Pain and Gain

Blod dryppede fra en lille flænge, som der var kommet i den fyldige rosa pink underlæbe, ned af den fine hvide skjorte, der var revet i stykker foroven. Pigen der bar den, sad lænket til væggen i et mørkt hjørne, få meter væk, fra aften solens sidste stråler. Nogle fyre sad ikke så langt væk fra hende og røg en fed, mens de snakkede om deres erobringer, samt hvor meget de ville tjene til næste måned. Alt syntes at være mørkt, som om de havde taget noget for hendes øjne, hvilket de havde.

Dagen var ellers gået så glimrende.
Audrey var vågnet op som altid, træt og udmattet.. ude af stand til at tag sig sammen, før det tredje Biiip kunne høres. " Jeg kommer nu! ". Hun havde fået slæbt sig selv ud af sengen, for så at iføre sig noget tøj, som der gav en flere bevægelses muligheder, end stramme skinny jeans. Hun havde derefter lukket den fremmede ind og fået et nyt job, dog vidste hun ikke dengang, at den fremmede allerede havde arrangerede noget andet. En fælde.

Hun satte pris på deres frygt.. at de var så bange for hende, at de havde lænket hendes hænder, samt taget en om hendes hals, for at være sikker på, at hun ikke rev sig fri, vis hun fik muligheden... samt kæderne var store og tunge.

Hun var ingen muskel hund, men hun følte sig dog lidt som en, eftersom kædernes vægt, syntes at blive mere og mere, jo svagere hun blev. De havde tabbet hende for blod med sprøjter, samt forgramset sig på hende, dog ikke for meget, eftersom hun muligvis skulle sælges videre, væk fra Terre.. til en eller anden rig forsker, der gik op den 'kvindelige' vampyr race. (Pervert).

Frygten for at blive solgt var endnu ikke trådt i kraft, samt chokket over at være blevet fanget og tæsket, for derefter at blive drænet,- ja det havde skam efterladt et større indtryk, så hun rørte sig ikke så meget. Hun sad og lyttede med til sammen talerne, samt de forskellige folk.. hvor mange der måtte være.. hvor de gik hen.. samt hun kunne høre de var tæt på vand. Hun var nemlig blevet fanget nær de finere lejligheder, eftersom hun troede hun skulle bryde ind og stjæle nogle penge tilbage.. det viste sig dog, at hun havde stjålet noget af deres for nogle uger siden.


* Dette her er ikke min dag *. Hun vidste at vis hun sagde noget, eller rørte sig for meget.. ville hun blot få endnu et slag til hovedet, med endnu en ende fra et gevær. Smerten var der stadig.. læggende på lur i baghovedet. Blod kunne smages i hendes mund, men ikke noget delikat blod, fordi det var hendes eget. Hun kunne ikke bruge nogen evner, samt hun kunne ikke rive sig fri, det ville larme for meget og så ville hun skulle komme sig igen, efter endnu et hårdt slag. Nej, så var det bedre at være fuldstændig vågen og samle kræfter, til når en mulighed bød sig.- Hvis altså.. en mulighed bød sig.

Endnu en aften, endnu en nat, endnu en dag. Alt gik i ring og Dean tabte mere og mere håb på at livet nogensinde ville blive tåleligt igen. Han søgte efter nogen der ville dræbe ham, men han kunne ikke stole på nogen og især de stærke vampyre kunne hurtigt toturere ham i alt evighed, og selvom Dean måske mente han fortjente det, så var det døden der interesserede ham og intet andet. Faktisk var det Kajika der interesserede ham, men når han ikke kunne få hende, så måtte han jo tage hvad han nu engang kunne få.

Dean var gået i mod havnen, man kunne ikke ligefrem sige at han havde venner, men Dean havde kontakter og lige nu skulle han bruge dem for at få mere crack. Dean brugte det selv,men han solgte det også for at have penge nok til at leve, meget behøvede han ikke leve for, men et par kroner og øre skulle han dog af og til bruge, om ikke andet for at sende ting til Nicole, selvom hun ikke svarede tilbage.

Dean ankom til den store halv og blev mødt af en mørk mand ved indgangen, de gav hinanden hånd og manden bekræftede at Dean var okay og han smuttede ind til den lille flok fyre der sad og røg, de hilste venligt på Dean alle sammen, han havde kendt dem de sidste mange år hvor han havde boet i Terre: "Du skal lige se vores nye fangst" sagde den ene fyr og rejste sig op, Dean smilede kort, vidste godt hvad de talte om og som altid hoppede Dean med på vågnen og gik efter fyren der åbnede døren ind til en stor lagerhal og et stykke fremme var et genkendede ansigt: "Tadaa" sagde manden, imens Dean skævt smilede, men indeni blev han helt stille.

Audrey vidste ikke hvem det var, men duften af engel var let at genkende. * Dean? *. Hun mærkede tårerne presse på og kæderne raslede, i det hun rørte en smule på sig. " please.. hvem end du er. Hjælp' mig.. ". Et lille hulk slap ud, da hun sagde hjælp. Hun anede ikke hvem det var der var der, men det var helt klart en engle. Hun knugede sine hænder og farede så frem af, så meget hun nu kunne komme til, for lænkerne der sad fast til væggen. " så sig dog noget!. Er det ikke m-meningen at engle skal hjælpe dem i nød... tsk!". Hun faldt ned på knæ, mest på grund af mangle på styrke.

Hendes spinkle krop rystede, mens tænder var blottet og klaprende. Hjørnetænderne var fremme, samt de blodige tåre, kom nu løbende ned af hendes kinder, dog de blanke mint grønne øjne, kunne ej ses.. under det sorte stof, der var bundet om hovedet på hende, for hendes øjne, så hun ikke kunne se. " please en eller anden.. (hulk)... hjælp ".


//skrevet over iPhone, så det derfor det et kort svar//

Dean sagde ingenting, men fyren der stod ved siden af ham kiggede på ham med et lettere forvirret blik: "Kender i hinanden?" spurgte han og kiggede over i mod Audrey og tilbage på Dean som stadig stod og kiggede på hende, han prøvede at finde ud af hvad han følte, men det var som om at ingen klar følelse ville komme frem i hans indre.

"Næ... Har aldrig set hende før" sagde Dean koldt og kiggede over i mod fyren da de stod få meter fra hende, fyren nikkede blot og spyttede over i mod Audrey: "Så hvor meget skal du have?" spurgte fyren imens de roligt forsvandt væk fra hende igen og ud foran hvor de kunne forhandle. Dean fik hvad han havde brug for og drog så hjem hvor han lagde tingene, han anede ikke hvad han skulle sige eller føle, men noget inde i ham sagde at han skyldte hende noget, fordi hun havde taget tæsk som Dean ellers havde fået af Trey.

Da klokken blev halv fire om natten drog Dean atter i mod havnen, han fløj lydløst henover himlen til han landede bag den hal som Audrey var i, han fik moslet sig igennem vinduet helt roligt og sneg sig så op til hende bag fra og i et fast greb tog han fat omkring hendes mund: "Shhh, det er mig" hviskede han helt stille imens han holde til så hun ikke kunne skrige, de skulle nødigt høre hende.

Hun hørte hans ord. * Dean.. *. Hun mærkede tårerne strømme nu, i det hun ikke kunne styre sin følelse, den følelse der klemte om hendes skrøbelige døde hjerte, nemlig følelsen af at blive forrådt. Han havde virkelig bare efterladt hende, til at rådne op i et eller andet hul, eller blive misbrugt samt tortureret og leget med.. måske solgt videre. Hun snøftede lidt, da de var gået, eftersom hun ikke ville vise mere sårbarhed, foran dem. Hun satte sig op af den kolde mur og lukkede sine øjne, eftersom alt blot var mørkt alligevel, eftersom hun stadig havde bind for sine øjne. " Fucking engle! ". Hun råbte dette højt ud i lokalet og sparkede ud mod luften, eftersom der ikke var nogen. Der var helt stille, da det endelig blev nat.

Hun hørte skridt, men det var forsent, fordi før hun nåede at skrige, var den fremmede allerede nået helt hen til hende. " Mmh!?!.. mmff! ". Hun mærkede vreden blusse op i sig, i det han sagde at det var ham. DEAN. Selvfølgelig var det Dean, hvem skulle det ellers være. Hun mærkede hans hånd stramt over hendes mund, så nu kunne hun både ikke se eller snakke,- hvad blev det næste?.. ikke høre eller hvad?. Hun sukkede en smule og prøvede at slappe af, indtil hun mærkede at han slap hans greb over hendes mund lidt. Hun tog chancen til at bide hårdt ned i hans håndryg, med hendes hjørnetænder, så der gik hul selvfølgelig,- hvorefter hun hviskede. " Det fortjente du. Traitor! ". Hun vrissede og muligvis knurrede også en smule af ham, før hun sukkede dybt og sagde " Hvorfor kom du tilbage.. ".

Dean slap hende i det sekund hun bed ham og uden helt at bemærke det gav han hende en hård lussing: "Hvad fanden laver du kælling!" sagde han irriteret og dog stadig med en lav stemme,f or blev de opdaget gik det trods alt også ud over ham.

Han stilte sig hen foran hende: "Vil du gerne befries eller hvad?" sagde han irriteret og tog sig til sin hånd imens han kiggede på hende, han ville være venlig også bed hun ham? HUn måtte jo være sindsyg: "For jeg kan bare skride og lade dem hygge sig videre, ved du nok" sagde Dean og pegede i mod det vindue han var kommet ind af.

Han ville bestemt ikke lege julelege og han gjorde dette fordi han mente at han skyldte hende noget, men hvis hun alligevel bare ville være en kælling, ja så kunne han da gå igen. dean var ikke typen der bare tog imod folk med åbne arme.

Hun blev pludselig meget tavs, i det han sagde at han blot kunne gå sin vej. Hun kunne intet se, på grund af det bind de havde taget for hendes øjne, men alligevel kunne hun høre hans hånd, som gav den et sus igennem luften, op af. Hun ville råbe og skrige af ham, så han blev opdaget, fordi han ville tydeligt ikke ha, at de fandt ud af, at de kendte hinanden. " De skulle nødig finde ud af, at du faktisk kender mig ". Hun rakte kort tunge af ham og sukkede så dybt, i det hun ikke anede hvordan hun skulle være sød overfor ham, eftersom han opførte sig.. som sådan en duch bag. " Nej. Please gå ikke.. jeg vil ikke sælges til en eller anden ". Hendes stemme var rystende, samt man kunne høre hvor skræmt hun var. Hun var oprigtigt bange for at blive solgt, til en eller anden. Hun anede ikke helt hvorfor han kom tilbage efter hende, når det nu var at han hadet hende så groft. Hun snøftede en lille smule, før hun sagde med en blid tone. " Hjælp mig nu fri! okay. ".

Hun begyndte at bevæge sig en smule, i det hun ikke kunne tag at være så sårbar i hans nærvær, samt hun følte sig ikke 100% sikker med Dean, eftersom han sikkert havde taget et eller andet klamt stof, inden han overhovedet var kommet for at lege helt.. eller blot udfri sin gæld. " Når du har befriet mig, vil jeg aldrig nogensinde i hele mit liv, se dig igen DEAN Sanders ". Hun snøftede en enkelt gang og sagde med en lav stemme. " Jeg fatter slet ikke hvad jeg så i dig.. du ikke andet end druk og stoffer.. måske burde jeg virkelig ha slået dig ihjel.. ". Hun mærkede tårerne glide endnu engang ned af hendes kinder. Hun var så forfærdelig træt og udmattet, især fordi hun ikke havde turdet at sove, samt hun ingen blod havde fået. " Please lov mig efter dette her, at du finder en.. til at ende dit liv, fordi andre fortjener det mere, end en der ikke sætter pris på at trække vejret! ". Hun vrissede af ham, som en kat knurrede. Hun var vred.. indekogt af vrede.. hun var blevet stukket og kunne ha været død.. vis ikke det havde været for en vampyr.. så at Dean blot ville give op på sit liv.. på den måde.. som om han havde haft det hårdt. " Jeg ønskede at leve.. men en eller anden person tog mit liv fra mig.. så kom ikke og sig du har det hårdt, før du har ønsket at leve.. for så at få en kniv stukket dybt ind i dig.. og mærke dit liv.. samt alt glæde og menneskelighed forsvinde! ".

Dean kunne ikke lade være med at rulle øjne af hendes ord og hendes klynk, hvis hun forsøgte at ramme ham så kunne han fortælle at det gik dårligt, for Dean var ikke en person der lod sig slå nd med ord med mindre de kom fra NIcole eller Kajika, eller de handlede om Kajika, han ville endda slå ihjel, bare for at beholde hendes navn rent og han håbede Audrey havde forstået det var et emne hun slet ikke skulle overveje at træde ind på.

"Hvem har sagt jeg vil slippe dig fri?" sagde Dean med et flabet smil: "Hvem siger ikke jeg bare har planer om at udnytte dig hjemme ved mig" sagde han og rev hende fri så hendes hænder stadig var bundet og hendes fødder ligeså, så han stadig havde styr på hende og han trak hende så hen og ud igennem vinduet.

Da de var kommet udenfor smed han hende på jorden og tog sin skjorte af så han kunne brede sine vinger fra sin bare ryg og flyve i mod himlen med hende hængende efter sig og inden længe landede de i hans køkken.

" Vent hvad?. Vil du ikke slippe mig fri?! ". Hun mærkede en vrede boble op i sig, af de ord han lige havde udtalt. Han havde bare at slippe hende fri, ellers ville det blive værst for ham selv, dog kunne hun heller ikke se nogen grund til, ikke at slippe hende fri, eller var der?. " Stop det Dean, nu det altså ikke sjovt længere ". Hun klappede sine tænder hårdt sammen, i det hun skar en utilfreds mine. Hun prøvede at vride sig fri fra hans greb, men det var umuligt, eftersom hun var afkræftet samt udmattet. Hun mærkede vreden lægge sig igen, i det hun følte hun intet kunen gøre, dog prøvede hun at forsikre sig selv.. om at han ikke ville hende noget ondt, især fordi han jo hadet hende. Hun mærkede jorden hårdt mod sin krop og udstødte et stort " Uff! ".

Det slog hende næsten ud, i det hun snart ikke mere kunne kæmpe. Hun prøvede at se, om hun kunne se noget, ved at fokuser sit syn mod næsen, hvor bindet om øjnene, ikke var så tæt. Hun kunne se jorden, der virkede alt for langt væk. " Argh!, hvad laver du!? ". Hun lukke høre vingefang, samt lyden af vinden der susede i hendes øre. Hun følte sig en smule skræmt, i det hun troede han ville smide hende fra oppe i luften. " Please ik slip mig! ". Hun prøvede at læne sig tættere mod ham, dog da de endelig landede igen.. prøvede hun at skubbe sin krop væk, skønt hænder og fødder var bundet. " Okay, nu det ikke sjovt mere.. bind mig op! ". Hun vrissede lidt af ham og bed kort ud efter ham, skønt lussingen fra sidst.. stadig stod klar i hendes sind, samt smerten på hendes kind.

Dean var stille da de landede i køkkenet og han lod sine vinger folde sig ind igen inden han rev bindet af hendes øjne, men stadig lod hænder og fødder være bundet og han kiggede ind i hendes dybe øjne: "Er du snart færdig med at lege julelege?" sagde Dean og kiggede irriteret på hende.

Han var utrolig træt af hende og ville egentligt helst have at hun bare forsvandt ud af hans liv, men han turde heller ikke slippe hende fri, hun ville bare ende med et eller andet, og dog:" Hvis jeg slipper dig nu, skrider du så?" spurgte Dean og kiggede alvorligt på hende imens hun sad på gulvet i køkkenet og Dean stod og kiggede på hende.

Han orkede knapt mere pis med hende, han havde forventet at når han hjalp hende så kunne hun tage det roligt og sige tak eller noget i den stil, men ih nej hun skulle absolut spille smart og bide ham selvom han blot prøvede at hjælpe. Ej hvor var piger da godt nok heller ikke nemme at blive kloge på.

Hun nikkede hurtigt, i det hun helst ikke ville ha en hård lussing rettet mod sin kind endnu engang. ' ikke flere julelege '. Hun kunne ikke blive ved med at virke hård og modig foran ham, som var hun en eller anden kriger, fordi sandheden var, at hun var virkelig bange og nervøs for dagen efter. Hun var fattig og hjemløs, så hvordan skulle hun kunne klare sig, så svagelig hun var. Hun så på ham med sine blanke rødlige øjne. Hun nikkede forsigtigt og et lille hulk undslap hendes læber, i det hun følte frygten stige op i hende igen, samt alle følelser boblede sammen. " Jeg bange.. please lad mig blive, blot til imorgen aften.. blot til.. til jeg har fundet et sikkert sted og gemme mig.. samt fået noget blod ". Hun så på ham med puppy øjne, som ville han give hende noget blod, eller ide mindste finde noget til hende, så hun ide mindste ikke ville ende med at dø.. eller så hun kunne forsvar sig selv, eller komme til kræfter.

Hun så bedende på Dean og sagde med hulkende stemme, mens hendes spinkle lille krop skælvede af frygt. " Please lad mig blive her, jeg lover at opfør mig ovnlig.. jeg lover at lade vær med at svare igen.. please Dean, please! ". Hun snøftede lidt og tørrede sine tåre væk, skønt hendes hænder var samlet i lænker endnu. Hun ville så gerne slippes fri, samt være fri for ham, men det var umuligt, især så afkræftet hun var lige nu. " Jeg kan gør ren.. jeg, jeg kan stjæle for dig.. please jeg vil gør alt Dean ". Hun klemte sine hænder om hans ene hånd, mens hun betragtede ham med sine mint grønne øjne, der næsten lyste, fordi hun var så sulten, samt hendes tøj var ødelagt, så hun kunne heller ikke gå rundt halv nøgen midt om natten, uden folk ville sætte spørgsmål´s tegn.

Dean kiggede i mod hende og slap hendes arme og ben fri imens han hele tiden havde øje på hende, han ville ikke risikere at hun pludseligt kom springene og Dean vidste at hun ikke helt var til at stole på, så han måtte hellere have et ekstra øje i nakken.

Hun snakkede, og snakkede... Og snakkede om hvordan hun gerne ville blive og Dean hørte faktisk ikke engang efter, klynk var ikke lige hans stil: "Fint, men du skal ikke blande dig i hvad jeg laver" sagde han og tog en flaske whiskey inde fra køleskabet og vandrede så ind i stuen og satte sig, Dean mente ikke selv han var uretfærdig overfor folk, men hans møde med Audrey havde været en del anderledes end ellers, fordi hun hele tiden skiftede temprement og sindstilstand, hun måtte jo være psykisk syg eller noget i den stil.

Dean sukkede og åbnede flasken inden han tændte for tv'et og hans sank så sammen imens han sippede af flasken som var den saftevand.

Hun fastholdte ligeså det intense blik, stirrende direkte ind i de dybe mørkebrune øjne af Dean´s, med sine mint grønne dyriske øjne, som prøvede hun at finde ud af noget. " Hvad er der?. Hvorfor stirrer du såen på mig ". Hun gav en utilfreds brummen fra sig og rettede lidt på sin pose, i det hun havde ondt i hele kroppen. Da han endelig slap hende fri, gav hun sig til at slikke sine sår(ikke bukstavelig talt), men mere med at gnubbe de steder, hvor der faktisk var kommet blå sort mærker. " Forbandede narko vrag ". Hun fnøs lidt og sukkede så en smule, i det hun kort klikkede sin tunge mod ganen, i det Dean sagde et eller andet til hende, som hun egenlig var fuldstændig ligeglad med, eftersom han altid sagde et eller andet forfærdeligt til hende, eller blot rakkede ned på hende. * Ikke blande mig.. som om jeg vil blande mig i hvad du går og laver *.

Hun rejste sig langsomt op og strakte sig som en løvinde, før hun gik ind på badeværelset og smækkede døren i efter sig. Hun tog et langtrukkent bad, på de 1-2 timer, før hun endelig kom ud. Ren glinsende fugtig hud, med et strejf af rosen duft. Hun snuste tilfredst ind og gav et " Ahh " fra sig, i det et lille smil listede sig over de finde fyldige læber. Hun var healet over det hele, samt der var ingen mærker at se på hendes krop mere. Hun var sulten, så de mint grønne øjne lyste svagt i mørket. Hun var iført håndklæde, da hun gik hen til Dean´s soveværelse, for at finde en tshirt at iføre sig, samt sove i. Hun fandt en fin hvid tshirt, der lige gik til midt på bagdelen af hende, heldigt for hende, havde hun nogle sorte trusser der ikke var gået i stykker, samt var rene og ublodig, som resten af hendes førhen smukke tøj nu var.

Hun gik et smut hen til stuen for at tjekke til Dean, men synet der mødte hende, fik hendes mund til at fortræk sig i væmmelse. Hun mærkede en rap replik langsomt komme op i hendes tanker, i det man plejede at sige.. tænk for du taler, dog var Audrey ikke ligefrem en af de folk der fulgte dette råd, men måske hun skulle til at begynde at overveje det. " Kajika, ville være ked af at se dig i sådan en tilstand.. ". Vis der var en ting hun havde forstået, så var at.. at han ikke drak sådan.. dengang han havde været sammen med queen perfect. Hun vendte derefter ryggen til ham og gik hen af mod soveværelset, for at få sig lidt søvn.

Dean var doven, han var en idiot, et svin og han havde set sig sur på verden. Det vidste de fleste godt efterhånden og hvis de ikke vidste det så skulle de nok alle finde ud af det før eller siden. Hvorfor Dean havde det sådan og hvorfor han var sådan, ja det vidste han ikke engang selv, en han følte at han altid havde været sådan og som havde han ikke den store lyst til at ændre det, især ikke nu hvor han alligevel intet havde at leve for.

Dean drak, og han drak. Han stirrede ind i TV'et med et tomt blik og inden han vidste af det så havde han drukket flasken og taget to baner hvid snif. Dean anede ikke engang hvad han så, hele stuen begyndte at snurre og hans øjne begyndte at bevæge sig i en forkert rytme, så hele TV'et nærmest fløj over gulvet i hans hoved.

Dean lukkede kort øjnene og åbnede dem igen da han fornemmede at den unge vampyr kvinde kom ind i rummet, hvad end hun hed. Han kiggede op i mod hende med et blik der sejlede og han kunne bestemt ikke skjule sin rus eller sin afhængighed. Da hun talte blev der stille, som ventede man på vinden før stormen og med et hurtigt kast røg vodka flasken igennem stuen og blev smadret op af den nærmest væk og et sekund efter var Dean på benene med en imponerende hastighed: "Gider du gentage det?" sagde han og kiggede hen i mod hende med et blik der var klar til at dræbe og en stemme som bestemt ikke havde kærlighed i sig.

Audrey stoppede kort op, i det hun hørte flasken blive smadret. Den´s klir~ lød som glas der gik i tusinder stykker, efterfulgt af Dean´s stemme, der slet ikke var på en bane med den han normalt brugte. Hun vendte sig langsomt om, i frygt for hvilket blik der ville møde hende. Hun stirrede nu med et uskyldigt blik på Dean. Hans mørke øjne varslede om vold, om at kaos snart ville komme. De mint grønne øjne, så pludslig skræmt på ham, mens underlæben blev tygget på i frustration. Hun anede ikke hvad hun skulle svare, om det overhovedet var en god ide at svare Dean. Hun havde set hans kraft, hun havde mærket den på sin egen krop. Hun bemærkede hans pupiller, hans 'dårlige' krops holdning, som var han alt for påvirket til at reager i tide. Hun adskilte forsigtigt sine læber, efter at ha sluppet den fyldige underlæbe, med de fine perle hvide tænder. Blidt.. og med langsom udtalelse.. svarede hun ham. " Jeg sagde.. Kajika ville være ked.. af at se dig i den tilstand ".

Hun gjorde sig klar til helved, hendes krop gjorde ihvertfald. Hun spændte i hver en muskel hun havde, eller sådan føltes det, da hun så mod Dean og nu afventede hans vrede, der snart ville falde over hende, eller måske.. måske var han ikke så forudsigelig.. måske ville han erkende at det var sandhed, eller måske ville hun blot blive losset ud af hans hjem, samt blive brændt her og der, eller måske værre.. døden?. " Jeg mente det ikke.. det var ikke ondt ment ". Hun prøvede at forklar sig.. at komme udenom hendes ubehøvlede flabethed.. samt de ubehøvlede ord. Hun havde ingen ret, til at antag.. hvad Kajika ville blive.

Dean var desværre ikke altid til at regne med når han havde drukket og han kunne endda til tider blive bange for sig selv. Sådan havde det jo også været med Kajika, dengang de to havde lært hende at kende havde de bestemt ikke opført sig retfærdigt og det vidste han godt, me alle sådann tanker var glemt nu og det eneste han tænkte på var den vrede der pludseligt blussede op i ham fordi at hun nævnte Kajika.

Dean gik hen i mod hende og stak hende en lussing da hun gentog sætning, åh big mistake, hun havde ihvertfal glemthvem hun stod overfor, også selvom hun ikke kendte Dean i denne tilstand.

Dean greb hurtigt fat omkring hendes hals og pressede hende op i mod væggen og løftede hende kort fra jorden: "Du skal SLET ikke nævne hendes navn" sagde han og slap hende hurtigt og lod sin knytnæve ramme hendes ansigt i en hurtig bevægelse: "Har du fattet det?" sagde Dean og slog hende endnu engang imens han stod og vogtede over hende som en ulv om sit bytte.

Hun trådte bagud, da han nærmede sig hende. Hun var ikke typen der nød smerte, så da Dean jo nærmede sig hende, kunne hun næsten gætte sig til, hvad det egenlig var han ville hende, fordi det var skam ikke kys eller kram, nærmere kvælning eller slag.- Og hun havde ret. " Argh! ". Hun tog sig til kinden, i det hun havde fået en ovnlig lussing af ham. Hun mærkede smerten helt ind til sine tænder. Hendes hjørnetænder skød frem, som var hun klar til at dræbe ham, eller hendes instinkt var i hvert fald, dog var hun ikke ligefrem en der fulgte det. Hun trådte væk fra ham, indtil hun mærkede den kolde væg mod hendes ryg. Hun så skræmt på ham med de mint grønne øjne, i det hun sagde med en rystende stemme. " Dean stop ". Hun gav dog endnu et skrig fra sig, dog denne gang var det forkvalt, i det han holdte hende stramt om halsen.

Da hun faldt til jorden, var hun klar til at rejse sig op og løbe, dog da hun rejste sig op.. mærkede hun et hårdt slag mod ansigtet, der fik hendes verden til at gå et kort sekund i sort. Hun kom dog hurtig til sig selv, i det hun kunne smage blodet i sin mund.. hendes blod. " D-Dean ple..please stop ". Hun lød hulkende, dog også rystende, som kunne hun slet ikke finde ord. Hun vidste ikke hvordan hun skulle komme væk fra ham, fordi hver gang hun syntes at få klart syn.. slog han hende endnu engang. Denne gang faldt hun til jorden og blod dryppede hen af de fine hvide træ brædder. Hun hostede kort blodet op og strøg derefter resten væk fra sine læber. " Stop det! ". Hun ville ikke angribe ham.. hun ville ikke. Hun fik sig langsomt rejst op igen, dog denne gang.. var hendes øjne blodrøde. Hun så vredt på Dean og sprang på ham. Hendes evne sat ind, i det verden om hende blev langsom.. ligeså gjorde Dean. Verden blev langsomt og Dean´s bevægelser gjorde kort også, i det hun sprang på ham og bed sig fast i hans skuldre.

Dean var vred, han var ikke vred på hende. Han var vred på verden, han ahvde det forfærdeligt og han mente at ingen andre i verden kunne føle den smerte han havde følt det sidste år, han ønskede så inderligt at nogen skulle bøde for Kaika's død, men han vidste ikke hvem han skulle slå ihjel eller hvem han skulle hævne sig på, og det endte derfor med at gå ud over dem som nu lige var i nærheden når de tanker og de vredes udbrud kom over ham.

Dean kiggede på hende som hun græd, det sagde ham intet. Hans følelser var kolde og i stedet kom et ondt smil frem på hans læber som grinede han af hendes smerte, og som var han total ligeglad med alle andre end sig selv.

Da hun bed sig fat og Dean mærkede sin verden gå i stå lukkede han øjnene og lod så meget sol komme fra sin krop som muligt, han kunne kun bruge sine evner i forsvar og dtte måtte jo siges at være et forsvar, hvor meget til skade hun kom vidste han ikke. Men hun var trods alt vampyr og han havde trods alt sollys til sin fordel, men lige nu gav han den gas, havde han været ædru var hun nok død på stedet, men i sin tilstand var han ikke altid så god til at styre det.

Hun satte de 4 hjørnetænder, hårdt ned i hans smukke hud, for derefter at mærke og smage det boblende blod, der piplede frem. Hun lod hjørnetænderne fortsat blive presset ned i hans smukke hud, indtil en brændende følelse gled igennem hendes krop. Det føltes som tusinder nåle, der gled igennem hende.. før hun endelig slap og faldt til jorden. Hun skrig højt af smerte og rullede sig sammen som en kat, i det hun prøvede at beskytte sig. Hun havde aldrig nogensinde følt noget så smertefuldt i hele det liv, hun nu havde levet indtil vider. Smerten spredte sig, i takt med at Dean´s lys ramte hende. Hun fik sig hurtigt løbet ind på hans værelse og gemte sig under hans seng, ude af stand til at rør sig, mens hendes hud healede.

Hun havde lyst til at rive sin hud af sig selv, lyst til at skrige af sine lunger´s fulde kraft, men hun gjorde det ikke, fordi hun frygtede at Dean kom og gjorde mere ved hende Hun mærkede hans tshirt klistre sig til hende, blive badet i blod, så den ligeså var rødlig nu. Hun stank forfærdelig, indtil hun endelig var healet, dog turde hun ikke rør sig ud af flækken, samt skønt hun var healet.. var smerten stadig vedvarende. Hun skælvede, mens hun mumlede til sig selv " Please få det til at stoppe.. please få det til at stoppe.. please få det til at s-stoppe ". Hun snøftede kort og strøg sine blodige tåre væk, i det hun begyndte at bevæge sig. * han er ikke en engle.. han opfør sig som en fandens dæmon! *. Hun ville bare væk. Hun kravlede ud fra under sengen og så desperat rundt, før hun fik øje på vinduet. Hun gik hurtigt hen til det og åbnede det, hvorefter hun tog det ene ben ud af det, for derefter at sidde i vindus karmen. Hun betragtede byen under sig. Der var forfærdelig langt ned. " OMG! ". Hun tog hurtig fat i siden af vinduets karm og klamrede sig til den, mens den blodige tshirt flagrede forneden. Hendes ben dinglede ude af vinduet.. og hendes blik var fast rettet mod gaden. * Jeg dør vis jeg hopper.. *. Hun så sig kort over skulderen.. * men jeg dør også vis jeg bliver *. Hun lukkede sine øjne i.. og tog en dyb indånding, inden hun gjorde klar til at skubbe sig selv ud af vinduet.

Dean fortrød intet og det var nok hans fejl,at han ikke kunne sige stop. Sådan var det ikke kun med situationer som denne, sådan var det nok mere generelt for hans liv. Han var ikke god til at indse hvornår nok var nok. Dean havde lovet Kajika at holde sig fra alkohol og stoffer, men nu hvor hun var død, ja så galt det løfte vel egentligt ikke mere?

Dean kiggede i mod hende som hun løb og han lod sit lys forsvinde imens han mærkede hvordan det tog på hans kræfter og han væltede nærmest efter hende ind i soveværelset.

Da han kom derind så han hvordan hun sad på vej ud af vinduet og han var i et snuptag hende og tage fat i hende: "Du skal fandeme ingen steder" sagde Dean og smed hende tilbage ind i rummet inden han gik hen i mod hende i sparkede ind på hendes blodige bluse, han kunne ikke engang huske hvad han var gal over mere,men han ahdede hende så inderligt.

Dean samlede hende op i hendes hår med den ene hånd og placerede en knytnæve midti hendes ansigt så hun faldt til jorden. Dean efterlod hende i soveværelset og gik selv ind i stuen og afsluttede endnu en øl inden han smed sig i sin seng der kun var få meter fra hvor Audrey lå, og han faldt så i søvn.

Audrey skrig og skrig, som gjaldt det liv og død. Hun prøvede at sparke fra sig, bide fra sig, rive fra sig. Hun fik op til flere gange, fat i Dean´s fine hud med sine negle, i det hun rev ham til blods op af armene. " Slip mig fri! ". Hun hulkede og skrig, i det hun virkelig troede at han ville slå hende ihjel, eftersom han havde brændt hende med sin evne, så han var måske kommet for at gør det færdigt?. " Please stop Dean!, please! ". Hun gav et " Uff! " fra sig, da han smed hende hen af gulvet. Hun satte sine hænder mod det kolde gulv og skulle til at rejse sig op, i det hun mærkede et hårdt spark mod sin mave. Det føltes som om der var noget der gik i stykker inde i hende, før hun fór sammen og nu lå i foster stilling. Hun rystede over hele kroppen, mens tåre gled ned af kinderne på hende, samt blod ud af hendes mund.

Da han tog fat i hendes hår, kunne hun intet sige eller gør. Smerterne havde taget over, som dominerede de nu hele hendes verden. Hun adskilte sine læber og kom med små hæse støn, i det hun prøvede at sige noget, bede om at blive skånet.. før hun mærkede en hård smerte i ansigtet.. og hele hendes verden gik i sort. Blod størknet ned af mundvigen, samt blodige baner fra tårerne.. samt blodig tshirt, skønt alt var healet som det skulle. Hun lå i fosterstilling på gulvet ved siden af senge, ligeså stille lå hun, som rørte hun ikke på sig, som var hun i sandhed DØD(skønt hun ikke var).

Dean vendte sig, han rokkede sig. Få timer før han vågnede. Mareridt, Kajika, Nicole... Aftenen han mistede hende. Han råbte på hende, men intet svar kom imens han kiggede ud i mod isen og faldt grædende på knæ, det var den samme drøm somhan havde drømt så ofte, han mærkede hendes død igen og igen, det gjorde ham sindsyg og det gjorde hans helved... alligevel var noget anderledes denne nat.

Dean vågnede stille op om morgenen, da en solstråle let dansede henover hans ansigt og han missede let med øjnene, hans hoved gjorde ondt og han kunne knapt huske hvordan han var landet i sengen. Et stille suk gled over hans læber inden han satte sig op, der gik dog ikke længe før drømmen komtilbage til ham i små glimt og han satte sig hurtigtop for at kigge efter Audrey, og så snart han tænkte på hendes navn kom aftenens hændelser i glimt tilbage til ham... Oh no..

Da Dean så at Audrey stadig lå der gav det et glip i hans hjerte og han rejste sig hurtigt og satte sig ned foran hende: "Audrey?" sagde han og skubbede let til hende, han gik roligt ud i køkkenet og hældte vand på en klud som han satte på hendes pande inden han bar hende op i sengen, han kunne ikke mærke puls og et øjeblik panikkede han inden han i sin forvirring bekræftede at hun jo var vampyr og han trak hurtigt et gardin for imens han sat på sengekanten og afventede.

Hun lå i den fine fosterstilling, som ville hun aldrig nogensinde folde sig ud. Verden var mørk og tom, som havde alt været forgæves. Hendes drømme blev blandet og før hun vidste af det, lå hun i et mørkt rundt, hvor blod dryppede som regn. (Drømmen)

" Dumme pigebarn, tror du virkelig.. at nogen nogensinde vil elske dig, så naiv og dum du er ". Skrig kunne høres, mens pisk og gråd blandede sig. De tilhørte alle sammen Audrey eller var linket til hende og hendes indre smerte. Hun følte sig nøgen, blottet.. alt var forfærdeligt i denne verden. Kvinden tog hårdt fat i hendes kæbe, i det blod gled ud af Audrey´s mund. " Please lad mig gå ". Audrey´s stemme var svag.. rystende.. hun kunne bryde ud i en hulken hvornår det skulle være, men kvinden ville ikke lade hende. Hun stak Audrey en hård lussing og sendte hende ud i blodets regn. En skikkelse viste sig, en der ikke var fyldt med blod.. en der var fin, flot.. en fyr der rakte sin hånd frem. " Dean ". Audrey sagde hans navn i drømmen, men ligeså også i virkeligheden. Fyren smilede og tog imod en, men ikke Audrey. Hun stod som tilskuer og så på Dean og Kajika. Kajika smilede over hele sit ansigt, i det hun pludselig fik øje på Audrey. Et sørgmodigt udtryk viste sig over Kajika´s smukke ansigt, i det hun slap Dean, der pludselig forsvandt i tusinder sommerfugle.

Kajika gik hen til Audrey.. og placerede blidt sin hånd på hendes hoved, før tusinder minder gik igennem Audrey.. som blev hun opslugt af hendes liv. Nu kendte hun deres historie, nu vidste hun hvad der var sket, hvem Kajika var og hvem Dean kunne være. Verden af blod og mørke blev mindre, i det lys omgav hende og pludselig.

" GrraaAH! ". Hun vågnede med et sæt og satte sig op, med lysende grønne øjne, samt et dyrisk blik, som havde hun flygtet fra nogen eller nået. Audrey så på Dean der sad ved hendes side, dog rørte hun sig ikke, før kluden på hendes pande, faldt ned i skødet af hende og forskrækkede hende. Hun fór op og sprang ud af sengen, mens hun kravlede bagud mod væggen. " Please!, ikke rør mig ". Hun lukkede sine øjne i og strakte beskyttende sine hænder foran sig, som tegn på at hun ikke kunne klare mere. Hendes spinkle krop rystede, mens hun trak vejret i små træk, som var hun ved at hyperventiler, skønt hun slet ikke havde brug for at trække vejret, så gjorde hun det dog, blot af ren vane. Hun kunne ikke stoppe sin rystende krop, dog ord kunne stadig flyde.

Havde Dean haft tåre tilbage så havde han sikkert grædt, men han havde allerede grædt millioner af tåre dette år når ingen så det, og Dean havde ingen tilbage. Godt nok var Dean en idiot før Kajika, men den han var blevet til efter, det var en person han ikke engang følte han kendte og han vidste ikke hvordan han skulle leve videre, men han forsøgte. Hans dage gik ikke ud på at leve mere, men bare på at overleve...

Dean rejste sig lige så hurtigt op som hun gjorde da hun vågnede, så hurtigt at hans ømme hoved dunkede en smule mere, tømmermænd. Men på den anden side så vidste han jo godt at han fortjente den, og det samme med sårene han ikke endnu ikke havde tiltænkt at heale og som derfor var tydelige at se ned langs hans arme.

"Hey, rolig" sagde Dean og tog armene op som var han anholdt for at vise at han ikke ville gøre hende noget. Han ville ikke gøre hende noget og lige nu forsøgte han at tvinge ord frem, men de kom ikke så let til ham som han kunne ønske: "Jeg gør dig ikke noget..." sagde han og kunne godt høre at ordene lød, underlige... Især når han kiggede hen i mod hende og hendes blodfyldte bluse: "Jeg mener... Ja... Jeg ved ikke hvad jeg mener" sagde Dean ærligt og sank roligt sine hænder inden han satte sig tung tpå sengen, han kunne lige så godt droppe at forklare.

Audrey betragtede Dean med sine mint grønne øjne. Det uskyldige blik, så naiv hun nu var. Hun ville gerne tro ham, at han ikke ville gør hende noget, at han faktisk havde tænkt sig at lade hende være, i sådan en forstand, at han ihvert fald ikke ville banke hende til blods igen. " Jeg tror ikke på dig ". Hendes rystende stemme blev hård, i det hun var skræmt fra vid og sans. Hun rejste sig langsomt op og tog hurtigt fat i sine shorts, i det hun så på Dean og råbte " Jeg hader dig!. Jeg vil aldrig nogensinde tilgive dig DEAN! ". Efter at ha sagt de præcis samme ord, som Kajika havde sagt engang.. løb hun ud af soveværelset og ud af hans lejlighed. Hun humpede ned af trapperne, med shortsene i den ene hånd, samt blodig tshirt, der faktisk tilhørte Dean. Hun ville aldrig nogensinde se hans ansigt igen. Hun ville ikke ha noget af gøre med ham, samt alt beundring, alt der var fangende ved ham... var forlængst forsvundet.

Hun havde set igennem Kajika´s minder, hvilken fyr han kunne være, dog den han var nu.. var en hun i sandhed aldrig nogensinde ville accepter. Audrey spurtede ned af gaden, indtil hun var så langt væk.. at hun følte sig sikker nok, til at trække sig i sine shorts. Hun var nu iført rødlig hvid bluse samt sorte shorts, bare tær.. og ja.. det var vel det?. Hendes lange hår var uglet og blodigt. Hun gemte sig i en gyde, nogle meter væk fra Dean´s hjem. Hun begav sig til at hulke som hun aldrig nogensinde havde hulket før. Lyset var højt, samt hendes hud beskadiget fra løbeturen.. skyggerne var ikke nok.. det tøj hun bar.- Heller ikke nok. Hun kravlede op af en brandtrappe, til et åbent vindue.. hvor hun trådte ind og gik hen til et klædeskab.

Hun kunne høre nogle i lejligheden, duften af menneske skreg værelset nærmest af. Hun åbnede skabet og fandt en tanktop i sort, samt beige cardigan, nogle flade sorte sko og så stak hun ellers af ud af vinduet igen. Hun satte sig et stykke længere nede på brandtrappen, ud fra et andet vindue. Hun betragtede lyset, der kom tættere og tættere.. skyggerne forsvandt, som tiden gik.. indtil solen ændrede retning.. nu var det mod hende og brandtrappen.. og ikke den anden husmur.. som solen berørte. Hun trak sig tættere ind til væggen og betragtede den blå himmel. Hendes øjne gjorde ondt, samt hendes hud syntes at være rødlig.. kløende og stikkende.