cute is what we aim for.. or maybe just the evil is inside me?(Kilia)

Sted: Di Morga - Øst :: Lycée - Skolen.
Tid: Klokken 21:00
Dato: 28. august.
Vejr: Regnvejr.
Omgivelser: Chariot og en lærer, der tager sig af elever der ikke opfører sig ordentlig.

Chariot havde ikke været i skole længe, faktisk havde han ikke været der overhovedet, han var jo også død, en dødsengel. Hvorfor skulle han gå i skole, men blot fordi han var trådt forbi skolen og taget et smugkig, opdagede en lærer, som betragtede ham som en elev, der skulle straffes for ikke at have været tilstede, læren bemærkede ikke at han var blegere end et menneske som hende selv, eller at han var koldere end normalt, da hun havde taget fat om hans ene øre og hev ham hen til et lokale på skolen, som de brugte til at sende elever hen for at give eftersidning. Læren åbnede døren, da hun havde taget fat i håndtaget og trådte ind, slæbende sammen med Chariot i hælende. "Ind og sid sæt dig ned på en stoll!" hvæsede hun, Chariot sagde ingenting fulgte bare med og satte sig ned på en stol som var i nærheden, klokken var mange, sent hen på aftenen, og Chariot forstod ikke hvorfor at der stadigvæk var nogen på skolen, den burde være lukket, men.. det. Var en anderledes skole, tænkte han bare og en underlig skole. Han lagde sine arme ned på bordet foran sig og lænede sig tilbage i stolen.

Kilia havde endnu ikke vennet sig til sit nye job som sekretær og lære. Det var en af de få ting som hun endnu ikke havde testet i sin lange levetid. Hun havde været næsten alt.. næsten alt.
Hun var go til at håndtere de fleste af de unge på denne skole men nogle af dem var ikke helt så nemme at tøjle.. selv med hendes Aspara gener lod de sig ikke lokke eller overtale.

Lige nu gik hun med en stak papirer som hun skulle gå igennem, underskrive og sende videre. Aftaler, Møder og Lektier.. Fraværs skemaer og andet gøgl. Hva skulle det hele til for?

Hun kom gående om et hjørne da hun hørte en lære skælde på en elev.. en elev? men der var da ingen elever her nu? var der? det kunne selvfølgelig have været en af aftenskole eleverne.. Skolen havde accepteret at starte aftenundervisning for dem der ønskede det, hvilket havde resulteret i at skolen havde et højt snit når det kom til karakterer.

Hun så til mens læren smed den unge mand ind i det rum som førhen havde været "skammekrogen" for de elever der skabte ballade.. Men som nu var blevet... Hendes kontor...
Det var tydeligvis en gammel lære der havde fået fat i knægten... gad vide hva han nu havde lavet? Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle stille op med ham og ventede derfor med at gå hen til hendes dør før læren var gået.

Da læren var væk gik hun over til sin dør og stoppede udenfor, lyden af de sorte højehæle hun havde på klikkede mens hun gik. Hun var ikke iført det karakteristiske sekretær kostume.. men havde en lettere elegant sort stropkjole på, et par sorte højehæle og en lyseblå halsklud bundet omhalsen, hvis farve matchede det lyseblå armbånd der hang om hendes højre håndled. Den blå farve på halsklud og armbånd matchede og fremhævede hendes dybblå øjne.

Hun tog fat om håndtaget og efter at have taget en dyb indånding åbnede hun døren og gik ind. Hun så kort på 'eleven' og lukkede derefter døren efter sig, hvorefter hun ville føre hendes hånd op og løbe den igennem hendes lange brune hår som hang løst ned bag hendes ryg. et kort øjeblik vidste hun ikke hvad hun skulle gøre eller sige men til sidst tog hun sig dog sammen og sukkede.

"og hvad har du så lavet...?"

"Det er ikke noget som kommer dig ved", han sagde på en meget nænsomt og kølig måde, han kunne endnu ikke forstå at han var endt her, blot fordi han ikke dukkede op før nu og at det endte med at han kom for sent til første time. Den 17 årige dreng ved navn Chariot Gorgeous, havde fået lov til at få undervisning om aftenen, hvis han kunne finde ud af at komme til tiden. Men læren kunne hurtigt fornemme at han var en dreng, som ikke tog skolen seriøs. Et ualmindelig grumt smil dukkede frem på hans læber, imens at han kiggede ned af sig selv, med sine arme liggende på bordet. Han strakte samtidig sine ben. Imens prøvede han også på at skjule hvad for et væsen han var, idet at han lukkede sine øjne en smule og koncentrerede sig og der gik ikke lang tid før at hans krop blev varmere, så folk ville tro at han var et sølle menneske.

"Skulle du ikke være hjemme og putte med din mand?" spurgte han og undslap et lille grin, selvom han ikke kendte denne person af en kvinde, da han før kunne høre på stemmen at det ikke kunne være en mand. "En kvinde som dig.. burde ikke være her og tage sig af sådan en som mig" sagde han og fniste ondskabsfuldt. Chariot kunne mærke at den brutale og onde side dukkede frem i ham.
Han var ligeglad om hvordan kvinden ville reagere. Han var ligeglad med hvad der ville ske med ham. Chariot vidste bare at han ikke gad at kigge op og se på kvinden, fordi hun ville garanteret straffe ham hårdt. Eller måske bare straffe ham. Han vidste ikke hvor stram og hård hun kunne være. Fordi han endnu ikke kendte hende.

Chariot var iført sorte stramme bukser, med et nittebælte lyst hængende om hoften, havde militær støvler på med op snøret snørrebånd. Hvor der var metal på snuden af støvlerne og neden under, han havde en langarmet sort trøje på og havde udover en ternet skjorte på med farverne sort og hvid. Hans skjorte var en smule åbnet oppe for oven, imens at hans hår sad perfekt som det skulle, sjusket og pjusket. Et væsen, som de fleste ikke ville have øjenkontakt med eller ej komme i selskab med. Af og til kunne Chariot godt være et sødt og flink væsen, men det var sjældent, det kom an på hvem der var i nærheden af ham også videre.

Han samlede noget spyt i munden inden at han spyttede sit spyt ned på gulvet ved siden af sig. Han kiggede lidt hen på hende ud af øjenkrogen, uden at sige mere og ventede bare på hvad der ellers ville ske, han var ikke bange, bestemt ikke, der skulle meget til at skræmme ham! Det eneste som han var en smule bange for og som nok på et eller andet punkt kunne skræmme ham var en vampyr. Ellers var der intet som kunne skræmme ham. Chariot var jo også en dødsengel.

Hun betragtede ham lidt.. så han var sådan en? en lille rebelsk ting som ikke gav en skid for skolen og alt det pladder som de forsøgte at banke ind i de unges hoveder.. Hun sukkede igen og rystede let på hovedet. At han lige skulle være sådan en.. hvorfor hende? og han var tilmed flabet...

Hun gik over og smed papirene på hendes skrivebord som stod lidt væk fra der hvor han sad. Derefter ville hun stille sig med siden til sit bord og placere sin ene hånd mod det og den anden på hendes hofte mens hun ville betragte ham lidt. Hun så godt at han spyttede på 'hendes' gulv og kunne simpelhen ikke holde et let smil tilbage..

så det var med dén på hva? Hun rettede sig lidt og lænede sig så op af hendes skrivebord med begge hænder placeret mod kanten. Hendes blå øjne hvilede på ham i et kort øjeblik før hun ville fokusere ned på den spytklat han så generøst havde efterladt sig på gulvet ved hans side. Det her skulle nok blive sjovt.. Hun overvejede lidt, men gik så om'bag hendes bord og satte sig ned hvorefter det ville se ud som om at hun bare begyndte at arbejde med de papirer hun lige havde slæbt med ind.

Men..
Det var nu ikke det eneste hun gjorde. Kort tid efter at hun var gået igang med at skrive på div. papire, ville hans spyt uden en lyd samle sig sammen til en fin lille kugle, og uden det mindste varsel og i en hurtig bevægelse flyve direkte op og ramme ham i ansigtet!

Kilia ville dog lade som om hun ikke så noget og fortsætte sit arbejde som om intet var hent. Det her skulle nok blive interessant..

Chariot hævede sit ene bryn da han opdagede at hans spyt.. bevægede sig? Han lavede store øjne da det fløj op og ramte ham direkte i ansigtet. Idet at han begyndte at trække vejret lidt hurtigere end normal. Han vidste ikke hvordan det kunne lade sig gøre, men det eneste han tænkte på var at hun havde en finger med i spillet, da han igen kiggede over på hende. Uden at sige noget rejste han sig op fra stolen og luntede hen til hende, som en fin udmyg gentleman blot for at drille hende, Chariot kiggede ned på de papirer som hun sad og arbejdede med, "Du må have mig undskyld jeg skal have noget at tørre... mit ansigt for mit eget.. spyt" sagde han og sendte et uskyldigt smil, som snart formede sig til et ualmindeligt skummelt smil, da han tog et par stykker papir op i sine hænder idet at han begyndte at tørre sit ansigt i papiret, han vidste godt at det ikke var det papir man normalt brugte til at gøre det med, men han havde ikke andet og han vidste at det ville tænde hende fuldstændig af efter et stykke tid. Han krøllede derefter papirene sammen før at han lagde det ned på bordet igen foran hende. "Mange tusinde tak, frøken" smilede han og nikkede en enkelt gang før at han gik over til en af væggene og stillede sig, lagde samtidig sine arme over kors, imens at han stadigvæk lod sine øjne hvile på hende, imens at han ventede spændt på hendes reaktion, han fandt det morsomt og havde skam tænkt sig at udnytte det.

Da han tog hendes papirer for at tørre sig i ansigtet lod hun blot sit blik hvile roligt på ham indtil han var færdig. hendes hænder var stoppet i den skrivebevægelse hun havde gang i men hun sagde ingenting mens han brugte hendes 'vigtige' papirer til at tørre sig i ansigtet.
Hun vidste godt at han bare ville provokere.. sådan var de tit.. de der unge fløsser.. ikke at hun skulle klage.. efter at hun havde mistet sin sidste rest af ren Aspara havde hun opdaget hvor meget der var brug for disse individer i samfundet..
alt ville simpelthen blive for kedeligt hvis ikke de var til.. for ordentligt. Hun lagde sin pen og placerede hendes ene albue mod bordet mens hun ville hvile sit hoved mod hendes hånd. Roligt betragtende mens han krøllede hendes papir sammen og lagde det ved hendes side. Hendes øjne kiggede kort ned på papirs-kuglen blot for at vende tilbage til hans ansigt da han var færdig. Hun sukkede let og rettede sig op i stolen da han vendte sig for at gå væk.

Hun ville ikke give op så let. Hun foldede forsigtigt papiret ud igen og glattede det så godt hun kunne. Papiret var fugtigt af hans spyt. Et eller andet sted var det ret ulækkert. Men hun lod sig ikke mærke med det. Mens hun glattede papiret ud ved at køre hendes håndflade over den blanke let våde overflade, tilbagekaldte hun hans 'savl' fra papiret så det igen var tørt. Væsken forsvandt ind i hendes krop og blev opløst og gik i et med hendes væsen i det øjeblik hun overtog det. Dette ville han dog ikke være i stand til at se medmindre at han kunne se mikroorganismer hvilket (jeg)hun stærkt tvivlede på.

Endnu engang rettede hun sin opmærksomhed mod ham og et venligt smil bredte sig på hendes læber. hvorefter at hun ville tilte sit hoved let på skrå. Hendes smil blev langsomt bredere i takt med at hun kunne fornemme vandrørene inde i væggen han stod lænet op ad. Hun overvejede et kort sekund om hun skulle gøre det åbentlyst men valgte så at lade som om hun gik tilbage til sine papire.

Dog ville dette igen kun være spil for galleriet. Hvis han ikke flyttede på sig ville han kunne fornemme hvordan hans ryg ville blive våd. først lidt men så gennemblødt våd af koldt vand som ville ramme hans hud og løbe ned langs hans krop. som om det kom ud fra væggen! Men! hvis han ville vende sig om for at se hvad det var, ville der ikke være nogle spor af vand på væggen og hvis han ville tjekke sit tøj så ville det kun være lettere fugtigt, så man næsten ville blive i tvivl om det nu var fugt eller om det bare var meget meget koldt.