The red haired angel.

Hun sad på kontoret. Dagen gik meget langsomt og det så ikke ud til at der kom ændringer på det. Hun drak sin kaffe færdig og tjekkede sit ur. Det var tid til hendes vagt ved gågaden. Hende og Maury skulle arbejde sammen i dag og hun glædede sig til den dag hun fik en fast makker. Alle havde en speciel makker de kendte ud og ind og havde forskellige taktik med, men hun måtte nøjes med resterne. Hun sukkede og tog sin politihat på og strammede sin bælterem. ”God arbejdsløst Miguez” sagde en af kontor damerne. Bare fordi Saundra havde givet sig tid til at høre på hendes kærligheds liv betød det ikke, at de var slyngeveninder. Overhovedet! Men det forstod den middel aldrende kvinde ikke. Hun havde endda bagt småkager til hende. Men Saundra var ikke et ondsindene væsen. Hun rykkede lidt i sin hat som en cowgirl og på den måde hilste hun farvel.
”Tager du rettet? Jeg har en forfærdelig hovedpine og skal lige have taget mine piller” Maury kom ud til hende. Hun stod med en smøg og rynkede sin næse da hun pustede røgen ud. ”Yes” hun kastede smøgen fra sig og hoppede ind i bilen. Pludselig gik bilens radio i gang og en velkendt stemme dukkede frem. Det var kontor damens stemme: ”Impure réssidulle. Gentager Impure réssidulle. Vi har netop modtaget at der skulle forgår nogle skyderier derover og der tilsyneladende er en skadetilkommende..” mere nåede hun ikke at sige, da Saundra startede bilen. Maury så ud til at have glemt alt om hovedpinen, fordi han startede politisierne. Saundra trådte på speederne og susede forbi nysgerrig blikke. Klokken var ikke så meget så de fleste folk var stadigvæk ude. ”Det er lidt underligt at der skulle ske et mord på det her tidspunkt!” råbte Maury over sierne. Saundra fokuserede kun på vejen og de biler, der mødte dem.

Der stod allerede ambulance folk og en anden politibil. ”Vi kører efter sporene af gerningsmanden” sagde den ene betjent. ”Mand?” sagde Saundra og så liget på båren. En ambulancemand stod og skriblede noget ned. ”Ja, et af vidnerne var sikker på det var en ung mand som løb mod nord” sagde han og Saundra nikkede. ”Jamen så hører vi bare folk ad om andet” sluttede hun af med og betjenten trådte afsted imod hans bil.
Maury var i gang med at snakke med en af de pårørende. Eller det regnede hun med, da kvinden stod og græd som helvede. Saundra skænkede dem et blik og gik imod båren. ”Må jeg se liget?” spurgte hun og ambulancemanden så underligt på hende, men fjerne stoffet der tildækkede den døde mand. Han var ung kunne hun se. Hun kiggede efter skudsåret og fandt det. Lige igennem det skrøbelige hjerte. Hun nikkede for sig selv og skulle til at dække ham til igen inden ambulancemanden standsede hende. ”Han har to huller på hans hals. Vi spurgte kærsten om hun kendte til dem, men det virkede ikke som om hun gjord”. Saundra kiggede ned på mandens hals og hendes øjne blev store. Hun dækkede manden til. ”Det er sikkert bare nogle sår efter de glaskåre, der ligger rundt omkring” sagde hun og ambulance manden nikkede blot.  

Saundra vendte sig om og gik imod restauranten. Heldigvis var der ikke så mange mennesker. Men en ung servitrice med rødt hår stod foran døren og Saundra valgte hende som sit offer. Hun fandt sin notesblok frem og gik imod hende. ”Undskyld mig, men kan jeg låne dig i par minutter?” sagde Saundra og kastede ikke yderligere blikke på pigen, men valgte i stedet at gå ind i resturanen og forventede naturligvis at pigen vil følge efter. Hvis den rødhårede fulgte med, ville Saundra be’ hende om at sætte sig ned.

”Hvad har du set?” vil hun spørge så snart pigen havde sat sig ned. Saundra’s hjerte bankede efter svaret selvom hun allerede kendte svaret.  

Påklædning :: tøj minus hatten

En aften som denne var der tit run på, der var mange gæster og de fleste var rige og ufattelig utålmodige, hvilket også resulterede i at man tit kom til at læbe en hel del rundt. En ung kvinde, ganske lille af sin alder, hun udgjorde kun de 1,68 og med et udseende på en på de 18, kunne hun til tider godt blive forvekslet med en alf eller fe. Med sin lille blok i hånden gik hun rundt og tog imod de flestes bestillinger, samtidig med at hun også kom med deres retter, de fleste var venlig og gav til tider lidt flere drikkepenge end det englelig stod man burde også var der dem, der blot brokkede sig i døgndrift "skynd dig lidt fe" lød det fra en af lige netop den slags kunder. Hun sukkede og satte det bedste falske smil op hun kunne og gik straks mod ham "undskyld mr. turner, jeg skal nok skynde mig med deres mad" som altid forsøgte hun at være så formel som overhoved muligt, om ikke andet gjorde hendes franske afstamning også at hendes accent blev mere fin.
Efter at havde givet ham hans mad, gik hun ud bag i, der hvor alle kokkende var, selvom der var ligeså meget stress derude som der var i selv restauranten, så var der altid plads til at man kunne komme ud og holde en pause og efter at havde brugt næsten 8 timer på at rende rundt og tage folks bestilling, samt komme med deres mad, havde hun i sandhed brug for en pause. Hun smed forklædet, i en bunke med andre og satte sig hen på en stol, hvor hun blev gjort med selvskab af en kok "var det mr. Turner igen?" spurte han nysgerrigt, alle dem der arbejdede her, kendte efterhånden mr. Turner godt, han kom stort set hver dag, brugte flere tusind grunder, men hans adfærd var altid det samme. Hun sukkede og masserede sine tændinger "behøver jeg svarer?" brummede hun retorisk og fik en hæs latter tilgengæld, hvorpå han klappede hende på skulderen og gik lidt væk, dog ikke uden at bede hende om at gå ud med skraldespanden.

Lyde ude fra gyden, hvor kontanterne stod, fik hende til at stivne, med en stor skraldespand i armene, samt en ved sine føder, lod hun hurtigt de mørkeblå flyde hen over den mørke gyde. Forsigtigt stilte hun skraldespanden fra sig og lavede den fejl at gå længere ind i gyden, for at se hvad der skete, men hurtigt fortrød hun. Synet der mødte hende, var næppe det smukkeste og selvom hun efterhånden var vant til det, stivnede hun og blev helt bleg. En ung mand blev holdt fast af en anden, og hvad hun kunne se også regne sig til var han godt i gang med at blive drænet af en vampyr, en kvinde var der også, men hun var gået i chok og kunne knap trækkevejret og da slet ikke danne ord. Vampyren gav slip på manden og tog en pistol op, sigtede på den nu afdøde unge mand og skød. Hun skreg op og vampyren vendte sig mod hende, men netop som hun troede den ville dræbe hende, stak den af, kokken fra tidligere kom ud, dels fordi han havde hørt skuddet, men også hendes skrig. Hurtigt fik han ringet til politiet og Eva skyndte sig væk. Hun gispede og skyndte sig i restauranten, ventede inde i køkkenet, hvor hun først kom ud da politiet endelig var ankommet.
Hun stod ved døren, betragtede en ung betjent gå imod hende og derpå stille sig foran hende. Hun lukkede sin cardigan tæt om sig og smilede svagt "oui, øhm...ja selvfølgelig" svarede hun og gik stille med hende, med armene om sig selv, hun var ikke direkte bange, selvom hun var ung, havde hun set en masse død, men lige nu havde hun mere ondt af den unge pige der lige havde mistet en hun holdte af. Kvindens spørgsmål kom ikke bag på hende og hun satte sig hurtigt foran hende, satte sig i skrædderstilling, med blikket rettet mod hende. Forsigtigt kørte hun noget rødt hår om bag øret "jeg skulle ud med skraldet, da jeg hørte nogle pusle lyde...jeg så en mand, der holdte ham fast" sagde hun og regnede vel med at hun kendte til det vampyr problem, der muligvis var ved at blive større, men igen hvem gjorde ikke det.

Hun havde ikke gået over til den unge pige, hvis hun vidste, at hun ikke havde set noget. Det ansigtsudtryk hun bærerede udenfor, havde afsløret at hun havde set noget skrækkeligt. Men den måde pigen overfor hende håndterede det hele på, overraskede hende. Hun rømmede sig med et nik og dernæst skrev på sin notesblok: Vampyr.

Dog var der ingen medlidenhed at spore på Saundra’s øjne. Måske var det fordi hun var træt, eller så var det fordi hun var gal. Begge dele forekom hende naturligt. Hun var så træt af, at menneskerne her i Di Morga var så lavt nede på listen. Menneskerne havde ikke mere magt. De kunne for fanden ikke beskytte deres egne! Også var der endda så mange, der ikke anede noget til det overnaturlige. Hun havde lige opdaget at der var mere mellem himmel og jord og de uhyggelige historier hun før i tiden havde fået kastet i hovedet passede med et stort p.

”Hvad er dit navn? Og er du fyldt 18?” hun så på den rødhårede. I virkeligheden var hun god til at spotte folks alder, men pigen her så alligevel ikke så gammel ud. Mens hun stod i sine tanker og ventede på pige svarede kom Maury ind ad døren. Han tørrede sved af sin pande og havde sin politihat i den anden. ”Hun kan da græde” sagde han træt og stillede sig ved siden af Saundra. Han smilede til den rødhårede og rettede blikket imod Saundra. ”Men jeg fik sgu ikke så meget ud af hende inden hun besvimede. Vi forhører hende på politigården. Nogen du skal have med?” spurgte han og kastede et blik på den unge pige. ”Ja. Jeg tror nu det er meget vigtigt vi får hende med. Hun har set det hele og måske ville hun kunne beskrive gerningsmanden. Det ser ud til det er misfoster” Saundra rynkede sin næse og Maury så vred ud. ”Der bliver bare flere og flere af dem!” sagde han kraftigt og tog sin hat på. ”De væsner skal bare dø” han rystede på hovedet og kiggede på den rødhårede. ”Du må passe på unge frøken. Os mennesker skal holde sammen” sluttede han af med og smilede til hende. ”Jeg kører med ambulancen og den forvirrede kvinde” tilføjede han og gav Saundra et skulderklap. Saundra nikkede og lod blikket glide fra ham, da han først gik ud af døren.

”Når. Du hørte os godt. Du er nødt til at komme med til politigården. Det her kan tage et stykke tid, så ring til dine forældre eller de mennesker, der ikke bliver bekymret over din pludselig forsvunden” sagde Saundra og begyndte at gå imod døren. Hun havde egentlig ikke rigtig skænket pigen et varmt smil eller noget ligene. Hun vidste ikke, hvorfor hun opførte sig sådan.

Saundra startede bilen og ventede på den unge pige kom ind i bilen. Ligeså snart pigen kom ind vil hun starte bilen og køre afsted. Turen ville forgå stille og roligt, medmindre pigen vil stille yderligere spørgsmål.

De ankom til politigården på nul komma fem og Saundra så for første gang rigtig på den rødhårede pige. ”Du skal ikke snakke med andre eller se på andre. Hold blikket lige og følg efter mig” sagde hun med en stille stemme og gik ud af bilen. Hun hilste på sine kollegaer på vej hen til forhøres lokalet. De gik gennem en lang mørk gang. Her var der ingen stemmer eller andre former for lyde. Endelig nåede de til en aflåst dør, hvor Saundra naturligvis havde nøgle til.

Hun åbnede døren for dem og de eneste der var i lokalet var et bord og to stole. Intet andet. Saundra tog sin politihat af og dernæst røg hendes politijakke. Nu kunne man se, at Saundra egentlig ikke var en stor kvinde igen. Hun havde nemlig kun en sort tanktop på under jakken. Hun var spinkel, men alligevel med en veltrænet krop. Hendes mørke, halv lange hår hang i en hestehale. Desuden var der frit udsigt til hendes bælterem. To pistoler og en kniv var det der pyntede der i dag.

”Så. Du har set en vampyr? Og hvad er du så? Jeg kender få mennesker, som kender til eksistensen af vampyr" hun satte sig ikke ned på stolen, men i stedet sad hun på bordet med armene over kors og kiggede ned på pigen.