Ohh you are just a vampire? Cute... //Adriana//

 

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
21:00	En gyde i det østlige Di'Morga	Lige nu er der ingen at se, men mørkt er det jo også.	Jeans, skjorte, slips, og lang jakke samt sko	Overskyet men uden nedbør

Josh havde været ude at feste lidt, eller egentligt havde det været hans plan men der var noget der var gået galt. Han havde ligesom mistet lysten til at feste overhovedet, og havde derfor fået den fantastiske ide at det var smart at gå en tur rundt i byen uden rigtigt at vide hvor man gik hen. Han morede sig nærmest over sig selv, som han gik rundt og tågede. Han var iført et par simple jeans, og en skjorte, med slips til. Udover det havde han en lang jakke på. Han kiggede bare rundt som han gik.

*Hvorfor er der så mange der siger til mig at jeg skal passe på?*

Han forstod det virkeligt ikke, de fleste af de væsner han havde mødt havde alle sammen været rare og søde mod ham, men alligevel havde de alle sammen sagt han skulle passe på dem? han forstod det virkeligt ikke, og han passede ikke på. Han kunne klare sig selv, og lige nu ville han da heller ikke holde sig fra noget der fascinerede ham på den samme måde som disse magiske væsner gjorde.
Han havde med rolige skridt fået sig selv forvildet ind i en gyde i den østlige del af Di'Morga, han kendte ikke til området men han følte ikke han havde grund til at være bange for nogen overhovedet, folk var jo normalt rare og venlige overfor hinanden var de ikke?

Skyerne havde dækket himlen, som et tegn på at skylde et eller andet. Måske et håb på at skylden mørkes monster. Nemlige det, som netop sket lige nu i den østlige del af Di morga.

Kom en uvidende menneske gående ned af gaderne, i festligt humor og vidst ikke hvad vendt om det næste hjørne, lad os gå lidt tilbage i tiden før dette møde mellem det uvidende menneske og mørkes monster.

Hun havde forladt hjemmet i den dødende tørst efter, den sødest saft hun kendt til. Blod,  men lysten efter den varme hud og livet sugede ud fra et mennesket. det sidste gisp efter luft. bare tanken fik hendes til at være ustyrlig, med et dyriske lyst forlod hun det rar sind og blev mørket monster.

Hun havde forført sit uheldige offer, med ud i en gyde og gøre det. den enlige hug, som et rovdyr. mens skikkelse øjne begyndt at lyse rødt i mørke.

Tilbage til mødet mellem det udvidende menneske og monster, mennesket svingede om hjørnet og kunne nu se det, fordi månelyset, lyset begivendeheden op.

Denne kvinden hugtænder sad i hendes offer hals, hun sugede med den største lyst blod fra manden og han lyd til at nyde, være eneste bloddåb han tabt for hende, hun hørte person og vendt kun blikket mod Josh, hendes øjne var lys rød og virkede til at se alt han tænkt om følt, Det virkede veltilpas at være blevet opdaget.
Hun lod det sidste sug af blod af sit offer og den ny døde mennesket fald til jorden som et stykke kød, hun flyttede ikke blikket fra Josh.
Kvinden tog det nu synlige blod væk fra munden og var lige glad, med det døde menneske som lå ved hendes fødder, hun åbne munden og hendes hugtænder blev synlig igen "Jamen godaften sir" hendes stem var kold og kunne bide gennem den miste kulde.

Det syn der mødte ham overraskede ham meget, aldrig havde han set det sket. han havde aldrig set en vampyr drikke fra et menneske før, se hvordan det skete fascinerede ham helt utroligt, der var helt klart sket noget med hans hoved siden han havde lært om disse magiske væsner. Han kiggede roligt på hende, med et stille blik der lyste af nysgerrighed. Han forstod hvorfor manden nød det, men ligefrem at nyde det så meget han ville dø.

''Godaften miss.''

Han smilede blidt til hende, hans smil var stille og venligt, men hans blik hvilede ikke meget på hende når det kom til stykket. Hans blik var mere plantet på den mand som lagde op af væggen, nu død eller i hvert fald meget langt væk. Han vendte så sit blik mod hende.

''Kan jeres bid virkeligt føles så fantastisk at man ligefrem ikke har noget imod at dø?''

Hans blik lyste af nysgerrighed, som han så ind i hendes øjne, og hans blik gled ned over hendes læber og fulgte hendes tænder. Han var nærmest hypnotiseret af hans egen fascination af disse magiske væsner hvor var de fra? og hvorfor havde han ikke været heldig nok til at blive født som en af dem.

''Og undskyld min mangel på manere, jeg hedder Josh.''

han rakte en hånd frem til hende.

Adriana vendt hovedet på skrå og kiggede på ham med et blik som tydeligt sagde 'What the Fuck?', hun vendt sin opmærksomhed fra Josh *Underligt menneske* tænkt hun og satte sig på hug, hun var skuffet. Hun pressede et suk fra sig og flyttet manden hår væk "Hm!" sagde hun til svar på hans spørgsmål. hun løftet hånd om bag sig mod Josh og åben den som et tegn 'være stille'. hun lagt sig frem og hviskede et sætning og person rejst sig op, mens Adriana blev siddende, hun ventede på noget.
Mørket fra væggen bevægede sig over mod hendes offer og bevægede sig op af benet og resten af kroppen, Puf! personsen var væk.

Den kvinde vampyr rejst sig og havde ryggen til Josh, hun sukkede endnu engang og vendt blikke mod ham "De. er alt for nyserige" hun rustede lidt i sit hår og lod blikket glide nedover ham. med et undersøgende blik

Hun begyndt at gå tættere på ham, i nogle langsomme, men faste skridt. hendes udstålending var som et rovdyr, hun stoppede op få cm'er fra ham og ladt sig indmod ham.
hun lod sin næse lægge mod hans hals og duftede hans duft "Hm!" sagde hun tænkende og trækkende sig tilbage "Vil de prøve min lille evne" hun så på hans hånd og tilføre hans navn i sætning "Josh!" den måde hun fik sagt hans navn, virkede som om det ingen betydning havde få hende.

"Og hvorfor vil en som dem. være vigtigt for mig, de er blot." hun smillede til ham ved tanken "Føde!" hun smilede grisk bagefter

''Hvad?''

Han forstod hende ikke helt da hun bad ham holde mund med en håndbevægelse. Det undrede ham meget, hun forvirrede ham faktisk, hun var så kold, det var første gang han mødte en vampyr der var lige som dem man altid hørte historier om, og det fascinerede ham helt sindsygt. Han havde en usund nysgerrighed.

''Man vil vel gerne lære?''

Han var rolig men stadig meget nysgerrig omkring hende, men da hun kom tættere på ham begyndte hans hjerte at banke hurtigere, fordi trods han ikke var sådan rigtigt bange for dem, så skræmte hun ham faktisk en smule, han trådte et halv skridt bagud, men trådte det så frem igen mod hende.

''Men hvis jeg blot er føde... Hvorfor undersøger du mig så sådan? Hvorfor ikke bare bide mig så?''

Det undrede ham meget, det var vel ikke normalt man først undersøgte sin føde så meget, han sad da aldrig og næstuderede hans bøf og kartofler inden han stoppede dem i munden. Han forstod det ikke og derfor var han endnu mere fascineret og han var ikke engang skræmt længere bare nysgerrig.

''Jeg tror bare ikke på dig.''

Adriana hævet det ventre øjnebryn, ved hans tanke omkring "det var vel ikke normalt man først undersøgte sin føde så meget, han sad da aldrig og næstuderede hans bøf og kartofler inden han stoppede dem i munden."
Hun sukkede og lod vægt falde mere i højre ben end venstre, gjorde hun stod lidt skrået. Hun rystede på hovedet "Kun vis man har smag" sagde hun og lod hånd glide gennem sit hår

"Du tro ikke på mig" hun udtrykt et letter smil, hun gik henmod ham igen med bestemt skridt og selvsikkerhed.
Hun lagde sin iskolde hånd mod hans kind, hun lod den glide væk fra hende, så hun flyttede hans hår fra hans øre og længere op, så hans hals vil blottes, hun havde en ret blød hud. Hun lagt ind mod hans øre "Jeg er lige glad" sagde hun koldt og lod sin mund mod hans hals. Hun lod sine hugtænder vis og bid gennem hans bløde hud, langsomt og smertefuldt. Hun lod ham ikke nyde dette. det var hans straf. Hun sugede lidt af hans blod.

Og sagde i hans hovedet "Så sødt og smagfuld de er" og derefter kom hendes latter

''Had så hvis man er sulten?''

Han var som hun selv havde sagt meget meget nysgerig. Han betragtede hende roligt som hun kom tættere på ham. Han flyttede sig ikke eller gjorde nogen form for modstand det vidste han alligevel godt ikke havde nogen effekt overhovedet. Han vidste hun var både hurtigere og stærkere end ham, og han havde vel lidt bedt om det selv.

''Ja jeg bad vel om det seeElv...''

Hans ord knækkede lidt over da hun bed ham. Han kunne tydeligt mærke at det gjorde ondt, men stadig et eller andet sted var det rart, men det var gemt bag en smerte han ikke havde oplevet så ofte. Han slap et støn af smerte mens hun bed ham, og han stod ellers bare og bed sammen. Han kiggede på hende da hun slap ham.

''Mmmhh... Er da glad for du kunne lide det miss.''

Han smilede bare roligt til hende. Han var ikke skræmt overhovedet af hende, han var bare draget og fascineret voldsomt af hvordan hun var, så kold og så meget som et rovdyr, det var vitterligt helt fascinerende.

''Må man spørge hvor mange der er tryllebundet af dig?''

Hun træk på skulderne og gik helt tæt på ham igen, så hendes brystkasse var mod hans, hun var lidt lavere end ham, men mærkede ikke forskellen.
Adriana lad sin hånd mod hans hage og skubbede hans hoved til siden, hun lagt sin ind og lod sine læber snittene hans hud, der hvor vampyr bidet var. hun lod slikkede såret, bidmærket forvandlet, hun stod med lidt blodsmag i munden.
"Tryllebundet" gentog hun med en kold stemme, tydeligt lige glad. hun trækkende på smilebåndet "Kender du overhovedet ikke til vampyr myterne knægt!" hun træk på skulderne.

Hun gik hentil en høj kasse og sætte sig på den, hun vendt blikket mod Josh "Nok! til jeg holdt op med at tælle!" hun vendt sine røde øjne mod ham, hun sætte sin albue mod sit lår, som nu var synligt "Kom her!" hun bevægede sin finger bevæge sig mod hende, som tegn på 'Kom'. han vil mærke en lyst til at komme hende, eftervirkning af hendes bid.

"De er 1 udad 100, som passer min smag, så godt" hun smilede dyrisk "Bliv min"

Han sukkede blidt da hun lod sine læber og tunge glide over der han var blevet bidt, det føltes rart som det han havde mærket under biddet bare uden smerten.

''Jo jeg kender dem godt.''

Han smilede bare blidt til hende, selvom han kendte dom og godt vidste de alle sammen fremstillede vampyre som onde og grusomme væsner så troede han ikke på det. Muslimer var også fremstillet i alle nyheder som terrorister hele bundet. Han troede derfor ikke helt på dem. Han havde jo også mere oplevet det modsatte af det hun fortalte.

''overrasker mig ikke.''

Han kiggede bare på hende med et stille smil, og blev en smule overrasket over hvordan hun kunne sætte sig, hun sad i en gyde på en kasse men stadig formåede hun at se ud som om hun havde en utrolig klasse. Han mærkede en lyst til at gå hende til hende da hun bad ham om det, og han gik bare hen til hende roligt, han var jo alligevel fascineret af hende.

''Blive din?''

Han så chokeret på hende, men dog også fascineret, hvorfor ville hun eje ham? Var det hans smag? Var den så god. Han vidste ikke hvorfor men han fik en lyst til at sætte sig på knæ, hvilket han gjorde, det var som om det virkede forkert at se ned på hende.

Adriana kiggede ned på ham med et tilfreds blik, da han satte sig på hug foran hende. Hun nikkede med et godkendt udtryk,hvor hun bagefter bevægede sin ene pegefinger mod sig selv og vent lidt, til han havde forstået hende.

"Ja bliv min, livet som vampyr, kan blive så ensomt" sagde hun med et trist blik, der løb en tår ned af hendes kind. "Du er noget helt særligt Josh" Hun virkede til at være en helt anden person, men det var stadig den sammen kvinde, derfor havde drukket et mennesket tom.

Hendes stemme var blevet pludseligt kærlige og varm, udad hendes mund kom nogle uvirkelige ord "Kom Josh" hun så på ham med en blik fuldt af kærlighed, kun det blik man vil sende en elsker. "Kom til mig" hun vendt hovedet let på skrå og åbenende sine armende for ham, så han kunne gå inden i et kram. Hun vendte lidt.

//undskyld det ikke længere//

Han vidste ikke hvordan han skulle reagere, det hun sagde den måde hun virkede på, det hele virkede så lokkende så godt, så rigtigt. Men alligevel noget i ham sagde at han skulle passe på, men da den lille tåre gled ned af hendes kind, kunne han ikke lade være med at gå hen til hende, og fjerne den.

''men du kan vel finde lige hvem du vil, så hvorfor mig?''

Han kiggede undrende på hende, men da hun sagde han skulle komme til hende, gik han bare hen til hende, virkede nærmest tryllebundet af hende, og lagde armene om hende i et kram. Han aede hendes ryg ganske kort, uden at tænke over hvad det var han gjorde lige nu, hvilken fare han satte sig selv i.

''Men hvis du virkeligt ønsker jeg skal være din, så vil jeg være din.''

Han slap hende stille, for at se hende i øjnene, se hvordan hun reagerede, og se om han gjorde hvad hun ønskede. Han forstod ikke hvad der skete helt, men det virkede bare rigtigt.

hendes svar til 'men du kan vel finde lige hvem du vil, så hvorfor mig?', rystede hun blot på hovedet som sit svar, hun smilede til ham.

Adriana lagde armende omkring ham, hun låst dem ikke, men mærke hans krop mod sin, helt tæt. hun lagde sit hoved på hans skulder, mens hun lyttede til hans ord. da han kiggede på hende, smilede hun lykkeligt til ham "Virkeligt" sagde hun med en svag stemme, som næsten var ved at knækkede over ved blot gråd.

Hun lagde sin hånd, der før havde været iskold, var blevet varm, ved hans krop berøring. glide ned af hans kind i et kærtegn, hun ladt sig indtil at kysse ham.

Men hun stoppede lige da deres læber snittene hinanden, ved at et grin kom fra hendes læber og hendes krop rystede sig, blot ved grinet "Oh!. du virkelige dum!" sagde hun og kiggede på ham med nogle overledende øjne "tro du virkelig, Jeg vil havde andet end dit blod" hun grinede. men holdt ham stadig fast.

Denne gang lod hun sine tænder hugge voldsomt i hans hals, så han mærkede det smerte, bidet i virkeligheden gav. hun sugede og sugede til han var lige på kanten til at overleve. men så han overleve og slap ham, så han faldt på jorden.

Adriana satte sig på hug og løftede hans ansigt mod sit "mennesket er kun en blodpose for os" sagde hun med en kold stemme og slap hans ansigt igen "Jeg er vampyr Adriana, farvel" hun gik udad gyderne mens hun grinede i morskab.

//Out//