Picture Perfect... (Scarlett)

Tid: Lige omkring 21:00
Sted: Gågaden/Calebs galleri "Gallerie Sanguine"
Omgivelser: Open by night i Terre så der summer af mennesker udenfor og en del gæster i galleriet

En tår fra krystalglasset paserede de lokkende læber og det skræddersyede jakkesæt blev fundet frem. Der var open by night så der blev gjort lidt ekstra ud af det fra Calebs side af. Selvom han normalt set kunne findes i galleriet med mindre der var forretningsaftale selvfølgelig. De sidste detaljer blev lige finpudset inden han skulle videre. Håret sat pænt, signetringen pudset og den dyre slipsenål fuldendte billedet af Caleb DeBayle for i aften. De dyre italienske sko var blevet pudset og lidt roligt musik kørte i baggrunden. Så nu var den der vist! Han var i fantastisk humør i aften. Hvorfor var han ikke helt klar over.

Han var i frisk humør i aften så Bentley'en måtte vente. I aften skulle den sorte Aston Martin luftes. Han sukkede glad og lukkede sine øjne som motoren blev startet. Han elskede virkelig den lyd. Nok var han ikke specielt dygtig til biler men der var nu noget over motoren i en Aston Martin. Han sang med for fuld hals som bilen trillede ind mod midtbyen. Der gik heller ikke længe inden han parkerede og gik muntert afsted mod galleriet. De fleste hilste høfligt på ham og dette blev kun værre i takt med han kom ind i galleriet. Der var ansat en kurator til at passe når han ikke selv kunne, og Caleb skulle lige have en hurtig snak med kuratoren inden han satte sig ind på kontoret. Nøglerne blev smidt på bordet og benene blev henslængt oppe på skrivebordet. Han kiggede lige kort rengskaberne inden han slog de automatiske persienner op så han kunne se ud i galleriet.

Regnskaberne var hurtigt klaret og et par opkald blev klaret i forbindelse med et par handler. Nok var det ikke nødvendigt for ham at spise men han ville forkæle sig selv i aften så der blev også ringet efter en stor kina-boks. Et glas 'Blodvin' blev hældt op og han sukkede tilfreds for sig selv. Aftenen skulle nok blive fantastisk med så lækker en start

Den hvide dodge standsede ude foran galleriet. Der var længe åbent og Scarlett havde besluttet sig for at deltage. Hun vidste egentlig ikke hvem, der ejede stedet, men det kunne vel aldrig skade at se udstillingen.
Døren åbnede og hun trådte ud. Hun var iført en lang, sort men enkel kjole. Håret var sat op i en hestehale og hun var iført et par sorte, højhælede "sandaler" (hun elskede at kalde dem det, butiksmedarbejderne blev altid så irriterede over det). Hele looket var afsluttet med en halskæde af sølv med et lille vedhæng formet som en stjerne. Hun gik ikke ret meget til denne slags selskaber, men når hun så endelig gjorde, gjorde hun sig alligevel temmelig umage med at se nogenlunde anstændig ud.
En mand i jakkesæt satte sig ind i bilen og kørte den væk, idet hun trådte indenfor. Stedet var noget større, end hun først havde forventet, men det var ikke lige, hvad hun tænkte på. Nej der var så mange malerier, at hun egentlig stod og overvejede hvor i al verden, hun dog skulle begynde. Hun besluttede sig dog for bare at starte med at cirkulere lidt, så hun ikke endte med bare at slå rødder, inden hun havde taget en beslutning.
Hun fandt vej ned bagerst, hvor menneskemængden var lidt tyndere, og hun besluttede sig for at her var et godt sted at starte. Hun greb en drink fra en bakke en tjener rendte rundt med, mens hun gav sig til at studere billederne.
Det var virkelig en dygtig maler, så meget kunne hun se, men hvordan og hvorfor rakte hendes viden ikke til. Hun elskede at se på malerier, men hun havde ikke ret meget viden om dem. Det var sjovt. Det var faktisk fordi, at hun var blevet portrætteret, at hun var begyndt at interessere sig lidt for kunst. Hun havde dog ikke set Caleb siden, og hun regnede egentlig heller ikke med at de bare sådan ville støde ind i hinanden tilfældige steder. Alene at de ikke var i gang på samme tid af døgnet, komplicerede jo tingene en hel del.
Hun slog tanken ud af hovedet, mens hun rendte videre. Det tomme glas blev stillet tilbage på en af de bevægende bakker, mens hun fortsatte rundt i lokalet. Hun kunne jo blive her hele aftenen.

Han sad og sukkede for sig selv, da han ved tilfældighed kiggede ud af vinduet endnu en gang. Der fik han øje på en særegen skønhed. Var det.... Scarlett? Nej det kunne det ikke være så han slog lidt tanken hen igen. Endnu et opkald blev taget og denne gang var det en simpel mundtlig aftale om at udstille et par malerier i hans galleri senere på måneden. Han kiggede op fra sine papirer og ganske kort så han hende igen. Var det hende eller så han ting?

Han nysgerrighed endte med at vinde, så han fik fat i et glas mere og gik ud i mængden. Hilste på et par stykker inden han bevægede sig i retning hvor han havde set hende. Han sørgede dog for stadig at være uset. I en lidt afsides del af galleriet så han hende. Det var ganske rigtigt hende. Smukkere end nogensinde før. Det var ikke en chance han bare ville lade gå forbi sig. Diskret fulgte han efter hende lidt længere ind i galleriet.

Hun stoppede op ved en af hans malerier og studerede det en del. Det var her han ville chokere hende en smule. Han holdt sig dog klar da han vidste hvordan hun kunne finde på at reagere. Han listede helt hen bag hende og hviskede nærmest i hendes øre: "Han har da en nogenlunde ide om hvad han laver ham der malede det der... Personligt foretrækker jeg rigtige modeller"

Scarlett havde rendt rundt et stykke tid og studeret billeder, inden hun var faldet over et, hun valgte at blive hængende ved. Ikke fordi det som sådan skilte sig ud, men der havde været et par stykker, hvor hun var stoppet op for at få alle detaljerne med.
Hun mærkede uvilkårtligt en skikkelse bag sig og alle alarmklokker begyndte at ringe. Da stemmen lød, slappede hun dog øjeblikkeligt af igen. Hun genkendte den alt for godt. Et svagt smil bredte sig på hendes læber, men hun valgte alligevel ikke at vende sig om endnu.
"Levende modeller siger De? Har De så nogle favoritter?"
Det var mest for sjov, at hun ikke rigtigt gjorde mere ud af det. Nok også for at se, hvordan han tog hendes kølighed. Hun havde for vane at teste folk en gang imellem, og hun fandt det yderst morsomt, når de reagerede på det. Ikke at hun rent faktisk var ligeglad, og hun var måske temmelig egoistisk, men det morede hende at se, hvis folk blev dybt fornærmede over at hun ikke altid lige tog varmt imod dem.
Hun fik igen fat i en drink fra en af de omvandrende bakker, og hun tog en slurk af glasset, inden hun valgte at vende sig om, så hun kunne se på Caleb.
"Jeg er imponeret over stedet, De har her. Jeg havde ikke ventet, at det var Deres."
Hendes smil voksede en smule og hun tog igen en slurk af glasset.
Det var sandt til gengæld. Hun havde ikke ligefrem ventet at se ham her, men den måde han havde talt på, gav hende en idé om, at det var hans udstilling.

Inden hun vendte sig om, valgte han dog at svare på hendes spørgsmål. Og han svarede på en måde så man ikke var i tvivl om at det var hende han talte om. Det blev ganske vist gjort meget drilsk men den gang havde de allerede et kækt drilleri så hvorfor stoppe? "Hmmm Ja det var et godt spørgsmål... Der var en der var særligt unik... Hvad var det nu hun hed?.... Ah ja! Scarlett. Jeg tror de vil synes om hende"

Han gengældte hendes skål hvorefter han ganske let kørte fingeren hen forbi hendes læbe som om en dråbe løb ned. "Mange tak, jeg er glad for de kan lide det. Det startede mest som et hyggeprojekt. Men jeg kom lidt til at holde af stedet. Så kan man jo lige så godt gøre lidt ud af stedet ikke sandt? Vil de ikke gå lidt rundt sammen med mig?"
Han gik rundt sammen med hende og udpegede de malerier han selv havde lavet og hvilke der var andre kunstneres. Der var en del ukendte men Caleb holdt faktisk meget af at hjælpe nye talenter frem for eksempel ved et sted at hænge deres malerier. Der forklarede han så også at mod de gjorde lidt PR for ham så skulle de ikke betale for at have malerierne hængende

Pludselig tog han et brat skridt ind foran hende og sagde: "Hvor er mine manerer dog?"
Så tog han hendes ene hånd og kyssede den som en gentleman. Dette blev efterfulgt af et forførende smil og ordene: "Hvor er det skønt at se dem igen ms. Scarlett"

Scarlett kunne ikke lade være med at grine ad hans ord. Det var tydeligt, at han lavede ligeså meget sjov som hende selv. Hendes smil voksede en smule, inden hun tog en slurk af sit glas, mest for at have lidt tid til at tænke over sit svar.
"Jamen jeg vil da meget gerne møde hende, når nu De er overbevist om, at jeg ville kunne lide hende."
Der var stadig et drillende glimt i hendes øjne og tonelejet fremlagde, at hun havde forstået hans joke og nu blot kørte den videre. Så længe han ikke tog det tungere end han gjorde, var der ingen grund til at stoppe sjoven.

Ved hans berøring, fik hun kort et flashback af, hvad der var sket sidst, han havde rørt hende og en kuldegysning (af den gode slags) gled gennem hende. Hun var dog ikke påvirket af hans evne denne gang, så det var noget nemmere at styre sig, end det havde været sidst, og hun kunne let lade tanken glide ud af hovedet igen.
Hun tog hans arm, mens hun fulgte med ham rundt. Hun lyttede interesseret til, hvad han sagde og nikkede, hver gang han udpegede et billede. Hun følte sig ikke nødsaget til at kommentere hvert et billede, men af og til stoppede hun op for at studere billedet nøjere. Det gav af og til lidt komplikationer med koordineringen, når Caleb af og til fortsatte. Til tider mistede hun selv balancen, mens hun andre gange stod så fast, at hun ikke ville blive overrasket, hvis han snublede.

Hun var nær gået ind i ham, da han trådte ind foran hende, men hun nåede trods alt at stoppe lige inden. Hun hævede dog et bryn over hans ord, for hun syntes da, at han havde været aldeles høflig. Hun kunne dog ikke helt lade være med at grine, da han kyssede hendes hånd, og hun nejede let for ham.
"Jamen det er da også rart at se Dem igen hr. Det en fornøjelse at dele Deres selskab. Men med al respekt... Burde De ikke også sørge for de andre gæster?"
Det var ikke fordi hun ville af med ham, men hun fandt det lidt uretfærdigt for de andre, at han tilbrage sin tid med hende. Hun nød virkelig hans selskab. Hun rystede indvendigt på hovedet. Hvad var der lige galt med hende? Hun plejede da ikke sådan at tænke på andre.

Han kunne ikke lade være med at grine lidt, men ikke på nogen spottende måde. Tvært imod. Hans latter bar tydelige præg af hendes nylige omtanke for de andre gæster. Han vidste godt hun tænkte på andre men det var ikke noget hun hidtil havde vist. "Jamen kære Scarlett da.... Det her er jo et åbent hus... Jeg har jo ansatte..."

Han gik lidt videre med hende og gik med hende hen til et ganske særligt maleri. Det var en noget unik stil i forhold til de andre malerier. Det var underlig abstrakt men alligevel kunne man sagtens ane motivet. Og jo længere tid man studerede det, jo mere tydeligt blev det at det egentlig var hende. Selve motivet var nede fra skovsøen hvor de mødtes første gang. Det var endda malet hvor han sad på bænken.

Han rømmede sig kort og sagde lidt drilsk: "Det her billede er noget specielt. Jeg havde en underlig drøm en nat og blev bare nødt til at male det jeg havde drømt. Det må jo have været ender har gjort noget indtryk af en eller anden art. Hmmm gad vide hvem mon det kan være... Nogen ideer?"

Scarlett kunne ikke selv lade være med at grine over hans ord. Hun fandt det alligevel gentleman-agtigt, at han ikke bare sådan forsvandt fra hendes side for at tage sig af de andre gæster, men når hun nu selv havde påpeget det, ville det ikke have overrasket hende, hvis han gjorde.
"Når du siger det på den måde, tror jeg jeg vil drage fordel af det og hænge på dig lidt endnu."
Det drillende toneleje var ikke til at tage fejl af.

De kom til et noget anderledes billede, og Scarlett var nødt til at stå og glo på det i flere minutter, før motivet begyndte at tegne sig for hendes øjne. Hun var slet ikke vant til denne type kunst, så når først hun skulle regne motivet ud, kunne det alligevel godt tage et pænt stykke tid, men da først hun lod tålmodigheden få lidt spil, tog det ikke lang tid for hende at se det store billede.

Hans ord fik hende dog til at puffe blidt til ham.
"Oh now you're just teasing me."
Skiftet til modersmålet havde ikke været bevidst og den tydelige britiske accent vidnede om, at hun var blevet så overrasket over, hvad billedet viste, at hun ikke lige koncentrerede sig om, hvilket sprog hun snakkede. Det pludselige skift havde også gjort at et par af de nærmeste gæster havde rettet blikket mod hende.
Hun rettede igen blikket mod Caleb.
"Det skulle du da ikke have gjort."
Hendes stemme var på ingen måde hård. Det var lidt samme toneleje, som når man får en gave og siger "ej det er da alt for meget".

Hans svar på hendes ord var også en tydelig indikator af hans britiske oprindelse. Det var ikke sikkert at hun kunne huske han var 'Lord'. "Is it teasing when such beauty burns a mark in the mind of the artist? Is it teasing when one recieves such inspiration)"
Hans stemme var nærmest lokkende og dragende som aldrig før, men alligevel som om det var hende han hviskede til.

Ganske subtilt gik han om bag hende så han også stod mellem hende og de andre gæster. Med meget blide bevægelser, drejede han hendes hoved mod det specielle maleri endnu en gang og lagde sine hænder ved hendes hofter. Med munden helt tæt på hendes øre, hviskede han forførende: "Look at it... No thoughts.... And then close your eyes.... See that very moment before you... Let your senses become your memory..."

Det var en teknik han havde brugt i mange år for at genkalde minder omkring bestemte malerier. Det gjorde at man nærmest kunne føle at være i øjeblikket endnu en gang. Eller erindre sanseindtryk fra maleriets tid. Og nu var det jo deres første møde nogensinde, så det var også et stærkt minde for ham. Nu kom hun til at opleve helt præcist hvor stærkt et minde det var for hende

Hun grinede kort af hans ord. Ikke en spottende latter, men fordi han tydeligvis havde misforstået, hvad hun egentlig sagde.
Hans ord fik hende dog til at rødme, men hun gengældte alligevel hans blik med et svagt smil.
"You're too sweet on me. But I didn't mean, that you tease me with the picture, but with what you said earlier. That way I had to guess who it looks like."
Hun bemærkede kort hans lokkende stemme. Det var nemmere at opdage lige nu, hvor hun tydeligt kunne mærke, at hun ikke var påvirket af hans evne til at forføre andre. Det var også grunden til, at hun stadig kunne holde hovedet koldt. Det ville have været en del sværere, hvis han havde brugt sin forførende charme.

Hun sagde ikke noget til, at han gik om bagved hende, for hun var ret sikker på, at han ikke ville gøre hende noget. Hun lod sit hoved dreje, så hun igen kiggede på maleriet, mens hun lyttede til hans ord. Hun var næsten sikker på, hvad der ville ske, hvis hun forestillede sig deres første møde, for det var alligevel stadig så stærkt et minde, at hun nok også ville genkalde hans forførelse.
Hun lukkede dog øjnene og lod minderne genkalde natten for nogle måneder siden.

Effekten var der næsten øjeblikkeligt. Mindet om kysset var stadig så stærkt, at der gik en rystelse igennem hende. Det var nok tydeligt for Caleb, eftersom han rørte ved hende, men det var ikke synligt som sådan. Det var utroligt, at noget der skete så længe siden stadig kunne have en effekt på hende. Det var dog den eneste reaktion, hvilket hun egentlig var ret glad for. Hun havde lidt frygtet, at det ville blive ligeså ukontrollabelt som sidst. Lige idag var hun dog i stand til at kontrollere sig selv.