Angels and demons - Bella

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Det var faktisk en dejlig dag når man tænker over hvilken årstid men var ved at gå ind it. Det kunne meget vel være den sidste af sin slags i meget lang tid. Jo, det blæste, men det ar ikke så slemt, da solen var tilpas behagelig, men man skulledog have sin jakke på.
Calthos rendte rundt i hans egen jakke. Den var marineblå og havde en hætte på. Han havde dog ikke hætten over hovedet denne gang som han plejede at have, hans bukser var med grøn camouflage. ”Jeps! Heh, jeg elsker også dig din tosse.” Sagde han og forlod en butik midt på gågaden og begyndte at gå lidt rundt for at kigge sig omkring. Han havde lige forladt den butik som Alyssa ejede. Han havde besluttet sig for ikek at forstyrre hende da der så ud til at være rimelig travlt.
Han bevægede sig ned af gågaden og var faktisk ved at være sådan halvvejs faret vild, men det var ikke noget han tænkte så meget over, han havde jo sine evner der kunne hjælpe ham hvis han fik brug for det, men det regnede han ikke med. Han kiggede sig omkring og kunne godt mærke at der var mange personer her omkring der var mere end hvad de gav sig ud for. Denne by var jo fyldt med væsner af alle mulige forskellige magier. Han smilede til sig selv og følte sig faktisk hjemme for første gang i lang id.

Bella var denne dag iført en stor, tyk, blå uldtrøje og et par sorte jeans. På fødderne havde hun et par varme, lysebrune vinterstøvler. Hun gik gennem gaden uden noget egentlig formål, ville bare lidt væk fra stilheden i sin lejlighed. Hun havde jakke ingen på, fordi hun havde troet, at den store trøje var nok, men som altid undervurdere man kulden. Hun havde derfor lagt armene over kors, og det gik nu også meget fint.
Hun smuttede ind i en lille butik, hvor man kunne købe de mest nyttige vare, hvad mad angik. Brød, frugt, mælk og den slags, ja. Hun satte kurs mod frugten, fordi hun var en smule lækkersulten, og frugt hjalp lidt på det. I sær når man ikke følte sig totalt lykkelig, hvilket hun nu gjorde sjældent. Hun følte sig heller ikke helt nede i kuldkælderen, men en lille smule deprimeret var hun dog altid, også selvom hun altid gik rundt med et smil på læben.
"Så må du have en god dag," hørte hun kassedamen sige, indenhun forlod butikken med et æble i hånden. Hun sukkede og trak den friske luft ind gennem næsen, før hun satte æblet op til munden og gik videre.
Hendes hænder var pakket ind i et par tynde hvide handsker. De hjalp ikke mod kulden, men hun havde dem altid på.

Det skulle desværre ikke blive en af de der stille dage som han havde håbet på at det ville blive. Det var som om at de havde ventet på ham. Han var blevet overfaldet af en ild dæmon inde i gyderne og den var så begyndt at jagte ham. Det var ikke lige det han havde lyst til at der skulle ske i dag, men det var der ikke noget han kunne gøre ved, lige nu kæmpede han for sit liv. Han løb imens dæmonen skød med ild efter ham og han var nu komme ud på åben gade. Han kunne ikke lade andre komme til skade så han løb ind imod dæmonen og greb fat i kraven på den og teleporterede derefter op på et hustag hvor kampen fortsatte. Der gik en par minutter og så blev der stille deroppe eftersom il dæmonen var død. Han kiggede sig omkring og der var ikke nogen oppe på taget og så vidt han vidste var der ikke nogen der vidste hivlket tag han var oppe på, men nu var det jo bare om folk kunne genkende ham. Han gad ikke at skulle jagtes rundt, men han skulle jo ned på et tidspunkt. Han gik stille ned af alle trapperne og sukkede idet han gik ud af døren. Han kiggede sig forsigtigt omkring, det så ikke ud som om at der var nogen der kunnegenkende ham eftersom han havde haft hætten over hovedet. Han smuttede still end af gaden og tog en dyb indånding. Det var tæt på. Da han vente sig om og skulle gå videre, bumpede han ind i en person og fald bagover. ”Av..” Sagde han stille og rejste sig op for at se hvem han var stødt indt i. Det var en pige, han kløede sig i nakken og rakte hånden ud for at hjælpe. ”Undskyld, jeg så mig vidst ikke for.”

Bella skulle lige til at tage endnu en bid af sit æble, da hun stødte sammen med en anden, og de begge faldt ned på hver deres bagdel. Bella så op, da en stemme talte til hende. Hun sendte ham et forsigtigt smil, hvorefter hun rejste sig op ved egen hjælp og børstede derefter skidt af tøjet. "Det er hvad der kan ske, men du var nok ikke ene skyldig om det," sagde hun og så på sit æble, som lå et par meter længere nede ad gaden. "Jeg mener, hvis bare én af os havde været opmærksom, ville vi ikke have stødt sammen." Endnu en gang sendte hun ham et forsigtigt smil. Hun lod en hånd køre gennem sit løse, letkrøllede hår, og stod bare og stirrede på manden foran, uvidende om hun bare skulle gå videre eller blive stående, og nu hun havde stået i et stykke tid, virkede begge dele egentlig rimelig akavet.
"Har du travlt, siden du ikke nåede at se mig?" spurgte hun, for at bryde den akavede stilhed.

Han kiggede på hende imens hun rejste sig op og børstede sig selv af. Han grinede en lille smule da hun snakkede og nikkede en enkelt gang. ”Ja.. Det.. Det er vel egentlig rigtig nok.” Sagde han med et smil og kiggede hen imod æblet da hun gjorde. ”Hmm..” Sagde han stille til sig selv og kiggede så over på hende igen imens hun bare stod der.
Om han havde travlt? Mmh, ja sådan da, med at komme væk, men det var jo ikke noget han kunne fortælle hende. ”Øhm, nej ikke som sådan, jeg  gik bare og kiggede lidt ned og var ikke opmærksom på andre.” Sagde han og trak let på skuldrene med et smil. ”Men det ser da ud til at jeg skylder dig et nyt æble?” Spurgte han derefter og smilede let til hende med et lille grin. ”Jeg tror ikke det er ret lækkert at spise når det har lagt nede på jorden midt i byen.” Sagde han derefter og kiggede over på det og derefter på hende. Et kort øjeblik kiggede han op på himlen for at se hvad der var med vejret, men det var ikke nget specielt, det havde det bare med at regne lige pludselig i de her tider, men det var udmærket indtil videre. Han kiggede ned på hende igen og smilede stadig, det var ikke fordi at han så ret fjedntlig ud, tværtimod.
Han rakte så sin hånd ud imod hende. ”Calthos.” Sagde han og nikkede en enkelt gang for at introducere sig selv for hende. Det kunne han vel lige så godt nu hvor han var bumpet ind i hende.

Bella rystede svagt på hovedet. "Nej nej, jeg var alligevel færdig med at spise det," sagde hun og hentydede til det ikke engang halvspiste æble.
Bella valgte at ignorere hans fremstrakte hånd og lade som om hun ikke havde set den. Derefter sendte hun ham et smil og trådte et skridt tilbage. "Bella," sagde hun kort for hovedet og håbede på, at han ikke tænkte på hende som wierd eller uhøflig. Hun ville helst ikke virke uhøflig, men det var jo det hun gjorde, når hun ignorerede folks venlige gestusser. Det var nok også derfor hun ikke valgte at socialisere sig med vilje. Hvordan i al verden skulle hun nogensinde få nogle venner? De alle ville jo tænke hun var skør i bolden. Eller også overanalyserede hun det bare. Måske lagde han slet ikke mærke til, at hun ikke havde givet ham hånden?