Another night with the fear of past ~ Dante

Tid; Lidt over midnat
Sted; Forét skoven
Vejr; Det regner meget
Omgivelser; Ingen?
Påklædning; Et par stramme jeans, en sort t-shirt, en grå hætte trøje og nogle sorte slidte converse.

Kimi havde brugt de sidste nætter på at ligge søvnløs, minder fra hendes fortid forstyrrede hendes søvn, så hun fik kun meget lidt søvn, hun sukkede stille, hun havde sat det meste af dagen foran pejsen, og nu ville hun gerne prøve at sove igen, hun lå inde i sin seng og slappede af, havde lige lukket øjnene og havde fået nogle timers rolig søvn da hun vågnede med et mindre skrig, badet i sved fordi hun havde mareridt og de gange hendes far havde prøvet at voldtage hende, hun rystede over det meste af kroppen og så rundt i værelset inden hun hurtigt rejste sig, hun gik ud på badeværelset og ind underbruseren, da hun var færdig gik ud og trak i tøj, inden hun hurtigt gik ud af huset, hun rystede stadig på kroppen mens prøvede egentlig bare at komme uf, kulden hjalp lidt på hendes humør, og det samme gjorde regnen, hun havde hætten på sin trøje trukket op, og så stille rundt inden hun gik op for at sætte sig på en af de store sten, der mest af alt mindede om en klippe, hun sukkede tungt og lænede sig tilbage så hendes vægt hvilede på hendes arme hun havde placeret et lille stykke bag sig, hun sukkede stille og smilende inden hun ''kiggede'' op med lukkede øjne så regnen ramte hendes ansigt, hun bed sig stille i læben og nød det.

Påklædning - http://25.media.tumblr.com/79d63bbe5f9ed9843e074d959125dc25/tumblr_mk72tzqpTL1s3fwiyo2_500.png

Det var en tidlig aften for Dante men på nuværende tidpunkt havde han alleredde spise morgenmad og efter det havde han blot begivet sig på en lille gåtur som havde ført ham ind i en dybere del af skoven, som altid lå mørket tæt men det forstyret dog ikke da Dante så ganske klart i mørket, faktisk så han natten som et menneske så dagen, i farver og med alle detaljer. Dante var som altid iført et sort outfit som bestod af en en sort t-shirt og vest og et par bukser og sko som havde samme farve, hans hud var bleg af natur og og håret havde os en naturlig sort farve, kiggede man på hans øjnene ville man hurtigt se at de var blå af natur men ellers var der ingen andre typiske trak ved ham.
Nu var han efterhånden ved og være ind i den virkelig dybe del af skoven og der var næsten uhyggeligt stille i den del af skoven vis det da ikke havde været for den regn som der faldt fra himlen, den brød en smule af stilheden og Dante kiggede langsomt op imod himlen mens at langsomt kun mærke hvordan hans tøj blev vådt, ikke at det betød så meget igen for han kun jo ikke mærke den kulde som de lå i regnen så det kun da bare forsætte i alt evighed. Et svag lys fanget dog hans opmærksomhed det var et lys som kom fra et hus og Dante blev langsomt trukket imod det som vis han havde været en myg ved en de el-etiske lamper som der drabet insekter i natten, han forsat videre og han kom frem til hytten som var en smule oplyst, var ejeren mon oppe på den her tid af natten? I så fald ville han da gerne se sig lidt omkring og han forsat med og gå omkring hytten til at han fik fundet hovedøren og ikke så langet derfra så han os at der var en person men denne person sad dog udenfor i regnen, han stoppet op for et kort øjeblik og der gik ikke mere end øjeblik før at han forsat hen imod personen "Godaften" sagde han ganske kort og han vente på en mulighed for kun se hvem det var som han snakket med..

Kimi smilede roligt mens hun nød at sidde og mærke regnen mod sit ansigt, hun sank en lille klump og da et nyt billede af hendes far dukkede op i hendes sind gav det et sæt i hende og hun åbnede hurtigt øjnene igen og rettede sig op, hun bed sig hårdt i læben og så rundt, hun så en skikkelse gå mod hende, og hendes overraskelse blev til irritation over at selvom hun var så langt inde i skoven var der alligevel nogle der skulle dukke op herinde, hun sukkede stille da han sagde godaften "Tjae.... den har ikke været så god endnu... men det kan være det ændre sig?" sagde hun stille, og skar en grimasse, hun bed sig i læben og rejste sig, hun sank en lille klump og rejste sig inden hun trak hætten af da den jo alligevel ikke hjalp noget mere, hun sukkede stille, og fjernede nogle dråber fa sit ansigt, hun bed sig hårde i læben og lagde hovedet på skrå og kneb øjnene sammen til smalle streger "Hvad laver du her ude? Hvorfor er du ikke et andet sted?" spurgte hun stille, og hæst mens hun så på ham, det irriterede hende lidt at han var der, og alligevel kunne hun ikke lade være undre sig over hvorfor han var der.

"Jeg prøvede så ment bare og undslip de mange stemmer, hvis det da er hvad jeg skal kalde dem nu om dage.. Nej det faktisk fint ord for dem" sagde han ganske roligt mens at han kiggede på hende "Og siden at skoven er et så fredeligt sted kun jeg vil lige så god begive mig her ind?" sagde han ganske kort efter mens at han stadig kiggede på hende, han snuset kort til hende på den afstand som der var i mellem dem og han blev hurtigt enig med sig selv om at hun var en dæmon for det var nemlig ikke den først gang at han havde mødt dæmon duften før. Efter det lille snus kun kan vel lige så godt kig lidt på hende men han gjorde det dog på vis diskret måde da han helst ikke ville stirre for meget for han havde jo ikke ligefrem en vane blinke af natur, så han var nød til ret blikket væk fra hende ind i mellem..

Hun så stille og smilende på ham da han sagde det, hun kunne ikke lade være, hun rystede kort hovedet for at få noget af alt vandet ud af sit hår, men når det stadig øsede ned hjalp det jo self. ingenting, hun smilede roligt og sukkede stille "Ja desværre..." sagde hun stille til det med at skoven var så fredelig, det var nemlig præcis derfor hun boede der, for at slippe for alt for mange andre væsner, hun bed sig stille i læben og sukkede stille mens hun så lidt rundt "Men jeg havde egentlig tænkt mig at gå ind nu...." hun stod og tøvede lidt men fik stille sagt "Men du kan jo.... gå med?" det eneste grund lige nu til at hun inviterede ham var at hun ikke ville sove, og hun var nød til at finde noget/nogen der kunne hjælpe hende med at holde hende vågen, ellers ville hun ende med at falde i søvn til sidst, hun så stille på ham, der var en smule fjendtlighed i hendes øjne, men hendes lidt venlige smil, og trangen til at have nogen i nærheden af sig lige nu var så stor at man knap anede det.
Hun så stille på ham og smilede roligt, hendes evne til at kunne se aura hjalp ikke rigtig med at se hvilken race han var, så sådan som det så ud nu havde hun kun en svag anelse på grund af han blege hud, men hun kunne jo ikke dømme ham bare på det.