Et Farligt Job? ((Privat//Koishite))

Sted: Abbadons hoved indgang.
Tid: omkring aftens tid.
Dato: den 15 december!
__

Fra himmelen dalede små is krystaller ned, krystaller, der var så små at de i menneskers og andre menneskelignende væseners øjne, blot var små fnug der faldt som langsomme regndråber ned fra den mørke, og stjerneklare himmel. Den kilometers afstand der gik fra Di Morga's vest by og så ud til selve Abbadon, var dækket i et svagt tæppe af disse bittesmå is krystaller, og de lig der lå langs den store sten vej hen til broen over Abbadon's voldgrav, var så småt begyndt at blive dækket helt til. Dog fløj kragerne om de lig der stadig var blevet spiddet igennem brystet af de sidste pæle der var med to meters mellemrum, langs vejen. Små flammer var over hver af disse pæle, disse flammer ikke syntes at dø ud, selv i dette snevejr, brændte stædigt, og lyste den mørke sten vej op for folk der nærmede sig Abbadons hoved indgang, hvor to kutteklædte skikkelser stod og bevogtede den. Disse væsener var kendt som levende døde, viljeløse slaver der arbejdede for den nye herre, men selvom de var viljeløse, var de stadig farlige!

En ung mand med hætte over der deggede alt andet en hans mund. Hans aura var stræk den mindede om vampyr og ganske rigtigt vampyr var han og var ude efter et job som slots vagt. Han gik op mod slottets hoved indgang.

Som dette fremmede væsen nærmer sig porten, vil han naturligvis blive standset som han når den store port indtil Abbadon. En af de kutteklædte, løfter hånden, der afslører en død hånd, hvor halvdelen blot er knogle men resten, er råddent kød eller sener der snor sig over den malkehvide knogle.

,, Hvem træder imod porten til Oblivion!", bliver der spurgt i en stemme der knap er mandelig, men ej heller kvindelig.

Han vendte stille hovedet mod dette væsen "mit navn er koishite og skal snakke med malakel om noget yderst vigtigt"sagde han voldsomt og meget vampyr agtigt og kiggede gennem trammerne og så så det store slot bag protens trammer.

Der gik noget tid hvor blot stilheden fik lov at brede sig, som om at de to udøde ventede på et eller andet: måske, kommunikerede de med nogle på den anden sige? Lidt efter talte den kønsløse stemme endnu engang:

,, Herskeren...", lød det rettende fra den af dem der før havde talt til vampyren. ,, Lær' dine manerer, eller du vil ikke tale med nogle...", en dyb raslende indånding kom fra dem begge:
,, Hvad er dit ærinde, livløse?", lød det fra dem i kor.

"en job samtale med herskeren"sagde han og lagde tryg på herskern og fjernede ikke sin hætte ikke engang for livlæse eller til herskeren. Han trak stille sin kridhvide hånd op af lommen med et papir hvorpå der stod tidspunkt osv.

De to kutteklædte så endnu engang ud til blot at stå stille i nogen tid, igen som om at det enten tog dem tid at registrer det han sagde, eller at de ventede på noget. Efter nogle sekunders stilhed, nikkede de blot:
,, Nuvel.. træd inden for blod besudler.. ", sagde de begge med deres tonløse stemmer.
De trådte til siden og porten til Abbadon gik op lige så stille, og vampyren havde frit lejde til at gå ind i den store forhave, hvor et livløst træ stod, med en mærkværdigt udseende dreng der stod under det, og havde sine isblå øjne fast rettet imod denne nytilkomne, samt et imødekommende smil på læberne.

//Skal lige i bad, brb ^^

Han så på dem under hætten 2tak" sagd ehan og gik stille en og og fortsatte over imod slottet og ind til herskeren. Han lod stille sit hoved glide over mod personen under træet. Da han kom længere ind i det mørke fjernede han hætten og et lig blejt andsigt kom til syne og ufølsomme øjne komme frem.

Personen under træet søgte uden tvivl den unge vampyrs opmærksomhed. Hans smil virkede imødekommende på en falsk, og slesk måde, der ville give et menneske kulde gysninger ned af ryggen.
Drengen rakte en hånd ud, som en gestus til at præsentere sig:
,, Lache D'larhem...", sagde han, og gav vampyren et spørgende blik, afventende at han vel ville tage imod hånden og præsentere sig selv også.

Han tod imod hånden. "koishite"sagde han og kiggede på ham. Hans hånd var kridhvid og kold. Han smilede også slesk og gav et lille og ondt grin.

//sry krea//

Lache sagde ikke så meget til det lige så sleske smil han blev tilgivet, det bekræftede måske bare at vampyren hørte til der? Han gav denne et kort nik: ,, Koishite.. hmm.. nogen betydning bag sådan et specielt navn?", spurgte den elver agtige dreng med et nysgerrigt glimt i øjnende.
Han gav derefter slip på Koishite's hånd, og så afventende på ham.

"nej ikke rigtigt"sagde han og kiggede på ham en del slesk. Han valgte at tage sin hætte på igen da solen stod ind på hans andsigt. Han kiggede på ham "ved du hvor herskeren er?"spurgte han så.

Lache's smil dulmede svagt da vampyren spurgte meget direkte til herskeren, og hans øjne blev da også en tand større da denne nævnte det så hurtigt. Men det glade og sleske udtryk kom dog atter tilbage til Lache's ansigtstræk, og smilede blot til vampyren og trådte til side, med rakte en hånd imod Abbadon's hoved dør.
,, Desværre kan vores herre ikke se dig lige med det samme.. han er på en mindre forretnings rejse forstår du... herren skal jo sørge for at alliancerne ikke bliver brudt.", siger den lille dæmon smilende og går op imod døren indtil Abbadon efter Koishite er trådt forbi ham.

"nå men jeg skulle bare tale med ham om det job jeg måske skulle have som slots vagt". Sagde han stille da han var så klog at spise ude... Han trådte ind i abbadon og kiggede stille rundt

De kom først ind i gangen, der strakte sig nogle gode femten meter, indtil at den på midten delte sig i to veje, en til højre, og en til venstre. Forenden af gangen var der en seks meter stor, todelt, dør lavet af noget tykt mahogni træ i en mørke rød farve. Det kunne eventuelt regnes for at være vejen indtil tron salen? Dog som de gik så det ikke ud til at Lache ville den vej, og da de kom til der hvor to veje gik ud fra hovedvejen, drejede han til højre.
,, Ser man det.. det virker en smule olmt, siden at herren ikke plejer at tage sig af så små affære.. ", siger Lache med et drilsk smil. ,, Det er mig der ansætter folk her på Abbadon... men ja, jeg kunne forstå på vagterne at du netop søgte et job som slots vagt, ikke sandt? Sig mig.. hvad gør du dig mest i?", Lache's lille talestrøm fortsatte imens at han åbnede en dør, ned til en hvirvel trappe som førte ned af. på de mørke sten vægge hang fakler i holdere, og for fødderne af en, kunne man somme tider skimte små rotte lignende dyr, der kravlede hurtigt over ens fødder for at komme forbi. Lache's bemærkning til det var blot:
,, Tag dig ikke af knogle rotterne.. de har spist, kan jeg forsikre dig.. men i al fald.. ", sagde han med en meget ligegyldig tone.

Han så bare på ham bag hætten. "mine erfaringer eller hva mener du"sagde han roligt. HAn så bare på rotterne "vis de bider mig bider jeg bare igen"sagde han og så på ham med et lille grin. Han tænkte lidt over hvor de mon var på vej hen. Hans taker om slottets facong og tilretning virkede hva kalder man det. En smule gammelt. Han kiggedeså på ham igen "ja lidt underligt måske men ja. jeg fik et slags brev fra ham" sagde han så og hans tale støm var ikke bedre

Lache rynkede på brynende af det sidste som vampyren sagde:
,, Lyder mistænksomt... nå men, her er du i hvert fald.. og ja, jeg taler om erfaringer? Der er jo mange former for vagt pladser...", blev der sagt imens at de kom ned for enden af trappen, og Lache også åbnede den, dog med en nøgle fra et meget stort nøgle bundt der hang i hans bælte.

"altså en der tar sig af ''uventede'' gæster"sagde han stille til Lache "og vis jeg nu skulle finde ud af at der er nogle på slottet som ikke høre hjemme så vil jeg personligttage mig af dem"sagde han og lagde tryk på personligt "og som du nok ved har vampyre god lugtesans og hørlse så vis jeg høre eller lugter noget"sagde han bare og teleporterede sig fra hans ene side til den anden "telepati"sagde han så.

Lache lyttede opmærksomt og blikkede til par gange overrasket da han så vampyren teleportere sig.
,, Nyttigt.. nyttigt!", sagde han nikkende.
Han åbnede derefter døren ind til endnu en gang der afslørede mange hundrede fange celler, med lange gange hvor alle cellerne strakte sig i en næsten uendelig labyrint, en stank af død og råd kunne skarpt lugtes, ligesom stemmer fra folk der sad inde i cellerne hurtigt kunne høres: små bidder af bønder til vor herre, men også små usammenhængende sætninger fra folk der forlængst var blevet sindssyge af ensomheden og mørket som de gik forbi de mange celler, kunne man se at det der skulle udgøre deres tremmer blot var et kræft fælt af mørkt energi, der tillod dem at se på fangerne, men ikke fangerne at se på dem.
Imens de gik fortsatte Lache med at snakke:
,, Det lyder meget godt, meen.. jeg er ikke sikker på at vi har lige præcist den slags job, desuden er det at tage sig af folk personligt mit job!", sagde den fregnede ild dæmon og gav et stort smil fra sig.

/jeg logger//

Han lugtede kort til lugten "hm"sagde han bare og fulgte med ham vidre. "Okay menhva har i så til en overklasse som mig"spurgte han så lache. Mens hans aura voksede og voksede da hans sult begyndte at brede sig igen "øhm er det mugligt at kunne få noget at spise som er blodindholdit"spurgte han ham så.

Lache førte vampyren igennem nogle gange i lidt tid og tillod sig i den tid at svare på den unge blodsugers første spørgsmål:
,, Hvad vi har? Hmm.. vi har lidt af hvert, blandt andet et beskyttende erhverv, dog er det meget, hvad kalder man det... vigtigt, da det omhandler beskyttelse af herrens elskerinde. Herren behøver naturligvis ikke selv beskyttelse.. ,, han grinte et hæst grin for sig selv. ,, hvad slags symbol ville det ikke være på svaghed overfor de øverste raser af samfundet... hvis herren har brug for en babysitter ligesom ham der... hvad hed den.. nå ja pyt... den elskovssyge mørk elver der var på Abbadon før min herrens tid begyndte.", sagde han med et lille smil på læberne.
,, Og med hensyn til mad så har vi da.. frisk hvis det behager dig, men der bliver ikke tid til at spise lige nu.. da vi jo skal i gang med de små formaliteter.".

"Har i endelig vagter ude og hvlde øje med folket"spurgte han ham med et lille smil. Han ventede bare på hans svar da han gerne ville igang med at lave noget "eller sådan noget"spurgte han så

Lache fører i mellemtiden vampyren ind af en dør, der hurtigt kunne blive set som et tortur rum og hans eget kontor slået sammen. I midten af rummet står et stort mørk lakeret egetræs bord, med tilhørende stol, en masse papirer og en fjerpen samt noget sort blæk, på den anden side af bordet er der endnu en stol, mindre end den man kunne kalde Lache's kontorstol, der sikkert er beregnet til gæster. Ved bordets venstre side, blot to meter derfra er der en stor kamin, hvor ilden lystigt brænder, stor nok til at Lache ville kunne træde ind i den hvis han lystede. Bag bordet er der lænker og kæder, små rester af blod fra tidligere besøgende, og en gammeldags tortur bænk, af den slags man i gamle dage brugte for at strække en persons organer samt muskler helt ud!
Som de gik ind svarede Lache:
,, Ahh, ja da.. men det har herren selv styr på.. det gør jeg mig ikke så meget i... jeg er bare en form for bestyrer her på Abbadon..", sagde han og gik hen til hans bord for at sætte nogle fingre derpå, og med et falsk bedrøvet udtryk sige:
,, selvfølgelig under Harpen.. ", de blå øjne lagde sig på vampyren. ,, Altså .. herrens elskerinde. "