Its really x-mas Autumn?!

Et bibliotek, med masser af bøger, ja, der læser man, og det var netop det Andrija havde sat sig i hoved han ville nu. han havde for fem minutter siden lige været ude, og havde haft noget helt andet i tankerne, men da han havde bemærket den store bygning der husede byens bibliotek, havde han ændret planer. At stå blandt alle disse reoler med bøger, fik ham næsten til at føle sig klog, altså videnskabelig klog, for han var jo i forvejen klog, klog efter hans egen mening. Han havde aldrig været typen der læste, og dog. Han værdsatte en god bog, det var bare ikke så tit han tog sig sammen til at sætte sig ned, for så at læse, der var så meget han skulle have gjort, at han slet ikke fandt tid til det. Om de ting så var nødvendige kunne man jo altid snakke om.
Men trods han læste, i ny og næ, så var biblioteket kun et sted han havde sat sin fod én gang, i letter beruset tilstand, for så derefter at gå ud i et skilt, men dette skulle selvfølgelig ikke gentage sig. Først og fremmest var han nu ædru, hvilke var en fordel, og det regnede ikke udenfor, af hvad Andrija vidste.
Han stoppede pludselig op, et random sted ved en reol, og greb fat i den første og bedste bog, og trak den ud af reolen, for at lade øjne glide over forsiden. Han anede ikke hvad det var for nøget, men han prøvede at slå op, bare for at se hvad det var. Et par sekunder efter kunne man høre ham smække bogen sammen, og sætte den ind på hylden igen, for så at fortsætte ned, med lyden af solide støvler - hans selvfølgelig - i hans øregang.
Han havde, inden han selvfølgelig forlod lejligheden, iført sig det normale kluns for ham. En skjorte, i sort, som en lille forandring, men dog var den dækket af en sort vinterfrakke, som dækkede hans overkrop. På bene bar han et par mørke jeans, og på fusserne, havde han sine gode gamle støvler, som normalt altid fulgte ham. Så kunne det næppe blive bedre.

Der var som altid dejlig stille inde på byens bibliotek. Men på denne tid var stemningen bare perfekt. Her var inden små børn der løb rundt med en billedbog i hænderne for at få sine forældre til at læse den højt for sig. Og så var der også et eller andet med det gule lys der blev sendt ned mellem de mange reoler som bare gjorde det mere hyggeligt. Dette udnyttede Autumn. Denne lille pige havde siddet det samme sted i ukendt tid. Hun havde ingen idé om hvor lang tid hun havde været men hun var et eller andet sted og ligegyldigt. Hun havde placeret sig mellem rækkerne D og G. Ryggen mod den ene reol og benene trukket hel ind til sig. Hun støttede sin bog mod hendes knæ mens hun endnu holdt den med begge hendes fine hænder. Hendes smukke blå øjne var rettet med i bogen og fulgte efter hver en linje og fik fat i hvert et ord. Hendes kønne ansigt havde dette koncentrerede ansigts udtryk som stadig fortalte at hun var helt væk i den verden som historien træk hende med til. En lav stak af tre andre bøger stod ved siden af hende mens at en enkel lå på den anden side.
Hendes påklædning så mere eller mindre almindelig ud. I hvert fald for hende. Den store hvide skjorte med den sorte top inden under faldt pænt ned over hendes overkrop mens at den sort/rød/grøn skotskternede nederdel lige nåede til over hendes knæ hvor at et par tykke grå overknee sokker tog over for at dække og varme hendes ben. Fødderne var mere eller mindre bare, da hendes sko lå lidt længere henne ad ’gangen’. Hendes lange mørkebrune hår krøllede lidt i spidserne da hun ikke havde haft den største lyst til at gøre mere ved det den dag så glatningen var ikke blevet helt fyldendt. Autumn lagde ikke rigtigt mærke til at der kom andre ind. Hun kunne svagt høre støvlerne hen over gulvet men lyden lå mere i hendes ubevidsthed. Hendes læber syntes at mime ordene hun læste, ganske forsigtigt, og hun kunne minde om en person i trance som hun var opslugt af bogen. Sådan havde hun næsten været siden hun kom til bygningen lige efter mørket havde lagt sig. Hun havde ikke ville være det hjemme og hun havde ikke andre steder hun ville tage til. Her var der jo altid så fredeligt. Og her ville pædagogerne ikke lede efter hende hvis det var det de ville. Og hvad gjorde det at hun ikke lige var der hjemme? Hun ville vel komme hjem senere..

Bøger var en smuk genstand, ofte med mere end hvad man lige kunne se. Bøger man allerede vidste hvad omhandlede blot ved at se på omslaget var kedelige, sådan var det jo for alle, men dem der var ukendte ville folk læse, og det var jo så bare alle bøger, men forskelligt hvilke bøger folk valgte af alle de ukendte.
Han havde blikket rattet fremad, ligefrem mod en dejlig lænestol der ventede på ham. Han havde kun øje for dette møbel der ventede på ham, men pludselig blev billedet ødelagt da han mærkede noget hårdt mod sine ben, så han lænede sig frem, og var lige ved at vælte ned i gulvet, før han fik foden frem, for at stoppe sig faldet. Da han fik rettet sig op, kiggede han rundt, for at finde grunden til faldet, og så først en pige, der sad med snuden nede i en bog, med mindre hun havde kigget op da han kom forbi. Han lod blikket glide videre ned til sine fødder, hvor der lå tre bøger, som sikkert havde været grunden til faldet.
Et svag brummen kunne høres fra ham, da han skubbede dem til side med skosnuden og kiggede kort mod pigen, før han flyttede blikket fremad igen, for så at fortsætte sin vandring, men ikke længere hen til stolen.
Da han kom hen til den, ændrede han kurs, og gik ned af 'gangen' for så at finde en lille 'ø' hvor der var nogle sofaer samt et lille stuebord. Han valgte at placere sin fine bagdel i, mageligt og afslappende, før han smed sine fødder op på stuebordet, solidt, men alligevel ikke så bordet risikerede at give efter under vægten der pludselig var blevet pålagt de sarte spinkle træben. Så havde han det rigtig godt, men han manglede en bog, hvilke var den ting man normaltvis underholdte sig med, i et bibliotek. Han lod de metalgrå øjne løbe hen over reolerne der omgav ham, men han fandt desværre - til hans egen skuffelse - intet rigtig brugeligt. Måske skulle han bare forsvinde?
Hans blik lage sig til hvile, på ryggen af en tyk bog, som han ikke kunne læse overskriften på, hvorfra han sad, men det betød heller ikke noget, han skulle jo bare have tiden til at gå. Han forventede ikke at lige præcist dén bog var den han manglede, hvorfor skulle det være den?