kampen i Terre´s gader

T: 13.30
O: kæmpen væsner
V: rengen
S: Terre´s gader



Mikala var ned i kampe om Terre hun var med oprøren hun var bare ne kæmper mne en ad de stærkste hun var en blandet Race en halvdæmon og halvmannske hun var sammen med sin oprøres kammerater hun stoppe da en af hendes venner faldt såret sammen den han hade kæmpe i mod skulle til at spide ham men Mikala stille sig i vejer han kunne ikke skade mikala
ingen kunne skade en pige da Mikala var den eneste pige i oprørs gruppen kunne hun slog som hun ville uden at de slog igen

Jaster kom stille gående ned gennem terres gader og kiggede på hvad der sket og fik øje på mikala. "mikala hvad sker der"spurgte han og kiggede på hende mens han ventede på et svar fra hende. han gik stille hen mod hende og holdte øje med det der sket i gaden. *det ser ud til det er en kamp men hvorfor sker det her*tænkte han og kiggede på mikala.

Twi havde set Mikala. Hun løb hen til hende, da hun fik øje på Jaster gik hun et par skridt væk. Hvis han var der måtte hun hellere gå. Hun gik stille ned af gaderne igen.

" jaster lad venliget være med at talt til mig lige nu Twam vent huuuuu " sagde mikala da hun fik en knytnæve i mellemgulvet og falde sammen hun sad samsnuken på gaden en af hendes fjener hævet sit svære til hug

"hey"sagde han og løb hen mod mikala's fjende og tog fat i personen og kastede personen væk fra mikala og hjalp hende op at stå. "klare du den"spurgte han og kiggede på hende *hvad er det der sker her*tænkte han mens han kiggede sig omkring

" ja ååh eller næsten " sagde mikala hun hade blod i munden efter slaget i hendes mellem gulv hun fik skubbe Jaster væk da en kun faren i mod dem mikala hoppe op i luften emn en vind slynge hende ned i jorden med et barv

Han faldt ned på jorden og kiggede så på mikala og spændte ben for den der kom løbene *det burde stoppe den person*tænkte han og kiggede på mikala. "hvordan har du det mikala"sagde han og kiggede på hende mens han holdte øje med fjenderne der var.

" av åh mit hoved " sagde mikala hun kom valken på bene hun ryste ganske svaget blodt i hendes mund kom endnu mere til syne i hendes mundvig hun tørte det væk men let hun hade ondt o hovedt men vile hjælpe hendes oprøres kammerater

Han rejste sig op og gik hen til mikala "du hårdt skedet du burde ikke være her"sagde han og kiggede på hende. "det kun for dit eget bedst mikala"sagde han og kiggede på hende men et alvorligt smil. *hun burde komme væk her fra hun skal ha set på det for hun ser ikke for godt ud*tænkte han og kiggede på hende.

" nej jeg er nød til at hjælpe mine venner eller bliv de alle dræbet de ar som min familie og en familie efterladet ingen tilbage så nej Jaster jeg bliv her og hjælpe mine venner 2 sagsde mikala og gik frem ad for at komme en af hendes venner til hjælpe

*mikala*tænkte han og kiggede efter hende. *når man må vel hellere hjælp til med det her. *tænkte han og kiggede rundt for at se hvor han kunne hjælpe dem med deres kamp *hmm hvor kan jeg hjælp*tænkte han imens han stod og kiggede rundt.

Mikala stod foran hendes ven Iko en søde og glad fyr " nej mikala se at komme væk her fra de går efter dig så løb og kom ikke tilbage " sagde Iko " nej iko jeg bliv her og hjælpe jer i er mine venner og min familie så jeg bliver her smamen med jer ander " sagde Mikala hun hade en ildkugle i hånden

"hey i to pas på"sagde han og kom løbene hen mod dem der stod en fjende bag dem og skulle til at slå dem. Han tog fat i personen "det ville jeg ikke gøre hvis jeg var dig"sagde han og havde fat om halsen på personen "i skal passe på jers ryg selvom det er svært"sagde han til dem og kiggede på mikala

" åh Jaster tak for hjælpe " sahde mikala og skød en ildkugel efter en fjener som ville skade Iko´s bror Eko " tak Mikala du er rigtig godt " sagde Eko Mikala nikke og forsatte med at hjælpe sine venner fra hendes pusison

han smed personen ned på jorden så personen ville være bevidstløs i et godt stykke tid "så lidt"sagde han til mikala og kiggede rundt omkring sig. *hvad mon der sker*tænkte han for det havde han ikke fået svar på eller noget og det ville han gerne ha. *hvad kæmper de for*tænkte han og var lidt forvirret over det hele.

" Jaster pas på bag dig " sagde mikala og for i mod den person som stod bag Jaster hun slog ham ud men hun fik en flænge i skuleren hun piv en smule såret blødt voldesomt men hun kæmpe bare vider hun ville ikke stoppe igen

"tak mikala"sagde han og kiggede på hende. "pas bedre på dig selv"sagde han og kiggede på hende. Han kiggede rundt og så at der var en der kom løbene imod ham han satte i løb og uden at personen opdagede det stod han og havde givet personen et slag lige i maven så personen ville falde om fordi alt luft var blevet slået ud af personen han fjernede sig væk fra personen og personen faldt om *mon jeg kom til at slå for hårdt*tænkte han og kiggede hen på mikala.

Mikala bliv mere og mere træt hun midste mere og mere blod hele tiden da hun ikke ville stoppe med at kæmpe hun slogs som en løve om et stykke kød hun brøle af smerte og af vrede hun ryste af vredt men også af blodmangel

han så på mikala "mikala stop det du mister for meget blod på den måde der"sagde han og kiggede på hende og var meget alvorlig da han sagde det til hende og kiggede på hende med meget alvorlige øjne. *hun kan snart ikke mere og det ved hun men hun vil blive og hjælpe sine venner men til hvilken nytte når hendes liv er på spil på den måde*tænkte han og kiggede på mikala.

Mikala bliv ved selv om hendes venner forsøget at stoppe hende en de kunne ikke hun var meget stærk selv om hun hade midste en masse blod i kampen slogs hun vider hun brølde endnu mere af smerte og vred for være gang men hun ville ikke lade den skade hendes venner så ville hun heller død " mikala hold nu op du kan snart ikke mere " sagde Iko og Eko i Eko men Mikala hørte ikke efter

Han kiggede på mikala *det var dog utroligt hun høre ikke efter hvad forgår der i hende hovede*tænkte han og kiggede på hende med et alvorlig ansigts udtryk og kiggede rundt. *hvad gør jeg hvad gør jeg*tænkte han. og stod og kiggede på dem alle sammen

Mikala var så vred at hun slet ikke tænket over at hun ville død af blodmangle hendes venner overfaldet hende og holdt hende ned " mikala stop så ind det er forsent for dig hey du ja dig hjælpe os lig " sagde Iko til Jaster Mikala vred sig for at komme fri selvom kamppe vare over slog hun på dem som var død

Han gik hen og hjælp dem med at holde hende nede og kiggede på hende på hende. "mikala stop det nu"sagde han til hende og kiggede hende lige ind i øjne med et meget alvorlig blik og kiggede bare på hende

Mikala kunne ikke stoppe hun var for vred til at stoppe hendes venner så på hinanden en af dem hade noget stærk bedøven som de måtte igen hende men hun lå for urolig til at de kunne giver hende det " mikala lig så stille det er for dit eget bedste " sagde Iko

han tog fat i hendes hånd han kunne huske at hun kunne lide hans berøring og håbede på at hun ville slappe lidt mere af i stedet for at være så urolig *virk nu virk sidst jeg var sammen med hende kunne hun lide min berøring*tænkte han og kiggede på hende.