Someone? //Calthos

T: Omkring kl 20:00.
O: Ingen atm.
S: Gågaden, nærmere betegnet Alyssa's butik Midnight.
V: Køligt og blæsende.

Alyssa havde tændt nogle enkelte stearin lys rundt omkring for at få lyst butikken lidt mere op. Selvom mange af tingene var meget dystre, behøvede butikken jo ikke nødvendigvis at være det også. Hun havde en lang sort kjole på, med trekvart ærmer, samt et sort underbust corsage. Det mørkebrune hår var flettet på ryggen. Lige nu gik hun og satte nogle bøger på plads.

Hendes butik havde efter hendes egen mening alt hvad man kunne tænke sig til. Lige fra tørrede urter og flagermusevinger, til øjenæbler og healingsbøger. Og ikke at forglemme tøj og sko og krystaller. Hun nød at bruge sin tid her, og også at have kunder. Det var dog ikke ligefrem fordi der kom mange, men lidt kom der da og det var rart. Så ændrede dagen sig også når man mødte nogle andre, end bare at gå her alene i sine egne tanker.

Tænkende satte hun sig på en stol bag disken, og krydsede nogle vare af på en liste. Mest for at holde styr på hvornår hun skulle have mere af de forskellige ting. Om hendes hals dinglede en lille krystal.

Han havde gået i et stykke tid og heldigvis var der ikke særlig mange mennesker omkring. Hans marineblå jakke hang ned til lårene, med jakken var der også en hætte som han havde over hovedet, det ville være svært at se hele hans ansigt, eller.. det ville det normalt, men ikke nu, nu kunne man nemt se det.

Han gik ind i den nærmeste butik som han så at der var åben, han gik igennem døren og kiggede sig omkring og så at der var en kvinde der sad bagved disken. Hans øjne lyste klart blåt, han holdte sig om sin højre arm. Hvis hun var hurtig, ville hun være i stand til at se der fløj lyn rundt om den arm han holdte om, men han kiggede hurtigt væk fra hende og skjulte armen imens at han gik længere ind i butikken. Han havde overhørt nogen snakke om den og han begav sig straks hen for at finde de healingbøger som han skulle bruge. Han håbede bare på at hun ikke havde lagt mærketil noget.

Han kiggede og kiggede, men han synes ikke rigtig at han kunne finde det han havde brug for, han turde heller ikke rigtigt at spørge om hjælp, eftersom at han vidste at den her verden ikke var klar til folk.. Eller væsener som ham, han var jo dæmon og han vidste ikke hvordan at hun villereagere hvis hun fandt ud af det, men han var også tydeligt i smerter.

Alyssa så langsomt op fra sine papirer da der kom en ind i butikken. Hun betragtede manden der virkede til at være ret meget ud af den. Faktisk virkede han også til at have ret ondt, der var noget mærkeligt ved hans arm der lignede små lyn, men det kunne ligeså godt være hendes øjne der bedragede hende.

Han skyndte sig videre ind i hendes butik og begyndte tydeligvis at lede efter noget. Langsomt tyggede hun sig i læben og lod hovedet glide en anelse på skrå. Hun lagde papirerene fra sig og rejste sig tøvende. Mon han ville blive vred hvis hun spurgte ham om han ville have hjælp? For det var tydeligt for hende at han ledte efter noget som han ikke kunne finde. Og hun ville da gerne hjælpe ham hvis hun kunne på en eller anden måde. Med lette skridt gik hun hen imod fyren, for at se hvad han lavede. Det ville være synd for ham hvis han gik forgæves. Og hvis han virkelig havde ondt, så måtte hun da gøre et eller andet.

"Kan jeg hjælpe dig med noget hr?" Spurgte hun venligt og lod hovedet glide en anelse på skrå. Hun bed sig lidt i læben og pillede ved en af bøgerne han stod ved. Han stod og kiggede ved healings børgerne.

Han stod og ledte og ledte efter den bog han nu havde brug for, men han kunne ikke finde den. Han så ud til at han var ved at miste håbet, han var tydeligvis i smerte. Han trak vejret tungt og de små lyn der fløj om hans arm ble mere og mere tydelige og hans øjne begyndte at lyse mere og mere blå, samme blå farve som lynene omkring hans arm.

Da en fremmed var kommet hen til ham og spurgt om han havde brug for hjælp vendte han sig hurtigt om for at se på hende, det var tydeligt at han var lidt bange og det var tydeligt for hende nu at han var dæmon, hans øjne lyste meget blå og lynene omkring hans højre arm var meget tydelige, han bakkede lidt tilbage imens han kiggede på hende, som om at han var bange. "J-jeg.." Sagde han og rystede på hovedet for at derefter tage en dyb indånding. "Jeg har brug for... En healingbog." Sagde han uden at være helt vildt specifik om hvad det egentlig var han skulle have healet. Han gemte sin arm så godt han nu kunne bagved sin ryg. Et ret dårligt forsøg på at hun ikke skulle kunne se den.

Han kiggede op på bøgerne igen for at se om han kunne se den bog han havde brug for, men det kunne han ikke, så han kiggede på hende igen, helt ude af den, men prøvede at smile imens at han trak vejret tungere end normalt, det så ud som om at han i det hele taget havde svært ved at fokusere. Det var tydeligt at han var blevet forgiftete, men problemet ville være at finde ud af hvilken slags gift det er og hvad der skal til for at kurere den.

Alyssa tyggede sig tænkende i læben, mens hun betragtede fyrens ihærdige søgen gennem hendes forskellige bøger. Han virkede næsten helt desperat. Som om hele hans liv afhang af at han fandt den her bog. Hans vejrtrækning gjorde det tydeligt hvor ondt han egentlig havde, og hun var virkelig bekymret for om han ville besvime på gulvet foran hende.

Lynene om mandens arm fortsatte med at tage til, og hans øjne var helt blå. "Hold da op.. Det ser ikke specielt godt ud, og jeg har alsa set din arm.. Hvad er der sket?" spurgte hun tøvende og begyndte at kigge mellem sine bøger. Hun havde en der kunne hjælpe ham, så meget vidste hun da. Men det var jo ikke sikkert at han ville have hjælp, måske ville han slet ikke snakke med hende, og når alt kom til alt kunne hun jo ikke bestemme det. Han virkede næsten bange for hende, Men hun ville bare gerne hjælpe ham. Det så slet ikke særligt rart ud, og måden han så ud på i ansigtet og i hans blik, gjorde det tydeligt at han heller ikk sys det var rart. Det så ikke ud som noget nemt at hamle op med.

"Hør nu.. jeg gør dig ikke noget, jeg vil gerne hjælpe dig, kom med ud og sæt dig, og fortæl mig så nøjagtigt hvad der er sket, og så finder jeg på noget" sagde hun langsomt og så ham længe i øjnene. Han var blevet forgiftet, men hvad han var blevet ramt af kunne hun ikke se, eller finde ud af, før han selv havde fortalt hvad der var sket. Hun vinkede ham med hen mod baglokalet.

Han kiggede på hende og var faktisk bange for hvordan hun ville reagere på det hele, om hun ville løbe skrigende udtil politiet eller om hun bare ville tage det roligt. Det så mest af alt ud til at hun tog det roligt. Han hævede øjenbrynet og nikkede da hun begyndte at snakke.

Han besluttede sig for at lade hende hjælpe. "Så.. du er ikke.. Bange for lynene?" Spurgte han. "Du er ligeglad med at jeg er dæmon?" Tilføjede han bagefter og synes det var lidt mærkeligt at hun ikke var særlig bange for ham. Det var i hvert fald ikke hvad han var vant til her omkring. Han kiggede på hende og på bøgerne på skift. "Jeg ved ikke helt hvad det er.. Men.. Det gør ondt?" Han tænkte sig lidt om. "Jeg var oppe og kæmpe med en anden dæmon, jeg tror at han forgiftede mig med et eller andet midt i kampen." Sagde han og tog en dyb indånding. Han prøvede at få lynene til at stoppe. "Jeg kan ikke.. Få min magi til at stoppe og jeg kan mærke at jeg ikke kan holde mig i menneskeform ret meget længere." Sagde han og kiggede på hende med et nervøst blik imens at de gik imod baglokalet. "Og tak... Fordi du vil hjælpe." Sagde han stille og kiggede ned imod jorden.

Alyssa smilte forsigtigt til ham, han virkede meget forskrækket over at hun ikke var bange for ham. Men hun kendte jo godt til de magiske væsner, hvilket også var derfor at hun havde valgt at lægge sin butik netop her. Der var faktisk mange der kom i hendes butik for at finde ud af hvad det var for en.

Det virkede som om han besluttede sig for at lade hende hjælpe. "Neij... Jeg er ikke bange for lynene.." mumlede hun let og så ham i øjnene. "Jeg er ligeglad med du er dæmon, jeg er det selv" sagde hun let og smilte forsigtigt til ham. Langsomt lyttede hun til hvad han sagde, mens hun kiggede bøgerne igennem. "Hm.. det lyder alvorligt.. jeg har bogen ude bagved" mumlede hun fortsat og gik med ham ud i baglokalet og satte ham på den sofa der var derude. Let tog hun en bog frem fra en kasse og bladrede lidt i den. "Jeg kan godt hjælpe dig.. men det vil gøre ondt" sagde hun stille og så ham i øjnene igen. Tøvende bed hun sig i læben, og betragtede lynene på hans arm. "Må jeg se?" spurgte hun forsigtigt. Hun kunne ikke li at se hans arm på den måde. "Jeg er vel lidt for god af mig.. men jeg bryder mig ikk om at andre har ond.." sukkede hun stille.

Han blinkede med øjnene og hævede et øjenbryn. Hun var selv? det kunne han slet ikke fornemme, og det plejede han ellers at kunne. Han nikkede en enkelt gang af hende og smilede. "Fair nok.." Sagde han svagt imens at de gik. Han kiggede sig omkring og sukkede let.

Han satte sig ned i sofaen og kiggede på hende "Tjaeh, lyn dæmon som du jo så kan se." Sagde han og grinede let, men stoppede igen fordi at det gjorde ondt på ham. han kiggede på hende imens at hun gik rundt og nikkede en enkelt gang da hun spurgte om hun måtte se. Han fjernede sin hånd og på armen var der en sort cirkel med et lille hul i midten, hvilket ville være hvor han åbenbart var blevet stukket, hvilket betød at det var en gift som nogen havde fremstillet. Han begyndte pludselig at vride sig i smerte og holde hænderne på sit hoved. Han skreg lidt, men ikke for meget da der pludselig voksede horn ud af siden af hovedet på ham. Han trak vejret dybt og kiggede på hende, han var allerede i gang med at tranformere sig. Han rystede på hovedet og rejste sig, eftersom at smerten havde bragt ham til hans knæ. "Hvad som helst, det gør ikke noget at det kommer til at gøre ondt, det skal bare overstås." Sagde han og smilede let til hende.

Alyssa smilte stille til ham og lod ham tænke hvad han nu ville om at hun også var en dæmon. Det var klart han ikke kunne mærke det, når hun var en blanding. Let strøg hun en løs tot hår om bag øret. "Tja.. sådan er det jo bare.." mumlede hun let og så undrende på ham.

Da han satte sig i sofaen, lod hun blikket hvile på hans arm for en stund. Hendes dæmon side og efterfølgende evne gjorde at lynene ikke gjorde ondt på hende som sådan, de stak bare lidt. "Det kan jeg se ja.. " mumlede hun mildt, og så venligt op i hans øjne. Han fjernede hånden fra sin arm, og hun lod langsomt hånden hvile mod hans arm, betragtede hullet lidt, og nikkede for sig selv, inden hun rejste sig op igen og hentede en skål. Det var tydeligt at han allerede hun var ved at transformere sig, og da hans horn kom frem, tyggede hun sig lidt i læben. Med lette skridt gik hun ud i butikken igen, og blandede nogle forskellige ting i skålen, så den fik en lettere grønlig farve og var ret tyk. Da hun kom tilbage satte hun sig på knæ over for ham, og fandt en kniv frem, virkede for en stund vurderende da hun mødte hans blik, men tog så hans hånd, og skar et lille snit. Knyttede hans hånd og lod 3 dråber falde i skålen, inden hun gjorde nøjagtigt det samme på sig selv. "Det burde virke.. Men det vil nok slå dig ud et par timer.." sagde hun stille og smilte til ham. Forsigtigt smurte hun noget på såret, og der bredte sig en langsomt kulde fra såret. "Sæt dig ned." bad hun og så op på ham.

Han tog en dyb indånding og kiggede på hende, han vidste ikke hvor lang tid han havde siddet alene, men det var nu også ligemeget. Han kiggede op på hende og fulgte med i alt hvad hun lavede og hævede hans øjenbryn da hun fandt kniven frem. Der var et eller andet over hende der fik ham til at stole på hende, så han havde ikke tænkt sig at gøre modstand, men lade hende gøre hvad der nu skulle til for at få den gift ud af ham. Han kiggede hurtigt på såret og sukkede, han følte at han havde været svag. Han havde ladet sin parrade nede i et enkelt øjeblik og så var det her sket. det var åbenbart hvad man havde fået ud af at stole på en person som man havde mødt ude i skoven, men det var ikke noget han ville tænke så forfærdeligt meget over. Han valgte at tage sin hætte af og kiggede på hende igen. Han brune hår hang ned til skulderen. Han smilede stadig så godt han nu kunne bagved al smerten. Han kiggede på hende da hun snakkede til ham og nikkede en enkelt gang. "Vil du være hre når jeg vågner?" Spurgte han, næsten som en patient ville spørge en læge eller et barn ville spørge sin mor hvis at man skulle opereres eller sådan noget, dog ikke på en barnlig måde. Det var nok mere fordi at han gerne ville have at der var nogen når at det var han vågnede og så at han kunne spørge hende hvis der var noget han skulle vide.

Han smilede til hende og satte sig ned i sofaen endnu engang. "Men stadig.. Tak fordi at du gider hjælpe mig.. Det er der ikke ret mange der vil gøre i den her by." Sagde han og kiggede ned i skålen hvor begge deres blod var. "Specielt ikke hvis de vidste hvad jeg er." Sagde han derefter og kiggede op på hende igen med et lidt skævt smil. "Jeg er klar når du der."

Alyssa smilte lidt over ham, og bed sig en anelse i læben. Han virkede venlig nok, og det var rart at han tillod hende at gøre hvad der nu skulle til for at hjælpe ham. For uden at lyve.. så gjorde det også ret så ondt på hende at han havde det sådan. Langsomt fandt hun en nål og dyppede i skålen, for derefter at prikke den ned i huden om det sår han havde fået lavet af giften. 3 gange prikkede hun, inden hun så ham i øjnene. "Ja.. det vil jeg.. Slap nu af og lig dig ned. " sagde hun stille og smilte blidt til ham. Gad vide hvordan han dog var blevet stukket med den pil, det var virkleig en avanceret form for gift, og hun havde aldrig troet hun skulle støde på den en dag. Der tog hun jo så fejl. De brune øjne hvilede længe på ham, hun var glad for at kunne hjælpe, ingen tvivl om det. Tænkende trak hun på skuldrene og grinte lidt af hans ord. "Jeg hjælper hvor jeg kan.. Og du behøvede min hjælp, hvad skulle jeg ellers gøre, smide dig ud?" smilte hun drilsk. Da han lagde sig ned fandt hun et tæppe, som hun blidt lagde over ham for at han ikke skulle fryse. Det kunne han sagtens komme til pågrund af modgiften. I hvert fald ifølge hendes bog, og hun måtte jo bare gå ud fra at det der stod i bogen, nok var sandt.

Som han faldt i søvn, rejste hun sig og gik hen bag disken igen, hvor hun satte sig. Hun bladrede lidt i sine papirer, og prøvede at fortsætte med det hun nu en gang havde været igang med. I mellemtiden holdt hun øje med uret. Der ville nok gå et par timer før han vågnede. Og da de efterhånden var gået, rejste hun sig og satte noget vand til at koge. Måske en kop kaffe ville være rart for ham.

Han kiggede stadig på hende og fulgte ret nysgerrigt med i hvad det var hun lavede. "Javel!" Sagde han da hun bad ham om at sidde ned, som om at hun havde givet ham en ordre inde i hæren. Han havde lagt sig ned og kiggede op i loftet og blinkede et par gang og kiggede derefter over på hende imens at hun prak ham tre gange, det var tydeligt at det var meget ømt omkring det område hvor at han var blevet stukket, dog fulgte han stadig nysgerrigt med. Da hun snakkede trak han let på skuldrene. "Smide mig ud? Det er da det de fleste ville gøre imod en dæmon så vidt jeg ved." Sagde han og tog en dyb indånding. Han rettede lidt på tæppet og kiggede på han sår da hun stille begyndte at gøre hvad der nu skulle gøres. Det brændte godt nok lidt, sådan føltes det i hvert fald, men han havde prævet meget værre end det. Han kiggede op i loftet og synes også at han begyndte at føle sig en smule træt.

Han fald hurtigt i søvn og da hun var på vej ud af lokalet kunne hun sikkert høre at han snorkede en lille smule. Han lå og vendte sig en smule som timerne gik. Han begyndte langsomt at åbne øjnene for at kigge sig omkring, det første han så efter var om hun var i nærheden imens at han langsomt rejste sig i sofaen og satte sig op.

Alyssa smilte stille til ham. Da han langt om længe sov, faldt stilheden over butikken. Lige ud over hans snorken selvfølgelig. Hun løsnede sit hår fra fletningen, og kørte hænderne gennem det brune hår, der nåede til midt på ryggen. Aftenen havde ændret sig brat, men det gjorde ikke noget.

Langsomt gik hun ud og låste døren, for så at sætte lukket skilte på. Måske det ville være rart at der ikke kom nogle ind lige nu. Og hun havde ikke grund til at holde åbent alligevel lige nu. Det var det gode ved at eje butikken, hun bestemte selv. Også sine arbejdstider. Stille gik hun ud i baglokalet og betragtede ham som han var ved at vågne op. Hun lod hovedet glide på skrå og satte en kop kaffe foran ham. Det var ikke sikkert han drak det, men så fandt hun jo bare på noget andet. Hun havde læst man kunne blive kold af modgiften, og hvis han var lyndæmon brød han sig nok ikke om for meget kulde.

"Well.. Jeg hedder Alyssa" smilte hun venligt nu da han var vågen igen. Hun havde jo ikke præsenteret sig før, og måske hun så ville få af vide hvad hans navn var. Det var rart at kende navnet på en man lige havde hjulpet.

Han rystede på hovedet idet at han vågnede og det første han ville få øje på var hende der stod ved ham og præsenterede sig selv. Han smilede til hende og nikkede en enkelt gang før at han svarede. "Calthos.." Sagde han stille idet at han prøvede at vågne ordentligt op. Han kiggede på kaffen da han var ordentligt vågen og rystede allerede lidt på grund af at han havde fået det lidt koldt. Det var så det trælse ved at være lyn dæmon, det var ikke sjovt at fryse.

Han tog koppen og drak noget af kaffen, men det var dog lidt for hurtigt og den ville stadig være for varm. Han satte den hurtigt fra sig og begyndte and vifte med hånden for at få luft på tungen der var blevet brændt. "Av av av!" Sagde han imens og så ret komisk ud imens at han prøvede på at køle den lidt ned. Han kiggede derefter på hende og vidste godt at han måske havde lignet lidt af en kelge og satte sig derefter til rette og blinkede en enkelt gang. "Øhm... Den var varm." Sagde han og smilede lidt. imens at han havde sovet var hans horn i hovedet også forsvundet, hvilket var tegn på at modgiften havde virket.

Da han præsenterede sig smilte hun lidt, og nikkede venligt. "Rart at møde dig Calthos" svarede hun let, og strakte sig en anelse. Hans horn var væk, hvilket kunne tyde på at giften havde virket. I hvert fald havde hun det heller ikke skidt mere, hvilket var utroligt dejligt. Nogle dårlige ting var der ved hendes evner. Men efterhånden havde hun vænnet sig til det, og hun kunne næsten styre det nu. Nogle gange gik det dog stadig galt.

Imens han tog en tår af kaffen, så hun kort væk, og tog sig derefter til munden. Det brændte helt vildt på hendes tunge lige nu. Da hun så tilbage på ham, forstod hun pludselig hvorfor. Hun rejste sig og gik hen og tog noget vand, for at få smerten væk. Ikk fordi der skete noget med hendes tunge, men det gjorde bare ondt. Hans ord fik hende til at grine ganske let. "Jaa det kunne jeg se" svarede hun mildt og gik langsomt tilbage og satte sig overfor ham. Han virkede venlig nok, og meget mere rolig nu hvor han ikke havde ondt mere. Men okay, han var jo heller ikk ved at dø mere. Stille bed hun sig i læben.

"Hvad så, skal du gå nu så?" spurgte hun nysgerrigt.

Han tog vandet og nikkede en enkelt gang af hende imens at han takkede og drak det hurtigt, hvilekt fik smerten til at forsvinde, men det stak dog stadig en smule. Han gned sine øjne og gabte en enkelt gang hvorefter at han kiggede på hende. Hans øjne lyste stadig blåt, men slet ikke lige så meget mere. De ville altid lyse blåt, det var der ikke noget der kunne gøres noget ved, det var fordi at han var dæmon.

Han smilede let til hende og trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke. Bliver jeg smidt ud?" Spurgte han og blinkede en enkelt gang til hende. Han ville egentlig ikke gå, han ville helst blive, så havde han en at snakke med plus et sted a være forhåbentligt for natten. Hun havde jo også hjulpet ham, så han ville også synes at det var ret uhøfligt at gå bare sådan efter at hun havde hjulpet på den måde. Efter hvad han vidste, så kunne hun jo have reddet hans liv. "Personligt så vil jeg egentlig ikke gå, vil meget gerne blive." Sagde han med et smil imens at han kiggede på hende.

Da han også havde drukket vandet kunne hun slappe lidt af igen, det gjorde ikke nær så ondt mere. Og han havde heldigvis ikke opdaget noget. Det kunne sagtens skabe problemer hvis han opdagede hendes evne. hvis nogen opdagede den. Det var jo ikke fordi hun regnede med at han ville bruge den imod hende, men man kunne ikke stole på alle jo.

Stille strøg hun en hånd igennem sit hår, og grinte lidt over hans svar. "Neij.. jeg smider dig ikke ud" svarede hun drilsk, og bed sig blidt i læben. Hun kunne godt li at have lidt selskab. "For min skyld, må du gerne blive. Det sjældent jeg har selskab så længe" sagde hun smilende og rejste sig. Hun gik hen og tændte nogle lys, for at der ikke var så mørkt derinde. "Så.. fortæl mig Calthos, hvordan havnede du i problemer? det var jo ikke ligefrem fordi det var en let gift du var ramt med?" spurgte hun nysgerrigt, inden hun satte sig ved ham. Enten var han blevet lokket i en fælde, eller også havde han virkelig pisset den forkerte person af. De mørkebrune øjne fangede hans blå, hans øjne var egentlig utroligt pæne.

Han smilede og kunne faktisk godt lide at høre hende grine på den måde. Han kiggede i hendes øjne og kunne egentlig ikke gøre andet end at smile. "Det er.. En lang historie, som jeg helst ikke vil dele det hele omkring, men for at gøre det kort." Startede han ud og tog en dyb indånding. Han vidste faktisk ikke helt hvad han skulle sige og hvor han skulle begynde. Det var gamle minder det gjorde ondt at tænke på. "Øhm.." Sagde han og kiggede lidt ned imod gulvet i noget tid før at han kiggede på hende igen. "Der er en ild dæmon der jagter mig og det var en af hans.." Han rystede på hovedet, det var klart at han følte sig svag på grund af et eller andet. "En af hans... Dæmoner.. En succubus.. Jeg lod mig forføre.. Jeg.." Det så ud til at det gjorde ham lidt sur at snakke om, der begyndte at flyve små lyn overalt på ham, men kun i et par sekunder eftersom at han slappede mere af og kiggede på hende igen. "Et svagt øjeblik der kunne have været min død." Sagde han og blinkede et par gange imens at han kiggede på hende endnu. Hans øjne lyste lidt mere op hurtigt før at de kom tilbage til den normale glød, men han smilede da.

Alyssa smilte lidt og nikkede tænkende ved hans ord. Det lød som en lidt mærkelig historie, men hun kunne også godt mærke på ham at han helst ikke ville snakke om det. Og det respekterede hun. Nogle ting ville man bare ikke dele med alle, ligesom hun ikke ville. Det var jo helt normalt.

Let trak hun på skuldrene og så frem for sig. "Det lyder som en indviklet historie.. Måske vi bare skal lade den ligge?" spurgte hun venligt og så tilbage mod ham, som lynene fløj blidt om ham. "Alle kan have sine svage øjeblikke, heldigvis skete der ikke noget med dig her" sagde hun let og nikkede for sig selv, inden hun så ned mod sine hænder. Spørgsmålet var også om hun skulle passe lidt på med ham, eller om hun kunne tillade sig at slappe af.

Han virkede stadig til at være i okay humør, så hendes spørgsmål havde da ikke gjort ham mega sur i det mindste. Det ville også genere hende lidt hvis han var blevet vred. Han kunne jo bare sige han ikke ville snakke om det. "Bor du her i nærheden?" spurgte hun blidt.

Han nikkede og smilede til hende da hun snakkede, der var et eller andet over hendes stemme der beroligede ham. "Jo.. Det er nok bedst, det er ikke fordi at jeg ikke stoler på det, det er mere.. Jeg tror ikke jeg er klar til at dele hele historien med nogen endnu." Sagde han og kiggede stadig på hende. Han hævede et øjenbryn og bevægede sin hånd imod hende for at fjerne noget hår fra hendes ansigt. Hun var utrolig smuk.

Hans humør var helt klart godt, det var ikke det bedste, men det var heller ikke trist. Han kiggede lidt omkring for at se hvad der var inde i rummet og derefter på hende da hun begyndte at snakke. "Det.. Kan man godt sige." Sagde han med et smil og kløede sin hage. "Jeg har ikke noget hjem, så jeg sover hvor jeg nu kan komme til det. En gyde, en kro, skoven, bjergene. Hvor der nu end er plads." Sagde han og så egentlig ikke ud til at være ret ked af at leve sådan.

Alyssa smilte ganske stille til ham, det gjorde hende ikke noget at han ikke ville dele sin historie med hende endnu, hun kendte ham jo ikke. Og han vidste sikkert ikke om han kunne stole helt på hende. Når alt kom til alt, vidste han jo også kun, at hun var dæmon. Det var heller ikke helt løgn.. hun var halvt dæmon. Da han rakte hånden mod hende, tøvede hun lidt. Smilte å da han bare fjernede et hår fra hendes ansigt. Han virkede så rolig nu.

Langsomt sukkede hun, og strøg kort en hånd gennem sit hår. Som han svarede på hendes spørgsmål nikkede hun med et svagt smil. "Du må gerne blive her i nat hvis du da vil." Sagde hun mildt og smilte til ham. Han virkede ikke til at det gjorde ham noget at sove hvor han kunne komme til, men derfor kunne det vel være meget rart at sove et varmt sted. i hvert fald havde hun ikke noget imod det.

Han kløede sin nakke da hun snakkede og nikkede en enkelt gang. "Hvis det ikke er til besvær så vil jeg da gerne, men er der overhovedet et sted at sove her? Det er jo en butik?" Sagde han og kiggede på hende. Han satte sig normalt i sofaen med fødderne på gulvet og tog en dyb indånding, han vidste ikke engang om modgiften gav ham lov til at stå op endnu, men han ville da prøve. Han gjorde det langsomt, dog første gang fald han direkte på røven ned i sofaen igen fordi at han ikke fik balancen ordentligt. "Ups.." Sagde han og smilede idet han rejste sig op igen og strakte armene ud til siden og kiggede på hende. "Det er en ret interessant butik du har her. Hvad er det helt præcist du har i tankerne med den?" Spurgte han og snakkede helt klart om alle de forskellige ting hun solgte. Meget af det lignede noget man kunne bruge til at lave en trylledrik ud af eller lignende, så det ville have været hans første gæt, men så igen, det kunne jo være til så meget andet også.

Efter nogen tid så det ud som om at der var et eller andet der gik op for ham. "Nå jo! Øh, er der nogle bivirkninger eller noget fra den modgift du gav mig? Skal jeg passe på med at bruge mine evner eller?" Spurgte han og vendte sig imod hende, dog havde han gjort dette alt for hurtigt og var blevet lidt svimmel. Han var lidt keglet af en dæmon at være. I virkeligheden var han egentlig ligeglad med om folk synes at han var det, han kunne få folk til at grine ved det, så det var godt nok til ham. Han kiggede på sine hænder og derefter på hende igen. "Og eh.." Fortsatte han så. "Undskyld hvis jeg ødelagde noget eller ragede noget ned på gulvet da jeg kom ind, men jeg var i noget af en hast." Sagde han og kiggede på hende med et skævt smil

Alyssa smilte og grinte lidt for sig selv. "Well.. alsa sofaen er nok det mest oplagte valg, men du må da gerne sove på min sofa derhjemme?" spurgte hun venligt og bed sig svagt i læben. Da han begyndte at rejse sig holdt hun lidt øje med ham, han kunne sagtens være svimmel jo. Og hun ville da gøre sit bedste for at han ikke faldt og slog sig. Hun rejste sig og rettede kort på sin kjole inden hun mødte hans blik. Smilte roligt for sig selv og så sig omkring i butikken. "Tja.. Jeg har i tankerne at man skal se ting man ikke normalt ser. At man skal finde nye ting.. Jeg har alt hvad hjertet begærer.. " smilte hun stille og så om på ham. Hun strøg lidt genert en hånd igennem sit brune hår, inden hun gik hen til disken. Det var klart at han spurgte, når nu han var i tvivl. Men det var jo heller ikke en butik man bare lige sådan faldt over andre steder, det vidste hun. Han var nu ganske venlig, og det var rart at snakke med en. En der spurgte mere ind til ting.

Da han spurgte ind til bivirkninger virkede hun for en stund lidt tænkende, inden hun sukkede for sig selv. "Det er ikke så slemt.. du vil opleve lidt svimmelhed, og måske de næste par timer skal du ikk bruge dine evner for meget, ellers er der ingenting" svarede hun smilende og tog et glas med noget rødligt i, under disken. Hun satte det op på disken. Kort efter snakkede han videre, hvilket fik hende til at se om imod ham. Hun grinte og rystede på hovedet. "Det skal du slet ikke tænke på, du ødelagde ingenting. Og jeg forstår dig godt" sagde hun mildt. Hvem ville ikke have været en smule i panik over den slags. Hun ville hvert fald have haft det på nøjagtigt samme måde hvis det var hende selv.

Han nikkede da hun svarede på hans spørgsmål og smilede imens at han gik rundt og nærmest studerede alting. "Din sofa derhjemme?" Gentog han lidt tid efter og tog en dyb indånding. Havde hun virkelig inviteret ham hjem til hende selv allerede? Han havde egentlig forestillet sig at hun bare ville lade ham overnatte i butikken, men han havde nu ikke noget imod at skulle overnatte hos hende. "Det lyder da fristende. Hvis du er sikker på at det er i orden, så kunne jeg da godt tænke mig det." Sagde han og gik hen til hende og kiggede sig omkring igen. Han var meget nysgerrig af en dæmon at være ville det se ud til. Han fik endelig rettet blikket på hende igen og smilede stadig.

Han var fulgt med hende hen til disken og kiggede på det hun nu lavede. "Ja, men alligevel. Jeg ville have det dårligt med mig selv hvis jeg havde ødelagt et eller andet." Sagde han og trak let på skuldrene. Han så ud til at være rimelig interesseret i det hun stod og lavede. "Hvor længe har du egentlig været her i Di Morga?" Spurgte han efter lidt tid imens at han var gået hen til nogle af de forskellige ting der stod på hylderne. Han havde nok hørt hvad bivirkningerne var og han følte sig da også en smule svimmel, men det var ikke så slemt. Han fumlede lidt med nogle af de forskellige ting før at han stillede det på hylden igen og blev enig med sig selv om at det nok var bedst at lade det stå så han ikke endte med at ødelægge et eller andet der ville gøre hende sur. Hun havde jo trods alt lige reddet hans liv.

Alyssa betragtede ham med et tænkende blik. Det kunne godt være det var en dårlig ide at invitere ham hjem til hende. Men på den anden side betød butikken ligeså meget for hende, som hendes hjem gjorde. Og han virkede venlig nok, så hun måtte bare håbe på det bedste. Hvis det endelig gik galt, kunne hun sagtens slå fra sig, om det så skulle koste hende hvad hun havde. "Jaa hvis du vil? her kan godt blive lidt koldt om natten nemlig, og jeg er ikke sikker på din krop har godt af det, efter du har fået den her modgift" smilte hun og hvilede lænden ind mod disken. Han var i hvert fald meget nysgerrig omkring hendes butik, det var der ingen tvivl om. Det var sjældent en dæmon gik rundt og kiggede på den måde.

"Ellers havde vi nok kunnet fixe det.. Well har du lyst til at blive her, eller vil du med mig hjem? regner med at smutte for i aften nemlig" smilte hun venligt og tog sin jakke på. Tog derefter sin taske og så spørgende på ham. Det var jo helt og holdent op til ham hvor han ville sove henne. Der var da et tæppe og en pude her han kunne bruge hvis han helst ville det.
Hans spørgsmål frembragte et let skuldertræk hos hende. "Et års tid efterhånden, men har ikke været så mange steder her endnu" smilte hun stille og bed sig lidt i læben. un havde jo mest opholdt sig her, og hun brød sig ikke om at møde for mange nye mennesker af gangen. Det gjorde hende nemt dårlig med alle de følelser der pludselig ville være. Sådan som hun havde mødt ham den her aften, var helt iorden. Også selvom det havde været skidt for ham. Men det havde da gjort hun havde en at snakke med. Langsomt gik hun hen imod døren, slukkede lysene på vejen.