Good Evening Officer? (Scarlett)

Tid: Lørdag omkring 23:00
Sted: Inde i skoven
Omgivelser: En lysning et godt stykke inde i skoven med en primitiv bænk.
Påklædning: Caleb er glad for dyre varer, så et dyrt skræddersyet jakkesæt i mørkgrå og nålestriber. Rød skjorte og sort slips.

Livet var slet ikke så tosset som man kunne forestille sig. Der var god omsætning i kunst. Selv antikviteter han var begyndt lidt på, havde et rigtigt fornuftigt afkast. Caleb havde absolut ingenting at brokke sig over. Det gjorde han heller ikke. I aften ville han bare koble helt af. Ikke fordi der var behov for det, men fordi han havde lyst. Han pakkede en god flaske vin med en anelse engleblod i. Han efterlod en besked i foyeren om at hvis hans maleri kom, skulle det bare bringes op til hans lejlighed. 

Han startede hans blank-sorte Aston Martin og trillede stille afsted. Han havde ikke nogen egentlig plan om hvor han skulle hen. Imens han trillede afsted, nød han bare lyden af motoren. Han havde ikke nogen speciel forstand på biler, men det var en fantastisk lyd sådan en motor kunne komme med. Udover det hørte han et lækkert stykke musik. Det var klassisk musik der havde fået et touch af metal. En ganske spændende genre. Caleb spillede selv lidt klaver, men ikke nok til han gjorde noget ud af det. Han holdt sig mere til sin kunst, hvilket også havde skabt ham et navn i byen efterhånden. Han tænkte for sig selv "Jeg vil noget nyt i aften" så han kørte mod skoven. Han kendte den ikke rigtigt dog. Han kunne se en sti gå dybere ind i skoven og parkerede. Han låste bilen af og gik der ind.

Med vinen og et glas under armen gik han bare og nød de mange indtryk skoven kunne komme med. Han gjorde tit det at han holdte sig åben for nye indtryk for at få inspiration til sine malerier. Og skoven var absolut ikke uden inspiration. Han kom snart til en lysning og stod først bare og nød aftenluften. Han snuste godt ind og satte sig på en primitiv bænk. Han skænkede et glas og sippede til det. Han sukkede ganske tilfreds for sig selv

Påklædning: En hvid t-shirt, et par lavtaljede "harem-bukser" og et par sorte kondisko.

Det var en skøn aften. Dejlig kølig. Det var en af de få aftener, der rent faktisk rummede fugt og kulde. Normalt var det tørt og ulideligt varmt. Heldigvis var vinteren på vej, så det var ikke nær så varmt, som det kunne have været.
Et godt stykke inde i skoven kom Scarlett slentrende. Håret var for en gangs skyld sat op i en hestehale. Ydermere havde hun glattet det, så det var blevet en anelse længere end normalt på grund af hendes krøller.
Der var et svagt smil at skue på hendes læber, mens hun roligt traskede afsted med hænderne i lommerne.
Hun trak vejret dybt og åndede velfornøjet ud. Det var en god aften, for vejret faldt lige i hendes smag.
Mens hun gik, begyndte hun stille at nynne for sig selv. Det var ikke en decideret sang, bare en lille melodi at holde hende med selskab med. Nope i aften havde hun bestemt ikke noget at klage over. Hun havde ikke engang vagt, så hun var for en gangs skyld fri til at gøre, som det passede hende.
Hun nåede en lysning, men hun stoppede op, inden hun brød træernes grænse. Der på bænken sad en mand i... jakkesæt? Og med et glas vin? Hvem i al verden gjorde dette og så på det her tidspunkt. Da gik det op for hende. Den blege hud, den underligt tiltrækkende charme. Denne mand var vampyr og en af de ældre af slagsen. Hvilket ville sige, at han allerede vidste, Scarlett var der. Hun så ingen grund til at udskyde mødet længere, og hun valgte derfor at træde ud i lysningen. I forhold til ham var hendes påklædning noget casual, men hvem vidste? Udseendet var jo ikke alt. Hun betragtede ham nøje, mens hun roligt slentrede over mod ham. Hun var klar på den mindste reaktion af offensiv fra hans side, men hun ville ikke bare angribe uden at have en grund. Hun var uerfaren i forhold til ham, så lige nu ville det være bedre at være defensiv.
Hendes smil forlod dog ikke hendes læber, og hun stoppede op et par meter fra ham.
"Good evening. Sorry to interrupt ypur quiet night."

Vinen var god, månen var smuk og luften var kølig og duftede af.... Kvinde? Nej ikke kun det. Der var mere end bare duften af kvinde. Hendes duft var som en parfume der var kold. Det var en underlig fornemmelse, men langt fra ubehagelig. Faktisk tvært imod. Han fandt den ganske behagelig. Hendes nynnen var også behagelig. Han kunne ikke fastsætte nogen egentlig melodi, men det var dejlig roligt. Han sippede forsigtigt til sin vin igen og bemærkede godt at hun kom tættere på. Til at starte på gjorde han intet. Han ville ikke virke fjendtlig. Det var der jo ingen grund til og det ville jo være bedst hvis det forblev sådan.

Da hun talte til ham, rejste han sig roligt op og stak den ene hånd i lommen. Han vendte sig om og smilte varmt til hende. Hun var faktisk virkelig smuk tænkte han. Han stirrede dog ikke. Den hånd der ikke var i lommen holdte hans glas vin og han trommede stille på glasset med sin signet-ring. Good evening miss. You're not interrupting at all. I would offer you a glass if i had one more. Unless tasting of my glass will be acceptable.

Han havde en utrolig sensuel og melodiøs stemme, og man kunne også høre på hans udtale at han kom fra finere selskaber. Han rakte glasset ud mod hende og rystede nærmest på hovedet over sig selv og sagde: Pardon my manners. My name is Caleb DeBayle. Nice to meet you miss?

Som gættet var Scarlett opdaget lang tid før, hun overhovedet satte fod i lysningen. Det generede hende nu ikke. Han var ikke ligefrem fjendtlig, så der var ingen grund til at være super forsigtig. Det var underligt. Han havde en mærkværdig charme, men kunne ikke forklare hvor den kom fra. Han osede ikke af selvsikkerhed, så det var ikke det. Det var noget andet, nærmest magisk? Hun kunne ikke forklare dette, men han havde en dragende effekt. Han så nu ikke værst ud, men der var noget, der stak dybere end det.

Hun blev brudt af sin egen tankerække, da han igen snakkede til hende, og hendes smil voksede en smule.
"Well I could make my own."
Hun løftede hånden og med den knagende lyd af is, der fryser og komprimeres meget hurtigt, nærmest materialiserede der et glas i hånden på hende. Hun var ikke bange for, at han ville stikke af, for hun var ret sikker på, han havde oplevet hendes slags før, og når hun nu ikke ligefrem var fjendtligtsindet, så hun ingen grund til, at han havde noget at frygte.

Hendes britiske accent var tydelig, men intet vidnede om fine standarder. Hun var vel så regular som de kom, alt taget i betragtning. Hun var ikke videre rig, men hun var bestemt heller ikke fattig. Hendes job som civilbetjent gav alligevel rimelig godt, og kombineret med at hun var dårlig til at bruge penge, var det jo en win-win situation.
"Nice to meet you too. I'm Scarlett Jackson."

A woman who is prepared for many a situation? If i may be so bold, i like that.

Han skænkede op til hende og skålede. Han betragtede hende en hel del, men uden at være åbenlys på nogen måde. Han var en gentleman og forstod sig på diskretion. Efter at have set hendes evne til at udnytte is eller kulde, var der sådan set ikke nogen tvivl længere. Selvfølgelig var hun dæmon. Mere præcist en isdæmon. Det var ikke fordi han væltede rundt i dem, men han havde da rendt på et par stykker i sin lange levetid. Der var ikke nogen fastsat ramme for hvordan de var, men hende her virkede meget tilforladelig. Hun var meget afslappet i hendes påklædning. Det gjorde dog ikke noget dårligt for indtrykket af hende. Hendes former var ikke gemt helt væk, men de var heller ikke åbenlyse. Hendes gang afslørede også at hun måske ikke var adelig eller noget men hun var en person af en vis autoritet. Men hun var også mere "atletisk" i sine bevægelser.

Han rakte hende hånden som en gentleman som hilsen og sagde: What brings you out here this fine evening miss Jackson? The beautiful moonlight or just the serenity of the forest?

Hun var spændende. Det var ikke helt til at placere hvorfor, men der var noget. Kunne det være fordi hendes artsfælder oftest var arrogante eller ganske enkelt uden omtanke? Var det hendes bevægelser eller hendes udseende? Hun var smuk, men det var ikke overdrevet så hun var stadig meget naturlig.

"Well sometimes it does come in handy to be prepared."

Hun gengældte skålen, mens hun fortsat betragtede ham. Hans holdning var noget anderledes end hendes, men hun tog det ikke negativt. Og der var alligevel noget over den ranke holdning, der gjorde hende nysgerrig. Eller var det ham som helhed? Det var ikke til at sige.
Hun tog en kort slurk af vinen. Det kom ikke bag på hende, at der var en undertone af blod - han var trods alt vampyr, så vidt hun havde regnet ud - men det var mere end bare almindeligt blod. Det var en underlig følelse, men den var bestemt ikke ubehagelig.
Hun slog tanken til side og blev igen "nærværende". Det var lidt underligt. Hun havde mødt et par vampyrer i sit liv, men ham her virkede... anderledes. Han var noget mere venlig og ikke nær så følelseskold, som mange gange var tilfældet. Det generede hende dog ikke. Det gjorde det meget nemmere at være afslappet. Hendes instikter var der dog stadig, så lidt på vagt var hun altid, men hun var på ingen måde i højeste beredskab.

Hun gav ham roligt hånden, og hendes smil voksede en smule.
"Actually I just love walking at night. When it's cold. I don't usually go that well with the sun."

Hun betragtede fortsat hans ansigt. Hvad var det, der gjorde ham så interessant? Var det det hele, eller blot en enkelt del af ham? Hun kunne virkelig ikke sætte fingeren på det, men der var et eller andet ved ham, der fastholdt hendes nysgerrighed og gav hende en lyst til at vide mere om ham.

Det måtte være det at hun virkede anderledes i forhold til andre af hendes art. De fleste dæmoner virkede altid følelseskolde eller alt for temperamentsfulde. Hun var meget mere fattet, men der var stadig meget ved hende der ikke bare var til at læse. Enten var hun forsigtig af natur eller også var hun nysgerrig. Det kunne selvfølgelig også træffe at være begge dele der var tale om.
Han stod stadig og trommede på sit glas med signet-ringen men tænkte ikke over det. Han lagde mærke til det og stoppede. Pardon but its an old habit with the ring. Hard to shake a silly habit. Would you care to join me?


Han gjorde en gestus hen mod bænken hvor han selv satte sig og sørgede for der var god plads til hende. Han glædede sig til at høre mere om hende. For når nogen var unik, fangede det gerne hans opmærksomhed. Enten som inspiration eller en nysgerrighed han ikke kunne definere helt. Hun resulterede i begge tilfælde for ham. Han sippede til sit glas igen og kiggede en kende undrende på hende. Han tænkte over hvordan han skulle forme sine næste ord. Han var jo adelig så det var ofte noget man gjorde.

I have always been raised to let the Lady speak first, so may i ask to hear more about you? Except the fact that you play guitar of course.
Hun fik et varmt smil fra ham der var meget oprigtigt

Scarlett var i den grad noget mere nysgerrig, end hun var forsigtig. Ikke at hun havde smidt al forsigtighed over bord, men hun var meget mere afslappet, end hvis han ikke havde været så venlig. Hun vurderede ham dog stadig en smule, så helt "varm" var hun nu heller ikke overfor ham, omend han allerede var kommet forbi de fleste af hendes normale forsvarsmekanismer.
Hun havde slet ikke bemærket hans trommen, før han selv gjorde opmærksom på det, og hendes smil voksede en smule.
"I don't mind. I didn't notice actually."

Det undrede hende stadig, hvordan en vampyr var blevet så venlig. Var det hele skuespil, eller var han oprigtig? Hele hans ansigt virkede oprigtigt, men det kunne selvfølgelig også være en indøvet facade.
Hendes smil voksede en smule af hans gestus, og hun nikkede som svar. Hun tog kort en tår af sit glas, inden hun bevægede sig over og satte sig ved siden af ham, hvor hun lod sit blik fange hans. Hun var i den grad nysgerrig omkring ham. Normalt ville hun have været ligeglad, alene på grund af hans udseende, men han var af en eller anden grund anderledes.

"How did you...? Well I have a job as undercover police. Other than that I sing along with playing and exercise a lot. I don't have that many friends, but I do go out on disco once in a while."
Overraskelsen over at han vidste, hun spillede guitar var oprigtig. Hun havde kort undret sig over det, men så igen... Han var speciel, så han havde garanteret lagt mærke til et eller andet.

En forsigtig latter kom fra ham over hendes undren, men den virkede på ingen måde fornærmende. Når han tænkte efter en tur, kunne han godt forstå hun undrede sig over han vidste det. Han rakte blidt ud efter hendes hånd og sagde: If i may? it will answer your pondering.


Han lagde blidt hendes hånd med håndryggen ned af, i hans egen hånd. Han masserede nærmest forsigtigt hendes hånd og trykkede forsigtigt på spidsen af hendes fingre. Han lod meget blidt sin finger køre hen over hendes håndled og sagde: I can see you play guitar from the muscular movement in your hands. They have a certain beautiful grace that musicians have. In your case you also have good muscles in the tip of your fingers. So i guessed you played guitar.


Selv hendes overraskelse over hans observation, havde en vis charme. Den var ikke rigtig til at definere som sådan. Men det at hun var betjent, og at hun trænede meget forklarede også hendes ranke statur. Han beundrede dog at hun havde så silkeblød en hud. Det at hun trænede meget og var betjent, gjorde ofte at huden blev mere tør eller ligefrem ru. Men hun virkede som hun vidste hvordan hun skulle pleje sig selv. Og hun var så absolut klar over hvordan hun så ud. Men hun virkede ikke som om hun brugte det til sin færd. Han smilede lidt kækt til hende og sagde: 

Well you are most intruiging. So i must of course repay the gesture. Ask whatever you will of a nobleman. Since in enjoy your company, i will of course answer it all

Scarlett tog endnu et sip af sit glas, mens hun gav Caleb tid til at grine ud. Nok var hun ikke af nobel statur, men hun havde en vis høflighed for, at lade folk tale og grine ud, inden hun svarede.
Da han rakte ud efter hendes hånd, rakte hun nærmest pr refleks hånden ud mod ham. Ikke fordi hun følte sig nødsaget til det, men hans venlige forespørgsel gjorde, at hun ikke ligefrem følte sig truet ved at gøre det.

Hun betragtede hans ansigt, mens han nærmest undersøgte hendes hånd. Det var underligt, som hun fandt ham mere nysgerrig end før. Var det på grund af berøringen? Hun kunne ikke helt regne det ud, men hun ville ikke spørge ind til det. Det ville nok virke for direkte.
"You really do notice the slightest things. But I would expect nothing less from a vampire."

Hendes konstatering af, at han var vampyr, var ikke ondt ment. Smilet var løsnet lidt op og blevet noget mere oprigtigt.
Hun kunne dog ikke lade være med at beundre hans charme. Selvom hun for længst havde affundet sig med det, var det som om, at han uden at prøve blev ved med at fastholde hendes nysgerrighed, hvilket sjældent skete. Normalt skulle man arbejde for at holde hendes interesse, men denne mand. Han kunne simpelt hen bare gøre det uden at prøve. Måske fordi hun aldrig havde mødt en rigtig gentleman før. I hvert fald ikke en i jakkesæt og slips.
Hans svar fik igen smilet på hendes læber til at vokse en smule.

"Well in that case. What is your passion? I can tell by the smell, that you work with paintings, but is that all? Or is it antiques generally?"

Han satte sig lidt til rette på bænken og nippede forsigtigt til vinen. Han smilede bare imens han nærmest studerede hendes holdning og væremåde. Hun var ganske enestående. Hvis man betragtede hendes art generelt, så var hun da en rose blandt torne. Det var ikke helt til at forstå, men hun var meget behagelig at tilbringe tid med. And yet you surprise me. An Ice Demon with such beauty and warmth in heart. A rare gem among rocks.


Han hældte et diskret glas op til dem begge igen. Han smilede ved hendes observation af ham. Han kunne rigtig godt lide at hun også havde øje eller "næse" for detaljer. Mange havde en forventning om at en som Caleb kun ville nyde livets finere ting. Det var der til dels også noget om. Caleb nød dyre og fine ting. Han satte pris på det bedste. Mad, vin, tøj og andre materielle goder? Alt sammen var noget hvor Caleb sørgede for det bedste. Men det kunne gøres med penge. Når det kom til hvilket selskab han nød, havde penge så absolut ingenting at gøre med det at gøre. Der kunne han være særdeles kræsen. Skridtet fra selskab han kunne være i, til selskab han nød var meget stort. Et skridt hun havde taget med lethed

Yes my family has been in art trading for many years. I paint alot myself as well if i have the inspiration. I have recently started in antiquities as well, but its more a hobby.
Han skålede med hende og et øjeblik lod han sig fortabe i hendes øjne. To put it simply: I enjoy in immortalising beauty

Hans kommentar fik Scarlett til at grine. Ikke en ondsindet latter, men det var første gang nogen havde omtalt hende på den måde, og tanken gjorde hende alligevel glad, selvom hun ikke helt var enig med ham. Hun havde bestemt sine fejl.
"Well I do have my moments that I get... Cynical, but usually when the company is good, I just enjoy myself."

Scarlett bemærkede glasset blive fyldt igen, men hun sagde intet til det. Hun tog blot et nip af vinen igen. Hun havde lært, at man skulle nyde vin. Det hjalp lidt på det, at hun rent faktisk godt kunne lide det, men skulle hun endelig drikke vin, skulle det også være ordentlig, og hun var alt for nærig til selv at betale, så når hun nu blev tilbudt, takkede hun bestemt ikke nej.
At han nød hendes selskab, gjorde hende bestemt ikke noget. For en gangs skyld havde hun mødt en, der ikke løb skrigende bort ved synet af hendes magi. Eller prøvet at dræbe hende, fordi hun nu var dæmon. Det var faktisk rart, at han var så venligt anlagt, hvilket kun gjorde at hun fandt ham endnu mere interessant. Det og så, at han stadig havde den der unaturlige charme omkring sig. Den charme hun stadig ikke helt kunne sætte fingeren på, men som i høj grad stadig fastholdt hendes nysgerrighed.
Hun gengældte skålen og tog endnu en lille slurk.
"Immortalizing beauty eh? That does sound interesting. Well music isn't immortal, but is under some circumstances a rare beauty."

Ikke fordi hun skulle blære sig, det var blot hendes synspunkt af musikken, ligemeget hvilken genre det så var. Selvom det gjorde det svært med en guitar at spille klassisk.

Det gjorde kun hans aften mere fornøjelig at hun var så afslappet. Det var godt at se hun nød vinen. Caleb havde altid ment at et godt glas vin smagte meget bedre, hvis man havde en at nyde den med. Han skålede smilende til hende. Han havde ikke regnet med at skulle sidde og bruge sin aften på at sidde i skoven og drikke vin med en isdæmon. Men når han tænkte efter og så på hende, så var det slet ikke så skidt. Faktisk var det rigtig dejligt. 

Maybe if you would let me, i could paint you some time? No payments, no hidden thoughts. Only to enjoy good company.


Han smilede ved hendes kommentar om musikken. Han havde aldrig tænkt direkte over musik på den måde, men det var en smuk tankegang. Det var ganske vist ikke alle slags kunst eller skønhed der kunne foreviges. Men det var altid rart at høre andres synspunkt. Og det var også godt at høre tingene fra hendes side. Han lagde mærke til en serie af små indtryk fra hendes ansigt og hendes holdning. Det gjorde ham kun mere fascineret af hende end han allerede var. Det var uhyre sjældent at Caleb blev så betaget. Han satte sit glas fra sig på bænken og satte sit ansigt en smule tættere på hendes og kiggede undrende.

miss Jackson? I hope i am not overstepping your boundaries here, but it is my job to have attention to detail. And i cannot help to notice a yet unnamed curiousity within you?

Scarlett havde - når hun tænkte efter - egentlig heller ikke i sin vildeste fantasi regnet med at denne gåtur, ville ende i et møde med så spændende et væsen. Hun kunne lide at være afslappet, og det hjalp en hel del, at selskabet var mindst ligeså afslappet. Hun følte sig nu ganske godt tilpas. Hun tog endnu et sip af glasset, mens hun fortsat betragtede ham. Smilet kom igen tilbage på læberne over hans forslag.
"It would be my honor. I have never been painted before. People seem to fear me more than they find me interesting, so it's nice to have someone I can be relaxed about."

Den sidste del af sætningen havde måske været unødvendig, men hun var i det mindste ærlig. Folk havde sjældent været venligtsindet overfor hende, efter de havde fundet ud af, hvad hun var. Hun hadede at blive dømt på forhånd, men folks frygt oversteg ofte alt andet. Den eneste undtagelse var måske Dai, men ham havde hun også kun mødt en gang, og det var ikke til at sige, om hun ville støde på ham igen.
Hun brød sin tankerække og fokuserede igen på Caleb. Blikket havde været rettet mod hans hele tiden, men hun havde en tendens til, til tider at lukke sig ind i sine egne tanker. Det var en gammel vane, men hun var blevet bedre til at blive nærværende igen.
Hun tog igen en tår af vinen, mens hun betragtede hans ansigt komme tættere på. Hun kunne ikke lade være med at smile over spørgsmålet. Så behøvede hun i det mindste ikke selv at bringe det op.
"Well there is something about you... I can't quite put the finger on it, but you seem to maintain my interest without effort, and that rarely happens. Not that it's a bit thing but I have been wondering about it."

Han satte sig mere ret op, men ikke på en måde så det virkede som om han ville væk fra hende. Han så tvært imod ud som om at noget var gået op for ham. Han følte dog at der måtte en smule forklaring til: Ah. Some of it is my vampiric nature. And i prefer to think of me being a gentleman has something to do with it. I truly enjoy your company and i will do my utmost that you do the same. If i wish it i can create a feeling in beings, similar to happiness, desire or love. I promise i have done no such thing to you.


Det virkede måske overflødigt, men han ville alligevel forsikre hende om han ikke havde gjort det ved hende. Han håbede på at hun fandt ham interessant for den mand han var og ikke de evner han nødvendigvis havde. Han ville selvfølgelig gøre det hvis hun ønskede at prøve det. Men det skulle være rent af eget ønske. Ellers ville han ikke en gang overveje det. Den del af ham der håbede hun ville prøve det, var kun fordi han ville gøre alt rart for hende.

Han kiggede på hende først lidt undrende, men hurtigt med et forførende smil: Hmm.... How would you like to have dinner with me and we can get started on your painting? Tomorrow night perhaps?

Scarlett betragtede ham nysgerrigt, mens han forklarede. Det var en af de få gange, hvor hendes nysgerrighed faktisk var tydelig. Jovist havde han opdaget det før, men som han selv sagde, var han ekspert i detaljer. Normalt viste hun ikke skyggen af, hvad hun følte, men i takt med at hun blev mere afslappet omkring ham, desto mere lod hun facaderne falde.
"Well I do enjoy your company. And I did figure some of it had to do with your vampirism, but I sensed something else as well you see. Though I am sure that you being a gentleman had something to do with it."

Nu hvor hun vidste, hvad det var, der gjorde hende så nysgerrig, var det noget nemmere at skille ad. Dette fjernede dog ikke hendes interesse, men gjorde den kun stærkere. Selvom hun selv mente, at det ikke var på grund af hans evner, havde han stadig en charme hun ikke helt kunne stå for. Om det var det vampyriske eller om det var fordi, han simpelthen bare var gentleman, kunne hun ikke helt sætte fingeren på, men hun havde bestemt ikke tænkt sig at skræmme. Han havde været ærlig, så hun stolede på, at han ikke brugte sin... evne eller hvad det nu var. Hun kunne dog stadig fornemme det magiske omkring ham. Måske var han ikke i stand til at slå det helt fra? Hun vidste det ikke, men hun havde stadig tillid til, at han ikke havde noget gemt i ærmet. Det var sjovt som hun til tider kunne stole blindt på fremmede.
Hun lagde dog sin frie hånd oven på hans, mens hun tog den sidste tår, inden glasset var tomt. Hun lod glasset smelte, inden hun igen fangede hans øjne.
"Not that I don't trust you, but could I try it? Just to feel the difference."

Hendes smil var oprigtigt, og der var hverken frygt eller mistillid at spore i hendes blik.
Hans forslag kom en smule bag på hende, men hun tænkte lidt over det, inden hun igen betragtede ham.
"It would be my pleasure dining with you. Just don't get any ideas."
Den sidste del af sætningen var sagt med et drillende glimt i øjet. Hun var trods alt stadig drillende af natur, selvom hun havde mødt en gentleman.

I promise you no funny ideas. It would not be right of me in any way. But i am very happy that you accept my offer. I promise you a 3-course dinner and we get started on your painting. All i ask is that you wear what you wish to wear on your painting. I better get home and prepare for a good evening then. Here is my card.


Hun fik et visitkort med adressen til en af de dyreste lejligheder i byen, i et af de dyreste kvarterer. Caleb boede i den øverste penthouse-lejlighed. Han rejste sig langsomt op og hjalp hende op og stå. Han pakkede sine ting, bukkede for hende, og sagde: Well i thank you for a wonderful evening and i will look very much forward to tomorrow night miss Jackson.


Han begyndte at gå stille hen mod stien der ledte hen til hans bil. Han stoppede nogle skridt fra hende som om han havde glemt noget. Han vendte sig langsomt om og med rolige skridt sagde han: I ask that you trust me...


Han lagde meget forsigtigt hånden på hendes kind og kiggede dybt i hendes øjne. Det var som om han ledte efter hendes accept men hun havde jo selv ønsket det. Han kyssede hende inderligt, men meget blidt. Hun ville kunne mærke begær pulsere gennem hende som varme bølger. Hendes lyst ville helt naturligt stige voldsomt og sitre helt ud i fingre og tæer. Hendes bryst ville føles som fyldt af en vidunderlig ild. Effekten ville vare i en god time efter han var gået. Hun ville stadig have en kraftig følelse i et par dage med et billede af Caleb for sit indre. Hans læber slap meget langsomt hendes, og grundet han nød kysset gik der også et par sekunder inden han åbnede øjnene. Et par stille sekunder fulgte inden han sagde: ... I hope it was to your satisfactory.... I will see you tomorrow night... miss Jackson...

Scarlett smilede af hans svar, men følte ikke det var nødvendigt at svare. Hun tog imod hans kort med et nik.
Det havde virkelig været en god aften i hans selskab, og hun glædede sig til dagen efter. Det var underligt. Glad. Det havde hun ikke følt sig i et stykke tid. Det var sjovt som følelserne af og til blev blandet sammen.

Da han vendte om, gengældte hun hans blik og smilet voksede en smule. Da han bad hende om at stole på ham, nikkede hun.
"You haven't given me any reason not to."

Hun gengældte ufortrødent hans blik, men kysset kom alligevel lidt bag på hende i starten. Hun gengældte det dog, og hun kunne tydeligt mærke den varme, der bredte sig i hende. Lysten til ham steg betydeligt, og hun forstod nu, at det hun havde oplevet tidligere, slet ingen sammenligning havde. Hun var klar over, at det var magisk, men det var svært at modstå følelsen. Det føltes som en evighed, inden han brød kysset igen og hun kunne tydeligt mærke varmen i sine kinder. Vent... Rødmede hun faktisk? Hun lod sin hånd mærke efter. Der var ingen tvivl. Hendes kinder var unaturligt varme. Alligevel var der en uforklarlig glæde i hendes bryst. Og alligevel længtes hun efter mere på samme tid. Det føltes alligevel ret underligt.
"I was indeed satisfied. Good night."
Hun vendte selv om for at gå tilbage den vej, hun var kommet fra med et tydeligt minde om ham, og et stadigt ønske til at ville have mere. Det var stadig svært at forstå, hvad der lige var sket.

//out