Hate is such a strong Word(Vlad

Tid : Midnat

S : Parken

O : tja? ingen at se forløbig

V : koldt, sneen er så småt begyndt at falde


Man kunne høre nogen sko, små fodtrin, og langsomme skridt, det var ikke det helt store stress og hastværk man kunne høre komme fra denne person, på den snævre sti i parken, hvor bladene så småt var begyndt at vise det ville være vinter og ikke mere sommer, solen var væk, det var dog os midnat, månen var halv og lignede at den var blevet skåret over?, men det var egenlig blot en skygge der slugte månen langsomt op og gemte den skønne ydre fra selveste jorden´? fyldt af alverdens væsner?. Infinity var ikke et under dog, hun mente altid at hun aldrig ville se noget smukkere end månen... uanset hvilke væsner hun mødte på sin vej for overlevelse? så ville månen altid overgå alle væsner... uanset evne eller udseende. Hun strøg blidt sin arm, over den smukke sorte dog falske læder jakke der gik til hendes hofter og stoppede så, ikke punk læder jakke, men mere biker chick læder jakke med en lille spænde sele ved halsen og så ved hofterne, nede ved lukningen. Hun smilede lidt og hun var iført hvid blå skinny jeans, sorte støvler, flade dog lange op til knæet stoppede før knæet faktisk?. Hun havde en lang sort trøje på der var stram men dog varm og så hvid tørklæde. Hun gik der med det lange sorte flagrende hår efter sig og så rundt med de dyriske grønne øjne af hendes?, var der mund nogen nær hende?.

Parken var forholdsvis stille, pågrund af at den var så forladt. Men ved den lille bro, som gik over en lille å, der var der ikke stille. En ubehagelig blanding af knase lyde, og smasken kom fra under broen. Åen flød som normalt ind fra den ene side af broen, men når det flød ud på den anden var der en tyk rød linje af blod. Denne blev skabt af vampyren Vladimir, og kom fra hans offer, en halvskamferet mand, som allerede var død. Vladimir lavede høje og hæse hvæs, imens han mæskede sig i mandens kød. da mandens sår ikke længere blødede, slap Vladimir manden og hvæsede højt imod himlen. Hans hæse stemme hakkede i en lav latter i det at han gik ud fra broen, og mandens lig flød langsomt med åen. Vladimir lukkede øjnende og trak vejret dybt, og lod blodet og andrenalinen storme igennem hans krop..

Infinity gik stille for sig selv men stoppede direkte op i det hun hørte væset... Hun kiggede lettere skrækslagen mod det sted lyden kom fra og kneb øjnene lidt sammen for bedre at kunne se hva det dog var der sagde sådan en lyd, fordi her i Vie la mort ! ? kunne man sku aldrig vide hva der fandtes bagved den grønne eng, det havde Infinity skam allerede lært?. Dog frygtede hun ikke yderligere at møde nogen, få møder var dog gået lettere skævt og siden hun var kommet her til havde hun ikke mødt næsten andet end ! fjendtlige monstre eller væsner der endten ville ha hendes sove sted?, angribe hende?, eller blot lege med hende. Hun fandte sig ikke i noget. Hendes lange sorte hår fik stille små røde striber, mens hun stod der og så mod selveste lyden. Hendes hår flagrede blidt lidt over hendes ansigt og lokkerne fra hendes hår gled blidt over den rene hud af hendes, dog havde hun os selv et indre grimt monster i form af den djævel hun var desværre, og hun hadet den så inderligt. Hun gik lidt tættere ved at små løbe og stoppede så op bagved et træ og kiggede lidt ud fra det, mod selveste vlad?, hva var han for en?, hun kunne ikke rigtig se det*Hmm? måske bare lidt tættere på* hun gik lidt væk fra træet indtil"""KNÆK""". Hun trådte på en lille gren og en bølge af fortrydelse og gåsehud for op af hendes nakke og helt til nakke hårene, mens hun stod stille og hendes adrenalin kunne slå til i kroppen hvornår det skulle være*shit*

Vladimir trak vejret hurtigt og intenst, som han altid gjorde efter at have spist. Andrenalinen i hans krop begyndte at kilde hans trang til at dræbe,o g han skulle til at hvæse igen, da han hørte et knæ fra en gren et stykke fra ham. Han spærede hans øjne op og kiggede med det samme i den retning lyden var kommet fra. Han hoppede op f vandet, tilbage til broen, og landede på rækværket. Han kiggede hen imod træt hvor lyden var kommet fra, og hvæsede højt igen. Lyset fra månen gjorde at det var nemt at se hans vansirede ansigt, og blodet der flød ned fra hans mund. "Hrrargh! Hvem... Er det!!" Råbte han højt og hvæsede igen. Møder med Dæmoner havde fået Vladimir til at tænke før han reagere. Alt var efterhånden begyndt at komme tilbage til ham, efter at han vågnede fra hans slumrend.

Infinity så lamslået på det vansiret væsen og gemte sig hurtigt bagved et træ og holdte sig for munden mens hendes hjerte nærmest prøvede at hoppe ud af hendes brystkasse så meget slog det, *omg... hva fanden skal jeg gør?, han er ... er jo et monster?* Hun turde ikke kigge!? nej hun turde ikke, hun ville bare løbe væk men så opdagede han hende, men hva vis han gik mod hende og så fik øje på hende os!? ville hun dø så`?, hvorfor stødte hun altid ind i uvenlige væsner!? hvorfor var det ikke som i de dumme film, at man rejser til et nyt land og finder et eller andet godt i denne verden!. Infinity lukkede øjnene af ren frygt og det sorte hår flagrede blidt for den smukke kølige vind, der gjorde hendes ansigt lettere rødt som havde hun rødmede eller noget, og ånden synlig.

Vladimir hvæsede med hver eneste gang han trak været, imens han kiggede imod træt. Andrenalinen var nu gået endnu hårde i ham, og han hvæsede højt igen. Han rev et stykke træ fra broen af, og kastede det hen på det træ som Infinity stod bag ved. Han kastede så hårdt at det han havde kastet med splintrede i tusinde stykker, og lavede et bredt hak i træets bark. "Så svar.. Mig dog!!" Råbt han, og hoppede ned fra rækværket.

Infinity skrig højt og gik ned i knæ da splinterne kom og rystede let over kroppen og åbnet stille øjnene. Hendes hårfarve blev nu helt ild rød og det var nærmest flammende at se på dog ikke som flammer, men virkelig rødt!: Hun så stille ud fra træet og råbte med en gemt frygt i undertonen af stemmen"INFINITY!... Mit ... Mit navn er Infinity!" hun løg fordi hendes rigtige navn var Akane men hun sagde det kun til dem der ikke var psykopatiske ? anlagt eller skræmmende. Hun kom stille frem fra træt. Infinity var næsten alt Vlad ikke var, hun havde skønhed og utrolig smukke øjne, en vidunderlig naturlig duft, ingen makeup, men blot denne naturlige skønhed uden urenheder. Hendes hår var langt og smukt flagrende og ikke fedtet, hun havde en anden side men kunne gemme den, hun var ikke for slank men dog heller ikke fed, hun var meget perfekt skabt fra helved. Hun stod der og så på ham mens det sorte hår legede med vinden"hvem er du" råbte hun til ham bestemt og ventet på svar. Hun var klar til kamp vis det var
//Ikke dræb min karakter Heh xD bare lige så du vidste det//

Vladimir hvæsede lidt da Infinity råbte første gang, og rettede hovedet lidt op da hun trådte frem. Han kneb sine øjne sammen, og hoppede ned fra rækværket. Han stirede hen på Infinity med hans tomme matte øjne, og smilede så bredt. "In.. Finity... Hmh.. Vladimir.. Mit navn.. Er Vladimir Pasputin.. Hvorfor.. Sneg.. Du dig ind.. På mig? Hmh?" Spurgte han, og kiggede op og ned af Infinity, med undersøgende øjne, og hvæsede lavt bag hans vejrtrækning.

Infinity havde lyst til at sige sandheden?, at hun sneg sig ind på ham netop fordi han lignede et monster og lød som et?, men hun kunne ikke sige det"fordi jeg troede du var et monster" hun vendte lidt siden til ham og satte hænderne på hofterne og lød dog ikke selvsikker eller smart men sagde blot lettere nervøs"og jeg havde ret, du er vel et monster taget i betragtning ?, af at jeg ligner en almindelig borger og du ja" hun så lidt ned og sagde" men.. men ? ikke at jeg dømmer dig?" hun så lidt på ham*han er vel ligeglad med small talk* "Ja Infinity er mit navn, Infinity valencia corvenius" hun smilede lidt skævt og prøvede virkelig! at holde det tilbage at hun faktisk rystede lidt over ham. Hun gik få skridt tilbage da han gik lidt mod hende og sagde"Så .. hva laver du her? så tæt på byen"

Vladimir smalede øjnende en smule. Et bredt lumskt smil bredte sig på hans læber, og han tog et skridt mere imod hende.
"En almindeig.. Borger? Neeej... Du.. Er da meget mere.. End det.." Sagde han med den samme stemme, og pegede på Infinity med en af hans lange klør, på hans lange fingre. Smilet bredte sig endnu mere.
"Men.. Som.. Ma'lakel.. Er igang med, at.. Omdane.. Di Morga... Er.. Din skønhed.. Jo heller ikke, for evigt.." Sagde han, og stod nu ved foden af broen, og kneb sine øjne en smule sammen.
"Og Ma'lakel.. Som bare.. Godt kan lide.. Et æde svage.. Nemme.. Ofre.. Nyder jeg nærmere.. Enten at gå efter et støre bytte.. Eller.. At ødelække hvad.. Der.. Er pænt!!" Råbte han tilsidst, og rev et stort brædt af fra broen, og kastede det i høj fart imod Infinity. Secunder efter at han gjorde dette, satte han i hurtigt løb imod hende, med hans hænder ud til siderne, og hans fingre spændt, og klar til at angribe.

Infinity havde mødt Malakel men blot gået den anden vej"Aha!" Hun så lidt på ham og opdagede braden og fik lyse øjne og bed tænderne sammen og råbte"DU KAN TRO NEJ!" hun fik en næsten 2 meter lang Scorpion ligende skelet hale meget bred og tung, så hun var utrolig stærk. Hun fik lange negle på ca 30 cm(som i X-men). Der var utrolig masive og kunne holde til meget. Hun skar braden over i små stykker der faldt om hende og nogen foran hende og så gik hendes hale ellers om hende!. Hun smilede lidt og hendes hale var fyldt med gift der gjorde det umuligt for selveste byttet at bevæge sig i flere timer uanset styrke eller evne. dog var denne hale meget svær at styre jo netop fordi den var så lang!, og så vis man fik fat i dens spids kunne hun intet gør for at komme fri. Hun viste tænder og væste i det hun gik lidt ned i knæ klar til kamp mod ham!?, han skulle tro nej sku han!

Vladimirs ansigt smilede nærmest endnu bredere da hendes hale kom frem, og grinede højt, og nærmest som en syndsyg, imens han fortsatte hen imod hende. Hen sprang ud efter hende, men sådan så han fløj over hende. Han rev ud efter hendes ansigt med et hvæs, i et forsøg på at rive hendes smukke ansigt i laser, men brugte kun sin ene hånd til dette, og havde den anden klar til at afværge potentielle modangreb.

Hendes hale slap hurtigt med et sving hendes krop og tog fat om hans ben i det hun bukkede sig ned og hoppede direkte mod ham og samlede fingerne så de nu var som lidt lange sværd? rouge sværd kunne man sige? eller knive nærmest. Hun ville for alt i verden ! ikke lade ham vansire den smukke side af hende, fordi så ville hun kun ha sin demoniske side med horn og virkelig forfærdeligt ansigt. Hendes hale vis den fik fat i hans ben med et hurtigt piske slag så ville den rive ham væk fra hende med stor styrke, dog havde hun ikke stor styrke i armene eller bene generaldt men halen var stærkest!.

Vladimirs angreb blev stoppet af Infinits hale, og han hvæsede højt da han blev kastet igennem luften, og ind i et træ. Træet brækede, og faldt ned over ham med et bump, alt imens han hvæsede. Hans hvæsen stoppede da træet landede oven på ham. Men kun i mget kort tid. Endnu en høj og skinger hvæsen kom fra under træet, og træt løftede sig lidt, og blev så smidt på jorden. Vladimir hoppede så op på det, og kiggede ned på Infinity. "Hrrargh! Med en.. Sådan.. Halle.. Burde en som dig.. Ikke.. Kalde mig et monster... Hvem ved.. Hvad du ellers.. Gemmer.. For folkemængden?" Sagde han og smilede bredt. Han hoppede så ned fra træet igen, og rev en tyk gren af på vejen. Han spænede så hen imod Infinity, og kastede grenen i et forsøg på at distrahere Infinity, og for så at rive ud efter hende med højre hånd, og holdt den venstre klart til at beskytte sigselv.

Infinity så på ham men da han sagde det... med sådan en hale, hvem ved hva du ellers gemmer... de ord skar sig dybt ind i hende, hun havde aldrig tænkt over at det jo faktisk var fra hendes djævelske side den dumme hale kom fra, hendes bedste forsvar var os hendes værste. Hun stod helt stille go betragtede bare Vlad der kom tættere og tættere!?. Hun vidste ikke hva hun skulle gøre hun var gået helt i baglås, dog betød udseende intet for hende, men... men da han sagde det kom alt op igen, som da hun ikke kunne være i menneskelig skikkelse og hun var forfærdelig at se på, selv hendes eget spejlbillede skræmmede hende. Hendes røde hår blev langsomt sort i det og adrenalinen slap stille op og hendes hale forsvandt så småt"jeg..." hun mærket pludselig grenen ind i mod kindbenet og så bagefter Vlads klør der flåede i mod hendes hånd i det hun faldt til jorden, os mest på grund af grenen og hun så gik et skridt bagud og fik overbalance. Hun mærket blodet og tog hånden op til kinden hun var blevet ramt på og betragtede så Vlad og rejste sig hurtigt op og stak af. Hun løb alt hvad hun kunne mod den bro han havde været ved og prøvede at løbe hen i mod skoven hvor hun kunne gemme sig!?, og tænkte slet ikke over at byen måske var klogest!?...

Vladimir smilede bredt, da han kunne se at han tydeligvis ramte et ømt punkt. Han fydede sig i at han fik ram på Infinity, og snævrede øjnende sammen. Han sate efter hende, i en fart så han ikke ville indhente hende, og holdt kløerne ud til hans sider, klar til at flå i hende hvis hun bestemte sig at vende og angribe. "Der.. Ramte jeg et. Rigtigt sted.. Var? Ha! Ingen!! Er fuldkommen! Ingen! Er perfecte! Den eneste vægt en princesse skal bære, er sin krone! Men i mørket, hvor hendes skønhed.. Ikke kan hjælpe hende! Der! Vinder! Jeg!" Råbte han vredt med hans ru og hæse stemme, imens han fortsat fulgte efter hende.

// Fik forresten ikke sagt at jeg selvfølgelig ikke kunne finde på at dræbe eller at prøve og forvandle din karakter, uden at have fået lov.. Kan du være helt rolig omkring.. Hvis Vladimir for overtaget, og skal lige til at slå til, finder jeg en eller anden måde at stoppe det på.. Bare rolig :) //

Infinity vidste det Vlad lukkede ud af munden var ganske rigtigt!, det kunne ikke være blevet smukkere fomulerede end det han havde sagt, hun var altid blevet drillet og kaldt alt muligt fordi hun var så utrolig smuk og ikke havde nogen urenheder og var så anderledes for andre!?. Hun ville dog nødig vise dem hendes rigtige jeg. Hun så forfærdelig ud ellers, hun kunne ikke særlig meget, vlad havde hende. Hun stoppede direkte op og knyttede fingerne sammen og vendte sig om mod ham men da hun så hvor hurtig han var, vendt hun HURTIGT! OM. Og flygtede mellem træerne og gemte sig bagved et og råbte"HVA vil du mig! hva?, hvorfor jager du mig dit ! klamme kryb!!!" hun ville ikke fanges af ham!. Hun tog sig til hånden der blødte og rev noget af sin trøje af og satte i løb da hun havde bundet noget om de dybe ridser og løb indtil hun stoppet op... et ? et vandfald eller nærmere sø dog stor og 4-5 meter ned for at komme videre!?.... Hun så lidt bagud og sagde"Hvorfor jagter du mig så ivrigt ? vis du vil ødelægge denne barbie dukke må du jo komme og prøve !" hun havde et rødt mærke over kindbenet hvor den tykke gren havde ramt, og hendes kæbe gjorde lidt ondt, derfor snakkede hun ikke lige helt så meget.

Vladimir satte farten lidt ned da hun stoppede, men spænede endnu hurtigere end før da hun satte i løb. Da hun stoppede inde imellem træerne for at gæmme sig stoppede han op. Han slikkede sine tænder og kneb sine øjne sammen da hun råbte af ham. Han knurede så vredt, og udstøtte et højt skingert hvæs imens at han hamrede en knytnæve på et træ, hvilket fik træet til at knække. "Derfor!! Fordi.. Jeg ER! Et monster!!!" Skreg han, og satte så efter en lyd da han hørte hende løbe imod vandfaldet. Han smilede bredt og rev et træ som han løb forbi, hvilket langsomt faldt til jorden. "Jeg er.. Jo påvej! Man.. Kan ikke fremskynde.. Ondskab!" Råbte han, og fortsatte imod søen.

Hun så lidt ned af vandfaldet og kiggede mod skoven han var på vej hun kunne ikke flygte længere? ved mindre hun hoppede ned i det klare vand. Hun så lidt rundt og uden at tænke over det drejede hun rundt og hoppede ned i det. Hun landet med et ovenlig plask og dykkede under vandet hurtigt hen til vandfaldets ende, hvor vandet fladt ned og gemte sig bagved det strømmende vand,. Hendes lange sorte hår var halv rødt igen i skæret, og det var drivvådt sammen med hendes tøj der klistrede sig til hende. Vandet var koldt dog ikke helt vildt, men meget og hun frøs faktisk lidt. Hun ventede og prøvede at lytte for vandets brusen om han hoppede efter hende eller bare ville opgive, hun håbede han ville opgive som så mange andre jæger gjorde med hende fordi hun altid flygtet. Hun rystet over hele kroppen af kulde og af frygt, hun havde intet sted at bo og hun var bange for det meste... og Vlad gjorde det skam ikke nemmere at færdes her i denne verden!

Vladimir stormede ud fra skoven, og kiggede ned i vandet. Han smilede bredt, og slappede så af i armende, lod dem hænge ned langs hans sider. "Raargh! Tror du ikke at jeg kan tåle vand! Jeg giver ikke op! Fryser du!? Jaa... Det gør du.. Gør du ikke!? Din temperatur.. Er faldet! Jeg har ikke travlt! Og jeg ved hvor du.. Gemmer dig! Hvor længe.. Kan du klare.. Det iskolde vand!? Din stakkels.. Smukke.. Krop.. Er ikke bygget til.. At. Kunne klare dette... Er den vel!? Jeg fryser ikke!" Han gik frem og tilbage på breden af søen, og kiggede ud over den. Han vidste at hun var et sted der ude, men kunne ikke se hende. Kun lugte hendes blod, og føle hendes nærver. Han smilede bredt, og slikkede sine tænder. Han var ikke sulten.. Men hans andrenalin kørte stadigt i ham, og den andrenalin han fik fra at spise.. Gjorde hans ellers fantaaastisk flinke sin, til meget være end en djævel.

Infinity holdte sig fast ved væggene og mærket hendes krop ryste mere end før, hun kunne ikke mærke sine ben længere, han havde ret, hun måtte slippe væk ellers kunne hun ikke slippe væk fra Vlad!?, hendes ben ville være så frosne så hun ikke kunne gør noget som helst!. Hun prøvede virkelig at give sin krop varme men kunne ikke, fingerne gled lidt på de ru glatte sten og til sidst gav hun slip, fingerne svigtede og strømmen trak hende stille hen mod breden. Hun kom forbi vandfaldet og så Vlad, og prøvede at svømme væk fra ham men kunne ikke"Jeg!, Jeg IKKE EN SKØNHED!" hun lukket øjnene men bene svigtet og hun mærket stille vandet omslutte hende indtil breden var mod hendes ryg.

Vladimir fulgte Infinirty med øjnende, og smilede bredt, imens han bare fulgte hende ved at gå på breden. Da hun skyllede op, gik han hen til hende, og stod ved hendes side, og kiggede ned på hende. Han rystede langsomt på hovedet da hun sagde hun ikke var en skønhed. Han gik ned i knæ, og blev ved med at kigge ned på hende. "Ingen.. Er smukke.. Alle.. Har inderst.. Inde.. Et bæst.. Alle.. Har inderst inde.. En.. Som mig.." Sagde han stille.

Infinity åbnede stille de grønne dyriske øjne og betragtede en vis fyr foran sig. Hun så på Vlad lidt meget svagt dog, hun prøvede at bevæge sig men det var som om hun nærmest var frossen, men om hun ville lade ham slippe nej!. Hun rakte sin hånd hurtigt ud og tog fat i hans hals side og bordet neglene ned i hans ryg for at holde på ham, dog ikke... helt ned i ryggen blot så han ikke lige kunne slippe"Fint så ødelæg mit ansigt!..." hun lukket øjnene i det hun fik hurtigt revet sig op og nærmest hoppede på ham fra vandet af ved at skubbe med de sidste kræfter og endte med at lægge over ham, mens neglene holdte ham fast"Så riv mit ansigt i stykker!, gør hva du vil, skønhed betyder intet for mig, det kun en skal for at skjule mit indre bæst" hun så på ham med flammende grønne øjne, og hendes hår var ild rødt igen.

Da Vladimirs tøre hud blev stukket i, var det ikke klar blod der kom ud, men nærmere en tyk rød-grøn masse. Han hvæsede h'jt, og skulle til at retaliere, men blev smidt tilbage af hende, og landede på ryggen. Han lagde straks hans lange fingre omkring hendes hals, og pressede hårdt, hvis ikke at han blev stoppet, og lukkede hendes luftrør. Hans overlæbe twitched et par gange, da hans ego kæmpede med at være blevet snydt. Han hvæste så højt, og lagde en klos spids på hendes venstre kind, og hvis ikke hun stoppede skar han en dyb revne ned af kinden, som helt sikkert ville efterlade et grimt ar i længere tid. Derefter prøvede han på at sparke opad imod hende, i et forsøg på at få hende til at flyve væk fra ham. Han ignorede hvor meget at det ville gøre ondt at blive revet af hendes klør i hans ryg.

Infinity slap grebet i hans skuldre og trak sig væk fra ham og var ligeglad med at hans klo ville ødelægge hendes smukke ansigt!. Hun var ikke en barbie selv om hun altid blev anset for en. Hun mærket kloen men vidste ikke hvor dybt, hun lukkede bare øjnene og rejste sig hurtigt op og kom ud af hans greb og stod der med blodet stille løbende ned af sin kind og turde ikke rør... Hendes øjne var matte og blanke som ville hun græde, men hun holdt hovedet højt og så mod Vlad og sagde"vis du vil slås så prøv ikke at stikke af! kujon" hun så vredt på ham og hendes hale kom helt frem igen og hun var klar til kamp, neglene blev lange igen og syle spidse var de, hun var skam klar..