Small people are strong as others, but they too can fall -Dave Johnson-

I stilheden af den sorte nat, kunne kun lyden af et par høje hæle spores. De monotone skridt, gav et ekko gennem alle de tomme gader af Frankrig. Regnen dryppede fra de mange mørke skyer, der kræsede over tagende af husende, hvorfor det endnu kun var små dryppen, vidste ingen, men de skyer der hang tungt over gaderne, varslede om en snart mulig regn. I en ensom gader, tæt ved en gyde, der kun lige knap blev oplyst af de beskidte lygter, gik en smuk ung kvinde, de blide skridt, elegante som resten af hende, fik selv en lyd som den hun lavede til at blive smuk. Det lange rødlige hår,var gemt godt inde under den store sorte hætte, der samtidig også dækkede noget af hendes ansigt.  

En hvisken i baggrunden fik hende til at stoppe op, hurtigt trak hun hætten ned og med et par blide øjne, betragtede hun alt det bag sig, men intet var som forventet at se. Det var blot hendes fantasi der spillede hende et pus, nok havde hun hørt omkring de mord der fandt sted, i den gyde tæt ved der hvor hun stod, men i hendes tilfælde var hun alene og nægtede at gå i nærheden af den. Efter kort tid fortsatte hun igen, men måtte stoppe op på grund af flere lyde, denne gang var hun dog sikker på at havde set en skygge glide hen over tagende og straks begyndte hun at gå hurtigere, dog nåede hun ikke langt før et hårdt skub ramte hendes ryg og sendte hende ind i gyden.

Grin og latter kom alle steder fra, hun så rundt, dog hurtigt måtte hun anerkende, denne aften ikke blev som hun havde håbed. Smerten skød ind da hun med et blev hamret ind i den nærmeste sten mur, fortumlet tog hun sig til hoved og gispede. Da de var så hurtige og så mange kunne hun ikke fokuserer og derved heller ikke vide hvem hun skulle bruge sin evne på. Kravlende og med en hånd mod sit nu blødende hoved, hun stønnede af smerte og prøvede på at komme væk "hjælp" skreg hun og blev igen trukket ind i gyden.

(håber dette er godt nok ^^

En stemme skar igennem natten og hurtigt landede hendes mørkeblå øjne på den unge mand, hun skulle til at kravle mod ham, da et smerte skød igennem hende. Hun hev efter vejret, men på trods af at hun var bange, hvæsede de alle, hver evig eneste gang, en af dem lagde en hånd mod hendes hud. Politimandens ord, synes ingen effekt at have på nogen, de grinede blot af ham, dog holdte han dem beskæftiget, så hurtigt brugte hun sin evne Pain illusion og det varede ikke længe før en af dem lå nede på jorden og skreg af smerte, men det varede ligeså kort tid for at en af dem knaldede hende en på hoved og hun faldt om, bevidstløs.  
En af dem holdte øje med hende, mens de andre havde deres opmærksomhed rettet mod denne politimand, menneskeblodet var tydeligt at lugte i ham og den ene af dem gik frem mod ham, han vidste et sæt skarpe tænder og snerrede "gå nu din vej også kan vi sige at du slipper levende" brummede han og betragtede ham med kolde og direkte livløse øjne. Disse vampyrer ville nok ikke just give slip på denne snak, ikke om så de blev betalt for det

//ingen krea