Most hot docter ever - Autumn

Den kvalmende og frastødende blanding af savl, blod, sved og tåre løb ned af Kazuls bløde kinder mens hans smertekrig gav genlyd gennem den mørke natte sidegade. Et knyttet næve kom gentagende gange mod hans ventre side af hoved .. igen . .  og igen . . og igen . . og igen, indtil at den svage hulken og de saftige tåre stoppet, og han opgivende og sorgmodigt lukket sine øjne i håbløshed og afmagt. Få hylende ord forlad hans læber når en knogle i kæben bliv knust, men ellers var han en lydløs observatør til sit eget overfald da et hvert håb om sympati fra overfaldesmandens side var udelukket, og selvom hans krop tigget og bad, var Kazul for afkræftet til at råbe eller græde mere, og tog sine tæv med underkastende velkommenhed.
I en pøl af sine egne indre kropsvæsker, lå han med brækket knogler alene nu, alene som et lille barn efterladt af sin mor i et stort mørkt rum, og da utrygheden tog sig ham ind i sit favn, og han forslået, bange, og rystende lå ydmyget og i smerter.
Men mens han syn var tåget, og han lå som klar til  dødens spise bord, kom der en hjælpsom og omsorgsfuld mand, og yngre pige, der løftet ham ud af gydens skygge tæppe, og ud under det blindende lys fra de store lygtepæle, og ind i bagsiden af deres gørnne og gamle Kia.  . . .  Alt bliv sort for hans øjne.

"Klokkeblomst." sagde en charmende fyr som var en kollega til Autumn.  Han smilet flabet og forsatte "En fyr er ankommet med to brækket knogler i brystpladen. Ydre mere har han muligvis skadet øje på venstre side af hoved, og - " han holdt en pause, og sagde udfordrende "Du praktikant, og han er bevidstløs, så tænkte det ville være et godt tidspunkt for dig at gå ned til stue 8 og lave din egen diagnose af resten af hans tilstand. Når du færdig kan du vende tilbage her, og sige hvad du tror, også vil vi se hvordan du har klaret dig, når de sender ham ind til en rynken fotografering her imorgen tidlig.. have fun"

Autumn så med det samme op fra filmappen, hun ellers så omhyggeligt var i gang med at gå igennem. Hun så roligt imod sin kollega, men ikke helt holde sig fra at blive noget overrasket over den information hun fik. Normalt var det ikke hende der fik den slags opgaver. Og normalt blev den slags sager ikke sendt til skadestuen. Normalt var det selve hospitalet der fik de bevidstløse og hårdt kvæstede. Det var i hvert fald sådan hun havde fået det til. Det virkede underligt. Og meget muligt ikke hvad hun havde forventet af denne nattevagt. Hun sagde dog ikke særlig meget til det. Nikkede blot bekræftende og rettede et kort øjeblik sin opmærksomhed imod mappen foran sig. Tog sig ikke engang tid til at skimme det sidste, inden den blev lukket i og lagt på sin plads, bag skranken. Hun skubbede forsigtigt til sin slidte taske, der sikkert vejede tons på grund af bøger. Fik den til at stå lidt mere stabilt op ad en af diskens ’mure’.
”Forhåbentlig er dette ikke bare fordi du selv er for doven, til at kigge efter.” kom det drillende fra den ville hundjævel, som hun passerede forbi din kollega og samtidig fik patientens filmappe med sig på vejen. Og så fik turen ellers ned af gangen.

Hun skulle stadig lige vænne sig til at lyden udefra blev fjernet helt, når døren til stuerne blev lukket i. Til hendes forventning fandt hendes blik hurtigt frem til den bevidstløse mand, der var blevet lagt fint i den ene seng i rummet. Dette var ikke almindeligt brug til den slags patienter. Og hun var stadig kun i gang med at lære omkring disse tilfælde på teoretiskvis. Dette var første praksis oplevelse. Men hun forholdte sig så vidt mulig rolig. Hun tog en dyb indånding, trykkede sine briller bedre op på næseryggen, og vendte så første side i mappen. Mest for at få skimmet den lidt igennem for detaljer der kunne være nyttige.

Som det første nærmede hun sig sengen. Mappen blev lagt på det brede bord ved fodenden, og så forsatte hun ellers imod stativet der i øjeblikket holdte en dunk med det typiske sukkervand. Hun tog forsigtigt fat omkring slangen der lavede en forbindelse mellem sukkervandet og selve manden ved siden af sig. Hun studerede trykket. Justerede lidt på det. Kørte sine fingre længere ned. Tjekkede kort om droppen sad som den skulle. Ingen infektion. Og så røg de abnormalt blå øjne imod mandens ansigt. Eller i det hele taget hans krop. ”What could have happened to you..” mumlede hun ganske svagt for sig selv. Han så i hvert fald ikke ud til at være klar til fest. Der var stadig blod rundt omkring, til trods for noget af det var fjernet, for at give folk før hende et udsyn til hvad der var sket med ham. Hvad lavede han i denne afdeling?