Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Tyveri.. //Privat - Dave//
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Tyveri.. //Privat - Dave//
Tid: Sent om aftenen.. klokken er ca. 11-12.
Sted: Parken
Omgivelser: Der er næsten ikke nogen, da de fleste opholder sig her om eftermiddagen.
Vejr: Månen er så småt begyndt at bryde frem mellem de tætte skyer. Vinden er kold, men ellers er det varmt.
Dato: 20-11-11
Alt var stille. Alt var roligt. Der var ingen små børn, der løb legende rundt. Der var ingen snakkende forældre, der fortalte hinanden ligegyldige ting, som begge parter helt sikkert havde glemt en time efter. Her var fredeligt og roligt. En total modsætning af, hvordan det var om dagen.
Evangeline gik ned af en sti, imens hun lod sit blik glide undersøgende rundt i parken. Hun var alene.. indtil videre. Hendes fødder lavede ingen lyde mod stiens bløde jord, i det den ramte den. Hendes skridt var så yndefulde, at hun næsten fløj. Eller, sådan så det i hvert fald ud. Hun var iført et par hullede cowboyshorts, som selvfølgelig var lårkorte, en sort top - nedringet -, med et bandnavn på, som sted henover hendes bryst, og for at sætte prikken over i'et, havde hun sin elskede læderjakke på. Den var slidt, men den klædte hende alligevel. På hendes fødder, var de sædvanlige hullede Converse, som hun altid havde på. Hendes lange, lyse hår, krøllede blødt ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt på en forførende måde.
Hun havde store grønne øjne, indrammet af et par sorte, lange øjenvipper. En perfekt hud, en lille næse og en velformet mund, med fyldige læber. Ikke en eneste fejl var til at se, i hendes smukke ansigt. Hun havde ingen make-up på. Hun havde ikke brug for at skjule noget i sit ansigt. Der var ingen fejl at skjule.
Hendes krop var tynd, uden at være sygeligt tynd. Hun havde et par lange ben, og kunne sagtens gå for at være model. Men hendes skønhed var overnaturlig. Ikke en eneste fejl noget sted. Men hun var heller ikke et menneske. En elver derimod, var hvad hun var.
Hendes blik stoppede ved en bænk, som hun gik over til, og satte sig på. Med benene trukket op under sig, betragtede hun den øde park, imens hendes økonomi banede sig vej igennem hendes tanker, og tvang hende til at bekymre sig om den endnu engang. Hun havde arbejdet over så meget, som hun overhovedet kunne. Men hendes lavt-lønnede job, kunne ikke betale hendes gæld, eller hendes husleje. Eller, huslejen kunne den nu godt betale, men gælden skulle jo også betales. Hun rystede på hovedet af sig selv. Hvorfor havde hun dog lånt de penge?
Sted: Parken
Omgivelser: Der er næsten ikke nogen, da de fleste opholder sig her om eftermiddagen.
Vejr: Månen er så småt begyndt at bryde frem mellem de tætte skyer. Vinden er kold, men ellers er det varmt.
Dato: 20-11-11
Alt var stille. Alt var roligt. Der var ingen små børn, der løb legende rundt. Der var ingen snakkende forældre, der fortalte hinanden ligegyldige ting, som begge parter helt sikkert havde glemt en time efter. Her var fredeligt og roligt. En total modsætning af, hvordan det var om dagen.
Evangeline gik ned af en sti, imens hun lod sit blik glide undersøgende rundt i parken. Hun var alene.. indtil videre. Hendes fødder lavede ingen lyde mod stiens bløde jord, i det den ramte den. Hendes skridt var så yndefulde, at hun næsten fløj. Eller, sådan så det i hvert fald ud. Hun var iført et par hullede cowboyshorts, som selvfølgelig var lårkorte, en sort top - nedringet -, med et bandnavn på, som sted henover hendes bryst, og for at sætte prikken over i'et, havde hun sin elskede læderjakke på. Den var slidt, men den klædte hende alligevel. På hendes fødder, var de sædvanlige hullede Converse, som hun altid havde på. Hendes lange, lyse hår, krøllede blødt ned af hendes ryg og indrammede hendes ansigt på en forførende måde.
Hun havde store grønne øjne, indrammet af et par sorte, lange øjenvipper. En perfekt hud, en lille næse og en velformet mund, med fyldige læber. Ikke en eneste fejl var til at se, i hendes smukke ansigt. Hun havde ingen make-up på. Hun havde ikke brug for at skjule noget i sit ansigt. Der var ingen fejl at skjule.
Hendes krop var tynd, uden at være sygeligt tynd. Hun havde et par lange ben, og kunne sagtens gå for at være model. Men hendes skønhed var overnaturlig. Ikke en eneste fejl noget sted. Men hun var heller ikke et menneske. En elver derimod, var hvad hun var.
Hendes blik stoppede ved en bænk, som hun gik over til, og satte sig på. Med benene trukket op under sig, betragtede hun den øde park, imens hendes økonomi banede sig vej igennem hendes tanker, og tvang hende til at bekymre sig om den endnu engang. Hun havde arbejdet over så meget, som hun overhovedet kunne. Men hendes lavt-lønnede job, kunne ikke betale hendes gæld, eller hendes husleje. Eller, huslejen kunne den nu godt betale, men gælden skulle jo også betales. Hun rystede på hovedet af sig selv. Hvorfor havde hun dog lånt de penge?
Evangeline- Highly competent (Rank 13)
- Bosted : Hun bor i en lejlighed i Terre. Den er ikke særligt stor, men hun har møbleret den, malet den osv. selv, og er ganske stolt af, hvordan det er kommet til at se ud. Hun ville gerne flytte i noget større, men er på nuværende tidspunkt ikke økonomisk i stand til, at bo i noget større.
Antal indlæg : 744
Sv: Tyveri.. //Privat - Dave//
Fred! Stilheden lå som en tyk sky i parken, og hindrede lydene at trænge ud, eller ind. Der var kun lyden af hans fodtrin mod stiens hårde overflade. I modsætning til så mange andre væsner, var det ikke lykkes David at gå lydløst, dog noget tæt på, men det var ikke ligefrem nemt med kraftige Dr. Martin støvler på fødderne. Slidte og gamle.
han var iklædt en mørk frakke, med en glad overflade, mørke jeans, og inden under den varme vinterfrakke bar han en en skovmandsskjorte hvor ærmerne var smøget op. Hænderne var gemt ned i de lune lommer, mens ørerne var dækket af det lyse krøllet hår.
Man kunne ikke helt sætte finger på hvad han gik og fyldte sit hoved med, en masse tanker om livet som han altid fyldte hans hoved med. Det eneste der var fælles for hans tanker var at ingen af dem indeholdte nogle form for sommerdag og sommerfugle der fløj rundt og gjorde det hele lykkeligt. De fleste ville kalde tankerne deprimerende og negative, men han fortrak selv at bruge ordet realistik omkring dem.
Med rolige vejtrækninger til at fylde øret, sammensmeltet med lyden af hans sko med stien, fortsatte han videre igennem parkens stisystimer. Hans grå øjne var ikke rettet mange andre steder end ned mod vejen, hvor han gik som om at han var bange for at falde over sin egne ben.
han var iklædt en mørk frakke, med en glad overflade, mørke jeans, og inden under den varme vinterfrakke bar han en en skovmandsskjorte hvor ærmerne var smøget op. Hænderne var gemt ned i de lune lommer, mens ørerne var dækket af det lyse krøllet hår.
Man kunne ikke helt sætte finger på hvad han gik og fyldte sit hoved med, en masse tanker om livet som han altid fyldte hans hoved med. Det eneste der var fælles for hans tanker var at ingen af dem indeholdte nogle form for sommerdag og sommerfugle der fløj rundt og gjorde det hele lykkeligt. De fleste ville kalde tankerne deprimerende og negative, men han fortrak selv at bruge ordet realistik omkring dem.
Med rolige vejtrækninger til at fylde øret, sammensmeltet med lyden af hans sko med stien, fortsatte han videre igennem parkens stisystimer. Hans grå øjne var ikke rettet mange andre steder end ned mod vejen, hvor han gik som om at han var bange for at falde over sin egne ben.
OOC: Beklager det ikke blev længere, klappen gik ned, men lover det nok skal blive længer next time.
Gæst- Gæst
Sv: Tyveri.. //Privat - Dave//
Evangelines blik faldt omgående på den fremmede. Hun havde helt sikkert set ham før, men kunne på daværende tidspunkt ikke sætte en finger på, hvor hun gjort dette. Stille lagde hun hovedet en anelse på skrå og betragtede ham. Ham lignede en med penge. Tanken om tyveri, kom straks frem i hendes tanker. Men.. det var at bryde en vigtig lov. Konsekvenserne var bestem ikke tyverierne værd, hvis det altså blev opdaget.. Men hvis det ikke gjorde, ville hun kunne klare renterne og gælden en måned mere. Hun betragtede manden, og anså ham for at være let forførelig. Hvis hun nu bare kunne smigre sig lidt ind på ham, og lokke nogle penge ud af ham - måske uden han opdagede det - ville det jo være ganske enkelt. Det var i hvert fald, hvad det var i hendes tanker. Men om virkeligheden også så sådan ud, var jo en helt anden ting. Hun så ned af sig selv, trak lidt ned i trøjen og konstaterede i sine tanker, at hun ville kunne forføre de fleste, hvis hun ville. Det var i hvert fald den erfaring hun havde med hankønsvæsener. Han havde sikkert penge nok.. han ville ikke opdage, hvis han mistede lidt.
Hun gennemtænkte sine planer, som langt fra var problemfrie. Hun skulle i kontakt med den fremmede. Men det var vigtigt, at hun gjorde et godt førstehåndsindtryk. Det allernemmeste ville være, at han blot opdagede hende, gik hende til hende, og fald for hende. Men det var sandsynligheden ikke særligt stor for. Hun måtte gøre noget for det selv. Vise ham sin opmærksomhed. Viste ham at hun var interesseret. Eller, i hvert fald lade som om. Hun var ikke det mindste interesseret i ham - kun hans penge. Men det var jo ikke noget, hun behøvede at fortælle ham, før hun havde taget hans penge, var det vel?
//Det samme her n.n//
Hun gennemtænkte sine planer, som langt fra var problemfrie. Hun skulle i kontakt med den fremmede. Men det var vigtigt, at hun gjorde et godt førstehåndsindtryk. Det allernemmeste ville være, at han blot opdagede hende, gik hende til hende, og fald for hende. Men det var sandsynligheden ikke særligt stor for. Hun måtte gøre noget for det selv. Vise ham sin opmærksomhed. Viste ham at hun var interesseret. Eller, i hvert fald lade som om. Hun var ikke det mindste interesseret i ham - kun hans penge. Men det var jo ikke noget, hun behøvede at fortælle ham, før hun havde taget hans penge, var det vel?
//Det samme her n.n//
Evangeline- Highly competent (Rank 13)
- Bosted : Hun bor i en lejlighed i Terre. Den er ikke særligt stor, men hun har møbleret den, malet den osv. selv, og er ganske stolt af, hvordan det er kommet til at se ud. Hun ville gerne flytte i noget større, men er på nuværende tidspunkt ikke økonomisk i stand til, at bo i noget større.
Antal indlæg : 744
Sv: Tyveri.. //Privat - Dave//
Mens lyden af skridt og åndedræt fylde hans øre, kunne han pludselig mærke nogle eller noget kiggede på ham. Først overvejede han, bare at gå videre, men hans nysgerrighed vandt, og fik ham til kort at kigge op, hen mod en kvinde der stod længere henne. Hun var ganske køn, men ikke noget der vækkede noget i ham. Han flyttede derefter igen blikket væk fra kvinden, ned mod jorden, mens han trak den ene hånd op fra lommen, og førte den op i det lyse hår, som den løb igennem, for at fjerne noget at pandehåret der konstant faldt ned i hans øjne. Der ville ikke gå lang tid før det var faldet ned igen, men det måtte han overleve. Det havde han allerede gjort i meget lang tid.
Da hånden atter var gemt nede i bukselommen, og havde tilbragt et par sekunder nede i det varme for, faldt håret igen ned på sin plads, og dækkede for de sølvgrå øjne, som langsomt blev lukket i et par sekunder, før han åbnede dem igen, og betragtede den krøllet hårtot. Luften passerede ud igennem hans næse og viftede let til krøllen, før han fjernede alt fokus fra krøllen, hen mod en bænk som han valgte som sit mål.
Da han havde tilbagelagt de sidste ti meter derhen, satte han sig på den hårde bænk, og strakte bene, mens han lænede sig tilbage. Med et let kast med hoved, havde han fået frit udsyn, dog brugte han ikke dette til meget, da han blot stirrede tomt op i loftet. Lidt efter blev hans koncentration taget af en fugl der baskede vildt omkring i hans synsfelt. Det frembragte af ukendte årsager et lille smil på hans læber et kort øjeblik, før det forsvandt, ligesom hans interesse for fuglen, der fløj væk.
Da en kold vin løb igennem parken skuttede han sig lidt, før han brummede. Måske skulle han bare se at komme hjem inden det blev alt for koldt, det ville bare resultere i at han kom til at fryse, hvilke han helst ville undgå hvis han kunne komme til det. Han tøvede kort, før han placerede fødderne godt ned i jorden, og rejste sig langsomt op, for så at begynde at gå. Mod udgangen, som lå et godt stykke længere væk, så det ville tage ham noget tid at komme der hen, hvis han fortsatte i sit tempo, afslappende som det var en søndags tur.
Da hånden atter var gemt nede i bukselommen, og havde tilbragt et par sekunder nede i det varme for, faldt håret igen ned på sin plads, og dækkede for de sølvgrå øjne, som langsomt blev lukket i et par sekunder, før han åbnede dem igen, og betragtede den krøllet hårtot. Luften passerede ud igennem hans næse og viftede let til krøllen, før han fjernede alt fokus fra krøllen, hen mod en bænk som han valgte som sit mål.
Da han havde tilbagelagt de sidste ti meter derhen, satte han sig på den hårde bænk, og strakte bene, mens han lænede sig tilbage. Med et let kast med hoved, havde han fået frit udsyn, dog brugte han ikke dette til meget, da han blot stirrede tomt op i loftet. Lidt efter blev hans koncentration taget af en fugl der baskede vildt omkring i hans synsfelt. Det frembragte af ukendte årsager et lille smil på hans læber et kort øjeblik, før det forsvandt, ligesom hans interesse for fuglen, der fløj væk.
Da en kold vin løb igennem parken skuttede han sig lidt, før han brummede. Måske skulle han bare se at komme hjem inden det blev alt for koldt, det ville bare resultere i at han kom til at fryse, hvilke han helst ville undgå hvis han kunne komme til det. Han tøvede kort, før han placerede fødderne godt ned i jorden, og rejste sig langsomt op, for så at begynde at gå. Mod udgangen, som lå et godt stykke længere væk, så det ville tage ham noget tid at komme der hen, hvis han fortsatte i sit tempo, afslappende som det var en søndags tur.
Gæst- Gæst
Sv: Tyveri.. //Privat - Dave//
Evangeline sukkede irriteret, da han nærmede sig udgangen. Af alle væsener hun skulle støde ind i, var det altså en, der ikke faldt for hendes skønhed. I hendes erindringer kom der med det samme en hel del minder omkring netop dette. Unge væsener af hankøn, som faldt for hende ved første øjekast. Men ikke ham her. Hvor uheldig havde man lige lov til at være? Det var hun ellers aldrig. En begyndene frustration viste sine tegn i hendes sind. Dette skete aldrig for hende! Det tog hende et par sekunder, at "komme over det", og påbegynde en form for plan B. Hun måtte forfølge ham, indtil hun fik chancen for at stjæle fra ham. Men det skulle komme bag på ham. Det skulle være overraskelsen, som gjorde, at hun fik fat i pengene. I et øjeblik stod hun der og kiggede efter den fremmede, da det gik op for hende, at hun kunne benytte sig af sine evner. Hun var i besiddelse af to; Hun kunne hele sår, og gøre sig usynlig. Begge dele tappede hende for kræfter, og sommetider var de mere en ulempe end en fordel. Men nu, var den ene af dem i hvert fald også en nødvendighed.
Evangeline gik i skjul bag en busk, da processen fra synlig til usynlig kunne se en smule mærkelig - og ikke mindst afslørende - ud. Hun lukkede de grønne øjne i, tømte hovedet for tanker, og koncentrerede sig dybt om hendes mål; at blive usynlig. Der gik et par sekunder, og så følte hun en velkendt snorende fornemmelse i sine fødder. De blev altid usynlige først. Hun turde ikke åbne øjnene og dermed bryde koncentrationen, så hun holdt dem lukkede, imens den snurrende fornemmelse forsatte op af hendes ben, hendes mave og længere op. Det mest ubehagelige var, da den nåede hendes ansigt. Bestemt holdt hun øjnene lukkede, selvom den snurrende fornemmelse, som nu var nået til hendes hoved, truede med at bryde hendes koncentration.
Evangeline åbnede øjnene, og så langsomt ned af sig selv. Istedet for hendes krop, mødte hendes blik... ingenting. Hun lod en hånd glide ned til hendes ben. Jo, hun var der stadig.. hun kunne bare ikke se sig selv. Hun var ikke stærk nok endnu, til også at være usynlig når hun så sig selv i et spejl. Dette ville nok også blive et problem hvis den fremmede besluttede sig for at gå i gennem byen med alle de butiksruder man kunne spejle sig i. Hun beroligede sig selv med, at der var så mange mennesker i byen, at de sikkert ikke ville ligge mærke til det. Derefter, satte hun efter den fremmede, i sin nu usynlige krop.
//Undskyld ventetiden ^^'//
Evangeline gik i skjul bag en busk, da processen fra synlig til usynlig kunne se en smule mærkelig - og ikke mindst afslørende - ud. Hun lukkede de grønne øjne i, tømte hovedet for tanker, og koncentrerede sig dybt om hendes mål; at blive usynlig. Der gik et par sekunder, og så følte hun en velkendt snorende fornemmelse i sine fødder. De blev altid usynlige først. Hun turde ikke åbne øjnene og dermed bryde koncentrationen, så hun holdt dem lukkede, imens den snurrende fornemmelse forsatte op af hendes ben, hendes mave og længere op. Det mest ubehagelige var, da den nåede hendes ansigt. Bestemt holdt hun øjnene lukkede, selvom den snurrende fornemmelse, som nu var nået til hendes hoved, truede med at bryde hendes koncentration.
Evangeline åbnede øjnene, og så langsomt ned af sig selv. Istedet for hendes krop, mødte hendes blik... ingenting. Hun lod en hånd glide ned til hendes ben. Jo, hun var der stadig.. hun kunne bare ikke se sig selv. Hun var ikke stærk nok endnu, til også at være usynlig når hun så sig selv i et spejl. Dette ville nok også blive et problem hvis den fremmede besluttede sig for at gå i gennem byen med alle de butiksruder man kunne spejle sig i. Hun beroligede sig selv med, at der var så mange mennesker i byen, at de sikkert ikke ville ligge mærke til det. Derefter, satte hun efter den fremmede, i sin nu usynlige krop.
//Undskyld ventetiden ^^'//
Evangeline- Highly competent (Rank 13)
- Bosted : Hun bor i en lejlighed i Terre. Den er ikke særligt stor, men hun har møbleret den, malet den osv. selv, og er ganske stolt af, hvordan det er kommet til at se ud. Hun ville gerne flytte i noget større, men er på nuværende tidspunkt ikke økonomisk i stand til, at bo i noget større.
Antal indlæg : 744
Lignende emner
» Godnight - Dave
» Fuck, i'm freezing... - Dave
» La Plage is silence at night ~~ Dave
» Small people are strong as others, but they too can fall -Dave Johnson-
» Bad Boys, Bad Boys! Whatcha gonna do, whatcha gonna do, when they come for you? Oh, you just watch me, babe..[Dave] ANNULLERET!
» Fuck, i'm freezing... - Dave
» La Plage is silence at night ~~ Dave
» Small people are strong as others, but they too can fall -Dave Johnson-
» Bad Boys, Bad Boys! Whatcha gonna do, whatcha gonna do, when they come for you? Oh, you just watch me, babe..[Dave] ANNULLERET!
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair