What a beautiful evening ~~ Caleb

Hun nikkede kort som en godkendelse til at han godt måtte, men da han hviskede det med orgasmen fik hun en følelse af tvivl i sig. Hun noget ikke at sige noget før hun blev overrasket og helt glemte den tvivl hun lige havde fået. Han havde nærmet sig hendes hals, hvilket chokerede hende en smule fordi hun troede han ville drikke fra hendes håndled. Men nej, han gik efter hendes hals, og så ikke ud som om han tøvede overhovedet over sit valg.

Hun bed sig i læben da hans læber ramte hendes hud. Hun skulle til at lukke sine øjne i, men i det samme kom smerten fra hans tænder, der borede sig ind i de øverste hudlag og indtil hendes blod. Hun spærrede øjnene op og bed sig lidt hårdere i læben for ikke at komme til at skrige. Det gjorde voldsomt ondt, og var samtidig en smule ubehageligt på grund af den måde hendes blod bevægede sig på, op tilde to indgangs sår. Hendes krop begyndte at blive varm, lidt som da han havde holdt hendes hånd i tronsalen, men det var stadig anderledes. Det var i hele hendes krop, men det var som om det var mere varmt, mere sensuelt i nærheden af hendes underliv, og det efterlod hende en del svag, og følelsesløs i hendes knæ, som om hendes ben ikke sad fast på hendes krop mere. Hun fik lukket øjnene og udbrudt et lille støn før hun mærkede hans tænder forsvinde fra sin hals. Hun følte sig svag og magtesløs, men samtidig følte hun sig helt ’perfekt’ lige nu.

Der gik lidt tid før hun åbnede sine øjne igen, og så ham, men hun sagde intet og blev heller ikke rød i hovedet. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men hun kunne ikke tage sine øjne fra ham selvom det føltes en smule flovt da følelsen stadig var der.

Han rejste sig langsomt, strøg hendes kind og gik op og vædede sit lommetørklæde i koldt vand. Han satte sig ned ved siden af hende og duppede på hendes pande og hvor han havde bidt hende. Det ville dulme den følelse hun havde i kroppen en smule. En vampyrs bid var en ganske unik oplevelse så det var ikke meget der kunne gøres ved det. Specielt første gang man blev bidt, var utrolig stærk

Han smilede bare imens han fortsatte og sagde:

Du ligner en der har tænkt dig at sige noget Emmilie? Du har intet at skamme dig over eller være flov over. Det er en helt speciel oplevelse at mærke en vampyrs bid for første gang.... Vil det hjælpe lidt på dit humør hvis jeg nu sagde det smagte fantastisk?

Hun sad stadig helt stille uden at sige noget og lod ham bare duppe hendes pande og hals. Hun så direkte ud i luften, hen på væggen der var i den modsatte side af rummet. Hun var stadig lidt i chok over biddet i halsen, men samtidig var hun helt vildt glad pga. den dejlige følelse der stadig var i hendes krop og som havde efterladt hendes helt svag på en fantastisk måde. Der gik lidt tid efter hans spørgsmål før hun rigtigt reagerede og så hen på ham. Hendes blå øje lyste nærmest op selvom hendes ansigtsudtryk var en smule tomt, så smilte hendes øjne også hendes blinde øje som havde mistet farven for længe siden, lyste nærmest op da hun så på ham.

”De…” mumlede hun så før hun fik nogle tårer i øjnene ”Det gjorde.. ufattelig ondt” sagde hun så som det eneste lige nu. Han vidste jo nok godt at hun havde haft en ufattelig og fantastisk oplevelse i sin krop, som hun ikke kunne sætte ord på, selv hvis hun prøvede. Det eneste hun kunne beskrive var følelsen af smerte og glæde over at han kunne lide hendes blod. ”Det… glæder mig at du kunne lide det” hendes kinder begyndte at få sin rødlige farve igen og hun begyndte mere og mere at minde om sig selv igen. ”Sorry, du chokerede mig bare… en lille smule, fordi du” hun stoppede lidt og tog sin hånd op til sin hals, der hvor han havde sunket sine tænder ind i hendes kød ”Jeg troede ikke du ville tage det fra halsen, men fra håndleddet”

Han rejste sig forsigtigt og ledte efter noget sødt og fandt et stykke chokolade i køkkenet. Langsomt knækkede han det i små stykker og gav hende. Med hans varme stemme sagde han:

Spis det her langsomt.... Det hjælper dig til at komme dig hurtigere. Jeg ved godt at jeg chokerede dig ved at bide dig i halsen. Men der er blodet tættest på hjertet. Der ligger ikke rigtig nok i det udover at det er en lille smule friskere. Og så blev det hurtigt alment brugt fordi man kunne forklæde det som et kys på halsen. Det er noget sværere på et håndled. Kvindelige vampyrer bider også ret ofte i brystkassen hos mænd. 


Han hentede noget at drikke til hende også og hjalp hende forsigtigt med at drikke vandet. Hun var stadig meget afkræftet så lidt hjælp skulle der nok til alligevel.

Jeg håber ikke jeg har efterladt en ubehagelig følelse i dig Emmilie

Hun fik drukket noget vand med hjælp fra ham, og slappede også mere og mere af som tiden gik, og sad nu der med chokolade i hånden, chokolade som hun skulle have brugt til en kage i morgen, men det kunne hun altid købe igen jo. Hun tog en bid og lod det ligge på tungen inde i munden i et lille stykke tid for hun begyndte at tykke det. ”Jaer det er ok, det var jo en dejlig følelse som du gav mig” hun smilte lidt og greb ud efter hans hånd som hun så klemte lidt hårdt, eller det ville det have været på et menneske, men han kunne garanteret knap mærke det. ”Jeg har det fint, og det var en dejlig oplevelse” hun bevægede sin hånd nedenunder hans så hendes håndflade mødtes med hans. ”Jeg er villig til at lære, så her kommer et andet spørgsmål.” hun holdte en lille pause før hun slap hans hånd og foldede sig lidt sammen i sofaen. ”Var det her, ligesom at… uhm” hun blev rød i hovedet og skjulte sit ansigt mod sine knæ. ”var det her ligesom at have sex?” Hun hentydede til følelsen han havde givet hende i kroppen som havde siddet omkring underlivet mest. ”For hvis det er, at det, uhm… er som at have sex… så har du lige… taget min” Hun sank en klump i halsen og turde næsten ikke sige til ham at hun stadig var jomfru, men han havde nok regnet det ud alligevel.

Han klemte også hendes hånd, men var godt klar over sin styrke så han klemte ikke hårdt. Han tog et tæppe og lagde om hende da kroppen godt kunne føles kold efter blodtabet.

Hun var egentlig meget nysgerrig men det var ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis hun en dag skulle være vampyr var nysgerrighed bedre end frygt. En stille latter kom hen over hans læber over hendes spørgsmål. Ikke fordi han synes det var sjovt eller noget, men han kunne godt forstå hun rødmede over at spørge sådan.

Hmmmm  på en måde ja. Det er ikke lige som at have sex men følelsen du har af at have sex og et vampyrbid er den samme. Så du kan være ganske rolig. Du er stadig fysisk set jomfru Emmilie. Vampyrer kan skam godt have rigtig sex hvis det er det de ønsker. Der er bare visse ting der ikke sker

Hun sukkede lidt og gemte sig så under tæppet ”Det er lidt pinligt stadig at være jomfru, når man er 19 og bliver 20 om 4 dage, heh” hun så lidt ud fra tæppet og op på ham ”Det er bare sex har aldrig sagt mig noget, og jeg har aldrig været forelsket i nogen, så muligheden for det har heller aldrig været der” Hun stoppede sig selv i at fortsætte den samtale ved at sige ”Hvorfor fortæller jeg dig overhovedet alt det her, og er så åben overfor dig” hun surmulede lidt, for hun havde været ufattelig åben overfor ham og fortalt ham næsten alt. Ligeledes også ladet ham drikke sit blod og siddet med spredte ben foran ham. Hvad var der galt med hende? Hun lod tæppet falde ned på gulvet og rejste sig så op ”Jeg har åbenbart ingen hemmeligheder overfor dig overhovedet” sagde hun så og så ned ad sig selv. På den røde kjole som hun havde haft på hele aftenen. ”Rød er min ynglings farve” sagde hun så helt spontant, før hun gik hen til sit køleskab og åbnede det.

Der var ikke meget derinde. En enkel mælk og noget frugt, bestående af bananer, æbler og vindruer. Ellers var der ikke rigtig noget spændende derinde. ”Du spiser ikke menneskemad vel?” hun så sig over skulderen og hen på ham kort, før hun tog en banen ud derfra og skrællede den. Hun var nemlig blevet lidt sulten efter bidet. ”men så igen, du har også lige drukket blod” hun smilte venligt til ham før hun tog en bid af bananen, og for sjov, gjorde hun det på en halv fræk måde bare for at drille ham.

Han smilede bare til hende og kunne se den irritation hun havde over sig selv. Sådan som hun forklarede sig, kunne han også godt forstå hende. Men der var også forklaring derpå. Han havde brugt sin evne på hende og der var også nogen der fik et overnaturligt bånd til vampyren der havde bidt dem. De ville måske opleve at se vampyren som et større væsen. Et væsen de følte knyttet sig til.

Med en hurtigt bevægelse, stod han foran hende. Han holdt hendes hånd om bananen og tog selv en bid af den. Han synkede og blinkede til hende imens han sagde:
Det er ikke nødvendigt men det smager jo stadig godt. Det gør det også noget nemmere at falde naturligt ind hvis man spiser ikke sandt?

Da hun var færdig med at tage den bid hun var i gang med, så stod han foran hende igen. Men hun burde snart have lært at han kunne bevæge sig så hurtigt, men alligevel fik hun et lille chok hver gang han gjorde det. ”Heh, hej” noget hun at sige før han tog fat om hendes hånd og bananen og fik hende til at rødme endnu mere end før, men hun prøvede at skjule det lidt ved at spille småsur, så hun surmulede lidt og sagde ”Hey det var min banan!, du kunne da have taget din egen” Dog lød hun overhovedet ikke sur på nogen måde, men i stedet lød hun nærmest liderlig igen, som da han havde holdt hendes hånd i tronsalen. ”uhm… jeg. Jo” mumlede hun så og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, så for at skjule hvordan hun havde det igen og at hun rødmede så meget, lod hun sin krop falde ind til ham, så hun stod stadig med den ene hånd mellem hans, men den anden hånd og arm holdte hun rundt om ham mens hun skjulte sit ansigt i hans bryst.

”Du er lidt led” mumlede hun så og så flovt ned i jorden, stadig stående så tæt ind til ham. ”på en god måde er du led” hun så op i hans øjne nu i stedet for og havde nogle få tårer i sine øjne.

Han rakte ind i køleskabet og tog en ny banan og skrællede den til hende og ganske flabet sagde han:
Her er en ny til dig så. Den lover jeg at jeg ikke tager en bid af. 


Han lod hende stå der, for han vidste udemærket han selv havde bragt hende til den tilstand. Hun var heller ikke så gammel så stærke følelser ville være stærkere i hende. Men nu var det kun uvidenhed der var tilbage af det negative, men hun havde heller ikke prøvet så meget så det var selvfølgelig ikke negativt. Det var kun godt godt tegn sådan set. Nok er jeg led men du er selv ret modig at trykke dig ind til en gammel vampyr....


Han kiggede ned og så hendes tårer, og tørrede dem væk imens han sagde: Hey hey hey..... Der er ikke noget at græde over...

"undskyld" mumlede hun lidt og krammede sig helt ind til ham "jeg plejer slet ikke at være sådan her. Skrøbelig og deprimerende at være sammen med” hun sukkede lidt og lukkede sine øjne i mens hun gemte det ind til hans bryst igen. ”der er bare sket så meget på en enkel aften, med en hel masse følelsesladet begivenheder” hun skubbede sig væk fra ham igen. ”Jeg..” hun kiggede mod badeværelset ”Jeg tror bare jeg trænger til et stort og langt varmt bad så kan få tænkt over tingene og vasket min krop” Hun smilte lidt, selvom der ikke var noget glæde i det smil.

”Vil du vente her i mens eller tager du så hjemad nu?” hun nægtede lidt at kigge på ham lige nu fordi hun var bange for at bryde ud følelser igen som hun havde gjort hele aftenen på forskellige måder som hun endnu ikke helt forstod, og heller ikke ville selv hvis han prøvede at forklare det for hende. ”Hvis det er… du vil vente her, så kan du gøre hvad du vil. Mit soveværelse er derinde og du må gerne spille noget musik eller bruge nogle af mine blyanter og bagsiden af nodepapirerne på at tegne et eller andet” Hun vendte sig om og gik hen mod badeværelset.

Han klemte blidt hendes hånd og sagde: Jeg venter bare her og så vil jeg nyde lidt musik imens hvis ikke det gør noget. Tag dig endelig den tid du skal bruge Emmilie


Da hun var gået ind i bad, satte han noget klassisk violin-musik på og fandt de nævnte blyanter. Et par nodeark blev vendt og han sad kortvarigt og tænkte hvad han skulle lave. Han lod sig fortabe i musikken og begyndte stille at tegne. Han havde endnu ikke besluttet hvad han skulle tegne. Det at tegne gjorde han ikke så tit. Calebs evner indefor at male gjalt åbenbart også at tegne. Hans vampyr-reflekser gjorde også at han tegnede hurtigt. Det blev stadig rigtig smukt. Han startede med at tegne en ung kvinde der rakte armen mod himlen. I takt med musikken spillede, tegnede han at kvinden havde en kjole på lavet af fjerskyer. Landskabet omkring hende blev et afbrændt øde landskab på den ene side og et frodigt paradis på den anden. Caleb kom hele tiden små detaljer på og han blev lidt tabt i tiden

Hun nikkede lidt med en lille rødmen på kinderne. Hun gik hen til sit badeværelse og ind. Døren havde ingen lås overhovedet, fordi hun normalt kun var hende jo, så i stedet råbte hun lige til ham ”Hey døren er ikke låst, så kom ikke bare ind vel” Hun ventede kort men kunne ikke høre noget. Hun tog derefter og stillede sig foran det lille spejl og begyndte at tage sin kjole af så hun stod i sit bordoux røde undertøj med blonder og florale mønstre på. Hun sukkede lidt og lagde sin hånd i mod sin hals, der hvor han havde sunket sine tænder i gennem hendes hud. ”Hvis jeg bliver vampyr… skal jeg gøre dette mod folk, og… ville ikke selv kunne føle det mere..” hviskede hun så, for at sikre sig at han ikke kunne høre det.

Hun kiggede ned af sig selv på sin krop, men rystede så på hovedet før hun tog undertøjet af og gik ind i bruseren. Hun tændte den på iskoldt vand til at starte med i max. 10 minutter for lige at blive kvikket lidt op. Derefter skruede hun den op på en ok temperatur og stod der bare. Hun vaskede sig ikke men stod bare og kiggede ned i mod gulvet, mod sine fødder og tænkte. Der er en 300 år gammel vampyr i min lejlighed, som har drukket af mit blod og tilbudt mig at blive vampyr. Hun lod sig falde ned i hug og foldede sine arme rundt om sine ben og gemte sit ansigt ned i sine knæ. Mor…jeg er bange hviskede hun så.

Tiden gik og Caleb's tegning tog mere og mere form. Han var nu nærmest fortabt i tegningen. Den ledte ikke noget særlig sted hen, men blev virkelig flot. Caleb synes selv det bare var nogle streger på papir. På det punkt var han egentlig meget selvkritisk. Den unge dame på tegningen var efterhånden formet sådan at hun kærtegnede månen, men kiggede smilende i retning af solen. Det frodige landskab var på den side med månen. Det gik stille og roligt at for Caleb at det han egentlig tegnede var en historie hans Sire Claire fortalte han for ca 300 år siden

Caleb kom mere tilbage til virkeligheden da musikken stoppede. Han måtte kigge på sit ur for at få et begreb om tiden igen. Han havde siddet og tegnet i noget der ligner en halv time. Han kiggede lidt undrende rundt og kunne høre vandet løbe i bruseren stadigvæk. 

Emmilie? Er du okay?

Hun hørte hans stemme og rettede sig så hurtigt op hun kunne, uden at glide i vandet under hende. ”Uhm ja, jeg kom bare til at tænke for meget!” råbte hun tilbage til ham og sukkede så lidt. Hun tog shampooen og sæbede sit hår ind, så det blev dejligt skummende i en hvid farve med et skær af lilla. Hendes shampoo var af lavendler og hyldeblomst, hendes to ynglings blomster, som hun syntes duftede helt vildt godt, så da hun en dag stod nede i butikken og ledte efter en shampoo og så så en med de to, så måtte hun have den.

Hun lod vandet skylde det ud igen, og gentog så det hele med noget balsam. Det skulle selvfølgelig bare sidde i noget tid for at have bedst effekt. Så i mens hun ventede råbte hun ud til Caleb ”Hey Caleb, kunne du ikke være sød at gå ind og hente noget nattøj i mit skab?” hun rødmede lidt ”Og kun skabet, for der er undertøj i skufferne og det skal du altså ikke se på!” råbte hun mere nervøst og usikkert om han kunne finde på at gøre det” Hun ventede lidt på et svar.

Caleb grinede varmt af hende og sagde:

Jeg er en gentleman så du kan være ganske rolig jeg kigger ikke på noget jeg ikke burde. Er der om et øjeblik.


Han gik hen til skabet og åbnede. Orienterede sig lige kortvarigt. Ikke længe efter fandt han en pyjamas til hende. Lidt i samme farve som hendes kjole. Han gik hen til døren og tog i dørhåndtaget og sagde: Jeg kommer ind med det nu. Bare rolig jeg har ryggen til Emmilie.


Med ryggen til, gik han roligt ind på badeværelset og lagde hendes pyjamas på håndvasken. Han gik ind i stuen igen, og stod og kiggede på den tegning han havde fået lavet. Caleb var meget sjældent tilfreds med sit arbejde men han nikkede alligevel anerkendende til det stykke arbejde han havde fået lavet

Emmilie nikkede kort selvom han ikke ville kunne se det, men mere så hun faktisk var klar over at hun selv vidste han havde hørt det. Hun fniste lidt, for det var egentligt ret dumt at gøre. Hun begyndte at vaske balsammen ud, i mens hun ventede på ham alligevel og da hun var færdig slukkede hun for vandet og gik ud fra bruseren. Hun tog et håndklæde og begyndte at tørre sig. Startende med sit lange hår og så ned over hendes krop. Da hun var færdig hang hun det til tørre på stativet og tog sit undertøj på. I det samme kunne hun høre ham snakke og derefter gå ind. Hun rødmede helt vildt og prøvede at skjule sig lidt. ”uhm, jaer..ryggen til” mumlede hun med et lille smil.

Han vendte sig faktisk ikke om, til hendes store overraskelse. Hun smilte stort og ventede på han gik ud derfra før hun tog nattøjet på og gik ud til ham. Hendes hår var stadig fugtigt og klæbede sig lidt mod hendes hals og kinder. ”Så dufter jeg lidt mere af menneske igen” hun grinte lidt med en hentydning til festen. Ikke at hun troede deres duft ville smitte af på hende, men mere som en hentydning til at det var rart kun at være hende igen, dog med en vampyr. Hun grinte lidt og så ham ind i øjnene. ”Og for resten, så dufter jeg godt når jeg ikke har været i bad.

Han kiggede op fra sin tegning og smilede af hende. Det klædte hende faktisk at være i et mere naturligt stadie. Det var ikke noget problem at se til festen at hun ikke var en af gæsterne. Hun virkede helt afslappet og naturlig nu. 

Han gik stille hen til hende med et lidt lumsk smil på inden han varmt sagde: Emmilie nu skal jeg fortælle dig endnu en ting om vampyrer. Lige meget hvad du tager på af parfume eller gør for at skjule din duft, så vil en vampyr altid kunne finde dig ud fra duften af dit friske blod. Igen jo ældre vi er jo nemmere er det. Men du har intet at frygte.


Han redte meget forsigtigt en tår af hendes hår om bag hendes øre og sagde: Det gør du minsandten ja

Emmilie smilte lidt da han rørte ved hendes øre. ”heh, tak” sagde hun så og kiggede kort ud af vinduet her i stuen. Det var vel sent midt om natten, og om et par timer ville solen nok stå op. De havde været vågne hele natten, eller Emmilie havde i hvert fald, for Caleb var nok oppe hver nat alligevel. Hun rødmede lidt og så så på ham. ”Jeg mente det godt nok som en joke det med at jeg duftede godt, men jaer hvis du siger det.” lidt flovt duftede hun lidt til sig selv, og det duftede jo bare rent for hende, ingen tydelig duft eller lugt for den sags skyld.

Hun nejede kort til ham og gik hen til sit værelse, men blev stående lidt udenfor døren. ”du ved, du er velkommen til at blive i nat. Sollys kommer nemlig ikke ind på mit værelse overhovedet, da der ingen vinduer er” hun så tilbage på ham før hun fortsatte ”men du er også velkommen til at tage hjem, for vi kan sagtens ses en anden gang vel?” hun var lidt usikker på det sidste spørgsmål men smilte alligevel venligt til ham. Hvis du bliver her, skal jeg lige have ryddet noget plads til dig og sådan. Tænkte hun og bed sig lidt i læben, før hun så direkte ind i sin lukkede dør. ”Men altså, selv hvis du vælger at gå så skal du have tak for alt i aften og jeg håber jeg har kunnet tilfredsstille din tørst en smule” hun så slet ikke i mod ham, lidt bange for at han ville gå og aldrig komme igen.

Han rynkede en smule på øjenbrynet og gik hen til hende og lagde hånden på hendes skulder. Han vendte hende imod sig og smilede: Emmilie nu skal du høre her. Det har været en dejlig aften, men ligemeget hvordan situationen er, er det aldrig korrekt af en gentleman at "ligge hos" en kvinde den første nat. Det er et udtryk fra min tid. Men du skal være velkommen til at besøge mig.


Han bukkede for hende, tog hendes hånd og kyssede den forsigtigt. Han gav hende et visitkort hvor hans nuværende adresse også stod. Det var en af de helt dyre penthouse-lejligheder i byen. 
Bare sig i receptionen du skal tale med Lord DeBayle. Tak for i aften Emmilie. Det har været hyggeligt... Forresten tegningen på dit bord, må du gerne beholde


Han gik hen mod døren hvor han stoppede op og bukkede en sidste gang. Han gik stille ud til bilen og trillede hjemad. Det havde faktisk været en udemærket aften. Ganske vist var de fester som altid, men der var ingen tilfælde af folk der kastede sig over ham af den ene eller anden årsag. Han kom op i sin lejlighed, smed tøjet og lod sig bare falde sammen afslappet på sengen

Hun fik et lille chok da han vendte hende om men lyttede med et lille smil. Det tog lidt tid, men hun nikkede til ham som tegn på at hun godt forstod hvad han mente. Det var rigtigt nok at det nok var forkert hvis han havde sovet her, men det var heller ikke fordi hun ønskede han skulle sove her. Det var bare frygten for at han aldrig ville se hende igen som gjorde hun ikke ville give slip.

Emmilie så mod tegningen og smilte lidt. Det var en ufattelig smuk tegning, lavet med en enkelt blyant. Hun så kort mod ham som han gik, men gik så hen til tegningen og tog den op i sin hånd. ”Så du er månen der beskytter mig om natten?” hun grinte lidt og rystede på hovedet. ”Nej du er bare en tegning” hun gik hen til sin hylde og tog noget elefantsnot ud for så at hænge tegningen op på sin dør indtil sit værelse. ”Men her hænger du vel fint nok” hun nejede kort og gik så ind på sit værelse og smed sig i sin seng for så at begynde at synge.

”In the shadow of the moon, She danced in the starlight
Whispering a haunting tune, To the night...
Velvet skirts spun 'round and 'round, Fire in her stare
In the woods without a sound, No one cared...
Through the darkened fields entranced, Music made her poor heart dance,
Thinking of a lost romance... Long ago...
Feeling lonely, feeling sad, She cried in the moonlight.
Driven by a world gone mad She took flight...
"Feel no sorrow, feel no pain, Feel no hurt, there's nothing gained...
Only love will then remain," She would say.
Shadow of the Moon... Shadow of the Moon...
Somewhere just beyond the mist, Spirits were seen flying
As the lightning led her way Through the dark...
Shadow of the Moon..”