Gallery Nocturnus (Zafira)

Betty gik hen til dem der lod til at stirre på dem og råbte næsten af dem: Kan i så lade de to sidde i fred?! Hvad er det da for nogle manerer at tage med sig i byen!


Betty kom så tilbage til dem og sagde: Nej nej Caleb er skam sød og rar men det er sjældent at vi har så fint besøg af en Lord her i min lille biks. Caleb spis så hvalp


Han kunne ikke lade være med at grine lidt af Betty og begyndte næsten glubsk at spise de lækre pandekager. Han vidste godt at hans manerer var væk lige nu. Han kiggede også lidt flovt ned og sagde: Ja jeg ved godt at det ikke er så tiltalende men jeg kan simpelthen ikke lade være for de smager så godt


Betty satte sig ned sammen med dem og tog en kop kaffe med. Jamen Caleb og jeg kender hinanden fra da han kom til byen. Det havde været nogle lange dage og Caleb kom her ind for at stresse af og så har jeg måtte passe ham lige siden. Han er jo så mager


Det sidste blev sagt med et smil og Betty kneb ham i kinderne

Zafira kiggede på Betty da hun nev Caleb i kinderne hun fandt det meget morsomt at han blev hevet i kinderne for han så meget sjov ud"ja Betty du har ganske ret Caleb er meget sød, han er også loyal selvom jeg kun lige har mødt ham så ved jeg allerede nu han er det"sagde hun og tog en bid ad pandekagerne hvorefter hun sendte ham et smil.

Hun lyttede så til Betty fortalte om hvordan de mødtes og hun syntes det lød spændende"for du aldrig fint besøg i biksen"spurgte hun undren. Det vidste hun ikke noget om men hun var nysgerrig."Caleb magrer jamen så skal han hvist spise sig lidt tyk"smilte hun mens hun sendte et drilsk blik hen til ham.

Zafira kunne godt lig stedet , og Betty fandt hun også meget sød og venlig overfor hende. Hun fik spist de sidste pandekager og smilte tilfreds de smagte så godt dem nød hun virkelig. Blikket gled rundt på dem der havde stirret"Åh nejnej Betty det skal du ikke tænke på hvis der er nogle der stirrer på mig eller mig og Caleb det er kun fordi de sikkert ser noget vi ikke ser"sagde hun

Betty gik hen og klappede hende forsigtigt på kinden og sagde: Du er nu en kær størrelse. Dit store hjerte skal nok få dig anerkendt rundt omkring. Men man skal huske sine manerer. Det er ikke pænt at stirre.


Betty gik op til disken igen og betjente sine kunder som hun altid havde gjort. Caleb smilede til Zafira og rystede lidt på hovedet. Med et varmt toneleje sagde han:

Ja du kan lige så godt lade være med at undskylde overfor Betty. Hun mener det godt, men hun vil også være sikker på at alle har det godt. Se hvor frisk hun er og hun er alligevel 76 eller noget i den stil. 


Caleb spiste sine sidste pandekager og klappede sig tilfreds på maven og lænte sig godt tilbage. Han sukkede tilfreds og tog en tår af sin kaffe inden han spøgte: Der er nu ikke noget som Betty's pandekager når man lige har handlet med en djævel

Zafira kiggede på Betty med et smil mens hun nikkede til Caleb"Ja du har helt ret det gik bedre end forventet"sagde hun og tænkte lidt over det, sikke nogle kræfter Khá besad men stadigvæk godt de havde overlevet det. Hun kiggede på Caleb"Caleb må jeg ikke se hvor du bor henne"spurgte hun mens hun kiggede på ham

Derefter kiggede hun på Betty for hun havde ret det var ikke høfligt at stirre på. Hun så på Caleb og blev næsten helt overrasket"du kan godt nok smile wow"sagde hun med en kort grimasse og kunne ikke lade vær med at grine lidt. Men det var nu kært ment

Hun betragtede folkene lidt og kiggede også udenfor lidt."Hmm gad vide om der sker noget rundt omkring"sagde hun og tænkte nøje over det. Så tog hun en hårtot ombagved øret og kiggede på Caleb med et smil.

Han tømte sin kaffe og sagde lettere drilsk: Jo det kan der vel egentlig ikke ske det store ved. Kunne også godt bruge at slappe af i mere hjemlige omgivelser efter Khá havde fat i mig. Du kan da komme med?


Caleb gik op og betalte og gav Betty et stort kram inden han gik ud i sin bil med Zafira. Han startede motoren og kørte stille mod midtbyen imens bilradioen spillede noget gammeldags rock. Der var mange forskellige slags musik Caleb kunne lide, men den her slags rock var altid godt til når man skulle muntres lidt op. 

Han parkerede og åbnede høfligt døren for hende og gik op. Det tog lidt tid med elevatoren inden de nåede hans lejlighed. Han låste op og bød hende indenfor. Lejligheden var i moderne stil med sort, hvid og sølv. Dog var lejligheden også præget af at han var kunsthandler så der hang nogle interessante malerier lidt rundt omkring. Han smed skoene og jakken og gik ud i køkkenet og hentede en flaske og to glas. Imens han stod der ude sagde han: Bare lad som om du er hjemme

Zafira kiggede rundt da hun kom ind i Caleb s lejlighed den var virkelig smuk ,og så var der en dejlig ro. Her slappede hun meget af det var virkelig rart"Her er virkelig smukt Caleb du bor meget elegant og meget smukt"sagde hun med et smil på læben. Hun gik lidt rundt for at se hvilke spændende ting han måtre have rundt omkring i hans lejlighed

"Tak det skal jeg nok huske"smilte hun til det han sagde med hun skulle lade så om hun var hjemme. "Har du også en god udsigt"spurgte hun og tog en tår af glasset. Hun lagde mærke til møblerne og noget der lignede noget musik noget"hvilken slags musik hører du Caleb"spurgte hun undren men også fordi hun var nysgerrigt.

Zafira kunne godt lig hans lejlighed den var så afslappende og her var så elegant det mindede hende om hendes eget hjem."det kunne være du skulle være høflig og vise damen rundt"drillede hun ham med et lille puft prik til hans skulder.

Han skænkede op i de to glas og gav hende det ene imens han smilede: Tak jeg har ikke gjort det store da jeg endnu ikke er sikker på om jeg bliver. Men jeg synes da selv jeg har ramt et okay hjemligt "feel".


Han gik ud til altanen og åbnede døren og rakte hånden ud af døren og sagde: Jeg ved ikke om jeg har en god udsigt, men du må da gerne kigge så kan du selv bedømme.


Så gik han hen til en gammel pladespiller og fandt et par plader frem af forskellig karakter. Alt fra klassisk til metal.
Han fandt selv en der hed "Vivaldi - Four Seasons"
Jeg kan lide stort set alt men klassisk kan man altid bruge.


Han satte pladen på og grinede lidt af hende og viste hende hans kontor. Det var i samme stil men i varme, mørke farver. Han viste hende soveværelse, badeværelse, gæsteværelse, og hans malerum. Alle rummene var i ca samme stil med en lille farvevariation fra rum til rum. Bortset fra badeværelset der var i mørkt marmor.

Da han var færdig viste han hende hen til sofaen og sagde: Det var rundturen, værsgo sæt dig endelig

Zafira tog en tår af glasset som altid smagte det virkelig godt det faldt i hendes smag."Jeg vil meget gerne betragte din udsigt"sagde hun og gik ud på altanen der var virkelig smukt sikke en flot udsigt"wow man kan se virkelig meget heroppe og det er virkelig smukt "sagde hun og lod sig beundre lidt inden hun valgte at gå indefor igen

Så lyttede hun til musikken og kiggede på Caleb"jeg kan godt lig klassisk musik , kan næsten lig alt slags musik"smilte hun og havde lige fået en god idé. Hun rejste sig op mens hun fik hevet Caleb med op"Hey jeg har en idé vil de danse med mig hr Caleb"sagde hun høfligt og najede lidt.

Hvis der var noget hun elskede var det at danse det var så hyggeligt og især når man dansede sammen med nogen. Og nu havde de klassisk musik og tøjet på"Jeg lover jeg ikke træder dig over tæerne"smilte hun til ham.

Hun tog en tår af glasset inden hun ventede på hvad Caleb sagde til det hun håbede han ville og havde lyst men hun vidste ikke. Ellers kunne de altid lave noget andet der var sikkert mange ting at lave i hans lejlighed.

Han grinede bare lidt af hende og sagde: Skulle det ske at du trådte mig over tæerne ville der ikke ske mig noget som helst men tak for omtanken. Men jo jeg vil gerne have en dans med dig. Den frk?


Han bukkede dybt for hende og rakte hånden frem til en dans. Man kunne sagtens mærke på ham nu at han var adelig. Som Lord forventedes det af ham at man skulle kunne danse for eksempel. Hvilket Caleb havde brugt nogen kun år på. Caleb var en glimrende danser og valgte en klassisk vals når de nu hørte Vivaldi.

Han smilede til hende imens og sagde tilfreds: Ja jeg synes selv jeg er ved at have lavet mig et hyggeligt hjem her. Der er da meget der kan gøres endnu, men det er i hvertfald endt sådan at jeg kan slappe af her

Zafira kiggede på Caleb lidt mens hun lyttede til musikken hun lagde hendes hånd i hans hånd for hun vidste ikke hvilken slags klassisk måde Caleb dansede."Hr hvilken stil ønsker du vi skal danse sammen"spurgte hun høfligt med et smil. Der fandtes mange dansestile, og mange former for elegant dans.

Hun kiggede på ham og grinte lidt hun kunne godt huske dengang hun kom til at træde en over tæerne ved at danse det var ikke særlig godt. "Men pas på du heler ikke træder frk'en over tæerne"drillede hun ham mens hun stilte sig overfor ham med blikket på ham, de kunne kigge hinanden i øjnene.

Hun bemærkede måden de stod på at det var en klassisk vals det passede Zafira meget godt for musikken var virkelig god og vals var en elegant dans. "Det glæder mig de har lyst til at danse med mig Caleb"smilte hun

Han grinede lidt og svingede hende rundt i en blid bue og hvorefter han kiggede smilende og sagde: Det skal du skam ikke være nervøs for. Det forventes af en Lord at han ved hvordan han danser så lad os se om du mener jeg kan danse. Du kan bare følge mig.


Han trak hende næsten rundt i meget blide bevægelser så dansen kunne godt minde om en blanding mellem vals og tango men i et meget roligt tempo. Han løftede hende kortvarigt op i luften imens han selv snurrede rundt og spurgte derefter da musikken stoppede:

Mange tak for danser Zafira. Jeg håber ikke mine trin vakte ubehag.


Han blinkede og bukkede fr hende

Zafira kiggede på ham og rystede blot på hovedet"nej slet ikke det var ret hyggeligt"sagde hun og valgte at sætte sig ned i sofaen. "Har du prøvet at elske nogen før Caleb"spurgte hun med blikket hen på ham hvorefter hun betragtede ham lidt. Det var først nu der var tanker i hendes hoved nogle som slet ikke burde være der og nogle der skulle være der.

Det gik så op for hende at som vampyr manglede der en ting hun ikke havde haft styr på hun tænkte lidt over det, hvordan kunne hun have glemt blod. En vampyr skulle huske blod det var en vampyr ting, det undrede hende lidt hvorefter hun kiggede på Caleb han var selv vampyr hvordan kunne han glemme det.

Zafira smilte bredt og kiggede bare rundt mens tankerne racede rundt i hovedet sommetider kunne det være rart at slukke for dem bare et kort øjeblik. "Blod...Caleb hvordan kunne vi overse manglen af blod"sagde hun og rejste sig op for at gå hen mod altanen hun valgte at gå derud.

Udsigten studerede hun lidt mens hun kom til at tænke på hendes hjem, omgivelserne lidt. Hun savnede det lidt men der var også hyggeligt hjemme hos Caleb.

Han tænkte undrende og sagde derefter: Ja det har jeg. Men jeg er ikke sikker på det er gengældt. Men det håber jeg at finde ud af. Jeg har selvfølgelig også haft frygtelig travlt på det sidste.


Han nikkede da hun spurgte om det manglende blod og hentede flasken de havde drukket af og refererede til de andre flasker der var blevet drukket af og sagde: Grunden til trangen ikke har været der er fordi den her vin får jeg lavet. Der er blod i vinen og blandingsforholdet er sådan at du kan ikke desideret smage blodet men effekten af du får blod er der stadig.


Han gik ud til hende på altanen og støttede armene mod kanten og kiggede ud over Terre og sukkede tilfreds. Det her var slet ikke så tosset.
Han kiggede kort over på hende og sagde: Jeg kan godt skaffe reelt blod hvis ikke vinen er god nok Zafira

Zafira kiggede på ham og tænkte lidt mens hun kiggede ud over udsigten mens hendes tanker kredsede rundt. Hendes øjne betragtede udsigten og Caleb lidt. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle til at sige men hun vidste hun havde prøvede at elske nogen før men det var lang tid siden det var sket.

Hun lyttede til hans ord mens hun kiggede hen på ham"Men håber for dig det er gengældt for hun må virkelig være noget specielt"sagde hun og sendte ham et smil. Derefter valgte hun at gå indenfor. Zafira tænkte lidt kærlighed fandt hun aldrig og hun syntes enda at hende og Caleb havde en god start sammen men det var nok bare hende

Hun vidste man aldrig skulle lade sig komme helt tæt ind på folk for man endte altid med at blive såret af dem. Men Zafira smilte for tiden hvor hun ville møde kærligheden den dag skulle nok komme. Hun stilte sig op væggen mens hun tænkte lidt og kiggede rundt.

Han stod lidt og nød udsigten ud over Terre inden han også gik indenfor igen. Han gik hen og fandt en flaske i køleskabet med rigtig blod i og hældte op til dem. På vejen over til hende fandt han også en ny plade. Denne gang var det Beethoven der fyldte rummet uden at være for højt. 

Han rakte hende det ene glas og satte sig der efter på en stolene ved spisebordet hvorefter han klappede på pladsen ved siden af. Med en varm og blød stemme sagde han: Et eller andet siger mig du har været forelsket for længe siden. Må jeg være så fri at spørge hvad der gik galt?


Han ville ikke såre hende eller prikke til gamle sår, men nogen gange kunne man ændre sit syn på tingene fuldstændigt bare ved at få det sagt højt. Det havde et par gange virket for Caleb.

Zafira kiggede på ham og nikkede det var sandt han havde ramt plet hendes blik gled hen på glasset og hun tog en tår"Mit problem er jeg syntes du er sød Caleb..Der er noget ved dig men det glemmer jeg igen for ved du sikkert har følelser for en anden så jeg lader det ligge jeg har bare forelsket mig lidt hurtigt'"sagde hun stille og tog imod glasset hvorefter hun tog en tår af det.


Zafira havde troet der var et eller andet mellem dem men måske var hun bare for hurtig for ens som alle andre. Det havde hun oplevet før så måske var det derfor.Hun smilte bredt hun skulle hvertifald nok møde en der ville hende som hun var, de ting hun gjorde. Zafira fjernede tanken om at se hende og Caleb sammen og kiggede på ham"Hun er heldig"sagde hun og tog en tår af vinen.

Kærlighed var en skøn ting som de fleste ikke kunne undvære. "Hun må være speciel "sagde hun og kiggede hen mod altanen og udsigten hun lidt kunne skimme.

Han tog sig en ordentlig tår inden han kløede sig i nakken og sagde: Zafira... det har aldrig været min mening at vildlede dig det er jeg virkelig ked af. Mit ønske var bare at hjælpe dig. Men... selvfølgelig er der en der ude til alle. Det der virkede for mig var at jeg holdt op med at lede, og der var hun. Lige pludselig. Det er de mest mærkelige steder man støder på dem.


Caleb stod og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Det var ikke meningen hun skulle blive forelsket i ham. Ganske vist blev hun det hurtigt, men det var ikke meningen. Caleb syntes bare hun var flink og fik lyst til at hjælpe hende. Hun kunne sagtens finde en. Men hun skulle bare passe på det ikke skete for hurtigt. 

Han vendte selv blikket ud i natten og smilede: Det er hun også.... Men der må da have været nogen du har været forelsket i

Zafira kiggede på ham og nikkede ja han havde ret men sådan var verdenen sådan var kærligheden. Man skulle være som man var. Hendes blik gled ned på glasset og hun tog en sidste tår af glasset."Nå men du har hjulpet mig og jeg takker for hjælpen"sagde hun og gik hen mod døren"Jeg har nok bedst af at tage afsted"sagde hun og kiggede på ham

"Så det ikke bliver mega akavet men det var en ære at møde dig Caleb vi mødes sikkert igen"sagde hun og kiggede på døren før hun tog fat rundt om håndtaget hun ventede med at gå ud før Caleb havde sagt noget. "Vi kan altid møde igen hvis man tror på det, vi ses Caleb"sagde hun go gav ham et sidste smil inden hun gik ud ad døren. Det ville være akavet hvis hun blev "Det var dig Caleb..Dig jeg forelskede mig i"sukkede hun mens hun gik ind i elevatoren. Hun ventede med at forsvinde for måske ville Caleb gøre noget. Bare han var glad så var det hele godt.