Crime scene? Here? (Ami, Luciel, Faith)

Sted: ved en sti en smule udenfor skoven
Omgivelser: Meget få
Tid: 22.45
Dato: den 3 marts
Vejr: Overskyet
På: se avatar

Solens varme havde for længst forladt området omkring Terre, og den mørktlagte by lå som sorte papskiver i horisonten. Der var begyndt at blive nattekoldt, så de fleste af byens beboere havde forladt de nyblomstrende skovområde. Dog var der en der ikke ville v i fra kuldens side. En som foretrak kulden frem for alt i hele verdenen. Den gudesmukke hundæmon, Gahrebrill'Ann, eller bare Ann, som hun havde i sinde at kalde sig selv. Hun gik stille hen over stierne i bare fødder og lårkort blå kjole, som dansede omkring hendes lange bare ben. Hun var smuk. Skrøbelig lignende.. som om hun ikke var en dæmon. Hun lignede nærmere en blanding af en elver og en aspara.. lys og ren. Hendes lange sorte hår svejede blidt i luften hvori der kom et blåt sker fra det aftagende lys. Hun smilede køligt imens hun lod jorden under sig få iskrystaller på sig hvorefter hun trådte videre. Hendes dybe svømmende isblå øjne lå mildt på skoven foran sig, indtil hun hørte en lyd og vendte sig kort om, bare for at se at der ingen var.

Ami kom gående mod skoven, han var i sin spøgelsesform, det var jo sent om natten, man kunne se på Ami at han havde noget så mærkeligt på som en nordstatsuniform på... en løjtnantsuniform, med mange stjerner og udemærkelser, det var vel lidt mærkeligt at se på, men det havde han altid på når han var i denne form. Ami lagde mærke til en pige og svævede hen til hende og stillede sig et stykke fra hende og sagde højt og venligt. "Hejsa, Ann."

luciel hoppede ned fra et træ, foran ann.
- så mødes vi igen, ann
hendes øjne glimtede af morskab, og hendes lille skikkelse stod fast på stien. hendes ben var let spredte og hun lignede en der havde tænkt sig at blive stående hvor hun stod.
med lette skridt gik hun alligevel hen mod ann, og hilste med et nik på ami.
hendes korte pjuskede hår så lige så vildt ud som altid, og hendes tøj var praktisk og sort. hun ville være faldet i et med skoven hvis det ikke havde været for hendes helt hvide hud, og ishvide øjne.

Benene løb hurtigt igennem de mange vandpytter som havde kommet dagen forinde af den store mængde regn som de havde fået. Skyggerne tog form af store og små mens benene løb hurtigere og hurtigere. Pistolen sagde klik da hun trykkede på sikringen og den klikkede igen da kuglen faldt på plads "Faith han løb mod skoven, det er op til dig at fange ham nu" hun sukkede irriteret hvorfor var det altid hender der fik den dumme opgave at fange dem som var så fandes besværlige!? Hun trak hætten tættere om hende mens hun mumlede sit svar tilbage at hun nok skulle tage ham og løb ud fra gyderne, hoppe op af væggen og kravlede som en kat op af den uden besvær. løb over tagende, for efter at hoppe ned igen og lande selv sikkert på benene inden hendes jagt gik mod skoven. At den vampyr da også virkelig skulle ødelægge hendes dag på den måde! Hun kiggede irriteret rundt på omgivelserne der hurtigt forsvandt bag hende og nye opstod, hvorfor var det også at hun skulle være så meget bedre end de der slappe drenge til politimænd. Der var vist to eller tre mænd som lå på niveau med hende men så heller ikke mere. Og alligevel så undertrykte de hende stadig selvom det var hende der fik flest ind når de ikke længere kunne løbe. Hun sukkede stille og holde pistolen i strakt arm ved siden og løb hurtigere da hun næsten var ved skoven og så vampyrerne løbe derind. Hvorfor var det også altid de mændlige vampyrer der var de mest næsvise!? "baah" mumlede hun og kaldte at hun var nød til at løbe ind i skoven for at finde ham.

Ann vendte sig om igen da hun hørte Ami tale til hende.. Derefter vampyren Luciel.. De to første personer hun havde mødt her i omegnen. Begge to udvekslede meninger og enigheder. Hun smilede køligt til dem men med et frisk udtryg. "Ami! Luciel!" sagde hun muntert og hævede sin blåhvide smukke hånd i et fornøjet vink. "Hvor rart at se jer igen." sagde hun godt tilfredst og smilede. Hun kiggede kort ud til siden da hun hørte noget. Noget der løb. Hun trak på skuldrene og kiggede på dem igen. Hun så først på Luciel. "Ude at finde aftensmad går jeg ud fra." sagde hun og så derefter på Ami. "Og ude for at more sig med menneskene?" sagde hun med et smil, i forstand at han nok vidst hvad hun mente med det. At han var på 'jagt' igen.

Ami lagde mærke til en vampyr, som løb forbi dem inde i skoven, hvorefter han så en pige der mindede ret meget om et menneske løbe efter vampyren. Ami løb lynhurtigt over til pigen og lavede sig til en fast form og sprang over pigen fra siden, så de tumlede om i græsset, Ami vendte hende lynhurtigt om og satte sig på hendes ryg og snerrede hende truende ind i øret som en ulv, eneste forskel var at Ami var en sindsyg krigsveteran og ikke en ulv. "Du tror måske lige du har lov til at jæge vampyrer her hva?... Skoven er MIT territorium, ligesom kloakerne!" snerrede Ami og havde ikke lagt mærke til at han rent faktisk kendte denne pige.

luciel iagttog hele optrinnet med et hævet øjenbryn og en vis interesse at spre i de kolde træk..
- nej ann.. jeg har faktisk ikke spist i noget tid.. det lyder underligt..
hun smilede og undrede sig lidt over sig selv.. hvofor havde hun ikke spist så længe? svaret var enkelt hun havde ikke lyst, men alligevel så spekulerede hun lidt over hvorfor hun ikke havde lyst.. hun fandt ikke ud af svaret men lod sig i stedet distrahere af ami, og pigen..

Hun løb uden at se det forbi en lille gruppe mennesker, hun var bare så opsat på at få fat i den fucking mand som havde slået over 2 børn ihjel! Hun skulle bare have fat i ham nu! Hun mumlede noget for sig selv og hævede sin pistol da hun var inde for skudsvinkel, men lige som hun skød blev hun væltede til den anden side af en dreng, og ikke bare hvilken som helst dreng, men Ami, man hørte et skud og vampyrerne grinede da han så at hun var blevet overmandet af en anden "HVAD FANDEN HAR DU GANG I!!" råbte hun og skubbede ham væk fra sig "AMI FLYT DIG NU!!" blev hun ved og prøvede at komme op på benene, og greb fat i sin pistol igen og kravlede frem og skulle til at komme op på benene da hun faldt igen og stønnede af smerte da hun var faldet over en stup "fuck" mumlede hun og kom igen hurtigt op og kiggede rundt "great.. han er.. væk" hun bed sig i læben og kiggede rundt mens hun lukkede øjnene og lod sine kræfter lede i jorden efter ham, hun mærkede hans fodtrin der løb så hurtigt de kunne, de var på vej over mod hendes hus!

Ann stoppede sin undren da hun så Ami overfalde pigen. Hun lukkede øjnene for en tid.. Varme. Hun mærkede varme i individet. Ikke meget, men der var varme. Hun så kort væk med et hemmelighedsfuldt blik inden hun igen ås hen på dem. Hun kendte Ami? Ja selvfølgelig gjorde hun da det?
Ann gik en smule frem og vendte blikket hen imod vampyrene, der løb. Ingen varme. Ingen interesse. De sjæle ville ikke være værd at samle på.. Hun vendte sit isblik ned på Ami og pigen igen. En jæger eller hvad? Vampyrjæger. Hun så kort hen på Ami.. det var nok ikke hans kop the ligefrem.

Ami genkendte hende ikke han var i et dræberhumør så han slog hende i ansigtet og løb med en fart som kun en trænet soldat kunne, og sprang over vampyren bagfra og tæskede løs på ham med en kniv, "Hvem har givet dig lov til at gemme dig i min skov, dit svin?" skreg Ami ind i hovedet på vampyren og smadrede bare videre løst på ham, han hadede folk der bare betragtede, det han begtragtede som sit, som deres eget.

//Må logge, men bare fortsæt hvis i vil. Vi siger bare at jeg pludselig bare var forsvundet i den blå luft.//

luciel satte afsted i vampyrfart over mod pigen. hun registrede ami, tæske løs på vampyren som forsvarede sig så godt som han nu kunne.. hun rakte en slank hånd ud mod vampyrjægeren, på trods af at hun lige havde jagtet en artsfælle. det gjorde hende ikke så meget.. enten måtte man være mere forsigtig, eller kunne tage slagne for at være uforsigtig..
hun ignorerede lugten pigens blod, en lugt hun efter hånden kendte godt.. lugten af en dødsengels blod.. hun holdt sig i skindet, og gjorde ikke andet end at række hånden ud..

Hun mærkede slaget i hoved og faldt til jorden igen og tog sig op til hoved og hvæsede lidt "fedt.." mumlede hun stille og mærkede blodet glide ned fra en flække der var kommet over øjenbrynet. hun sukkede stille, denne dag kunne da ikke blive meget dårligere end hvad hun havde troet, hun tog imod pigens hånd "mange tak" sagde hun stille og kunne mærke at hun kæmpede mod ikke at drikke af hendes blod "er du okay?" spurgte hun stille "eller skal jeg gå?" heath havde jo ikke kunne håndtere det, men måske var hun stærkere? Hun viste det ikke helt men ville hellere ikke prøve det af. Hun hørte hvordan at Ami gik amok på den mandlige vampyr og var et eller andet ret sikker på at hun ville få nogle tæsk bag efter hvis hun ikke opførte sig ordenligt.

//vi venter bare ^^

- jeg må hellere gå.. det er langt tid siden jeg har spist.. jeg har ikke lyst til at skade dig..
hun tog faiths hånd og trak hende op. et lidt anspændt smil kom til syne på hendes ansigt og da hun stod op fjernede hun hurtigt sin hånd, som havde hun brændt sig.
- farvel engel.... vi ses nok igen..
det var ikke til at sige om det var en trussel, eller bare en konstatering, og da vampyren vendte sig fra hende forbandede hun sig selv for at have udskudt sit måltid.
hun havde svært ved at styre sig selv.. ikke smart!
hun spurtede, vred på sig selv, over at have udskudt det..
snart efter var hun ud af syne,..

/jeg smutter nu da jeg skal nå et fly imorgen tidligt... luciel er væk, for nu.. hun kommer måske tilbage senere :)