I won't even wish for snow - Millicent

Dato: 18. December.
Tid: 17.27
Sted: Foran Millicents lejlighed i Terre.
Omgivelser: Gader og stræder.
Vejr: Lette sne bygger, men ikke meget vind.

Det var en af de december dage, hvor vejret spillede dig et pus. Det havde sneet det meste af dagen, og fortove og græsplæner var så småt begyndt at være hvide og is-glatte. Vinden havde lagt sig, og der var stille nu. De fleste sad indenfor og spiste eller gjorde klar til det, og solen var for længst gået i seng. Disse korte vinterdage måtte virkelig give vampyrene liv.
Selvom det kolde islag havde spredt kulde i byens gader, så havde det også tændt varme i manges hjerter ved tanken om en hvid jul. Ironien i det var, at sneen altid forsvandt et par dage før den store dag, og de snemænd som stolt skulede ind imod de varme stuer fra haverne ville være det eneste vidne af dette vinterland, som store klumper halv-smeltet og sammenpresset sne.

En bil brummede et øjeblik igennem stilheden, men da motoren slukkede, døde denne brummen hen, og kun lidt damp der steg til vejrs var tilbage. Bilen havde for flere uger siden fået vinterdæk på, så den kunne klare stabaserne, som vinterens vidunder bragte med sig.
Med et halstørklæde tæt viklet om sin hals, begav Gordon sig ud af den sorte bil. Små snefnug faldt stadig, og lagde sig blidt på hans grå habitjakke, som var placeret over en sort t-shirt og et par jeans. Vinterjakken var slynget under armen, da bilens airkondition anlæg ikke havde overgivet sig til frosten endnu.
De lyse øjne, som reflekterede sneen i den blå farve, noterede sig omgivelserne og til sidst lejlighederne foran ham. Tidligt samme dag havde han fået en SMS fra en hvis hun-vampyr, med trusler om noget med nogle cowboyhatte.
Efter at have tændt en smøg og lagt den i mundvigen, hev han sin mobil op, og fandt beskeden frem:

"Hey Nr. Matthews,
Kunne du lokkes et smut
til the Wild West omkring
kl 17.20? Du behøver
ikke spise først - udover
at der vil være en
cowboyhat eller to, vil jeg
egentlig bare være sikker
på jeg når at ønske dig
glædelig jul.
~ Millicent."

Han huskede ikke helt selv hvad han havde svaret, for hun må have sendt den tidligt, lige før hun gik i seng, og et par timer før han stod op. Det betød at der nok var kommet et meget utydeligt og søvndrukkent svar tilbage, men han var ret sikker på at han havde gjort det klart at han kom.

Cigaret røgen, som steg ud imellemn hans læber, hver gang han fjernede smøgen for at ånde, virvlede opad, og kunne gøre en i tvivl om det nu var tobaks rester, eller varmen fra åndedrættet der satte sit præg på aftenhimlen.
Gordon beholdt cigaretten imellem læberne da han hurtigt fik skrevet en besked til Millicent:

"Jeg kommer op nu.
Håber du har cowboyhatten klar!
~ Gordon "

Så begav han sig ind i lejlighedskomplekset, og var næsten blevet helt varm igen af at kæmpe imod trapperne.
Han bankede to gange, og trådte tålmodigt et skridt tilbage.

https://www.youtube.com/watch?v=VWYgII7U8_U&sns=em

Julestemningen var  småt begyndt at at sætte sine små fodspor hen over sindet på den nyfødte vampyr.
Faktisk var det noget af en begivenhed at det skete, da dette var hendes første jul som ' nonhuman' ,hvilke udløste et virvar af underlige følelser i hende.
Men nok var nok og hun havde taget dem ved hånden , fulgt dem ind i vente værelset og dér måtte de så sidde standby til hun var klar til at deale med det.
Spørgsmål og samvittighedskvaler havde aldrig skabt en hyggelig jul, og da Millicent hele sit liv , før forvandlingen , havde været noget af en juletrold, så ville hun da forsætte med det.

Den lille lyse lejlighed var ikke pyntet meget op.Nogle enkelt nissestager til fyrfadslys, og smukke keramik engle med glimmer,
Et kunstigt lille juletræ med lyskæde og så naturligvis julemusikken der strømmede gavmildt ud i stuen, og fik sat Millicents hofter i sving .
Med blide vuggende rotationer, vred hun sig i takt og sang med , foran et tydeligt begejstret fiktivt publikum.


Millicent standsede sin performance, var det ikke lyden af hendes mobil der lige blandede sig? Kunne det være Gordon der aflyste?
Ærgelsen var allerede til stede ved tanken, og hun rynkede på næsen da hendes øjne trak over til det opdækket bord. Det var sku nok det grimmeste bord hun havde lagt øjne på, men hvordan så et cowboybord SÅ ud? Der var lagt en dejlig brun dug på. Hvide tallerkner og brun hvide ternede servietter.
Der var helt almindelige glas, og bestik....og små plastik køer og heste som bordpynt.For det ikke skulle være løgn , havde hun været fordi en dyrehandel og indkøbt hø, som nu lå spredt ud over gulvet , under og omkring spisebordet.

Millicent snuppede mobilen, og tjekkede sin sms.
Yup- det VAR Gordon, men det var ikke en cansel, men ....han var på vej op.
Udmærket ...

Det grimmeste bord og det dårligeste juletøj !
Millicent sænkede blikket og så ned af sig selv. Måske det var en total kikset ide?
Den havde virket god....sjov...da den blev tænkt! Men lige nu ...til Tonerne af Santa baby, mellem plastikdyr og nisser, følte hun sig nu ret så kikset i sin lille rød hvid ternet nederdel, de brune cowboy støvler , en rød skjorte og en brun cowboyhat...der i sandheden var....ikke spor feminin, spurgte man hende.
For at toppe rædselslooket var det lange hår , sat  i to fyldige fletninger.

Åh nej...hvad havde hun dog tænkt på?!?!
Hendes hænder fløj op for hurtigt at pille fletningerne op, en form for damagecontrol, men i det samme lød der banken på døren.
Hun sukkede og kom til at smile fjollet.
Nå...han havde jo på en måde selv bedt om det, ik?
Så Millicent var hurtigt ved døren , åbnede den op og smilede varmt til hendes  gæst...
" Gordon...kom inden for , hvor dejligt du kunne komme...øhh...et smut til western"
En hånd gled over hendes hofte for ligesom at forklare....eller undskylde...for tøjet..
" Westen...du ved...cowboys...cowgirls?"

Gordon havde allerede slynget tørklædet af halsen, og over jakken, som stadig lå på hans arm. Han ruskede lidt i halvt tilbagestrøgende hår.
Han havde først lige fået fri fra kontoret, og havde kun lige været hjemme og skifte tøj. Egentlig var han overrasket over den energi han stadig besad efter så lang tid bag en skærm, normalt var han træt efter jobbet, men ikke idag, i hvert fald ikke endnu.
Bag døren kunne han, ikke overraskende, høre de bløde toner fra santa baby. Han kunne ikke lade vær at forestille sig Millicents danse fjumset rundt og synge med. En tanke der næsten fik ham til at grine, men det bløde klik fra døren der gik op fik ham til at lade vær.

Der gik dog ikke mere end 3 øjeblikke før hatten, støvlerne, og bordet i baggrunden pyntet med hø og plastikdyr gjorde det umuligt at holde masken, og Gordon måtte le. Så meget at han skærmede med sin ene hånd og vendte sig lidt væk.
"Millicent .. det må jeg sige." gispede han imellem grin. "Det er nok det mest dumme, omen charmerende jeg længde har været ude for."

Han fik taget sig sammen til at stoppe med at grine, men han kunne mærke at der ikke skulle meget mere ned et ord til før det begyndte igen.
"Joke aside.. " Smilede han til sidst og gik direkte forbi hende, og ind i lejligheden. "Du ser bedårende ud."

Lejligheden havde ikke ændret sig meget. Få nisser og engle rundt omkring. Samt selvfølgelig plastik køer og hø, men han regnede ikke med at det var fast inventar. det gav 'at bo i en svinesti' helt ny betydning i hvert fald.

"Du har virkelig... Gjort det fint til jeg kom." Kom han til at grine lidt igen. "Jeg har desværre ikke selv cowboystøvler med, så jeg låner bare din" Vrøvlede han og tog hatten fra hendes hoved for selv at tage den på hovedet. Han manglede kun lige et par overalls og et strå i munden.

"ACHOO!" Lød det så pludselig ned i hans ærme, da hundehårene fandt vej til hans næse.
"Åh... nårh ja" Snøftede han så med et lille smil.

Millicent glemte kort sin egen fjollet fremtoning, lige da hun åbnede op.
Hun smilede da hun lod blikket suse over ham, og måtte overgive sig til at han var en mand, alle kvinder ville prise sig lykkelige over at byde indenfor. Den sorte Tshirt med den grå jakke udover gav ham et lækkert look, og overtøjet var allerede smidt over hans arm.
Da han beyndte at le, var det slut med beundringen for hun blev gjort opmærksom på sig selv… ” Arh…ja..ideen lød god da den var i mit hovde, og jeg havde jo lovet dig toast…så hvorfor ikke gå hele vejen ?” kom det fra hendes læber, imen hun kastede et opgivende blik ind på det opdækket ko-bord.
Det forklarede på en måde helt af sig selv HVORFOR man ikke burde gå hele vejen , ik .
Gordons latter var smittende, og hun måtte selv trække lidt med på smilebåndet.
” Bedårende ? Jeg tror din smag skal en tur på 90 grader og friskes lidt op , Gordon …man kan vist godt sige jeg er lidt underdressed i forhold til dig ” lo hun….og stoppede så op ..” Eller er jeg i virkeligheden overdressed? Det ikke nemt at sige med det outfit her ” Grinede hun og rakte armene frem.
.” Lad mig tage din jakke og tørklæde…så henter jeg lige noget at drikke til os også ” forslog hun og så på Gordon da han snuppede hatten. ” Uha da da…nu hænger du på den hele aftenen, for den er HELT sikkert mere flot til dig ” Ikke om hun ville have den på igen.
Hun hængte tingene op på en knage , og slog ud med armen…” Prosit…arh den dumme hund. Jeg har ellers lukket Senka inde i soveværelset, men det hjælper ikke meget…undskyld ” Millicent fik med det samme iden tilbage om at afprøve at han fik bare en mikro smule af hendes blod, men hun anede ikke noget om hvordan disse ting virkede, og Gordon ville sikkert aldrig kunne få det ned. Mon ikke han ville brække sig ?
Men hvis nu det kunne hjælpe med hans allergi ?
Hun sparkede ideen ud i et hjørne og sprang ud i køkkenet for a hente hvad han ønskede at drikke.

Han trak på skulderen. "Hellere sjov end kedelig ikke? Jeg er vild med det." Han blinkede muntert til hende, og gav hende et kort 'hej'-kram. Hun duftede ikke af stalde og køer, som man kunne have forestillet sig at hun ellers måske havde fundet på, men istedet sødt af regnvejr. Em duft der tydeligt sad fast i hans hoved.

"Bedårende." Holdt han stædigt fast, og rakte hende hans jakke og tørklæde.
"Jeg har også altid beundret Lucky Luke." Grinede han og rettede på hatten, hvorefter han legede at hans hænder var pistoler, og til og med lavede lyde der passede til.

Han blinkede et par gange efter nyset og takkede for 'prositet'. "Det er okay, jeg overlever nok" Smilede han. Han havde allerede taget sin pille, og den ville nok reagere om lidt. Så ville det ikke være så slemt.
Med flydende bevægelser fik han sat sig ved det pænt opdækkede bord. Han var sulten. Normalt fik han ikke meget til frokost. Nok fordi han aldrig lavede en madpakke.
"Har du cocio? Jeg har vildt lyst til det, men ellers så bare hvad du skal have" Fortsatte han da hun smuttede ud i køkkenet. Imens hun var derude fiskede han sin mobil op, for at svare en mail fra arbejde. En hastig mail, der forklarede at han nok skulle se på sagen som det første dagen efter.

"Så er det snart jul var? Hvordan skal du fejre det?" Blev der spurgt da hun kom tilbage. Han selv havde ikke mange planer. Hans mor havde inviteret ham, men han havde løjet, og bildt hende ind at han skulle være med venner, men dog lovet at komme forbi kort for at ønske god jul. Gaver skulle han også udveksle med dem, så sådan måtte det være.

Millicent slappede mere af i de ellers lidt anspændte muskler, da Gordon halede hende ind i et kram.
” Glad you like ” smilede hun med læberne tæt ved hans hals, hvor hun tillod sig at snuse lidt ind og omgående blev indfanget i hans engledunst. Hun smågrinede

” Du er jo også en halv gammel mand efterhånden, måske dit syn skal tjekkes ?”
Hun måtte dog overgive sig til hans udgave af Lucky Luke…” Niiiice…om ikke andet har vi det tilfælles at jeg sku nok også kan bevæge mig hurtigere end min egen skygge ” hun så ud til hun faktisk overvejede muligheden for det.

Ude fra køkkenet lød det …” Yup…Cocio, men kun i light…jeg lover du ikke kan smage forskel, den er stadig ligeså lækker ” hun vendte tilbage med den, imens en stak toast var lagt til grill i ovnen.
De var lavet af ristet ciabattabrød, havde en lækker ost, skinke, ananas og lidt krydderi i , og nu fik den lige en oprusker i ovnene, så den var helt igennem sprød , hvis ikke lækker.

”Sit ” tilbød hun og slog en hånd ud mod sofa gruppen.
Selv havde hun en krus i hånden, not see thorugh. Et dejligt mix af blod og cola Zero.
Ingen havde sagt man behøvede være kedelig, fordi man var vampyr.
Da jule emnet blev kastet på bordet, vred hun sig en lille smule.
Hvorfor hun på det nærmeste var nervøs ved at skulle tilbringe julen med Andrija, havde hun ikke regnet ud.
Måske var hun jo bare nervøs for at komme til at ødelægge det hele, hun vidste jo hun udfordrede ham , på så mange punker…med al hendes talen.

Hun lavde trut mund og så et par sekunder på Gordon. Nysgerrig hvad mon han skulle ?
” Med Andrija…vi har netop lige aftalt det. Juleaften anyway, ved ikke med juledagene….nu må jeg se , det bliver ikke noget med stor fest , bare noget mad og noget kaffe ” hun anede ikke hvordan en dæmon og en vampyr fejrede jul. Hun anede ikke hvordan hun skulle uden minder om sin famlie, uden at være hos dem. Det virkede stadig lidt…..surrealistisk for hende.
” Hvad med dig, skal du til din familie ? eller med en sød lille nisse godte ?”
halv drillede og fiskede hun efter at få tilfredsstillet hends nysgerrighed.
Den havde altid sådan en stor og sund apettit.

”Har du egentlig fundet ud af mere på Mafiaen? ….Jeg har fundet ud af en eller anden..Lydia…skulle være ude efter en bid af kagen, vist nok en anden mafia der allierer sig med vores ”
skiftede hun brat emne, efter julesnakken, når den var endt.

” Og jeg tror ikke Andrija er så involveret som vi troede til at begynde med ”
mistanken lurede men hun havde ingen beviser kunne finde, endnu.

"mit syn? måske har du ret, jeg må jo være skør. Sindsyg i gernings øjeblikket." gav han igen. Ha lo. AK ja, Lucky Luke som kunne ramme sin egen skygge. Det måtte han dog se før han troede det. Der var en forskel på at kunne gøre rent i lynets hast, og skyde sin skygge. Hurtigheden var nok ikke problemet, men mere det med at håndtere en pistol.

"Light. Ja jeg har jo været på diæt, så det er nok udemærket." Lød det igen ud til hende, med en ironisk klang. Tyk var ikke lige det man kunne påstå han var.

Han tog imod cocioen, og satte sig over i sofaen sammen med Millicent. Den måde hun vred sig på ved emnet gav ham en dårlig anelse, men han sagde ikke noget til det.
Til hendes svar derimod svarede han blot: "Nårh. Ja i er jo sammen igen." I en tone han håbede var noget der bare lignede at være interesseret.

Han trak på skulderen, åbnede cocioen, og lænede sig lidt tilbage. "Jeg tager nok et smut hen og aflevere gaver ved familien, men jeg holder det hjemme." Svarede han med et fjernt smil.
"Hvem ved? Måske tager jeg på strip-club." Små lo han, og vidste at det ikke var hans liv at drikke og gå på strip-klubber mere. "Og ser om jeg kan nasse noget julemad fra hende der bor overfor mig" Sludrede han videre, og pillede ved papiret på cocioflasken.
Han var ikke sikker på at han gad lave and og brunede kartofler kun til ham.

Det næste emne fik ham til at smile lidt. "Lydia.. Jeg har hørt navnet. Hun er nævnt i Libras filer" Smilede han lidt provokerende til Millicent over a han havde fået adgang til dem. Deres firewall havde ikke kostet mange problemer.
Om denne Andrija var involveret kommenterede han ikke på. Han var nævnt på nogle filer indenfor mafiaen, og fik helt klart penge derfra, men det havde han ikke tænkt sig at fortælle vampyren. Det måtte hun selv finde ud af.
"I guess."

" Well , er det tilfældet såå er vi to " smilede hun til ham " det ser ud til din humor er lige dårlig som min " gav hun ham et skælmsk lille blik.
Det var ihvert fald heldigt det var cowgirl Millicent havde valgt at optræde som , og ikke lucky Luke - for hun havde aldrig haft en pistol mellem hænderne. Hun ville sikkert ikke aner hvordan man afsikrede den - hvis det da hed det ? Men at svinge lidt rundt med et reb i luften , uden at vælte alt for meget , der havde hun store forventninger til sig selv.

Millicent kæmpede med ikke at bryde ud i grin. " Dig på kur ? Argh..SÅ langt ude på landet er vi heller ikke " der var dårligt et gram fedt på manden jo. Ikke at hun have tjekket ... Jo måske lidt... Men dét kunne hun ikke bebrejdes ! De havde danset- og skøjtet , hun havde hængt i armene på ham og så måtte man jo komme til at røre bare lidt. Og kigge endnu mere.
Gordon Matthews var charmerende og meget velstøbt.
" Kun en halv Cocio så" drillede hun.

Millicent trak benen op i sofaen , så hun sad som den lille havfrue.

" Ja , det er vi. Man kan vel sige vi prøver at starte helt forfra " svarede hun.
Millicent var glad for en chance mere med Andrija. Det var bare svært. Svært fordi hun ikke kunne finde ud af Hvordan det skulle fungerer.
De var bare kærester.
Før var de forlovet , brudekjolen og Ansrijas tøj var købt , huset stod klar til at byde dem velkommen - og nu .... Nu var de kærester.
Men ville hun mere ? Ville hun TURDE at sige ja til mere eller ville hun være for bange for at blive en bunke aske igen ?
Hun rystede tankerne væk , og smilede camouflerede til Gordon.
Intet at belemrer ham med. Hun havde ikke engang sat ord på det overfor Andrija.

" jeg tror de vil blive glade for at se dig " tilføjede hun i en varm tone.
Men så rynkede hun de lyse brun til et forundret udtryk.

" Strip klub... Og så en juleaften ?"
Irritationen væltede op i hende - og forskrækkede hende med sin hast og voldsomhed. Burde hun ikke være ligeglad med det?
" hvad er der i vejen med jer mænd ? Hvorfor er det SÅ interessant at se på en halv eller hel nøgen røv der vrikker " snappede hun en smule
men prøvede at mixe det med et smil , selv om resultatet blev lidt underligt .

" Så det du siger er at du holder jul med din nabo? "
det var hvad hun hørte og af en eller anden grund mente hun bare ikke det var ok. Men hun kunne ikke ændre noget. Hun kunne ikke så godt inviterer Gordon hjem for Andrija ville sikkert æde ham , efter at have været grim imod ham . De ville begge hade det. Og Gordon have sikkert minus nul interesse i at holde jul med Millicent og hendes kæreste.

Hun tog sig sammen og svarede ...
" jeg håber hun laver god mad ... Årh ... Toastene !!"

Hun rendte ud i køkkenet inden Gordon svarede på det med mafiaen. Det havde hun sat et fad med toast på spisebordet , men var selv tilbage i sofaen.

Som med et trylleslag var interessen skiftet fra Lydia til Gordon.

" Du snuser rundt i Libras filer ?" Spurgt hun om en bekræftigelse på hvad han netop havde sagt.
Uh.. Hun kunne se det i de blå øjne af hans. Trodsen sejren , yup han havde brugt en rum tid derinde.

"Kunne du ikke hacke mafiaens istedet ? Eller er dét for svært for dig ?" Udfordrede hun.
Millicent bandt en imaginær lille sløjfe om sin lillefinger , hun måtte huske at tjekke Libras beskyttelse id , og måske give det en kraftig opgradering, så snusehaner ikke havde adgang. Eller kunne ikke tvinge sig adgang.

Millicent have een grund til hun ikke ønskede ham i Libras filer . Gordon skulle ikke finde nogle oplysninger om hende der !
Hun havde en skidt fornemmelse af at han HAVDE opfanget hendes modvilje og netop derfor havde kastede lidt nysgerrighed ud over operationen.

" nå.. Men du fandt hende der også. Måske ... Burde man aflægge Lydia et visit. Hun skulle efter rygterne være underskøn og meget kløgtig.
Men åbenbart stadig på spil her i byen. Er hun værd at bruge tid på , eller er hun kun en lille fisk ?"

"guilty!" svarede han omkring humoren og gav hende et blidt puf. Egentlig mente han nu det mere var en kompliment. Han kunne godt lide hendes humor. Den var ... speciel. Ikke kliché.

"argh nu er det jo light, tror du så ikke det går at jeg drikker en hel?" blinkede han til hende. "Har du prøvet Bailey og cocio?" Ændrede han emnet en smule.

Han tøvede lidt, og vidste ikke helt hvad han skulle svare til deres 'begynden forfra'. Det virkede ikke som om han burde blande sig, og alligevel havde han lyst til at blande sig. Han havde lyst til at prikke til det, som en rå bøf på grillen der snart ville være tør og kedelig indeni. Hans fornemmelse sagde bare at det ikke ville være en god ide.
"...Så i skal ikke giftes?" fik han fremstammet efter et par sekunders tavshed. Hun sagde godt nok at de ville begynde forfra, men alligevel kunne han ikke lade vær at overveje at et giftemål nok ikke var langt væk, når de nu havde forslået det før.

Han svarede ikke til det med familien, men kom til at grine af hendes stripklub udbrud. Hvorfor interesserede hun sig for om han brugte sin jul på at se på nøgne damer?
"Det er da min egen sag hvad jeg bruger min jul på. Går det dig på?" Drillede han hende. "Besides, hvis min nabo ikke laver mad, så har jeg hørt at de servere det på en stripklub nede i byen" blev han lidt ved, inden han nedelig så lidt anklagende på hende. "Jeg laver selvfølgelig sjov. SÅ trængene er jeg heller ikke."

"Jeg holder ikke jul der, jeg nasser bare mad, der er en forskel. Jeg holder aftenen derhjemme tror jeg." Fik han svaret, og nåede lige at tilføje "Jeg burde have et kæledyr at holde det med." inden hun susede ud til toastene.

Han smilede trodsigt til hende da hun ikke virkede glad for hans snusen rundt. "Måske.. jeg har da kigget lidt." Smilede han bare og fnøs. "Dear... Mafiaen er ved at blive kedelig at hacke sig ind på, men de giver en god indkomst." Fortsatte han selvom pengene nu ikke gik til ham selv. Det meste gav han væk til folk der havde mere brug for det. Tricket var at havde man allerede hacket sig ind én gang, så var det piece of cake at gøre det igen.

Han trak på sig og drak en slurk cocio. "Hun er en lille fisk i et stort hav, men hvis hun får allieret sig med den nuværende mafia, så kan der måske godt opstå problemer med hende. Underskøn skal jeg ikke kunne sige... Men hun er direkte dæmon, så jo, det er hun jo nok. " vrøvlede han lidt uinteresseret. Den eneste måde hun kunne blive nyttig for ham at tage kontakt til, ville være for at 'låne' hendes id kort.

Han skiftede brat emnet. "Jeg har en gave til dig, hvis du vil have den senere" Smilede han hemmelighedsfuldt.

Millicent forsøgte mane hukommelsesbilleder frem af en Cocio og bailey, men det lykkes ikke rigtig for hende.

" Det eh ..tror jeg ikke at jeg har. Jeg kan i hvert fald ikke huske det"
smilede hun og rejste sig, for at trække tilbage til køkkenet et øjeblik.
Hun viftede en kold bailey i den ene hånd og havde et glas til sig selv i det andet.

" Hvad siger du til vi deler vores drinks med hinanden ?"
Var han med på den, ville der bliver mixet og hun ville igen sætte sig ned i sofaen, der var dejlig comfy og blød, men samtidig gav en behagelig støtte.

Millicent smagte på drinken og nikkede herefter anerkendende til Gordon.
" mmmm lækkert" lød dommen . " Lidt som flydende dessert" lo hun og snuppede da lige en tår mere.

Millicent holdte sin hånd op og lavede ' en Beyonce' med den..

" Ingen forlovelses ring , intet bryllup....han bor selv i det hus vi sammen havde valgt" sagde hun en smule stille.

Hun elskede Andrija, der skulle ikke herske tvivl omkring det. Men hun var også bange for den kærlighed. Hun havde satset alt, givet alt....og fået det hele smidt retur i sit brude klare ansigt. Så en del af hende var bange for ham.
Men det hørte privat livet til sådan noget.Det eneste Gordon egen,ig behøvede vide var, at hun var sammen med Andrija. Igen.
" Vi er meget anderledes, så det kræver nok meget af os begge to at være sammen.En stille start er fint" kom et svagt smil til syne.

Millicents øjne der lå så mageligt på Gordon, voksede en kende større .
Et lidt overdrevent look held over munden ,der fik et helt specielt drag omkring læberne, som fandt hun hans insinuation forbløffende ...

" Om det går mig på ? Nej det kan jeg da lige garanterer dig for det ikke gør !
Kan du give mig en eneste god grund , til jeg skulle have en holdning til om du skulle tilbringe juleaften eller enda en almindelig torsdag på en strip joint?"
Lød det ikke foruden udfordring i tonefaldet.
Millicent smækkede fletningerne bag om skuldrene, så de hang ned af ryggen og ' så fornærmet ud' istedet for foran.

At hun havde 100 holdninger til mænd og stripklubber, og især nær de involverede mænd hun kendte og måske holdte af....det var vel hendes sag, og SLET ikke noget den lille nysgerrige rad skulle hacke sig ind i .
Det lykkedes at puffe endnu mere til hendes ' totale ligegyldighed' da han fortalte de serverede mad på strip klubben. Millicents underlæbe sank lidt syd , og hun stirrede ind i hans blå øjne. " D- Det vidste jeg da godt " fik hun tvunget frem , da Gordon afslørede det ikke blev aktuelt.
" Ellers er du velkommen hos os, selv om det nok ikke lige er sagen " mumlede hun og fik en stor trang til et emne skifte.
Det irriterede hende at forstille sig ham der, og hun ville slet ikke skulle forholde sig til det.

" Du kan ikke tåle dyr, remember !" Sagde hun tørt..." Men måske en playbonnie? De plejer ikke have så meget....pels....at det burde gøre noget" hun tvang sig selv til at holde masken, selv om et stort grin lurede lige om hjørnet.

" Åh ja, jeg glemmer at du har dit lille projekt ' jeg låner lige lidt' kørende med dem.
En dag tror jeg du skal vise mig hvordan det forgår.Vil du det?" Kom det nysgerrigt og lidt imponeret .Det var alligevel noget at fuske rundt med dem.Gordon skulle være varsom, for en dag ville de måske komme efter ham med lyn og torden.
Så ville han få brug for back up...og hun skulle nok hjælpe.

Millicent hævede et bryn, da en lille klokke ringede alarm bagerst i hovedet.
" Tror nu jeg vil holde et øje med hendes færden , anyway....så længe de er i DI Morga " tænkte Millicent højt.

Så skinnede julestemningen igennem, som var den stråler af solskin der fandt vej.
" senere....ikke nu ?" Blev hun først meget ung i sind...
" ?..en gave til mig ? .....nu ikke noget med en sløjfe om kron juvelérne , vel ?" Lød det drillende, og hendes øjne havde et varmt glimt.
Hun var udmærket klar over Gordon aldrig ville finde på det.
Han virkede ikke til at have hverken sex eller sig selv som omdrejningspunkt.
Det var alligevel sjovt. Hun havde faktisk også en gave til ham.
Pænt pakket ind og det hele.
Det var ikke en spor dyr gave , og mange ville finde den fjantet og dum.
Men....den var dybt personligt og valgt med omhu, og Millicent håbede det ville skinne igennem og han derfor ville blive ' glad ' for den.

". Vi kan også spise først? Toastene er stort set klar" Millicent havde også sat champagne på bordte. Hun mente at kunne huske Gordon havde udvalgt det, som klædeligt drikkelse til deres cowboy spise.

Han drejede cocioen lidt i hånden og nikkede. "Jo lad os det. Nu er vi ikke ude, så kan jeg vel godt tåle at drikke en smule." Smilede han, og rakte hende drikken, for senere at tage imod mixen af Cocio og Bailey. Af en eller anden grund kom der altid alkohol på bordet hos Millicent. Drukkenmåssen.
"Flydende dessert ? Den mangler kun lidt pissa ambon, så ville det smage af bananasplit." Lo han og satte det fra ham på sofabordet.

"Det kommer nok" var det eneste han fik sagt til den ring-løse hånd, i et forsøg på at virke opmuntrende, men vidste at han nok ikke var specielt overbevisende.

Han smilede lidt mere da hun halvt forsvarede sig selv.
"Kan du huske min evne ? Den virker også på fornægtelse" drillede han flabet og fortsatte. "Du lyver. Det går dig på fordi vi er venner. Det ville da også gå mig på at du holdt jul alene." Lød det overbevisende fra ham.

Han fnøs lavmælt da hun 'tilbød' at han kunne være med dem. Han ville hellere holde jul i rendestenen af en eller anden grund, og han havde et overbevisende hunch om at hun helst så den store aften kun med hendes åh så dejlige Andrija.
"Du vil ikke have mig der, så lad vær at tilbyd det. Han ville nok heller ikke byde mig velkommen med åbne arme." Svarede han lidt hårdt, og ændrede emnet.

"Jeg kan ikke tåle hunde! Det er ikke alle dyr ! Selvom de fleste irritere næsen" smilede han og nikkede. "En playboy bunny. Best present ever !" Lo han udfordrende.

Han tænkte lidt over det. At udsætte Millicent for faren ved det + at give hende adgang til oplysninger omkring mafiaen. Deriblandt medlemmer. Det havde nu været underholdende at se hendes reaktion på ... Oplysningerne, men ikke det værd.
"Vi får se. Det er farligt at snuse rundt derinde!" Hissede han og tog noget mere Cocio.

Han sagde ikke noget til det med dæmon kvinden, men kiggede lidt dumt på hende ved gave kommentaren.
"Oh ha ha. Så får du ikke den gave så!" Gav han igen, men det var åbenlyst ironi.
Han nikkede til det med toastene og rejste sig. "Så får du denne senere." Sagde han til sidst og lagde en lille firkantet pakke på sofabordet indbundet i flot lyseblåt gavepapir med sølvstjerner, samt et sølvbånd.

" Selvfølgelig kan du drikke...jeg skal nok passe på dig , og bære dig i seng hvis der er " drillede hun ham. "
Det grønne stads dér.jeg husker det svagt fra mine forældre , men vi drak det med juice ...tror jeg nok" smålo Millicent. Det var en smule tricky når minder begyndte at blegne .somme tider enda umuligt helt at vide om det var en fantasi eller et regulært minde man sad og tumlede med.

" Du skal ikke sidde der og køre din evne af på mig Mr. " brød hun ind og argumenterede enda videre ".... Jeg sidder jo heller ikke og kortslutter dig mobil , vel !!" Millicent regnede med pointen var godtaget, men desværre havde hun en fornemmelse af, at selv om Gordon var både høflig og dannet, så var han nok ikke nem at dressere. Han havde en jernvilje, den havde hun set i hans øjne ....en jernvilje pakket ind i stædighed og forbundet med en sløjfe af trods.
Hun kiggede på ham, og et smil bredet sig . Millicent kunne godt lide mænd der havde personlighed...holdninger...,,kant....Og Gordon var et overflødigheds horn af dette.

Invitationen til jule aften blev...lidt mystisk.
Emne slog ligesom krølle på sig selv, for Gordon begyndte at knurre en smule.

" M-men ....jov ...Andrija vil nok finde det ....underligt...men.."

Hun kløede sig på kinden , lidt usikker på hvad hun burde sige. Det var ikke altid det nemmeste at sætte ord på og skulle beskrive noget man dårligt selv helt forstod.

" du har ret, du er min ven og jeg kan ikke lide du sidder alene- og DERFOR ville jeg gerne være sammen med dig. Andrija ville ikke sige noget til det"

Det var nok sandt, for Andrija sagde sjældent ting ...forbud...sådan direkte til hende.
Han ville sikkert ikke forbyde Gordon at komme.Han havde heller ikke sagt, noget til Diego havde fået en nøgle af Millicent , til hendes lejlighed.
Han blandede sig ikke i de ting....så det ud til.
Andrija ville ikke bryde sig om det, men mon ikke han ville accepterer det?

Istedet for at svømme videre , hvor hun ikke kunne bunde, bremsede Gordon hende og de skiftede emnet ud, hvilke nok var meget smart.

" Havde jeg vidst du var til det, havde jeg da valgt et andet tema " smilede hun påtaget og tydeligt kunstigt, da hun hentydede til så at skiftet cowboyseancen ud med at lege playboy bunny mansion...
" Du kan få en skaldet kat....så får du ikke hår i næsen !"
Efter lige at have hørt de ord komme ud af sin mund, lignede Millicent grisling i ansigtet, for de havde lydt anderledes end... " nyt emne nyt emne " lo hun og viftede med hånden , foran sit ansigt.

Hmmm. Mafia hackernes var ikke et direkte afslag.
Det betød at han kunne lokkes. Fedt! Så var der da håb stadig.
" Ja....måske får jeg overtalt dig " blødte hendes smil op, og var denne gang ægte nok. Det var jo ikke ligefrem fordi hendes job hos Operation Libra var risikofrit.

Millicents kiggede langt efter den lille pakke..." Jeg er ret sikke på toaster ikke løber nogle steder...de har ingen ben " sagde hun lidt fraværende , da hun stadig havde fokus på den lille yndige pakke.
Hendes øjne gled op og mødte Gordons. Hun var rørt. Oprigtigt rørt over han kom med en julegave til hende. Varm om hjertet over han havde haft hende i tankerne og brugt tid på hende. Uanset hvad pakken rummede, så var det tankerne der lå tilgrundlæggende der var de væsentlige.
Hendes øjne fortalte , hvad hun ikke udtrykte med ord til ham lige nu.

" Kom....lad os spise så " mumlede hun og gennede Gordon på plads ved bordet.
Det frustrerede den unge vampyr en smule, at hans duft var så anmasende.
Ikke at der var noget galt med den , tværtom.
Den var himmels, men den trak minder frem i Millicent ...minder om da hun var en 16 skolepige, der hang om halsen på en lidt ældre fyr.
Selv om hun var reserveret , også dengang , havde der været noget over ham.
Og deres første - og eneste møde - havde hun slæbt rundt med sig lige siden Gordon var stødt ind i hende, og havde aktiveret det hele igen.
Hendes lille gave til ham ville vise dette.

" Har du et lille juletræ derhjemme ?"
Spurgte hun interesseret.
Ellers havde hun allerede fået en ide til , hvad de skulle efter kaffe.
De skulle i byen og handle . Og det de søgte efter var Julestemning!
Millicent ville finde yderliger et par pakker og et lille juletræ til ham.
Noget pynt skulle der så også til.
Et juletræ skulle glitre og skinne, som Betlehem stjernen - og glas pyntet kunne hun finde i hans favorit farver .
Det skulle de så hjem og sætte op, hos ham...bagefter!
" Ynglings farve ?" Bød hun derfor random ind med at kræve svar på.

"Ah ja du slæber mig bare, hvis du da selv er ved bevidsthed!" Gav han hende igen, og noterede sig selv at være påpasselig med alkoholen selvom det bare var lidt. Han blev en helt anden person når han var påvirket. En der mindede mere om hvem han havde været end hvem han var.
"Jeg har altid lært at drikke det med cocio. Så kommer det til at smage af skumbananer" lo han. Egentlig var det en kvalmende smag i længden, men meget sjov. Han havde også en gang fået en der skulle smage af kinderæg eller sådan noget.. cocio og galliano.

Han kiggede endnu en gang trodsigt på hende. "Der er ikke en on/off knap vel? Jeg kan ikke lade vær med at lægge mærke til fornægtelse og løgne" Drillede han lidt videre.
Han rystede bare på hovedet af det næste.
"Ha' nu jeres couples christmas" mumlede han henkastet. Han havde ikke tænkt sig at vise sit ansigt der. Not in a million years.

"AH så havde du taget playboy bunny outfit på? Jeg kan lide hvad jeg høre" Smilede han skævt, men åbenlyst drillende. Det havde måske været bare en smule akavet..
" SÅ får jeg til gengæld brækfornemmelser" lød det ved tanken om en skaldet kat. Med et iltert temperament sikkert.

Han svarede ikke mere på hacker tingen. Hun ville finde ting derinde, som ville ryste og lave ravage. Det var ikke noget han ville tage skylden for.
Han trak Millicent med hen til cowboy bordet, da gaven straks virkere mere interessant, og satte sig ned.
Han havde aldrig rigtig fået cowboy toast før, af hvad han kunne huske, og tyggede længe og grundigt på en før til sidst at konstatere overfor Millicent at det var underligt, men godt.

"Nahh jeg gad ikke pynte op bare for mig" Smilede han og trak på skulderen imens han stadig tyggede på en toast,
"Lyseblå. Hvorfor?"

" Selvfølgelig havde jeg da det" lo hun og havde et skær af drillerier over sig.." Jeg garanterer kaninøre er langt mere tiltrækkende på mig, end cowboyhat " slog hun fast, selv om de fleste mænd havde øjnene langt mere ved den lille puffede hale tut end de lange kaninøre. Hele playboy conseptet havde Millicent aldrig brudt sig om, men skulle hun være ærlig kunne hun godt lide dresset.
Det VAR en smule sexet og havde et stænk af humor, og combinationen af dettte var nok hvad tiltrak hende.

" haha...de er også rimelig grimme, men brækfornemmelser ligefrem? Så skal du nok aldrig se en chihuahua ,.,De er grimme....men meget nuttede"
Gordon ville ikke snakke mere hackeri, og Millicent var med på at lade den ligge indtil en anden god gang.
Tilgængæld ville hun meget nødigt lade den lille pakke ligge, og hun sukkede modvilligt, da Gordon næsten måtte presse hende mod bordet.
" Men den er s fiiiin " overdrev hun ( måske) en smule, og lod blikket hænge ved pakken indtil hun blev placeret ved bordet.

" Nå...men så lad os spise " prøvede hun at lyde mopset, hvilke var helt umuligt, da hun var i et strålende humør.
" Aii...DET går bare ikke ...ingen jul uden pynt...lyseblå er den farve vi får til at dominerer dit træ, men så skal det nok være med sølv og ikke guld.." Tænkte hun højt.
Hun næsten tiggede , og havde også hovedet lidt på sned da hun bad om lov.." Når vi er færdige her, så tager vi ud og køber ind. Bare en lille smule pynt ...og så inviterer du mig på kaffe ....og vi pynter op...kan vi ikke nok?"
Så havde hun da bidraget en smule til hans julestemning.

"Så er det slået fast! Playboy bunny tema næste gang. Kun kvinderne kommer udklædt" Slog han fast og rystede på hovedet af ideen. Så kunne han vel lige så godt invitere hende på stripklub. Ham kærestefyren ville nok heller ikke være okay med playboy bunny ideen når han tænkte efter. Ikke at dette burde påvirke ham.

"Jeg ved da godt hvad en chihauhau. Bare navnet ikke?" lo han. Ja kønne var de ikke. "Ved du at de arvler dem til at få store øjne? Hvis chihauhau nyser kan dens øjne poppe ud" Fortsatte han og prøvede at få det til at lyde skræmmende, men bare ideen gav et komisk billede i hans hoved.
"Den er SÅ fiiiiin" Gentog han og fik sat hende ned. "Men alt godt kommer til den der venter." Vrøvlede han, selvom han egentlig hadede den talemåde. Han havde altid ment at alt godt kom til dem der løftede røven og kæmpede for det, men lige i denne sammenhæng ville det måske være upraktisk at nævne.

Han gumlede videre på den specielle toast, færdiggjorde den, og tog en mere så brødkrummerne stod omkring ham.
Hans øjenbryn løftede sig anklagende.
"Lyseblå er den farve vi hvad?" hostede han på sin toast.
"Jamen jeg har intet træ" Jamrede han og begyndte at fornemme noget der ikke lød som afslapning. Hun fik hurtigt formet et manuskript på deres aften, og han fornemmede lidt at det, ligemeget hvad han sagde, ville komme til at gå hendes vej.

"Jeg har ikke noget valg har jeg?" Smilede han efter lidt og gik så med til ideen. Selvom han måske ikke gav udtryk for det, så lød det dejligt med bare lidt julepynt. Sidste år havde været en kedelig affære.

Millicents latter var mild og fornøjelig. Ville hun egenlig være mere forlegen over at åbne døren op iklædt det karakteristiske kanin outfit, end hun var i sit cowgirl dress? Begge dele var jo dumme.
Hvis hun ville , måtte det skyldes den mere sparsomme påklædning. Man var ikke just stofmisbruger i et bunny kostume, vel.

" Åh Carefull what you wish , boy...desuden , Jeg mindes svagt at Hugh havde en regel om gæsterne ikke måtte røre ved ' dyrene ' , så det går nok" lo hun.

Ingen tvivl om Gordon ville overraske big time ved at trække hende med til en strip klub. Millicent havde aldrig sat sine ben i en , det tætteste hun havde været var da hun havde været på Moulin Rouge i Paris ,med Andrija.
Og det var jo mere show end realt strip.

Den aften var endt forfærdeligt. Hun havde taget ham med, i et forsøg på at glæde ham, hun mente det måske var et sted for ham.
Hun havde håbet at hvad end det satte gang i hos ham, ville hun belønnes af...men ting tog en drejning da Andrija inviterede en anden kvinde til at deltage i en trekant.

På dette tidspunkt havde Millicent ikke selv haft sex med sin forlovet, og var blevet nærmest chokeret. Andrija havde slæbt Millicent med sig ud på toilettet, den anden kvinde var med glæde fulgt med frivilligt, opstemt over at få liv st lege med Andrija...og Millicent fulgte så med i pakken, men det generede ikke kvinden.

Derude, på det hvide klinke toilet, startede kvinden med at kælet og kysse med Andrija, med Millicent som tilskuer, og det var første gang det klikke i hendes nyfødte vampyr hoved.
Da en hårdtslående følelse at et hjerte der sprængtes til atomer blev blandet med en jalousi så stærk at hun umuligt kunne tøjle den, og få den at makke ret- havde Millicent i eet barbarisk ryg, knækket nakken på pigen.Og hun lå død på stedet.
Andrija....havde bare grinet, og ført Millicent væk. Hjem.
Men en regulær strip klub anede hun ikke hvordan fungerede.

" De er da født sådan...og jeg tvivler på de popper ud af et nys...det ville da være forfærdeligt. "

hun prøvede at se det for sig , sikke et slemt senarie.
Men måske det kunne forklare at folk havde SÅ travlt med at stoppe dem i tøj ?
Det så jo tosset ud, og var ikke ret hundevenligt, efter hendes mening, men hvis det blev gjordt for at sikre at øjnene blev siddende på deres plads....fordi man undveg forkølelses baktusser....så gav det mere mening.
Hun havde bare aldrig set på det som et forbyggende øje problem...at udstyre de små i alverdens outfits.

" årgh,,,.du driller....det er ondt ! "
himlede hun op, da hun blev ' mast' ned at sidde.

Millicent skulede til Gordon, imens hun greb en toast og begyndte at vende og dreje den, for at finde det helt rette sted at sætte sine tænder i den. Det ville ikke blive meget hun spiste, fordi det lidt mere tørre mad gav hende ikke den samme fyldige mad oplevelse som creamet, saftigt eller flydende mad tilbød.

" Nå...men så får du også først din gave senere ....det var ellers ærgeligt, for jeg havde tænkt mig du skulle have haft den nu" så hun op fra den godt gyldene toast og over på ham.

" Nej....heller ikke hér har du noget at skulle have sagt " spillede hun lidt op, men hendes næsten barnlige smil i øjnene viste at hun blot fjollede lidt rundt.

" planen er lagt for vores aften. Det var da dejligt. Vi kan handle i Crystel's ...der har de alt. selv et lille juletræ! Er du i bil? Det håber jeg, så vi ikke skal slæbe det hele" kvidrede hun .

Efter at have spist næsten en hel toast, gav hun op. Millicent ville hellere have mere af det Cocio og sprut stads som Gordon havde præsenteret hende for.
Og også mere af champagnen. Faktsik lød alt med promiller dejligt, og eftersom hun ikke skulle sidde ved et ret og styrer en bil, fandt hun intet problem i det.
" Skal jeg fylde dit glas ?" Tilbød hun Gordon. En smule måtte han vel nok drikke?
Ellers KUNNE hun jo godt køre! Og der var intet kort de kunne snuppe, sååå.

Gordon havde selv været på sådanne klubber. Flere gange ned han var stolt af. Synderligt beruset de fleste gange, og han havde højst sandsynelige siddet på første række, men ikke efter hans... uheld. Alle sådanne aktiviteter hørte nattelivet til, og nattelivet var blevet som en kvalmende klump i hans hals, men måske alligevel det ville være underholdene at hive Millicent med derind. Bare for at se hendes fjæs da hun troede de skulle ud at spise. Han smilede for sig selv, og hun ville ikke have den fjerneste ide om hvorfor.

Han skulle til at prikke lidt mere til hendes nysgerrighed omkring den fint indbundne gave, men da hun nævnte noget om en til ham stoppede han og lyste næsten op så man kunne se julelyset i hans øjne.
"En pakke til mig?!" Udbrød han og lænede sig forover. "Måske.. På den anden side... Kan vi godt åbne nu" Prøvede han stadig med lys i de blå øjne. "Jeg mener... Det ville være synd at den lå der og ventede på mig.." Pjæffede han lidt videre.

"Jeg har bilen med. Så skal du også love at finde noget godt til mig sÅ!" brokkede han sig drillende.
Han løftede hånden og rystede på hovedet. "Jeg drikker bare resten af vores cocio bailey, så kan champagnen vendte til vi kommer tilbage? Kunne du lige se for dig at en advokat blev taget for spritkørsel? ikke kønt" Fortsatte han og drak lidt af drinken.
"Desuden ville jeg ikke lade dig køre min bil om så mit liv afhang af det" Drillede han venligt.

Det stille private smil på hans læber , klædte ham nu godt. Desværre fik hun trukket det af eller afbrudt det , ved sin gave snak , for nu vågnede han op til dåd.
Hun smilede bredt ..." Nååå nå nå NU er det er perfekt tidspunkt til gaver ?" Grinede hun og nikkede mod en hylde på hans reol.
En kvadratisk pakke meget lig hans egen stod der oppe. Dog var den en hel del større og den flintrede mindre. Papiret svøbt om den var Hvidt med små rudolfer der havde ekstra pæne røde snuder og et stort rødt silkebånd dannede en pæn sløje på toppen af pakken. Der stod der med guld skrift GLÆDELIG JUL GORDON , på et manilla skilt.

" Naa vi spiser først , det var DIT valg du " smilede hun triumferende selv om hun sad her og skød sig selv så fint i foden. Hun havde mere lyst til at kaste sig over pakken og få taget sig et godt kig, men chancen for at grille Gordon bare lidt var for sød til at smide væk.

Millicent ville ikke ødelægge mandes gode advokat ry , så ideen med at drunk drive blev pænt parkeret.
Men han VAR vel klar over at når han pointerede SÅ hårdt hun ikke måtte køre hans lille baby dyt, så var hun selvfølgelig nødt til den en af dagene.
Det kunne slet ikke debatteres nu.

" jeg skal nok finde noget godt til dig ... Lidt julestemning skal du altså have " mente hun og slog sig på maven. " pyyy jeg er prop mæt. Kan ikke få en bid mere ned ... Med mindre du giver dessert " teasede hun og tænkte på hans himmelske blod.
Hun havde aldrig smagt blod fra en engel , selv ikke da jose selv havde tilbudt hende det . Hun havde altid afslået pænt .

Efter mad , fik hun hurtigt ryddet af og eftersom de skulle videre skiftede Millicent til en rød kjole med lange ærmer og et sort bælte i livet. Kjolen var ikke så lang , så hun trak nogle slemme uld strømpebukser på og nogle høje støvler , med snørre og kun antydning af en hæl. Pænt men mageligt.
Hun vendte tilbage til Gordon imens hun kæmpede med fletningerne , at få dem løsnet op.

" Gaver nu ? Eller når vi kan ligge dem under dit juletræ og drikke gløgg til ?" Udfordrede hun ham - og ellers var hun klar til både at ordne gaver , eller trille afsted til crystels.

Han sukkede op imod pakken på reolen. Ja det var hans eget valg at spise først, men det var hårdt at beundre gaven uden at måtte åbne den endnu. Hans fingre hamrede let imod bordkanten på en utålmodig måde.

Efter at have spist en fem til seks toast var han propmæt, og sad nu lidt hængret i stolen med cowboyhatten ned over øjnene som en cowboy der var ved at tage sig en lur i det vilde Vesten.
"Jeg er også stopmæt... Troede ikke almindelig mad mættede vampyrer?" Spurgte han så og skubbede til det forreste af hatten for at vippe den lidt væk fra øjnene.
"Ingen dessert her du, medmindre du mener en helt almindelig kage på en helt almindelig cafe nede i byen" Slog han fast.

Han lod Millicent skifte imens han så sig omkring. Ikke snagede, men bare gik lidt rundt og fik maden sunket. En gang imellem ville hun kunne høre et nys fra ham, men ikke så slemt da han jo havde taget sin pille.

Da hun kom tilbage smilede han og komplimenterede "Du ser sørme godt ud, men jeg savner cowboy outfitet." Drillede han og tog selv hatten af. Han havde ikke selv noget at skifte til, så hun måtte leve med det han havde på.

Han tænkte sig lidt om, og vendte den gave han havde fundet til Millicent i hånden. Skulle de vente? Han skuede til hans egen pakke med rensdyrende og rømmede sig.
"Hvad nu hvis du får din nu, også finder jeg en ting til dig imens du finder et eller andet julepynt, som du kan få senere under træet? Som tak for hjælpen med at pynte op." Smilede han lokkende og rakte den stjerne beklædte pakke frem imod hende.

Millicent rejste sig og gik de få skridt over til Gordon.
Med fingrene knipsede hun på hattens kant , så den gled op og hans øjne kunne ses igen.
" Det mætter ikke spor....men lysten til det blev fyldt op, kan man sige ...dessert derimod....yummy" hun smilede drillende og lod en finger glide ned af hans hals ,før hun hurtigt trak den til sig.
" Kager feder...blod derimod" lød det drillende da hun trak sig væk igen.
Hendes vægt havde hun nu aldrig skulle bekymre sig om. Hun havde ...haft...et fint stofskifte, og selv om Millicent ikke hørte til de skinny piger der var så moderne, men mere til dem der kurvede helt uden problemer de mere ...anvendelige ..steder, så havde hun været al for madglad til at gide leve af salater. Desuden syntes hun godt piger måtte have kurver... Det addede til femininiteten.

Hun skar ansigt..." Hvis jeg åbner min gave NU...som i ..lige om lidt....så får jeg een mere, og du skal vente ? " var det sådan dealen lød?
Nu blev det en smule svært at spille hardcore.
" jeg vil gerne havde min nu" fløj det ud aaaalt for hurtigt, så kan du få din nær du ønsker...MEN ikke flere pakker til mig " smilede hun.
Hendes gave til havde jo kun kostet to pakker rugbrød, hun begyndte så småt at fortryde. Ville han tro hun var....fedtet? Gordon kunne jo ikke se hvor meget omtanke hun havde lagt i den....eller følelser.....og at hun faktisk havde brugt en del tid på at finde frem til netop det....valg.
Argh...hun håbede godt nok han ville forstå ideen, han var trods alt ikke helt tabt bag en vogn.
" men jeg lover jeg vælger ALT julepynten for dig " hendes øjne flakkede til pakken og fik hun lov ville hun nænsomt som var den et æg, tage den i hendes besiddelse og løsne op for først det fine bånd og bagefter folde det stjerne besatte papir ud til siderne...

Han trådte instinktivt et skridt væk. Bare at stole på en vampyr så meget som han var kommet til at stole på Millicent. Det var grænseoverskridende. Især den måde hun altid drillede ham. Selvom han vidste hun aldrig ville gøre det. Eller det troede han da at han vidste.
Uden selv at lægge mærke til det lagde han en hånd om sin egen hals og gned den nænsomt.
"Ah jeg har spist så meget nu at mit blod må være stoppet med kalorier. Det feder!" Drillede han og fjernede hånden fra sin hals, for istedet at lægge den i sin bukselomme.

Han trådte et skridt tættere på igen og lagde en hånd på hendes ene overarm. "Millicent hør" Smilede han og fortsatte. "Jeg arbejder næsten hver dag fra 8.00 til 19.00 til en god timeløn, jeg har en 2 værelses lejlighed og kun mig selv at mætte. Jeg ved alligevel ikke hvad jeg skal bruge de penge til. Jeg lover at den næste ikke bliver lige så meget værd som den her. Deal?" Næsten plagede han. Hun vidste det ikke, men hun var den første rigtige ven han havde fået efter sin ulykke, og det satte han pris på. Han havde lyst til at forkæle hende.

Han grinede lidt af hendes ivrighed. Håbede ikke at hun ville blive.. skuffet ... over hvad han havde lavet med hendes gave. Det var noget personligt som han havde fiflet med.
"Kom lad os sidde så" smilede han og satte sig ned i hendes sofa og hvis hun satte sig ved siden af ville han række hende gaven.

Bag sølvbåndet og det lyseblå papir ville hun finde en lille sort æske meget lig den æske han uger inden havde set hende kigge ulykkeligt på. Han tvivlede dog på at der ville være det samme indeni denne som der havde været i den hun havde kigget på. Han var ikke hendes kæreste, og slet ikke nogen bare tæt på at kunne forære hendes en diamantring. Istedet ville hun finde en guldkæde i æsken. Kæden ville skinne smukt og nyt, men vedhænget ville være mere falmet guld, omen den var blevet pudset. Et gyldent hjerte med initialerne 'MW' ridset ind. Ved siden af dette vedhæng ville være et andet vedhæng med en fin lilla sten der hang fast på guldkæden ved et guld 'bånd' med meget små skinende sten. http://www.heleneduffau.dk/media/catalog/product/cache/1/image/300x/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/1/6/16007-am_r_-_kopi.jpg

"Jeg fandt den pantsættelses butik du snakkede om" Begyndte han lidt forlegent, og håbede ikke hun ville være træt af at han havde 'ødelagt' hendes sidste minde om sin mor. "Den ældre dame havde solgt smykket, og da jeg fandt hvem der havde købt det viste det sig at det var til en lille pige, som havde ødelagt kæden. De ville gerne sælge mig den, men jeg måtte sætte en ny kæde i. Du kan bruge den som halskæde, eller folde den til et armbånd eller ankelkæde. Stenen var fordi jeg synes du skulle have noget der var fra mig, og ikke noget som faktisk var dit retmæssigt." Forklarede han og kløede sig i nakken.
"Stenen er en ametyst. Den skulle beskytte imod fuldskab." Fortsatte han og pegede på den lilla sten. "Og hjælpe med at træffe rigtige beslutninger" Smilede han lidt nervøst. Kiggede efter tegn på om hun kunne lide gaven. Han vidste at den var meget, men som sagt havde han mange penge, og det var ikke et problem. Han havde bare synes det personlige skulle med, og det havde været svært.

Den lille ubevidste handling , Gordons hånd det langsomt gned på hans hals fik hende til at vurdere om hendes humor var for malplaceret. Men hans gnist i de blå øjne led ingen last. Så hun besluttede at han måtte leve med det ... Sålænge hun aldriggjorde ham fortræd , ville han nok med tiden blive afslappet omkring det. Gordon kunne da allerede pjatte lidt med , kun hans kropssprog fortalte at han stadig var markeret af hændelsen der gjorde ham til engel.
" Måske er dit blod kalorie indholdigt , men det er også mættende .... Modsat kage " smilede hun og lod ham slippe for yderligere halv ringe jokes.

Gordons hånd på hendes overarm.
Samme hånd der kort tid før gned på hans hals. Hun så først på hans hånd og så op på ham.
De lyse bryn rynkede moderat ved hans forklaring. Han tiggede næsten om at få lov. Hun var røv dårlig til at modtage gaver og brød sig ikke om at folk skulle bruge deres penge på hende. Omvendt fik han hende til at tro hun var uhøflig ved at takke nej , at det næsten ville gøre ham ked af det.
Hun sukkede ... " okay ... Okay Gordon , men ... Intet vildt " mumlede hun.
Havde hun kendte pakkens indhold , ville hun forskrækket havde afslået tilbudet og en gave mere, der var helt sikkert. Så han var klog at afkræve svaret nu.

Hun trippede efter ham tilbage til sofaen. Og fik æsken ud til skue.
Millicent åbnede forsigtigt på låget , imens hun kvidrede muntret

" smykker .... Hmmm måske øreringe ?"
Men hun forstummede det sekundt hun så ned i æsken.
Hendes klare øjne blev større da de gled over kæden og helheds indtrykket , men da de trak hjerte vedhænget til sig , gled hånden op foran hendes læber , stunnesløs.

" Mit vedhæng ?" Var det første der kom. Hun så end ikke på Gordon ,men hånden forlod hendes læber for hun med pegefingeren kunne puffe blidt og nænsomt til hjertet.
Hans ord og forklaring på Hvordan det var kommer i hans besiddelse svirrede omkring hende , imens hun prøvede at tage der ind. Sådan rigtigt.
Så tog hun det dråbe former vedhæng mellem tommel og pegefinger for at se nærmere på det.
En smuk stenbesat kæde snurrede sig flere gang rundt for at binde stenen til sig. Smuk og enkel.

Langsomt slog hun blikket op.
Hun kunne ikke tænke på den kæde der var ødelagt , af pigen ... Det eneste der sang i hendes øre var tonerne af hun havde sit vedhæng , en del af hendes mor tilbage .... Og at Gordon havde gjordt det kun for hende.

" Stenen ... " sagde hun så godt hun kunne. Som gentagelse for hun havde hørt der skulle være noget der mere var fra ham. Hun synes nu det hele var fra ham , men at han kunne røre hende yderligere - udover vedhænget hun troede var mistet for altid , var jo for vildt.
At gaven så var ALT ALT for meget, det måtte fornuften forklare ham senere for nu var hun fanget i en sandstorm af følelser.
" Gordon " mumlede hun og havde sat æsken ned.
Hun lænede sig frem og slog armene omkring hans hals for at putte sig ind til ham. Hun glemte enda at hendes læber mod hans hals kunne virke modbydeligt for ham, det hele kørte på instinkter.
" Åh Gud tak .... Tak.." Mumlede hun.
" det må være den smukkeste halskæde der er " næsten snøftede hun mod ham , inden hun fik samler sig selv op og havde styrken til at trække sig ud igen.

" ... Tænk du har brugt al den tid ... Har gjort al det " talte hun stadigt lavt , og så huskede hun ordene om stenen.
" En ametyst... Gode egenskaber " smilede hun gennem et lidt sløret blik.
Selvfølgelig havde han rørt hende dybt. På alle kanter og hun havde ikke kunne tage nogle forholdsregler , det ramte ud af det blå.
" den er smuk .. Stenen ... Jeg ... Jeg er meget glad .. Og beæret ... over den .. stenen... Dig ... Gaven .." Begyndte hun at cykle lidt i rundkreds. Hun så nok lidt fjumset med meget lykkelig ud. Hvordan sagde man tak for sådan en gave ?

Årh nej... Der var bare No Way hun kunne afleverer hendes pakke til ham nu.
Hun havde det som gik hun i anden klasse og havde lavet en perleplade i gave til en .
Det var også meget tæt På sandheden. Pis.
Kun forældre med meget stor kærlighed tilovers for deres børn , ville blive glad for sådan en pakke.

Hvordan kunne hun dog havde syntes dét var en god ide?
Millicent sukkede da hun fik skubbet pakken over mod ham og sagde til sit forsvar ... " jeg anede jo ikke du havde en gave til mig , da jeg lavede den her "
På den anden side : kun en importeret ugift prinsesse til ham , ville overgå eller matche den halskæde med de to vedhænge.

'Intet vildt' havde hun sagt. Han lavede en grimasse imens hun åbnede sin gave. "Det er lidt for sent" smilede han forsigtigt. "Jeg vidste ikke om du brugte øreringe, og jeg ville ikke til at pierce dig" sludrede han videre.

Hendes udtryk gjorde ham først nervøst, men han tolkede den videre udvikling positiv. Han smilede lidt mere. Hendes pludselig omfavnelse gav ham en svag rosa farve, men han returnerede den alligevel, uden så meget som en tanke omkring hendes tænder tæt på hans hals. Istedet overmanede den umiskendelige duft af regnvejr ham, og han lagde kinden på toppen af hendes hoved over de gyldne lokker.

"Så galt var det ikke" svarede han da hun trak sig ud. "Som sagt er penge ikke et problem, og vi har jo en evighed af tid ikke?" Han blinkede charmerende til hende, og tog kæden op fra boksen hun havde lagt fra sig.
"Med forlov. Jeg tror alligevel ikke den kan byttes" Drillede han, og hvis hun gav ham lov ville han lægge den blidt om hendes hals. Hun kunne altid folde den til et armbånd eller ankelkæde hvis hun ville, men det var han ikke sikker på at han kunne finde ud af, så lige nu var det en halskæde.
"Og... jeg ved godt at det er for meget, men.." Prøvede han at forklare. "Men jeg synes du fortjente det. Du har gjort meget for mig, og på en eller anden måde skal det gengældes" smilede han til slut.

Hans blik blev straks sultent da en pakke blev sendt over til ham. Han havde ikke regnet med at hun ville have en gave til ham overhovedet, så alt hvad hun kunne finde på ville være en glædelig overraskelse.
Han tog den op og rystede den blidt. Nej. Han kunne ikke gætte det. "Måske en bold?" Fjollede han af den åbenlyst ikke runde pakke.
Det røde bånd blev løsnet, og under papiret?

Hun kunne have siddet længere , meget længere i hans favn da hun var så overvældet, men det passede sig ikke i længden, så hun trak sig fri.
En smule forlegen nikkede hun blot af hans ord, for uanset hvad han havde af tid og penge var gaven på et andet niveau end ' just another present' .
Et smil der oplyste om hendes glæde , sprang frem og hun drejede sig lidt væk imens hun førte begge hænder om i hendes nakke, og løftede op i den kæmpe bunke af lyst hår, og alligevel ville spidserne hænge et godt stykke ned og være i hans vej.
" Byttes ? Nej...aldrig. " mumlede hun og havde allerede knyttet sig til den.
Hun var lidt sær...den måde mennesker og også affektive genstande kunne få en plads hos hende. Ikke ofte men ind imellem skød nogen bare en pil direkte ind, og så var den umuligt at trække ud.
Egenlig brød hun sig ikke om når det skete- selv om følelsen var en lykkelig een- det gjorde hende....sårbar.
Da han var færdig med at lukke kæde , slap hun håret fri, og hun befølte med et blidt strøg de to vedhænge, da hun igen vendte sig mod ham. " Tak...Gordon...jeg elsker den" sagde hun ærligt.

Han rystede den.
Pakken, altså.
" Nej nej...forsigtig den er af glas " fik hun afsløret ..og skyndte sig at sige " årh...ups..." Bare han nu ikke have gættet det. Hvis han havde, var det godt skjult af hans al for tydelige dårlige gæt...." neeeeeaaaj " overdrev hun..." Det ikke en bold, men en hel stripklub " kæde hun det sammen med deres tidligere konversation .
Da Gordon fik båndene løsnet, og skubbet de små rudolfer ud til siden, ville et cream hvidt krus af porcelæn stå i hans hånd .
Kruset havde ingen hank, men var af den mere trendy slags uden.
På den blanke overflade ville med en midnat blå farve være trygt hans navn , under et billed af ham. Billedet havde hun fundet på advokat firmaets hjemmeside, hvor alle medarbejdere var protrætteret med navn og kontakt telefon nummer, samt deres speciale.
Så på krusets ene side var altså et billed af ham , med slips...og hans navn i midnatsblåt , i en smuk men ikke fimset skrift.
En lillle sky af ' tåge' omkrandsede det, og tågen ledte til krusets anden side hvor i selvsamme farve og skrift stod ordene Love sex and magic.

" Det ..øhh er TERMO... " kom det næsten som en undskyldning..
" duer til både kolde og varme drikke" forsatte hun.
Hele ideeen med kruset var at han kunne få et smil på læben , og en varm følelse inden i, når han havde lange og sikkert til tider kedelige dage på kontoret.
Men det personlige ved kruset, var slet ikke hans navn og billed....det var den anden tekst, der refererede til den dans de havde delt, da de allerførste gang mødte hinanden, for tre år siden , da Millicent var 16 og helt betaget af den lidt ældre fyr.
Så hun håbede han ville lave den connection, ellers ville kruset mere fremstå som et score krus overfor de små kvindelige nips i stramme nederdele på hans kontor- hvilke ikke lige var hensigten.
Hun så håbefulde på ham...

"Glad you like it" pipede han muntert og rodede op i det lyse hår med hans ene hånd efter at have sat halskæden på. Den så forrygende ud på hende hvis han skulle sige det selv, og det skulle han.

Han løftede et øjenbryn da hun formanede ham om at passe på den skrøbelige gave. "Ahh så det er snekugle" gættede han videre, selvom det nok højst sandsyneligt ikke var det. Havde det været det så havde det været sjovt. han havde altid elsket snekugler. Ikke dem med julemænd i, dem med landskaber! Den måde sneen dalede og faldt var smuk. Det havde han vidst aldrig fortalt, så det var nok ikke det.

Han foldede papiret til side og smilede forundret ned til sit eget billede som så fint var printet på koppen. Med navn og det hele.
"åhh nej." Mumlede han pludselig og påtog sig et meget trist blik. "Det er det værste billede af mig i verden!" Så lo han lidt inden han kiggede videre på gaven. Julelysende næsten skinnede ud af hans øjne da han så bagsiden "Love Sex and Magic" Sagde han så. "De sekretære kan bare komme an. Denne skal nok lokke dem til" Smilede han, men lagde hurtigt efter hånden på hendes skulder. "Jeg driller. Det er sangen vi dansede til".
Han tog den helt op fra papiret og smilede stort da han drejede den rundt for at studere den. "Du har da også taget dig tid ! Fået mit billede og navn op og det hele!"

Han smilede og gav hende et kort tæt kram. "Den kommer aldrig af mit skrivebord." viskede han til hende inden han trak sig væk.
"Millicent virkelig. Det er nok den mest personlige gave jeg længe har fået. Tak." Rødmede han til slut. Han kunne næsten ikke vente med at få hældt noget kaffe i.