Skygger over Di Morga, Zane er tilbage! (Åbent Emne)

//Spiser popcorn og ser spændt til O_O//

//Hun er ved at rette det nu:) Hun opdagede det også hehe ^__^//

Zane stoppede ikke. Han var totalt ligeglad med Zero, og han udnyttede faktisk situationen: I det Ma'lakel slog Zero, gik Zane lynhurtigt på knæ under halvdæmonens arm, og med samtlige a sine kræfter, svunget helt nede fra det hårde beton de stod på, fyrede han en flammende knytnæve op i hagen på Ma'lakel. Slaget var så hårdt at det uden tvivl ville forvandle et menneskes hoved til grød.
Zane var helt ufatteligt stærk, og når han samtidig omspændte sin hånd med Hellfire, så slog han endnu hårdere.

Ma'lakel nåede ikke at reagere før at der kom en stor upper cut hans vej, men som nævn før var det som om flammerne der hvirvlede omkring ham, gav ham lov til at mærke bevægelser, små vibrationer der sitrede igennem hans krop som advarede ham om hvad end der ville komme i nærheden af ham. Ved at bruge både hans og Zane's flammer fik han adgang til umenneskelig viden og nåede lynhurtigt at bevæge sig men Zane's kræftfulde slag ramte stadig, hårdt imod dæmonens ene kindben og der lød et ubehageligt lille knæk fra ham! Der var et eller andet der var gået i stykker inden i hans ansigt. Et eller andet der var blevet smadret alt for groft! Men dæmonen stod stadig og ligesom Zane's slag stoppede begyndte Ma'lakels!
Med en knytnæve indhyllet i både Zane's Hell Fire og hans egen sindssygt voldelige kraft som gav slaget en helt ufattelig styrke der var på Zane's eget niveau, og måske endda lidt over da det var en kombination af hans egen Hell Fire der gav mere fart og derved mere kraft ved slaget, og hans egen alt ødelægende blå ild der ville brænde huden det sted den ramte uden tvivl, få huden til at krølle sig sammen i en lille cirkel, da Zane var immun overfor det skade hans Hell Fire kunne give ham men højst sandsynligt ikke overfor normal ild, og da slet ikke de blå glohede flammer! Dog var deres skade reduceret en smule på grund af blandingen imellem Hell Fire og den, men det ville stadig efterlade et svigende aftryk. Knytnæven blev hamret hårdt ind på stedet nogle centimer under ribbenets begyndelse på midten, der hvor der er mest blødt, et fatalt sted ved maven/brystet. Det giver et ordentlig brag idet den bliver hamret imod Zane, og det ville ikke være et sær syn hvis sort elveren gik nogle skridt bagud.

Slaget ramte Zane i solar plexus, og han gik et par skridt bagud og hostede.
Et vanvittigt smil bredte sig på hans ansigt og hans øjne lyste af fornøjelse.
Hvilken kraft! tænkte han og stillede sig med paraderne oppe. Dette kunne blive en ganske fortræffelig kamp!
Han satte af mod Ma'lakel og lavede en finte med det ene ben så det så ud som om han sparkede med det, men han skiftede lynhurtigt og sparkede med det andet ben.
Zane var nu totalt omspændt af en aura af Hellfire, og hans spark var meget kraftfuldt. Det ville ikke være sandsynligt at Ma'lakel ville kunne tage det uden at komme til skade.

Flammerne hjalp igen: og lod ham mærke hvornår hvad skiftede. Hurtigt satte han sin overarm op foran sig for at blokerede slaget, og det gav et meget slemt bonk i det det ramte, og Ma'lakel vaklede få skridt bagud. Imens han kunne føle hvordan smerte bredte sig fra det sted som slaget var kommet, bredte der sig et manisk smil på hans læber, der afslørede de skarpe tænder der underligt nok ikke længer var guldlige men hvide. Med hurtige skridt gik Ma'lakel tilbage over imod ham og løftede sit ben, bøjede det og hamrede det ind på det same sted han før havde ramt: et beskidt trick at såre en person et sted man allerede havde ramt før. Han sparkede ( i: this is SPARTA!-stil xD) så hårdt han overhovedet formåede og igen brugte han Zane's egne kræfter imod ham. Udnyttede dem til at sparke hurtigere og hårdere, og imens Zane's aura eksploderede ud fra hans krop mixede det igen sammen med Ma'lakels blå flammer og "omvendte dem!".

Zane tog med vilje imod sparket, og blev derfor sendt flyvende ind i den tårnhøje nabobygning. Han røg direkte igennem muren men landede alligevel på fødderne.
"UGH!" sagde han og tog sig til solar plexus. Han smilede stadig.
"Spændende... men det her er farligt for min nye by. Jeg må snart afslutte kampen." sagde han for sig selv.
Så løb han hen til hullet i muren, og sprang igen op på taget til Ma'lakel.

Ma'lakel så blot meget veltilfreds ud idet Zane lod sig smadre igennem nabobygningen, og i den tid hvor Ma'lakel havde fået en åbning rakte han hånden op i luften over sig og åbnede hans hænder fuldstændig udstrakt. Hans fingre så næsten alt for lige ud idet han gjorde det, og som han stod der på den tid hvor Zane var fløjet ind i den anden bygning, begyndte den voldelige energi der havde hvirvlet rundt om ham at samle sig i en stor kugle der dannede et flamme inferno omkring ham Zane's Hell Fire var også der inde, den blev udnyttet til det fuldeste og idet som Zane kom springende op på taget, som hans fødder næsten rørte tag klingerne sendte Ma'lakel en stor flot kugle med en slags tornado omkring sig lavet af blåt og sort ild lige imod hans Mester, så hurtigt at man ikke engang kunne nå at blinke! Den var blevet alt for hurtigt i forhold til dens oprindelige fart på grund af den Hell Fire som der stadig var omkring Ma'lakel og den mængde af Zane's aura som han også havde taget til sig. Denne glohede ild "tornado" var større end selve de huse der omgav dem. Fra det øjeblik den blev udløst havde den vokset sig større på sekunder! Dens ild varmere end hvad et normalt menneske ville kunne holde til, alt og alle der ikke havde noget naturligt forsvar imod ild ville enten blive meget, meget forbrændt af det, eller også simpelthen bare rende rundt med ild i sig indtil de døde. En grusom og smertefuld men underholdende død! Siden Zane knap nok havde fået lov til at røre tag klinkerne ville det være næsten utænkeligt hvis han kunne undvige den, da den som sagt var så stor som den var! Men hvis Zane prøvede på at mærke efter ville han imens han blev brændt kunne føle at den magt han for holdte over Ma'lakel's dæmon side stille begyndte at komme fem igen: så måske, kunne han styre ham igen?!

Zane så ildkuglen og vidste at han ikke kunne undvige.
*Shit! Jeg er nødt til at bruge teknikken...* tænkte han.
I løbet af et splitsekund blev han ramt af den massive tornado, og den ville helt sikkert have skadet ham alvorligt, hvis ikke det var fordi han havde lært en ældgammel teknik som var nærmest ukendt.
Zane blev ramt, men uden at tage skade, og nu begyndte den voldsomme ildkugle/tornado at svinde ind, og i løbet af to-tre sekunder, var den forsvundet. Zane havde absorberet den; han havde brugt den samme teknik som dengang han havde absorberet sin brors kræfter.
*SHIT!* tænkte han *Den teknik var mægtig!*
Han fornemmede sin magt over dæmoner vende tilbage til Ma'lakel, og beordrede ham uden et ord til at stoppe, og give den "gode" Ma'lakel magten igen.
For at give Ma'lakel yderligere styrke, råbte Zane: "Ma'lakel! Tænk på DÅDYRET! KÆMP IMOD DÆMONSIDEN DIN MIDE! SKVAT!"

I det som Zane absoberede ildkuglen lavede Ma'lakel den nu meget indøvede vampyre teknik: ligge hovedet på skrå. Han betragtede Zane og man kunne tydeligt fornemme en skuffelse der lå dybt inde i ham. Han havde forventet at se et forvreden lig eller i hvert fald en skrigende elver der lå i flammer? Som Zane råbte til ham så Ma'lakel blankt på ham. Han sagde ingenting og et øjeblik var det som om alting bare stod stille et øjeblik. Ordrende, var stadig så smattede, så lang væk. Han kunne ikke hører det. Der bredte sig et meget stort og bredt smil på dæmonens læber og dæmonen rakte hænderne ud til siderne og man kunne stadig se, morder instinktet. Hans hænder begyndte at gå i flammer, blå sorte flammer selvfølgelig: han havde tydeligt ikke i sinde at lystre! Men han sagde heller ikke noget tilbage der var bare det der smil, det smil der signalerede: jeg er ligeglad!

"Hvor irriterende at du ikke gider høre efter! SKVAT!" råbte han. Han var vred nu. Hvor vovede Ma'lakel at udvise den slags svaghed!?
Zane slog næverne sammen og fokuserede sin magi. Han måtte slå Ma'lakel ud, og han vidste lige hvordan han skulle gøre det.
*Ikke fuld kraft...* tænkte han. Fuld kraft ville slå Ma'lakel ihjel, og det ville være ubelejligt.
Han fjernede sine næver, og holdt dem knyttede som om han holdt fast i noget. Så forsvandt han i den blå luft, og dukkede op lige foran Ma'lakel.
Han åbnede den ene næve, og afslørede en lille, sort energikugle. små, hvide lyn omspændte den. Han havde før brugt denne teknik... og den gang havde han skabt et massivt krater ude i skoven. Denne energikugles kraft var dog reduceret, for ellers ville den udrydde halvdelen af byen.
Han stødte lynhurtigt kuglen mod Ma'lakels bryst, vel vidende at han nu ville jævne hele borgmesterbygningen med jorden.
"HØR SÅ EFTER DIN IDIOT! SKVAT!" brølede han lige i det han ramte Ma'lakel (måske).

Ma'lakel stod og ladet sine hænder op med denne stadig stærke energi der dog var blevet formindsket efter han havde brugt den meget sindssyge ildkugle og sendt den afsted imod Zane. Men den var stadig stærk nok, stadig stærk nok til at kunne måle sig med den kræft som Zane besad. Han var parat til at lave et nyt angreb da Zane forsvandt og Ma'lakel var forladt i nogle få sekunder indtil en sitren gik igennem ham igen og han så direkte på hans Mester. Han vidste næsten hvad der ville ske som han fik et glimt af den lille sorte ildkugle ud a øjen krogen, og lige på nippet til rent faktisk ikke at nå det fik han sat sine hænder op foran og det gav et ufatteligt stort clash, som lyn stødte sammen med ild! Der kom gnister fra Ma'lakels hænder og kuglen, en voldsom eksplosion udhvilede sig og omkransede dem, pine fuldt for Zane der ikke var brandsikker, imens dæmonen desperat prøvede på at holde kuglen væk fra sig! Han rynkede brynende og man kunne tydeligt se at det her var noget der tappede kræfter, og drænede Ma'lakel fuldstændig. Med Ma'lakel's kræfter forsvandt kuglen faktisk også, eller rettere sagt den blev bare meget meget lille! Og idet den ramte Ma'lakel sendte den et stød igennem ham der fik det til at give et ryk i hans krop. Han vaklede tilbage og så på Zane, hivende efter vejret, tappet for kræfter og energi selvom Zane's Hell Fire Prison stadig omkransede ham. Hvis man ville kunne man enten gå ren og slå til ham og håbe på det var det, eller man kunne prøve at dominere ham igen?

// Damn, Ma'lakel mistede alle sine HP xD!!

Hans bare overkrop sved af smerte. Han havde nået at lukke øjnene, ellers ville han være blevet blind!
Boblende af vrede, gik Zane over til Ma'lakel. Han tog halvdæmonen i kraven og gennemborede ham med et blik så isnende at det ville have fået en boksemester til at græde.
"Nu tager du dig sammen din lille lusede idiot. Ellers så bliver jeg fandeme vred!" hvæsede han hidsigt og kastede Ma'lakel fra sig.
"Så er børnetimen slut, din idiot! Hvis du vil mere, så slår jeg dig ihjel."

Ma'lakel lod sig tage fat i og blive bandet af, hvorefter han blev smidt væk som en brugt ting. Han trådte tilbage med ujævne skridt, idet han havde svært ved at holde balancen. Og så over på Zane, det isende kolde blik havde som sædvanlig ingen effekt på Ma'lakel. Det var meget sjældent at nogen kunne få ham til at krybe bare ved at se på ham. Så, for første gang imens han havde været fri, talte han til Zane. Hans tunge rullede ord der var knurrende og lød bare helt vanvittigt, lavede små knæk ind imellem de forskellige knurrende lyde og stod bagefter og så meget forventnings fuldt på hans Mester, som burde han kunne forstå ham.

Han sewndte Ma'lakel et blik, og børstede noget sod af sin skulder.
"Jeg forstår ikke dyresprog... tal ordentligt hvis du skal tale til mig." sagde han ligegyldigt.
Han børstede sig selv nogenlunde ren for sod og rystede på hovedet.
*Fin kamp* tænkte han og smilede ondt. Ma'lakel var stærk, og det kunne Zane godt lide.

En meget rebelsk knurren kom fra dæmonen der stirrede hadefuldt på Zane, og rettede sig op imens han meget modigt gik imod sort elveren og som kom det bare ud af ingenting blev en knytnæve smasket imod elverens kind, så det sikkert ville efterlade et rødt mærke. Det var stadig et virkelig hårdt slag, i forhold til at han næsten ingen kræfter havde, men ikke nok til at sende elveren ind i en bygning igen! Men det var også et tegn på at selvom hans odds var elendige, selvom han var på randen af døden, var han stadig den samme kampmaskine: den samme rebelsk lille dæmon der ville pine og plage hans Mester indtil han ville falde være gammel og grå og selv der ville han sidde som en Imp på hans skulder og grine ondt!
Simpelt efter han have slået Zane lige i ansigtet, lukkede Ma'lakel øjne og faldt om! Bevidstløs, som var den knytnæve det sidste han ville "sige" inden han gik ud.

Han var ikke forberedt på slaget, så det overraskede ham meget. Men på en god måde.
Ma'lakel var ikke den der gav op, så det ud til. Selv når han havde tabt, gav han ikke op.
Det var også den eneste grund til at Ma'lakel overlevede at slå Zane i ansigtet.
*Godt nok... han er en fighter, men en utrænet kamphund.* tænkte han og smilede.
Han betragtede Ma'lakel i et par sekunder, før han begyndte at se sig om efter Ailince og Zero.

Zero kom langsomt flyvende ned med nogle sorte vinger mens han så på Ma'lakel og landede foran Zane og så på ham de var næsten lige høje ved højden der var ikke den store forskel Zeros vinger forsvandt lige så hurtigt de var kommet han vidste ikke hvad han skulle sige han havde stadig respekt for Zane Ma'lakel havde han ingen respekt for fordi han vidste at han på det tidspunkt osse ville dræbe Zane sammen med hans åndssvage bror Zann men Zero her ville ikke han ville kun hjælpe Zane så meget han kunne han ville være en lydig hjælper og han ville tvinge alle som ikke lyttede til Zane til at gøre det ved hjælp af hans kræfter "det er en mægtig kræft din Hell Fire har" sagde han respektabelt og roligt selvom han stod foran en som sikkert ville kunne total skade ham meget hurtigt og dog han havde kræfter som ikke var vist til nogen han havde nye kræfter som ikke var omtalt endnu

//sorry , har ikke kreativt lige nu//

// ken jeg komme //

//okay Ailince^^ bestemmer Zane om hun må komme gerne for mig

//og weird som jeg er, bryder jeg ind i emnet OO' - kun fordi emnet i skoven pludselig gik i stå (ment til Zane) xD//

Damias slanke, kvindelige skikkelse dukkede op i nærheden i skyggerne. Hverken for tæt eller for langt væk. Hun havde hørt det hele. Set det hele. Mærket det hele med skyggerne. Trods ingen havde set hende pågrund af skyggerne. Skyggerne der beskyttede hende og skjulte hende for omgivelserne. DET var altså Zane.. Damia havde fulgt kampen mellem en ung mand - Malakel - og Zane som nu efter hans egen mening styrede Di Morga til fulde. Fint nok hvis han selv troede det så langt. Der hvor hun kunne tage hen kunne HAN ikke tage hen. Han kunne ikke trænge igennem porten til helvedes nabo. Og alligevel. Den utrolige aura han udstrålede ville være nok til at skræmme selv en stordæmon. Eller i hvert fald nogle stærke modstandere. Damia var ikke skræmt. Hun vidste at så længe hun ikke gik til angreb. Tjaa så burde hun ikke ligefrem frygte noget. Netop nu ville hun næsten ønske at hun havde Drake og Draven ved sin side. Så ville hun sandsynligvis føle sig mere sikker i sin sag - og nå op på 210% i stedet for de 200% ud af 100% hun allerede var på. INTET skræmte Damia. Om hun så ville stå og stirre selve døden i øjnene. Hun frygtede ingen. Hun frygtede ikke Zane. Men hun vidste at hvis hun troppede op og protesterede ville hun selv ende som en død dæmon. Dette fact havde hun allerede set i øjnene. Han var stærk. Hun var også stærk. Damia kneb svagt sine unaturligt lyse øjne sammen til to smalle iskolde sprækker. Nu havde hun været skjult i skyggerne længe nok. Det var på tide at træde frem. Selvom der havde været så mange mennesker ville hendes aura og skygger der samlede sig omkring hende tiltrække folks blikke. Man kunne næsten MÆRKE at hun var der. At den iskolde kulde der smøg sig om hende som et tykt lag is tiltrak folk. Hendes smukke udseende der nærmest var kønnere end vampyrenes. Men hendes skønhed var ÆGTE og ikke unaturlig og marmor agtig. Damia trådte frem fra skyggerne. Iført i sine sorte røv-sparker-støvler, som ingen mennesker ville DRØMME om at iføre sig. Samt en sort flænset kjole der fik det til at se ud som om hun var blevet angrebet af et vildt dyr. Kjolen gik til midt på hendes lår og afslørede bar hud flere steder pågrund af flænserne. Det flammerøde hår hang smukt som et stort flammehav ned over hendes ryg. Det virkede ikke som om hun var ude efter opmærksomhed. Der var bare noget magnetisk ved hende der gjorde at man ikke kunne undgå at se på hende. Eller i hvert fald kaste blot et enkelt blik.

// Zero, din karakter ved ikke om Ma'lakel vil gøre ditten eller datten.. han kan tro det >__>.. bare for lige at poke det ind.

Ma'lakel lå på tag klinkerne, hans øjne lukkede og han trak vejret svagt. Men det var ikke en hivende vejr trækning som det havde været tidligere. Denne virkede meget mere normal, meget mere stabil. På hans ene kind kunne man se et stort blåt mærke efter Zane's første angreb imod ham og det var tydeligt at se de små stykker knogler der skubbede huden længere ud end normalt selvom hævningen allerede gjorde tricket og kinde virkede meget større end den burde være. Den ene af hans under arme ville være lige så færdig som hans kind, bare her var der ikke noget som var knækket, heldigvis! Og så var der den mindre snitrende lyd der omkransede ham svagt efter Zane's mindre angreb. Og som Ma'lakel lå der forsvandt den voldelige og utilregnelige aura også fra ham. Og blev erstattet med den normale Ma'lakel aura når han sov: rolig. En svag brummen kom fra ham, som et dyr der lå og drømte. Men selvom Ma'lakel havde taget skade, var Zane jo heller ikke helt urørt. Nogle gode slag havde halv-dæmoen da nået at give ham, og hvis Ma'lakel havde været vågen ville han sikkert ikke være tilfreds med det, men kunne vel leve med det.

// nogen som ville komme i emnet forræderi i mod Zane den er i Terre //

Zane gned sin skulder lidt og kiggede på Zero.
"Hvad vil du her, din lille mide?" spurgte han koldt.
Han lagde mærke til at Ma'lakel fik sin egen aura igen, og et smil bredte sig på hans ansigt.
*God kamp, Ma'lakel.* tænkte han.
Zane kiggede over mod det tag hvor Ailince stod, og vinkede hende over til ham.