Skygger over Di Morga, Zane er tilbage! (Åbent Emne)

Ailince så mod Zane og havde bare kiggede på i alt denne tid, som en usynlig skygge, da zane vinkede hende over.. hoppede hun fra taget over på det andet ved siden af , hun så på zane med et spørgende blik "hvad er der sir" spurgte hun med respekter i stemmen

Damia stod pludselig på et tag lige ved siden af hvor Zane og malakel var. skyggen fra et andet tag var gledet hen over hende og fik hende til at se endnu mere vild ud end hun i forvejen gjorde med den flænsede kjole. intet ved hendes stil mindede om noget et normalt menneske nogensinde ville iføre sig. Og de støvler hun havde på!! Folk plejede at stirre. Hun havde dem dog ikke altid på. Kun når hun følte det nødvendigt. Auraen om dem tiltrak hende. Hun fik lyst til at lade sine skygger glide op gennem dem og gennemsøge alle deres evner. Finde ud af både deres stærke og svage sider. Damias aura slog udfordrende om sig selv men dog havde hun endnu ingen hensigt til at forvandle sig til den blanding af skyggedæmon-og ilddæmon hun var for at opnå sin fulde styrke overhovedet! Damia mærkede hånen i sig mod knægten Malakel der var blevet slået ned af Zane. Ufatteligt! helt og aldeles ufatteligt! hun havde lyst til at le. Og det var ikke en normal latter. En dejlig hysterisk latter. Lysten til det var ikke nok - hun ville gerne se blod. Men der var tydligvis ikke noget blod ligenu tænkte hun skuffet. Skuffelsen var den største følelser af alle. Da hun havde set borgmesterens hovede begyndte hun at føle spændingen bruse rundt i sin krop præcist ligesom blodet pumpede i hendes årer. Hendes øjne strålede af ren kulde. Et blik der kunne fryse en hel sø til is. Et blik der kunne forvandle et menneskes selvsikkerhed til lig 0 på et nanosekund. Det eneste der var at se i hendes øjne var kulde og ondskab. Disse to følelser var det eneste der nåede op under overfladen på hende. "er det slut nu? eller var det hele bare en kort forestilling?" damias stemme var uhyggelig. Det var som om skyggerne snakkede ud gennem hendes mund. En iskold, følelsestom stemme der kun var ude efter en ting og det var mord.

Zero stod stille og så på Zane roligt uden grund han vidste ikke hvad han skulle sige skulle han finde sig i at blive kaldt en mide når han rummede større kræfter end han kunne styre selvom han trænet til at styre de kræfter i 1200 år? ja det gjorder han bare men gad ikke det der mere han vente sig roligt og lavede en portal af kaos som han gik ind i og derefter lukkede portalen og han var væk

// Zero, se i din pm, og ændre din post. Du ved ikke hvad Ma'lakel har tænkt sig, og vores karaktere har ikke mødt hinanden før nu og indtil nu har Ma'lakel ikke haft nogle tanker af den art.

Zane gav Damia elevatorblikket, og fnøs. Så så han på Ailince.
"Ham den lille dæmon... hvor kender du ham fra?" spurgte han og så hende i øjnene. Så tog han blikket til sig og gik hen til den faldne Ma'lakel.
Han satte sig på knæ og lagde hånden på Ma'lakels skulder.
"Op med dig, min lærling. Du har gjort det godt" sagde han og healede Ma'lakel en smule.
Han smilede.

Ma'lakel's hævede kind begyndte så småt at se normal ud igen. Og man kunne se hvordan de løse knogler bevægede sig og satte sig på plads som var det hele et pusle spil. Den blå farve farsvandt stille og blev til halv-dæmonen normale halvt brune farve. Armen gjorde det samme, og det elektriske stød der plejede at gå igennem ham i ny og næ, blev også dræbt idet Zane rørte hans skulder og healede ham. Stille åbnede han øjne. De lysende grønne øjne stirrede direkte op i luften og halv-dæmonen tog sig til hovedet. Hvilken dunkende hovedpine! Hvilken smerte, præcis ligesom når hans øjne engang imellem blev røde, bare denne gang var det tusind gange værre.
Han satte sig op og kneb øjne sammen, undlod at sige noget indtil videre. Det virkede lidt som om at han havde brug for tid til at huske hvad der rent faktisk var sket.

Damias øjne greb ret så brutalt fat i Zanes øjne. Han var stærk men hun kunne stadigvæk fange folks øjne
om de var stærkere end hende selv eller ej. Kun kort lod hun sit blik slå sig brutalt ind i hans øjne og
gennem hans 'sjæl'(eller sind eller hvad man nu siger) som to iskolde skarpe dolke. Kun meget kort.
Det skete nærmest på et nanosekund før hendes blik endnu blev til to iskolde, følelsestomme overflader.
Han interesserede sig ikke for hende? Det gjorde hende intet. Det var faktisk en fordel når stærke personer
ikke interesserede sig nok for en. Det ville give hende en større chance.. Det gjorde det hele meget meget
nemmere for hende end hun nogensinde havde turdet håbe på. Det var godt.
Damia lod næsten usynligt sit hovede lægge sig på skrå mens hun lod sit iskolde blik glide hen over de andre
personer. Og en person der netop forsvandt gennem en port genkendte hun 'Zero' var knlgtens såkaldte navn.
Og alligevel interesserede han hende ikke længere. Hun havde fået en ny mission og den gik altså ikke ud på
at jagte folk for ren hævn. Hun var ikke en hævndæmon. Hun var en skyggedæmon.

//der hvor hun griber fat i hans øjne skal være lige inden han healer malakel XD for ellers hænger det ikke sammen ^^'//

Hun så over mod Zero og kiggede derefter på Zane "Fra da jeg var menneske" sagde hun og og kløede sig på kinden "Han tja, er en af kunne jeg ønskede kræfter " sagde hun og så helt rolige ud , hun var det os , hun stod og lyttede til de andre ord, men blande sig ikke da, det jo ikke kom hende ved ...


//sorry er ud af kreativite fortiden//

//det er bare okay ^^ gadvide om folk snart skriver >:O//

//ENIG!... ZZZZZZZAAAAAAAAAANNNNNNNEEEEEEE!!

//Malakel du er han undersåt - eller hvad det nu hedder - kan du lige hente ham? eller i så fald true ham med kage XD//

Han kiggede kort over på Damia igen, og spurgte så lettere irriteret: "Hvad vil du, og hvem er du?"
Hans stemme var kold og ligeglad og han gik ud til kanten af taget og betragtede byen.
Han smilede.
Di Morga var hans, og nu skulle han nok rette op på al den forbandede uret!
Han indsnusede den varme luft. Behageligt.

Ma'lakel blinkede kort og så op på Zane og den mærkeligt udseende vampyr kvinde der osede af pheomoner. Han satte begge hænder imod jorden og skubbede sig op. Hans øjne virkede stadig slørede, og et eller andet sted kunne man vel godt fornemme at den lille kamp imellem ham og Zane havde forstyrret noget inde i hovedet på dæmonen. Han rynkede stadig brynene og tog sig til hovedet imens han hæst sagde:

,, Hvem er tøsen, Mester?".

Damia Satte h;nderne i hofterne og lod kort blikket glide hen over Malakel da hun h'rte ham
sige ordet mester. "jeg er en pige~ saadan en maa du da have set for.." Hendes svar var
det man i skolen ville kalde naesvist. Selvfolgelig var Damia ligeglad med hvordan folk saa
hendes svar som. Hun gjorde normalt hvad hun ville og saadan var det altsaa bare. Om Zane
troede han styrede stedet eller ej. Zane og hans store mund ragede hende en tompapkasse.
Endelig rettede hun sit iskolde blik mod ham igen.

//kreaen forsvandt lige xD + tastaturet spassede helt vildt//