Et farligt møde? Dante

(Tid* 22:00) (sted* gyderne) (vejr* mørkt og koldt) (Omgivelser* skidt, skrald)

Natten var ung og dagen gammel, mørket havde endnu engang besejret dagen og lyset som endnu måtte opgive og lade mørket overtage himlen. Tykke mørke skyer dækkede himlen så stjerner ikke kunne ses denne nat, kun månens blege lys kunne bryde de tunge skyer så en bleg ring af lys spredte sig omkring den halve blege måne.
Gyderne var som altid ækle, fyldt med gammelt skrald og lugten af råd, fugt og pis, lå som en tyk stank i de mange små gyder som næsten var som en labyrint fyldt med fælder og fare rundt om hvert et hjørne.
Fare som ikke selv et menneske vil kunne se i mareridt, fare som selv djævle vil frygte eller? denne nat kunne måske være fri for fare? men det var langt fra sikkert og nok ikke noget man skal drømme om.
En skikkelse bevægede sig hurtigt gennem de mange gyder, helt klart på vej væk fra disse skjulte fare det var dog også tydligt at denne skikkelse ikke hørte til i mørket og dets hemmeligheder.
Skikkelsen var en høj let trænet mand, men en lys let glødende hud, et ansigt med bred kæbe og blå klare øjne, blondt let pjusket hår.
Han var iført et par lyse jeans samt en hvid skjorte og et par brune lædersko, på hans skulder hang en brun lædertaske hvor små papir stak op hist og her, de blå øjne så søgende rundt med et vagtsomt blik imens hans bevægede sig hurtigt videre , men efter kort tid måtte han stoppe op.
Silius sukke og lænede sig op mod en af de snaskede væge i den smalle gyde han nu befandt sig i, han rystede på hovet af sig selv "hvorfor skulle jeg absolut gå denne vej? jeg fare altid vild her"lød det irriteret fra ham, en hånd blev kørt gennem det blonde hår imens han betragtede omgivelserne prøvede at huske vejen ud.
Lugten af engel hang i luften omkring ham, gjorde ham til et let offer og jo længer tid han blev her jo farligere blev det, tænk på alle de vampyrer som havde en sød tand for engle som ham, ja han var engel men dog ikke lige frem helt glad for det langt fra faktisk ville han heller have gået i døden, men gud havde åbenbart givet ham en chance og bedt ham om at lære at elske og tænke.