Succubus Song

Hun så på ham med et overrasket blik idet der dukkede en blå flamme frem og tændte hendes cigaret " Tak" sagde hun og tog et hiv af smøgen og så på ham med et skævt smil. 

" Sean er en velhavende mand, der for noget tid siden blev smidt bag tremmer fordi man erklærede ham sindssyg.. Men han bad mig... Hans eneste.. Hvad kalder man det..." sagde hun og så ned i jorden " Eneste rigtige ven... om at dræbe dig.. Uden jeg egentlig ved helt hvorfor" sagde hu og tog endnu et hiv af smøgen. Hun syntes også til at starte med det var underligt at hun skulle slå en mand ihjel som hun ikke vidste hvem var eller hvad han egentlig havde gjort, hvilket sikkert var derfor hun smuttede.

" Men ja.... Den mand har aldrig været helt normal.. Ikke efter den dag hvor hans mænd blev dræbt af en djævel..: Eller nærmere en ærkemager som hed Connor... Og da jeg hørte du var ærkemager... Måtte det være dig" sagde hun og sukkede kort inden hun atter tog et hiv af smøgen.

Hmm navnet siger mig stadig ikke noget. Og jeg erindrer heller ikke noget som helst om at have gjort den slags. Men hvis de søger en Ærkemager ved navn Connor kan jeg ikke hjælpe dem. I ordenen bar jeg navnet Khá. Og ordenen er væk for længe siden så jeg er det sidste medlem tilbage.


Han kunne ikke skubbe tanken om at der var andre motiver bag det end bare at slå ham ihjel. Hendes opgave var for tyndt forklaret og det var urealistisk. Men det kunne også være hun besluttede sig for andet når de nu snakkede sammen

Han lagde sine hænder om på ryggen og sukkede kortvarigt inden han næsten opgivende kiggede på hende og sagde: Jeg tror de bliver nødt til at stille dem selv det spørgsmål om det eneste der var formålet at jeg skulle dø. Men hvis de mener de har en chance så skal de være velkommen til at prøve. Eller de kan overbevise ham om han tager fejl

Hun sukkede kort og nikkede " Det må jeg jo så sige til ham... Men det var også som om du var den forkerte.. Efter hvad jeg havde hørt havde denne Connor et kæmpe ar i ansigtet og så vidt jeg kan se... Så har du ikke" sagde hun og betragtede ham kort. Hun tog endnu et hiv af sin smøg.. Denne gang var det større end de andre hun havde taget, hvor efter hun smed den på jorden og skodede den med sin stillet hæl. 

Hun så på ham da han sagde noget om at skulle prøve på at slå ham ihjel " Jeg nægter at slå nogen ihjel som jeg ikke er sikker på er den rigtige... Plus jeg har ikke nogle våben på mig... Endnu" sagde hun og sukkede " Jeg skulle kun finde ham og derefter komme tilbage til hans mænd for at sige hvor han var så kunne det være jeg måske fik et våben og derefter kunne jeg tage livet af ham... Men eftersom du er den eneste der er tilbage... Bliver det svært" sagde hun og så på Khá med et skævt smil.

Khá grinede forsigtigt og sagde: Grunden til jeg er den eneste tilbage er fordi jeg sørgede for jeg var den eneste. Jeg tolererer ikke at blive kontrolleret og det blev ordenen straffet for at gøre. Så jeg er det sidste levn tilbage af Arcana Sanctum-ordenen. Og ganske rigtigt så har jeg ikke noget stort ar i ansigtet.


Igen morede hendes ord ham. Han kunne ikke lade være med at tænke på hun var blevet snydt. Det virkede som om de havde valgt at udelade noget om Khá. Han kiggede flabet på hende og sagde: Nu vil jeg redde dem fra at være dum. Det kunne meget vel være du skulle finde mig. Det er ikke så svært jeg har et slot lige ude i bjergene. Men hvorfor i alverden skulle du dog have en chance for at slå mig ihjel? Jeg kan ikke kun tale til udødes sind, jeg kan også styre dem hvis jeg ønsker det. Men hvorfor har de ikke fortalt dig det siden de har så indgående kendskab til mig?


Han rettede ryggen og stod majestætisk og ventede. I det fjerne kunne man høre de metalbeslåede hjul fra kareten

Hun så på ham med et hævet øjenbryn " Det vil sige at du har slået resten ihjel..." sagde hun og sukkede. Ja nu måtte man da sige at hendes opgave var gået i vasken, men det havde hun forudset allerede fra starten af det hele. Så det var ikke ligefrem fordi at hun var overrasket. 

Hun sukkede kort og så i retningen af bjergene, inden hun igen rettede blikket mod ham " Jeg havde ikke planer om at dræbe dig med mindre du var ham jeg ledte efter, men det viste det sig, at du ikke var... " sagde hun og så skarpt på ham " Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg er egentlig også fuldkommen ligeglad..." sagde hun og kunne så opfange en lyd i det fjerne som hun ikke var vandt til. Hun vidste ikke hvad det var før hun hørte en svag prusten som sikkert var en hest eller i så fald noget lignende.

Han sukkede kortvarigt og sagde: Ja det er ganske rigtigt jeg slog de andre ihjel. Men ikke fordi jeg havde lyst til det. Men jeg finder mig ikke i at blive kontrolleret og de ville slavebinde de kræfter jeg besad. Derfor deres straf. Ah her kommer transporten


Foran dem stoppede Khá's karet. Den var trukket af to skelet-heste med lysende blå flammer hvor øjnene skulle sidde. Selve kareten var af Ibenholt med sølvbeslag der forestillede Ægyptiske symboler i forskellige afskygninger. Indersiden af kareten blev skjult af bordeaux-røde gardiner. Kusken var hans butler Bach.

Han gik hen og åbnede kareten og slog trinet ned hvorefter han spurgte: Er der et sted jeg kan bringe dem til? Med mindre de selvfølgelig stadig ønsker mit endeligt. 

Hun så på ham og sukkede " Kan godt forstå dig... Jeg finder mig heller ikke selv i at blive manipuleret, på nogen som helst måde" sagde hun og så så kareten der stoppede foran hende, hvilket fik hende til at spile øjnene op " Hvad er det...." sagde hun chokket og gik op foran til hestene... Eller det der nu var tilbage af dem og studerede dem. 

Hun så på Khá og smilte kort " Hmm... Jeg har ikke som sådan nogle steder at tage hen... Jo måske lige kirkegården. Jeg skal op og besøge en ven" sagde hun og så igen på hestene og gik derefter rundt omkring kareten og studerede den nøje som hun netop lige havde gjort ved hestene. 

" Hvis det selvfølgelig ikke er til besvær" sagde hun og kom op ved hans side.

Han gik hen og lagde forsigtigt hånden på den ene af hestene og sagde tilfreds: Det er mine trofaste gangere. Jeg har selv lavet dem. De var også mine da de levede. Jeg ville gerne beholde dem så jeg reanimerede dem og de har tjent mig loyalt siden. 


Khá gik hen og hjalp hende op i kareten der indenvendigt var klædt med bordeaux-rødt silke. Han satte sig selv over for hende og skænkede et glas djævletårer og rakte forsigtigt et glas over til hende. Det ville nok ikke være smart af hende at drikke det da hun risikerede at blive afhængig af det. Imens sagde han fattet:

Men du må endelig bringe Sean en besked fra mig. Han skal bruge noget stærkere hvis han ønsker mig nedlagt. Men lad nu det ligge. Bach! kirkegården

Hun så på ham og hævede et øjenbryn. Hun havde gættet at de var døde, men at de havde været hans lige siden de også var levende, var en syg tanke... Men det så ikke udtil at genere ham, så det var jo hovedsagen. Da han hjalp hende op i kareten smilte hun kort inden hun så sig omkring i kareten og to plads. 

" Jeg snakker ikke med Sean... " sagde hun og himlede med øjnene. Hun tog imod glasset og så så på ham med et skarpt blik " Sig mig Khá.... Er du ude på og få mig til at drikke det her? Djævle tårer.... " sagde hun og så på glasset " Jeg ved godt hvad det stads gør ved væsner" sagde hun og sukkede inden hun hørte Khás stemme diagere kusken til at køre.

Khá tog en tår af sit glas og smilte til hende inden han fortsatte: 

Så må der vel være et mellemled siden du kan få opgaven. Så der kan vel bringes en besked til ham på en måde. 
Han kiggede let på hendes glas og tilbage på sit eget og duftede let til det og sagde: Ingenlunde. Men en vært byder sin gæst noget at drikke. Ikke sandt? Og det ville ikke være rigtigt af mig at sidde og indtage det uden som minimum at have budt dig et glas. Det er dit eget valg om du drikker det.


Han lænte sig godt tilbage og nød egentlig bare turen. Og så var det fantastisk den skepsis hun lagde for dagen. Egentlig heller ikke så underligt. Bare fordi at Khá sagde en ting var det ikke ensbetydende med at andre troede på det. Hvilket oftest viste sig at være dumt

Hun så på ham med et hævet øjenbryn " Jeg troede ikke du var så dum... Jeg er ikke 100 procent djævel... Derfor drikker jeg det ikke, fordi jeg ved hvad det gør" sagde hun og stillede glasset fra sig inden hun lænede sig tilbage og nød turen. 

Hun ville gerne have der skulle ske noget... Hvilket var grunden til hun ville over til kirkegården. Hun kunne også havde sagt Maison de Fous... Men så ville Khá vide hvilken person hun var i fritiden, nu hvor hun ikke var på arbejde som sanger eller stripper. 

" Burde vi ikke snart være der? Så langt ligger kirkegården ikke fra hotellet" sagde hun og så på ham med et undrende blik.

Sikke en arrogance. Det var kun beundring værdigt at hun opretholdte den på trods af hun havde fejlet. Han kiggede kortvarigt ned og grinte bare lidt af hende og sagde: Min kære jeg ved udemærket godt du ikke er ren djævel. Så ville du ikke være så tåbelig. Når jeg har talt i dit sind er det vampyren i dig jeg taler til. Den gave rækker ikke til djævle. 


Han tog sig en dejlig tår af sit glas og kiggede kortvarigt ud af vinduet, og hans øjne blussede op i blå flammer kortvarigt. Han kiggede koldt på hende og sagde: Kirkegårde er der mange mindre af her i byen, så jeg tænkte jeg ville lade kareten køre indtil jeg fik et mere præcist svar. Det er ikke bare hvilken som helst kirkegård du vil til er det?


Hans øjne holdt den blå glød og dørhåndtagene og vinduerne i kareten fik nu samme glød som hans øjne

Hun så kort på ham og himlede med øjnene... Hun var ved at være træt af ham og havde aller mest lyst til at få ham til at stoppe kareten og gå resten af vejen, men det var som om der var noget i hende der ikke tillod hende selv at gøre det. 

Hun så på ham med store øjne " A hva siger du!? har du kørt forbi kirkegården... Jeg fucking hader jer mænd.... Især djævle" sagde hun og så ud af vinduet. Hun bed sine tænder sammen for ikke at gå amok. Hun havde en ustyrlig lyst til at springe på ham og klappe ham sådan en, men hun havde trods alt selvkontrol og hun ville under ingen omstændigheder besvime på grund af ham igen.

Den blå flamme i hans øjne blev kraftigere imens han kiggede intenst på hende og sagde: Du mangler at svare på mit spørgsmål. Dine øjne fortæller det hele. Værsgo at slå mig. Det vil ikke redde dig noget som helst. Jeg vil gerne have et reelt svar nu. Med mindre du vil have jeg selv skal finde det. Hvis den lå så kort derfra var du gået selv, med mindre du havde andet motiv. Det vil jeg meget gerne vide.


Flammerne omkring ruderne og dørhåndtagene blev lidt kraftigere og der var ikke nogen tvivl om at hun kom ikke uskadt derfra med mindre han synes det. Man ville kunne begynde at mærke varmen og en svag sitren i huden fordi det ikke var normale flammer

Hun så på ham med et skarpt blik " Jeg vil af... Nu Khá! Lige nu og her!" hun hvæsede som en gal kat der lige var blevet trådt over halen " Sæt.. Mig... Af" sagde hun og så imod håndtaget og vinduet, hvis flammer blussede mere op. Hun ville af... Koste hvad det koste vil.. Om hun skulle give ham lapdance gjorde hun det. 

" Hvad vil du have? Penge? blod? sex.... " sagde hun og så på ham med et hævet øjenbryn inden hun lod en hånd glide gennem det lange hår, der var gledet ned foran hendes øjne.

Hans blik veg ikke fra hende det mindste, men smilet var blevet større. Flammerne blev hvor de var og han talte igen med et fornyet mørke i stemmen: Den eneste måde du forlader den her karet uskadt er at give mig det svar jeg vil have. Noget er på den kirkegård som du ville have mig med hen til. Hvad er det!?


Hendes små tilbud bød kun endnu en let manisk latter, og han fortsatte med det samme mørke smil: Penge? Har jeg alt for mange af i forvejen. Blod? Det tager jeg v´hvis jeg vil have det. Sex? Nej.... Det svar kan få dig uskadt gennem døren. Flammerne her er ren magi så skulle du prøve at slukke dem, ville de stadig brænde. Og jeg kan starte dem indeni i dig hvis jeg ønsker det. Vil du prøve det eller vil du svare?

Hun så på ham og hævede et øjenbryn " Jeg har aldrig sagt jeg ville have dig med... Du spurgte om der var et sted du kunne tage mig hen og jeg svarede" sagde hun og så på ham med sammenkneben øjne. Meget fandt hun sig i, men det der... Hun havde ALDRIG sagt at han skulle med der over eller at hun havde noget at vise ham... Han måtte have misforstået det hele... Eller også så havde hun.

Hun bed tænderne sammen " Jeg har givet dig svar... vil du have detaljer eller hvad? " sagde hun og så på ham med et ligegyldigt blik og derefter på flammerne. Hun havde ikke tænkt sig at røre dem... Lige meget hvad Khá sagde

Du kan da vel ikke forvente at jeg bare skulle lade dig køre i min karet selv når du nu egentlig kom for at slå mig ihjel. Og distancen kunne du jo sagtens have gået. Der stikker noget mere under siden du fik serveret så meget viden om mig Sharabi.


Flammerne på ruderne og håndtagene blev der, men dem i hans øjne forsvandt og hans smaragdgrønne øjne kunne ses igen. Han sukkede let og kiggede først ned i gulvet og vendte blikket tilbage mod hende

Tænk nu lige efter en gang. Hvorfor skulle de sende dig efter mig uden at have forberedt dig bedre? Enten er der noget du skjuler for mig eller også skjuler de noget for dig

Hun så på ham og knyttede hænderne "Sean vil have mig op på kirkegården... Den ven jeg skal besøge er ikke død... men Sean's mænd har ham og hvis jeg ikke slog denne Connor ihjel... Ville min ven dø!" sagde hun og bed kæberne sammen " Og hvis jeg kommer forsent... Så myrder han også mig" sagde hun og så på ham med et vredt blik. Hun ville under ingen omstændigheder dø takke været ham!

" De vil have mig til at tage Connor med til kirkegården så de selv kunne dræbe ham" sagde hun og så på ham " Er du tilfreds?" sagde hun og så imod ilden.

Han kiggede på hende med noget mere alvor end før og sagde: Alt det her kunne være undgået hvis bare du svarede så ærligt fra starten. Men lad os så skynde os da. Bach! Hurtigt! Men her så kan du sige du gjorde forsøget


Han fandt en kniv frem og satte den mod sit hjerte og gjorde tegn til hun skulle bare trykke kniven i hvis hun ønskede det. Kortvarigt efter stoppede kareten og flammerne forsvandt

Jeg venter skulle det blive nødvendigt

Hun så på ham og sukkede og da han satte kniven for hans hjerte så hun på ham med store øjne " Glem det Khá.... "[color] sagde hun og rettede blikket mod ilden som langsomt forsvandt. Hun for ud af kareten og ind på kirkegården. 

" SEAN!!!!!! Kom frem ! jeg er her nu kom med Sam" råbte hun og så sig omkring og rystede over hele kroppen. Tanken om at hun ikke nåede det i tide irriterede hende, hun vidste ikke ham hendes ven var i live. Der kom ikke nogle svar fra nogle som helst personer. HUn blev bange for hun kom forsent. 
[/color]

Hun var åbenbart rigtig bekymret. Det var ikke nogen tåbelig plan for at få ham med så en eller anden kunne forsøge at slå ham ihjel. Men så havde hun også mærket konsekvensen af at trodse ham. Nok var han forandret det seneste stykke tid men ens handlinger havde stadig konsekvenser

Khá satte sig så han kunne kigge ud og se hvad der skete, og han holdt der som først lovet. Han var ikke bange og gik derfor ud af kareten og stod afventende og kiggede mod kirkegården. Bach rømmede sig og spurgte: Skal jeg være klar til at komme hurtigt væk Herre?


Khá rystede forsigtigt på hovedet og sagde: Nej det er der ingen grund til Bach. Hvis der var nogen her der ville kunne slå mig ihjel ville jeg kunne mærke dem

Hun fortsatte længere ind på kirkegården til hun til sidst ikke kunne se Khás vogn, hvilket gjorde hende mere nervøs, men hun ville sikkert nok klare det. Hun fortsatte og fortsatte til hun til sidst  kunne skimte nogle skikkelser " SEAN! KOM FREM! " hvæsede hun og tog nogle få skridt tættere på dem.

" Jeg er her nu! Hver er Sam?" spurgte hun og så efter en skygge der kunne ligne ham. Hun bad til djævlen om at han var i live... Hvis ikke... så skulle Sean nok få betalt, om hun skulle risikere sit eget liv!

Tiden gik og hun gik ind på kirkegården så man næsten ikke kunne se hende men Khá havde skarpe øjne og fulgte hende stadigvæk. Hvem ved måske kunne situationen ændres til noget underholdende. Hun virkede godt nok panisk, men hvis hun var så arrogant som hidtil, ville hun først få hjælpen når hun bad om den.

Khá fremmanede den blå flamme og den tog form som en slange der kravlede rundt på hans hånd. dette gjorde han mest af alt for at fordrive tiden, for han var alligevel nysgerrig over hvad der kunne ske inde på kirkegården

Hun ledte over det hele, men kunne ikke finde dem " Det er fandme løgn! SEAN!!!!! Sean dit forbandede møg dyr! Kom så... jeg er lige her... Er det ikke mig du egentlig vil have fingrene i?"[/i råbte hun og knyttede hænderne. Hun kunne mærke hendes negle der stille stak mod hendes skind inde i hånden. Hun trykkede så hårdt at der kom mærker.

" Shhh Sharabi,, Ikke så højt du skulle jo ikke vække de døde... Her er Sam... Han har det fint, men det har du ikke ret meget længere" lød Sean's stemme inden han trak en pistol imod hende, Sam var lamme slået og kunne nærmest ikke bevæge sig.. Hvad skulle hun gøre? Hun håbede på at Khá syntes der var gået længe og derfor kom ind på kirkegården.