I won't even wish for snow - Millicent

Med ny halskæde og fornyet glæde , var opmærksomheden nu switched til Gordon.
" Snekugle...næppe" hun gøs lidt, han havde tricket et minde begravet i tåge ved at tale om snekugler.
Hun forklarede ...
" Som helt lille ...en tre fire år....der sad jeg på skødet af en julemand i et stormagazin. Om han var fordrukken eller bare uopmærksom ved jeg ikke. Men jeg drattede bagover , slog hul i baghovedet og pådrog mig en rimelig nasty hjernerystelse. Jeg syntes julemanden var en væmmelig ond mand, sådan at tippe mig ned så jeg slog mig. Måske syntes han ikke jeg havde været artig , blev min fortolkning. " Millicent kløede sig lidt på kinden.
"Samme nat fik jeg en sne kugle i min julesok. Den forstillede en julemand , og jeg synes han havde et ondt blik, og i min lille børnefantasi var jeg HELT sikker på santa havde stoppet netop den gave i min sok, som en heftig reminder om hvad der kunne ske, hvis man ikke var artig."
Hun smilede svagt..." siden har jeg ikke været vild med dem...eller med julemænd for den sags skyld." Lo hun.

Gordons første reaktion, fik hende til at grave et gennem hul hun kunne krybe ned i , mentalt. Han hadede den! Billedet ...og da han begyndte med at sekretærer ville komme som myg med den tekst var hun på vej ned i det hul. Det var så pinligt at han troede det kun var en sjov gave. I hendes hovede var det en kærlig erklæring , tilståelse af at hun ikke bare kunne huske det, men at det også betød noget.
" M-men..." Begyndte hun , og blev bremset af hans hånd på hendes skulder.
Hun kunne se i hans øjne han var glad nok, og da han slap hende af krogen og fortalte han drillede og godt kunne linke ordene til deres sang, lyste også hendes øjne op. " Ja! Det var dén første aften....åh gud...det da altid noget du husker det "
Hun lyste klart op, den var da landet meget godt...gaven...enda selv om intet ville kunne stilles helt tilfreds sammenlignet med hendes smukke kæde, der forenede nyt med gammelt. Men nu var det jo ikke en konkurence , men en tid hvor man skulle vise at man havde lyst til at glæde andre....og det havde hun haft med ham.
Derfor var valg af gave faldet hurtigt ind på lystavlen. Det skulle være en daglig reminder, og derfor noget han kunne bruge på hans arbejde. Noget der personificerede det mere stilrene og måske lidt ' kliniske ' miljø, hun forstillede sig advokat miljøet. Hun var ret sikker på der hverken var spraymalet graffiti på ende vægen, eller en digtssmling af Hassan på toilettet.

Hun fik hans kram og lukkede kort sine øjne. Duften af engel kælede for hendes sanser og hun mumlede " jeg er glad for du vil bruge den"

At en vampyr kunne få det varm var lidt finurligt.Men det kunne hun altså.
Måske et udslag af hendes lidt livlige fantasi? Hun viftede med sin hånd og lo sagte. " Jeg tror vi skal ud og finde det træ til dig nu! " Hun rejste sig op og valgte at beholde sin kæde på. Hun vidste den ville komme til at gænge omkring hendes hals , stort set dagligt og hun håbede...hun bad...til at Andrija ville accepterer det, så hun ikke skulle gå med den ' i smug'.

Armbåndet med diamanter fra den rige mand, havde han beordret af , men det var heller ikke et hun havde nogen som helt form for interesse i. Overhovedet.
Det havde kun hængt der for at tirre Andrija, en lille smule.
Kæden stod det helt anderledes til med.

Millicent ville tage sin oversize hvide dyne jakke, der havde nogle år på bagen. Andrija hadede den, da hun nærmest blev begravet i den, og den ikke viste der var en figur under. På hovedet satte hun sin hvide strik hue med glimmer i garnet, og trak de lange støvler på. Så var hun klar.
Så snart Gordon havde fået hans vinter jakken på og halstørklædet det samme, kunne de gå til hans bil, og sætte kurs mod shopping centret.

Han lo af hendes historie. Også selvom det nok var et ubehageligt barndoms minde. Han havde aldrig heller fundet julemanden specielt tryg. Han virkede for falsk, men at han ligefrem var bange for ham var en overdrivelse. Han havde flere gange set hjemløse klæde sig ud omkring herbergene for at gøre børnene glade, og dét var noget han beundrede.
"Så jeg skal altså ikke kravle ned af skorstenen juleaften klædt i rødt? av altså!" Var hans ironiske svar.

Han smilede varmt og vendte koppen med teksten imod ham selv. Denne skulle stå sådan billedet og navnet ud imod verden og klienter. Det personlige til ham selv.
"Om jeg husker det?" Smilede han til hende. "Selvfølgelig. Det er det mest levende minde jeg har" Han blinkede muntert i hendes retning.

Han rejste sig sammen med hende, og pakkede kruset ind i det papir der nok havde været i pakken for at den ikke skulle gå i stykker, og ned i æsken igen. Så kunne den trygt ligge i bilen til de kom hjem, og han skulle have en kop kaffe af den.
At Millicent beholdt kæden på satte han pris på. Det var noget han havde tænkt over og udvalgt til hende. At hun satte pris på det var bekræftende, og han ville ikke lyve. Det ville ikke gøre ham noget hvis hendes kæreste ikke kunne lide den. Ikke i en ond mening tænkte han det sådan, men at piske lidt op i irritationen, det gjorde ham ikke noget.

"Ja lad os komme afsted ~~" næsten sang han og trak frakke og halstørklæde om sig.
"Du ser sød ud i den jakke. Som en snemand, eller michelin manden" grinede han og satte kurs imod døren og hans bil.

Gordon fik hende til at le højt , da han såede et image i hendes hoved, af ham forklædt som julemanden. " Åh nej...please dont...ikke med mindre du vil flænses og VIRKELIG se rødt- og det er nok ikke lige din ide formoder jeg " grinede hun .

Hun låste lejligheden af. Senka måtte vente med at blive luftet til hun kom hjem efter nogle timers tid. Det var ikke optimalt, men ind imellem var det vel ok at være en smule egoistisk. og han VAR luftet lige inden Gordon var dukket op.

Ved den enorme butik, der nærmest var en hel udflugt værd, alene for den visuelle oplevelse den overdådige udsmykning så gavmildt bød på, blev Millicent forvandlet til et barn i en legetøjsbutik.
" Du gode her er vel nok...smukt...dekoreret" mumlede hun.
Millicent tjekkede sin mobil. 21.05 var klokken. Hun skævede til Gordon.
Mænd var ikke gode at handle med, ikke ting som juleklokker og guirlander.
Hun ville med garanti være mere effektiv på egenhånd. Det fik hun overbevist sig selv ret hurtigt om, at hun så heller ikke havde en bremse klods med...det øhm..var sekundært....eller?
" Du..skal vi ikke mødes her oooom ...hmm...skal vi sige 45 minutter? Så har jeg det hele klart...pånær træet. Det synes du skal have et say i , men det andet kan jeg godt vælge ....lyseblå er jo kodeordet" smilede hun stort og var en hel lille energi bombe , der bare ventede på at få sin lille lunte antændt så hun kunne futte af.

Hvis Gordon var med på ideen , ville Millicent suse over i afdelingen for juletræspynt og her ville det begynde at dæmre for hende at alt ikke gik efter planen. Bevares , der var da masser af glas pynt i blåt , men at dekorerer et træ i kun lyseblå og sølv - da alt andet farvemæssigt bare ikke gik sammen - det ville blive for tøset. Der var ikke andet at gøre end at skifte den første indskydelse ud med en ny. Hun sendte Gordon en tanke. Typisk for en mand ... Al det besvær... Kunne hans favorit farve ikke bare have været rød... Eller guld! Det ville gøre set hele meget mere ' bruger venligt'.

Nå , men hun gik shop amok i de smukkeste røde kugler af glas. De var dekorerer med små mønstre ag guld. Så blev der købt guld lametta og små imiteret guld lysholdere med Sterinlys til. Også en elektrisk lyskæde røg i vognen.
Men det bedste køb viste sig at være otte små hjerter af gennemsigtig glas med tørret blomster inden i. Tøset eller ej , de skulle på hans træ , så fine de var ! En almindelig top stjerne blev det sidste hun søgte ud og afsluttede juleorgiet med.

Tilfreds med sine indkøb , fik hun betalt og skubbet vognen i retning af deres aftalte mødested.
Hvis hun bare havde kunne finde et eller andet der kunne presse den lyseblå farve ind , men intet hun så... passede ind.
Millicent parkerede både sig selv og vogn , på møde stedet.
Den røde pynt med guld ornamenter ville se både smuk og juleagtigt ud , på et sundt grønt juletræ.
Hun glædede sig til at finde et træ med Gordon - og få der hele bukseret hjem til ham.
- og ja... Hun var lidt nysgerrig på hvordan en fyr som ham havde indrettet sig.

"Af dig eller Andrija? " Pressede han drillende, men gav den op efter det. "Men nej det havde ødelagt min aften lidt" indrømmede han.
Efter at have forladt lejligheden og kørt i et kvarters tid havde de fundet butikken i et lille center med flere andre butikker.

Inde i butikken følte Gordon sig som en græker der var blevet sendt til Kreta og proppet ind i Minotaurusens labyrint af kong Minos. Han anede ikke hvad der var hvad, og frygtede at træde forkert over alt.
Millicent derimod lignede en nisse i julemandens værksted, og så ovenud begejstret ud. Derfor blev han også rimlig lettet over at hun ville klare det selv.
"Ja tak. 45 min ved indgangen til butikken." Sukkede han og fandt sit kreditkort frem og rakte det til hende. "Bare du ikke bruger millioner af kroner på det så går det nok. Køb noget flot, jeg stoler på dig. Koden er 2525" Smilede han og vinkede da han hurtigt var ude af butikken. Han havde kontanter nok til at klare sig.

Et par butikker, et opkald fra arbejde og en kop kaffe senere stod han foran selv samme butik, med en grøn pose i hånden som indeholdt en lidt større, man langt billigere gave end den sidste. Indbundet i næsten samme farve grønne papir med nogle juletræer i mørkere grøn og et gyldent bånd.
Han så på sit ur. 21.55. Var hun ikke færdig endnu? Butikkerne ville lukke om 5 minutter.

" Jeg er den der drikker blodet , Andrija spiser vist bare .. Kødet " svarer hun og fik et besynderligt udtryk i hendes ansigt. Selv Millicent kunne høre det lød en smule off. Sålænge igen havde hun heller ikke været bekendt med det overnaturlige og Andrija spiste som regel ikke når Millicent var i nærheden . Han vidste hun ville finde det udfordrende at se på. De var nok ikke er par man sådan lige ønskede at inviterer på middag.

Millicent havde passer godt på hans kredit kort. Faktisk så godt at det ike have forladt hendes lomme. Det havde været fristende at bruge men da koppen var en smule beskeden gave , kunne jule indkøbene være hendes lille ekstra gave til ham. Så ville han sende hende en tanke hver jul , og det passede hende helt fint.

Millicent stod og trippede , det var sært at han var sent på den. Gordon havde ellers slået hende som en punktlig fyr. Hun dykkede ned og fiskede hendes mobil op.

' Gordon ,
Kom så ned af den julemands skød !
Jeg står og venter. Jeg er Lige inde i Bellas, lige ved indgangen.
Knus
Millicent. '

Joo hun stod skam ved indgangen - i vest . At de var kommet ind ved øst havde hun ikke lige skænket en tanke. Der stod udgang, dér stod Millicent.

Men i den lille glas butik havde hun funder en gammeldags glas fugl. Sådan en med en klips man satte på er juletræs grene. Denne var større og filtrerer end normalt. Den havde mørkeblå fjer og... Var lyseblå.
Hun var ellevild og skyndte sig ind og købte også den.

Pakken var rektangel og vejede intet.
Gavepapiret metallisk rødt og bånd der krøllede som et brusende hav , i Hvidt. Hun satte den forsigtigt i indkøbsvognen , og tøffede ud af butikken igen.

Gordon skulle gerne have set hendes SMS og være på vej .
Så lang kunne listen til Santa vel heller ikke være at remse op, tænkte hun og så sig smilende omkring efter ham.

Hun kunne dufte gran. Juleteæssælgeren måtte være lige i nærheden. Men hvad med Gordon ?

Gordon fik et udtryk der mest skreg 'ad' da hun sagde han spiste kødet. Det gav ham mest af alt lyst til at droppe kød helt, selvom han i forvejen ikke spiste meget af det.

Senere foran indgangen stod han stadig og småtrippede. Det overraskede ham slet ikke hun var sent på den. Nok var han punktlig, men de var også modsætninger på mange punkter.
Imens han stod der nynnede han sagte et par sætninger fra en sang og trippede lidt med foden:

"She thinks i'm crazy,
judging by the faces that she's making,
and i thinks she's pretty,
but pretty's just part of the things she does that amaze me."

Lige i dette øjeblik besluttede hans telefon at synge med da den bippede et par gange. Han kiggede lidt på beskeden og sukkede. Det tog ikke et geni til at finde ud af hvor hun var.

'Millicent,
Øst din spade. Østindgangen.
Skynd dig inden din gave går til julemandens nisser.
Knus
Gordon'

Skrev han med et flabet smil og sendte den tilfreds afsted. Et sted ved siden af ham stod en mand og solgte noget der efter hans ord skulle være 'langvarige juletræer der ikke smuldre', hvad det så skulle betyde. Han havde i mange størrelser. Tæt ved siden af stod 3 fyre og kiggede. En af dem havde fået øje på det største der var, men synes at diskutere med ejeren om prisen.

Imagine if there was a million me's
Talkin' sexy to you like that
You think you can handle, boy
If I give you my squeeze
And I need you to push it right back?

Lydene af en sexet Ciara sværmede omkring Millicent, da det tog lidt ekstra tid at finde den lille mobil i den store jakkelomme.
Hun læste sms'en fra Gordon, og lignede en der lige var landet fra månen...selv om Venus nok var mere passende.
" Øst? Øst...?! " mumlede hun .

Hun sendte en hurtig retur besked.

'Nåååå , du står altså ved den ANDEN øst ! XD

-så blev mobilen stoppet i lommen og hun greb og vognen og rullede afsted, efter at have spurgt en ældre dame om vej.
Da hun så Gordon åndede hun lettet op. Hun havde ingen stedsans, og misundte Andrija hans evne til at kunne bibbe sig hen til hvert et sted han havde været bare een gang før. Havde hun kunne det, ville hun jo aldrig fare vild!
" Hej..." Hun lyste op og skubbede vognen hen foran Gordon.
" Du kan tro jeg har fundet noget fine ting....ægte julestemning" lød det glad.
" Vi..øhh" lidt høje stemmer afbrød hendes tale, da de skubbede en smule til hendes koncentration.
Hun genoptog den dog hurtigt..." vi skal bare lige have et træ, men...måske vi skal vente fem minutter?" Hun nikkede i retning af de fyre der ikke lod til at være helt enige om prisen.

" Jeg troede ikke man skulle prutte om prisen ...om et juletræ" hviskede hun mod Gordons øre.

Han lo da Millicent besked nåede hans sorte iPhone. Hurtigt fik han skrevet et svar og gemt telefonen væk.

'Ja ja. Skynd dig nu bare frøken xD'

Han løftede hånden som en hilsen da han fik øje på hende. Skubbende rundt med en hel vogn.
"Hey. Jeg glæder mig til at se det. Har du ruineret mig?" Smilede han lidt bredere og ville tage imod sit kort hvis Millicent rakte ham det.

Han vendte sig rundt og betragtede juletræs handleren og hans højlydte kunder.
"Ved du hvad? Jeg tror det er det helt rigtige tidspunkt." Smilede han drilsk og trak Millicent med i hendes håndled over til forhandleren hvor han rømmede sig højlydt en gang inden han uden videre omtanke brød ind i deres samtale.
"Undskyld mig her, men vi leder efter et lille træ."

Hun vinkede tilbage og smilede stort.
" Nej...det er ikke så galt" lød det med et mere hemmelighedsfuldt smil.
Han ville sikkert først opdage det var helt ubrugt, hvis han tjekkede saldoen på sin konto. Millicent rakte kortet tilbage til ham efterfulgt af et " tak for lån."

Da Millicent blev klar over at Gordon ikke havde tænkt sig at vente med at gå ud! til stormen var drevet over! forsøgte,hun at bremse ham! med en hånd på hans ærme .." nej...Gordon...lad dem være" bad hun , men han forsatte og nu stod de lige midt i det hele- som et udenfra afbrydende og forstyrrende element.
Millicent krydsede sine arme som en tavs protest. Det ville ikke se kønt ud hvis hun kom til at spise juletræshandleren, now would it?

Juletræsforhandleren var ikke så gammel som først antaget. Måske omkring de 45 år - og ellers i god stand.
Han forsøgte venligt ikke at ignorer Gordon og svarede ham derfor.." bare se jer omkring , i er meget velkommende.." Hun slog inviterende ud med hånden mod den store gruppe af fældede træer der stod og tronede.
" HEY!" Fyren der var ved at handle ...eller prøve at handle det flotte store træ, daskede noget hårdt til sælgeren...
" Gider du lige gøre mig færdig først! Jeg SKAL SKU HA DET TRÆ DER og til DEN pris " han nikkede mon et lille træskilt med priser på træer ganske korrekt....små træer.

" Millicent trak blidt i Gordons ærme " " Vi kan vente Gordon....faktisk vi behøver slet intet træ " forsøgte hun , men hun fornemmede igen denne særlige stædighed komme til overfladen i ham.

Gordon bar et selvsikkert smil. Han var en dydig person. Betalte sin skat og det hele. Han var høflig og punktlig. problemet var bare at der var noget inde i ham der nød at være provokerende. Noget i ham nød at være en narrøv. Måske var levn fra et gammelt liv, men så længe han ikke blev voldelig så han ikke et problem i at han var arrogant og irriterende til tider. Der var vel også lidt retfærdighed at uhøflighed af den grad skulle straffes lidt.

Han bed sig selv blidt i kinden da sælgeren lidt anstrengt svarede, men det gjorde ham ikke helt tilfreds.
Han vendte sig rundt imod det store træ som fyren ville have. Manden ville have prisen som stod ved de almindeligt store træer og ikke det store der. No wonder at der var et problem. Det var et alt for stort træ til at Gordon kunne klemme det ind i sin lille lejlighed. Hvis fyren havde et stort nok hus til den kunne han vel også betale det.

"Mener du dét der træ?" Spurgte han fyren og pegede på det store, men det var ikke rigtigt ment som at han behøvede at svare. Så vendte han sig imod forhandleren.
"Jeg betaler gerne fuld pris, hvis den herre ikke vil." Smilede han skævt. Han blinkede drillende til Millicent. Selvom han nu synes en af den ubehøvledes venner kiggede lidt for lystent på hende, så reagerede han ikke på det. Underligt nok havde han lyst til at give ham en næve i ansigtet.

"Millicent. Find du et flot lille træ. Så... forhandler... jeg lige med det andet træ ikke?" smilede han. Hun ville synes han var skør, og han ville ikke bebrejde hende.
Den ubehøvlede fyr lavede et vredt udtryk, og nerven i hans kæbe vibrerede.
"Nej jeg skal nok købe det!" Udbrød han til sidst. SÅ dyre var juletræer ikke. Ikke noget man ikke havde råd til, og nu var stemningen der alligevel.
"Jeg giver den halve pris oveni" Svarede Gordon rapt fyren.

Åh hun kunne bare fornemme dét. Hun talte for døve øre for Gordon havde switched til det der lidt trodsige blik der gik hånd i hånd med et helt særligt smil.
Hun havde dog alligevel ikke troet han ligefrem ville købe det kæmpe træ, og Millicent mente bestemt ikke det var løsning på mændenes problem.
Nu havde hun ikke set Gordons lejlighed, men han havde beskrevet den som lille.
Hendes øjne løb op til træets top....det var jo et gigantisk træ. Det største på pladsen, så vidt hun kunne se.

Hun trippede lidt nervøst ved Gordons ...ordre...var det en ordre? Een ting var hun ikke var så god til at følge dem, men hun burde da genkende dem.
Hun nikkede , og begyndte at cirkulerer i de nærmeste rækker, efter et pænt symetrisk lille et, med tætte mørkegrønne grene. Hun kunne høre deres samtale still.

" så du giver fuld pris...jamen så er D-D.." Sælgeren blev afbrudt og den ophidsede køber kuggede olmt på Gordon. Millicent var standset ved lyden af Gordons tilbud . Hvad tænkte han dog på ?

Den anden køber ...Han så ret vred ud over Gordons indblanding. Og NU var han klar til at købe og handle til den rigtige pris, bare for at sikre sig træet ikke gik til Gordon.
Mænd! Tænkte hun med et lille smil.
Køberens venner så en smule suspekte ud , især den ene. Hun kendte de typer - og ignorerede dem, sålænge der var luft imellem hende og dem.
Tilgængæld sendte hun Gordon et bifaldene blik og et kæmpe smil.
Sikke klog han havde været sådan at lade som han ville handle , og så indirekte få løst den lille men optrappet konflikt.

Millicent bukkede sig ned for at samle et juletræ op, men tabte det igen, da hun hørte Gordon stikke et tilbud påny. Han ville lægge til i prisen? Hvorfor pokker nu det?
Hun blev et stykke fra deres side, ved de små juletræer, men fulgte med nøje hvordan det hele udviklede sig.
sælgeren stak sin handskebeklædte hånd frem til et håndslag " Top...og solgt til den herre " slog han fast.
Den oprindelige køber drejede lidt langsomt omkring og stirrede på Gordon ...op og ned af ham. De var vel nogenlunde samme størrelse af bygning, så han var ikke intimideret.
" Jeg tror du helst vil have et andet træ...det der var MIT... Så hvis du vil tage dine sedler med og kaste dem efter et andet træ....så kan vi afslutte det her på fredelig vis. " hans øjne var uforsonlige og han lignede en der mest af alt havde lyst til at knalde Gordon en på skrinet. Og det ville han sikkert også gøre om lidt, hvis han ikke kunne forlade stedet med det skide juletræ hans kæreste havde peget på.
Hell no om han gad sidde høre på den finke hele jule, når hun blev ved og ved med HVOR flot det kunne havde været, hvis han var kommet hjem med det RIGTIGE træ .

Gordon gav sælgeren hånden og rakte ham et par sedler. Det lille træ kunne knap koste mange håndøre heller.
De lyseblå øjne ramte det store træ. Nope det skulle ikke ind i hans lille lejlighed, men hell no om den stodder skulle have det.

Han vendte sig roligt, men hans øjne lynede da han så stadig fredeligt på den anden fyr. Fredelig vis? Det undrede ham at han selv reagerede sådan. Provokerende. Måske det var en side han aldrig helt kom af med. Han var stadig en lille teenage dreng et sted.
"Et andet ? Det tror jeg ikke. Du udpegede et fint et. Ville du have det, så kunne du have punget ud. Der er ingen der får noget ud af grådighed vel?" Kådhed. Det var det der lyste ud af de få ord.

Et par meter væk havde en af de andre fyre. En lidt højere og spinkel fyr bevæget sig over til Millicent. Gordon kunne ikke høre hvad han sagde, selvom han kunne se læberne bevæge sig. Han havde ikke super vampyr hørelse som hende. Han kunne aflæse på hans læber at det var noget med en courgette. Nej. Noget med et toilet måtte det være. Den måde han overlegent lænede sig ind over hende brød han sig ikke om. Ikke fordi hun ikke kunne klare sig selv, men det ville se dumt ud at nakke en fyr midt i et center.

"Åh" Gordon så på fyren igen. "Vil du også bede din ven derover om at holde lidt afstand, så ville det også være super" Pressede han citronen lidt mere.

Sælgeren fik hurtigt stoppet sedlerne i hans lidt slidte kakifarvet mavebælte taske.
" Har i brug for yderligere assistance , så sig til " blev hans ord inden han trak sig væk fra den dårlige stemning og gik tilbage til hans camping stol og termokande med den slunkne daggamle kaffe.

Den rødhåret mand der stod tilbage uden et træ, var ved at være rimelig opkørt over Gordon.
Hans sammenpressede kæber og onde øjne talte tydeligt deres eget sprog.

" Typer som dig .." Spyttede han ud.
" I tror i kan købe jer til alt"

Han øjnede sin chance til at skrue lidt op, da Gordon pressede ham.
For det var muligt fyren med sedlerne havde styr på sit snit, men pigen var en anden sag. Han stak en smøg mellem de lidt tørre læber.

" årh .... Omar ? Han er dygtig . Han får dem til at skrige ... Af smerte " sagde han koldt og udfordrende og satte ild til sin cigaret.
" Bare vent ... Hun går med ham om lidt " røgen blev pustet ud.

Millicent ville helst have fulgt med i gordons samtale. Men hun formodede at den var ved at være ved ende , når træet ligesom VAR købt.

Hun så på fyren der spurgte vej til et toilet og selv med hendes forklaring om retning , virkede han håbløs. Han havde en dialekt hun ikke kunne tyde og han virkede til at have problemer med at forstå hvad han sagde. Hun have først selv høret det som han spurgte vej til en courgette , men efter at havde gentaget det et par gange lidt hjælpeløst, kunne hun høre det var toilettet.

Millicent beslutte at følge ham de 20-30 meter vej, til han ville have visuel kontakt til wc'et.
Det kunne ikke tage lang tid, så Gordon ville dårligt nå at opdage hun var væk, før hun var tilbage.

Omar vendte sig om og sendte den rødhåret et triumferende blik.
Tanken var at få hende væk , så hun ikke kunne himle op , når og hvis der blev ballade med , hvad de troede var hendes fyr.
Så kunne Omar måske lige udnytte lidt alene tid med trunten. De blonde piger havde ry for at være meget nemme !

Den rødhåret så på Gordon , og hans øjne blev knebet sammen.

" Guess din pige heller ville have noget rigtig mand "
sagde han og ventede på en reaktion. Kom den ikke ville han gå, og efter lade Omar tilbage med trunten -og bare trække deres sidste kammerat med sig. Han havde i øvrigt været meget stille, nu han tænkte over det.

Stod han stadig bag ham ? Den rødhåret kastede et blik over sin skulder for at se om back up var på plads.

De røde skægstubbe under en endnu rødere næse synes at tiltrække opmærksomheden, og det var svært at holde kontakten med fyrens grå øjne. De dominerede ikke hans ansigt. Ikke ligesom han vidste at hans lyseblå gjorde.
Gordon opfangede først ikke hvad han sagde da han var lidt distraheret af Millicent der næsten lavede fagter med armene derover. Så kiggede han hurtigt på fyren igen.

"Typer som mig? Hvilken type er jeg? " Spurgte han harmløst og mimikede uden tøven fyrens bevægelser og selv hev en cigaret frem og tændte den med en hurtig bevægelse fra en lighter.
"Hvorfor skulle jeg ikke kunne købe det? Nogle af os arbejder for pengene" lød det lidt hårdt. Han anede ikke hvad fyren lavede, men at dømme efter hans ubarberede hud, lille topmave og dovne udtryk, så havde han ikke haft arbejde et stykke tid, eller måske var han bare sjusket.

Lidt væk havde Omar meget gebrokkent fået spurgt vej til toilettet, og ligesom hans hjerne under det mørke hår havde sagt ham var hun villigt fulgt med for at vise vej.
Tricket var bare at på trods af Omars mørke hud og lidt sydlige udseende, så snakkede han ret godt dialekten og havde uden problemer forstået hvad hun sagde.
"Tak for hjælpen" Sagde han da de kunne se det grønne toiletskilt længere fremme. Godt nok talte han stadig med accent, men meget bedre end før.
"Du skulle ikke ville med?" Forsøgte han og trådte lidt tættere på hende med et grimt smil.

Gordon havde taget et par hiv og det synes at berolige hans provokationsfaktor lidt.
"Rør han hende river jeg hans strube ud. Hvis hun ikke selv gør det" Lød det koldt tilbage igennem røgen.
Den rødhårede og meget ubehøvlede fyr kiggede bagud til deres sidste ven. Han var lavere, men ret kraftig, og med firkantede briller. Lignede mest en der kun var med for at være lidt hård. Han skævede nervøst rundt, og en gang imellem skrev han lidt på en telefon.
"Hey Kenny! Head in the game!" Udbrød den første fyr arrigt, og Kenny kiggede forskrækket op. "J-ja" Mumlede han og trak sin strikhue tættere om ørene.

Imellemtiden var Gordon noget af blive lidt nervøs hvor Millicent var blevet af. Ikke fordi han troede han ville lave noget med den fyr, hun havde jo en kæreste, men mere fordi han virkede skummel, og alle kunne tages med overraskelse.
"Hey! Millicent!" Råbte han efter hende og begyndte at tage et par skridt i den retning hun var gået, men et fast tag i hans jakkeærme rev ham hårdt tilbage.
"Hey hvad har du gang i ! " Udbrød han og rev sig med lige så stor kraft fri. Hvis den fyr ville til at være fysisk kunne han bare komme an. Nok var han ikke den store kampmaskine, men et menneske på størrelse med ham selv kunne han godt tage.

Manden fnøs lavt og Gordon der ikke synes at ville trække sig , fik ikke hans dårlige humør til at kline af.
" hør nu her .. Jeg kender din type , i køber jeg til alt ... Selv kærlighed.. Fordi i ikke kan tænke eller tale for jeg selv, men lader pengene bane vej for jer. "
Han kløede sig i skægget og pustede en sky af røg faretruende nær Gordon.
" Så kan du også købe dig et plaster hvis du ikke snart fjerner dig fra mit syn , du er sku ikke værd at diskuterer med " snærrede han.

" du tror du har mere ret ... Fordi du har et job... Hvor herre bevares, kom luk dog røven" smøgen blev skoddet med hans skosnude i en irriteret bevægelse.

Et stykke derfra havde Millicent forsøgt sig på tre forskellige sprog og lidt nonverbalt. Hun havde styret han næsten helt over ind på toilettet , men var nu stoppet op. Hun havde i hen planer om at holde ham med selvskab under akten.
Så hun måbede da noget da hans tilbud kom. " Om jeg vil med ? Glem det fister " kom det lidt hårdt.
Mænd ! De var da også bare så helt igennem urimelige , var de ikke.
Hun sendte ham et surt blik og ville vende tilbage mod Gordon , hvis altsår Omar besluttede at lade vandet solo.

Hun synes at kunne høre Gordon i det fjerne. Hun måtte se at komme tilbage , så ham ikke blev bekymret.

" Selvfølglig flår du hans strube ud " grinede den rødhåret, og lød som han faktisk fandt gordons udsagn underholdende.
Og nu da Kenny var logget af face book var han pludselig med i legen - og havde stillet sig lige ved siden af Gordon , som om de var begyndt at kredse ind på ham.

Da han ville gå, grev Kenny fat i hans ærme og den rødhåret ville arogant stikke et ben frem, udstrakt - i håb om at Gordon ville tage faldet og hilse på asfalten.

Gordon løftede et øjenbryn. Han var den type nu? Et skævt smil spillede ind imellem røgen op hans læber. Et par rolige hiv mere inden smøgen ligeledes røg ned ved siden af mandens og jordet. Den eneste forskel var at han hev begge rester op og smed dem ud i spanden ved siden af.

"Du er nem. " Lo han. "Jeg gætter på at din far havde mange penge, prøvede at købe kærlighed, men egentlig overså dig fuldstændig. At søge opmærksomhed via optøjer har været din specialitet siden. Sikkert klassens klovn, har jeg ret? Det er en psykisk lidelse you know. Du burde få hjælp." Svarede han koldt.

Han ville ignorere mere. Vende sig rundt og smutte. Træet skulle de have med, og når Millicent havde fundet et lille fint et også. Han vidste lige hvor det store skulle hen. Så var det bare at finde Millicent.

"Kom nuuu. Du ved du vil. Jeg kender din slags, i vil bare have noget Omar" gryntede manden ved siden af Millicent og tog fat i hendes overarm. Ikke så det gjorde ondt, men bestemt fast.
han hev lidt i hende for at afvente en reaktion. Sådan en lille pige ville umuligt kunne gøre meget.

Et langt spinkel ben synes at dukke op ud fra ingenting. Gordon var overrasket, og da han ramte benet blev han en smule forskrækket. Et scenarie om ham der lå ned på grund af en fyr han havde provokeret, og nu var et nemt mål. Ikke just attraktivt.
Idet han snublede forover og lige nåede at tage fra med armen og trille om på siden med et støn, så fløj et tungt træbord med potteplanter fra juletræsboden pludselig om på siden og direkte ind i Kenny og den rødhårede Sam med et ordenligt dunk som slog dem begge bagover.

Magen til idiot der var ikke ville give op, tænkte den rødhåret da Gordon lod hånt om alle hans provokationer der ellers så fint blev sendt afsted mod ham.
Men de prellede af. Den velklædte fyr med den sprudlende økonomi, så slet ikke ud til at tage imod, men mere som der hele prellede af.

" Lidelse....se det et ord jeg kan relaterer til " sagde Han og var på ingen afslappet længere, så da Gordon begyndte at gå...kunne han ikke modstå fristelsen at få ham i jorden...ned at lægge.

Millicent så fra fyrens hånd der strammede omkring hendes arm og den hvide vinterjakke. Jakkens puffede fjer, skærmede hendes arm, så grebet ikke var så slemt . Hendes bryn skød til vejrs , da han talte og hendes reaktion var til at starte med plettet af humor, dog stadig med et budskab.

"Jeg...vil godt?"
Hun gloede dumt på ham.
Ingen ville vel forhelvet udfordre en vampyr ? Men så huskede hun at han nok ingen ide havde om hvad hun var - og det var rigtig dumt, for det betød at han ikke var bange for hende.Så kunne hun ikke spille på den frygt.
Millicent havde hørt noget om at selv i di Morga, behøvede man ikke flashe rundt med hvad man var, men blev han besværlig havde hun jo ikke rigtig et valg.
Hun kunne allerede mærke hendes tandkød begynde at klø.det var virkelig også belastende at få ' nye tænder ' flere gange om dagen.....og så kom der ikke engang en tandfe med belønning, næææææ hun havde en sort samvittighed ,,,det var hendes gevinst i livets spil. Fedest! Hun himlede med øjnene...
" Vi vil have ...Omar ? Nå... Men jeg bruger altså flydende becel, så hvis du vil være venlig at slippe min arm, inden jeg bliver rigtig vred" sagde hun og var tydeligt irriteret men også en knivspids nervøs. Ikke om hun kunne klare ham....tvært om...hun var bage for om lidt at sidde i struben på ham og dræne ham til en slatten karklud, livløs og uinteressant.
Hun rev i sin arm, for han skulle slippe hende fri. Hun var ikke vild med at skulle kæmpe med en fyr...de forvirrede hende. Især dem der ønskede hun skulle bide dem. Men ham her ville vist bare have noget...øhh...selvskab.

Kenny og Sam daskede til hinanden og nåede omtrent eet helt klik, da et kæmpetræbord væltede med alle potterne på, og på uforklarligvis gled gennem luften og ind i deres brystkassen, hvorefter de blev slået omkuld.
Sam havde fået en flænge i baghovedet og man kunne høre en fjernklagende lyd fra ham,da blodpølen langsomt begyndte at danne en ' ring' om hans hoved.
Kenny derimod blev højlydt....han råbte og skrev og baksede, men han lå iklemme og havde fået skadet en ankel.Han virkede hjælpeløs.

Sælgeren kom farende..." hvad sker der ? ... Hvem har ....mit bord!" Han så på Gordon med et fast blik, han havde nu ellers fået sådan et godt indtryk af ham, så hvorfor nu al det ballade?
" Var det dig der smed med bordet ?"

Omar gryntede udtilfredst og hev lidt i armen.
"ha ha. Du er godt nok sjov lille dame. Lidt for sjov" Gav han igen til hendes becel joke. For den havde han jo aldrig hørt før.
Den stakkels fyr havde ingen ide om at han stod og provokerede et rovdyr, som så let som ingenting kunne rive ham fra hinanden. For ham lignede hun en almindeligt lyshåret pige, som han egentlig gerne ville 'lære at kende', hvis man kunne sige det sådan.
Dertil var det ikke ment at Omar ikke kendte til væsner. Hans søster var vampyr, og det havde hun både fortalt og vist ham. Han var ganske klare over hvilke fare der kunne lure.
"Du bliver vred? Jeg kan godt lide dem når de er arrige og stritter lidt imod" Fortsatte Omar og trak lidt hårdere.

Indpagten med det tunge bord havde gjort mere skade end godt var, og Gordon havde næsten fået et chok. Han styrede ikke sin evne. Den havde sit eget liv.
Forhandleren kom styrtende og Gordon holdt sin hænder op foran sig.
"Hvordan havde du tænkt dig at det skulle være mig? Jeg ligger ned og flere meter væk fra bordet." Løj han overbevisende og kom på benene.
"Ring til en ambulance. De har vidst brug for noget hjælp. Selvom ingen af dem ser ud til at være i overhængende livsfare." Fortsatte han og satte så hastigt kurs i retning af Millicent.
"Millicent!" Kaldte han da han ikke lige kunne se hende og ham den anden nogle steder.

" Ja...det der sku noget om " Sælgeren kiggede sig hurtigt omkring, imens han fik trukket mobilen op af mavetasken.
Der var ikke andre inden for nærhed, men ...ja...han kunne ikke se andre forklaringer på vedkommende måtte have taget halen mellem benene og stukket af i en helvedes fart.
Måske ham den tredje kammeret? Han var da ikke lige til at se...
" Sorry pal...jeg ringer med det samme...." Han fik trykket alarmen om og begyndte med det samme at beskrive uheldet.hold da helt op, endelig havde han noget at fortælle hans søde kæreste .der skete ellers aldrig noget når man solgte juletræer.
Højest småhylende små unger der ikke fik det træ de ønskede.

Han holdte øje med Om Gordon klarede sig...." god jul du!" Fik han lige råbt efter ham." Du henter bare træet, når du vil "

Millicent var ved at miste sit gode humør. Hun var en pige med et...livligt temperament ...og efter hun var blevet vampyr , var det som temperamentet var på epo. Mange følelser var som hendes sanser forstærket.

" Kan du ikke bare fise af ? Fat dog en hentydning"

sagde hun totalt kold og afvisende og hvis hans hånd bare tænkte på at røre hende andre steder end hendes arm, ville det udløse hendes vrede.
Omar sagde han kunne lide modstand...

" jamen...SÅ ELSK PÅ DEN HER "

hævede hun stemmen og med sin fri højre arm , svingede hun en knyttet hånd ind på siden af hans ansigt. Hvorfor ikke lige prøve det mest basale først ? Desuden føltes det fint at slå en idiot. Slaget havde power, efteralt var hun vampyr så hun havde en voldsom styrke.
Enten ville Omar luske af nu, eller blive virkelig gal.
Millicent rykkede hårdt i hans arm og en lav katteagtigt hvæsen lød fra de ellers så blide læber. Hvæset var truende og advarende...og hun kunne mærke hendes tænder bore sig vej ud af tandkødet og være parat til forsvar.

I baggrunden hørte hun Gordons stemme.
Shit shit... Han skulle ikke finde hende her, med en mand....og med lange bisser.
Det ville jo se helt forkert ud.
Millicent trak læben lidt tilbage og lod med vilje Omar se, hvad han måske havde gættet by now.

" Du siger ikke en lyd ...du er helt stille " truede hun .
Nu galdt det om at Gordon ikke fandt hende, med mindre Omar havde andre planer, så måtte han gerne !

Et anstrengt smil blev sendt afsted efter handleren da han alligevel fik en hilsen med på vejen. Sikken meget ballade han fik lavet, men de fyre havde fortjent det. Han kendte typen.

Omar tog sig halvt overrakset halvt ømmende til kinden. "Av for satan" mumlede han og begyndte at blive rigtig gal. Den pige slog fandme hårdt. "Det skal du få betalt din lill--!" Begyndte han truende og hævede en hånd, men den dybe knurren fra pigen fik ham til at tage et overrasket skridt tilbage. Han var frosset fast. Kendte lyden, men ville ikke helt tro det.

Han stod lidt stadig stille inden de hvide faretruende bisser fik ham til at bakke yderlige og ind i væggen med sin ryg. Han dumbede håbløs ned i fosterstilling og klynkede næsten lydløst og halvt i panik. Han var fanget som en mus i et bur.

Gordon så sig omkring. Han kunne ikke se hende nogen steder. Han kaldte igen. Centeret var tæt på tomt nu. Var hun virkelig smuttet? Han havde ikke troet hun var den type, og han følte sig lidt efterladt og... sørgmodig.
Han sukkede og tog sin telefon frem for først at sende en besked:

'Millicent
Hvor er du?
Er du okay? Jeg er bekymret.
- Gordon. '

Sendte han til hendes telefon, og hvis hun ikke svarede indenfor et par minutter ville han ringe til hendes telefon.
Inden da ringede han dog et andet nummer på et transportfirma.
"Hej ja.. " Mumlede han ind i telefonen med en lidt opgivende stemme.
"Jeg er på denne adresse, og jeg skal bruge en lastbil til et juletræ... Nej det skal ikke langt... 10 min er okay" Fortsatte han og lagde røret på. Han så på sit ur. Den var lidt over ti.

Et andet sted havde Omar nået sin panikgrænse og i et ordenligt hulk væltede han frem og ville lige forbi Millicent. Hvis hun ikke stoppede ham ville han løbe alt hvad han kunne imod udgangen.

Det var jo egenlig helt forståeligt at han havde den reaktion. Stakkels Omar havde valgt en vemmelig nitte da han kastede sin kærlighed på Millicent.
Hun forsøgte tysse på ham , så de ikke vækkede opmærksomhed - men Omar var trukket helt ind i sig selv og responderede slet ikke på Millicents beroligende ord om ikke at gøre ham noget.

Da mobilen gav lyd , tjekkede hun hurtigt da det efter al sandsynlighed var Gordon. Check yes.

" give me a break , På toilettet - see you in a coupé Of minutes "

Det var tæt nok på sandheden. Hun var lige uden for toilettet da. Imens hun havde tekstet Gordon , havde Omar kastet sig ud mod friheden igen. Fyren peb som en pige og hulkede hele vejen ned af gaden.
Folk så undrende efter ham.

Millicent rystede på hovedet . Så meget for den seje fyr. Godt det ikke var en almindelig pige han havde trængt op i en krog - det havde med garanti haft en helt anden slutning.
Hun lukkede øjnene og prøvede at skabe ro inden i.

Da hun havde genfundet balancen og dermed ikke udgjorde en øget risiko for hun ville blive udfordret over evne af Gordons engle duft - lod hun fingrene løbe gennem - og grov kæmme hendes løsthængende hår , inden hun med et smil på læberne, gik Gordon i møde.

Da hun så ham , vidste hun at det hele var endt godt. Han så i hvertfald ikke ud til at have skræmmer af nogen slags. Og der så stille ud på pladsen nu.
Ambulancen var kørt kort forinden, men hun havde ikke viden om dens passagerers identitet.

" Nå.. Undskyld jeg forsvandt ... Der var lige en der behøvede min hjælp " undskyldte hun op i hans blå øjne.
Hun klappede ham på ærmet.

" ... Og dit juletræ ? Det er jo enormt , hvad skal du med det ?" Hun så i retning af det lille hun havde udset.

" Altså det lille her havde jeg tænkt til dit sted ? Holder den plan stadig ? Og i så fald , hvordan tænker du at det træ skal være i din bil... "
hun begundte at le ...

" Jeg garanterer at det ikke kan lade sig gøre .. Ikke om vi slå ruderne ud og selv går ved siden af , du får det stadig ikke ind der " vurderede hun og gned lidt på sin overlæbe med pegefingeren.

Gordon så på sin telefon. Han smilede lidt forvirret. Han stod alene midt i centeret og svarede.

'Du skal ikke skrive til mig imens du er det ! xD
Ses om lidt.'

Også ventede han ellers indtil hun kom ud. Den lille pose havde han stadig i hånden, selvom pakken måske var lidt rynket efter faldet. Den tog nok ikke skade af det.
"Det er okay. Jeg blev bare bekymret. Hans venner var ikke de flinke typer" Smilede han da de begyndte at gå imod udgangen og juletræs handlen. Manden var lige ved at pakke sammen, men de kunne nok stadig nå at købe det andet.
Gordon spejdede lastbilen udenfor, og svarede hurtigt Millicent.
"Hvis du nu går hen og finder det lille træ, så ordner jeg lige det store okay? Og du rør ikke min bil i mellemtiden" lo han.

Efter 2 minutter kom han tilbage med to lidt buttede mænd i blå kasketter. De hjalp med at bære det store juletræ ud, og efter han havde givet dem adressen gik han tilbage til Millicent.

"Så er det store sent afsted. Vil du med og se hvor det skal hen? Hvis altså du fik fundet et lille træ vi kan tage med hjem?" Afsluttede han og kørte en hånd igennem det brune hår.

Da mobilen igen gav lyd , priste hun sig lykkelig over ikke at sidde så menneskeagtigt fast på et toilet , det ville virke ret forstyrrende.
Hun lo dog højt , hvilke fik nogle børn og deres mor til at kigge nysgerrigt hendes vej , som hun med en lille rusten på hovedet , stak mobilen i lommen.

Tilbage hos Gordon gav hun ham da helt ret.
" ja , de var nok ikke Guds bedste " lød svaret , og på den måde diskede de begge op med sandheden , uden at slippe et drama fri.

" Jeg finder det og er klar bagefter . "
Jo , hun var mere end klar. For nu var interessen og nysgerrigheden pirret. Hvor skulle det træ hen.
Derfor var glæden stor da hun blev inviteret til at følge med og se for sig selv.
" Jeg vil rigtig gerne med og se hvor det træ skal hen"

Hun grinede blot af det med bilen.
Hun havde faktisk den sorte Van eller hvad sådan en bil hed? Den var hendes. Mæske hun burde øve lidt Mere?
Hun stillede sig pænt med vognen og alle indkøbene , ved siden af gordons multi dyre bil. Sådan så den ud da.
Indkøbene blev stablet op på fortovet og det lille træ det samme. Hun regnede med det skulle i bagagerummet , når han kom tilbage.

Da Det store juletræ var godt inde i transportmidlet, og lastbilen trillede afsted, så småløb Gordon det sidste stykke ned til hans bil, hvor han som forventet fandt Millicent. "Håber ikke du ventede for længe og begyndte at ..." Slyngede han tankeløst ud og stoppede. "Jeg skulle til at spørge dig om du frøs. So much for a genius." Smilede han undskyldende.

Bagegerummet blev klappet op, så de kunne hjælpes ad med at fylde det med juletræ, pynt og ikke mindst Millicent gave. "Jamen så denne vej frøken" Lød det muntert da han åbnede pasager sædets dør, og bestemt ikke for selv at sætte sig ind, hun skulle i hvert fald ikke køre hans bil! Hvis hun valgte at sætte sig ind ville han lukke døren for hende og selv indtage føresædet, hvis ikke, ville han selv sætte sig ind i føresædet og vente på hun selv kom ind.
De trillede så afsted i den retning lastbilen var forsvundet, og kort efter holdt de foran en stor, men ikke luksuriøs bygning. Den bredte sig ud foran dem med en stor hovedør i midten, og med flere etager af små vinduer der stod på ræd og række.

"Så er vi her." Bekendtgjorde han, og smilede til hende. "Har du et gæt?" Han tog selen af og steg ud af bilen.
De fortsatte i retning imod hovedøren, og pacerede et lidt falmet skilt med ordene: 'Saint Thérése Orphanage'.
Normalt plejede der her i gården at være børn ude og poltre sig, men kulden og begivenhederne indenfor holdt børnene inde.
De nåede indgangen, og han vendte sig rundt imod Millicent. "Jeg kender ejeren. Hun for mange af pengene fra mit... sideprojekt med mafiaen, til hendes børnehjem." Forklarede han og åbnede den tunge dør foran dem.
Indenfor ville en store indgangs hal komme til syne. Den var rengjort og oplyst, og ikke mindst fyldt med leende børn der cirklede rundt om det store juletræ, som var ved at blive sat op.

Millicent lyste op ved synet af Gordon.
" Lad os komme afsted " smilede hun og kiggede lidt betuttet på ham , da Gordon åbnede op for hende.
Millicent satte sig ind og det var med en god fornemmelse i maven at de lagde juletræer og butikker bag sig. Det havde være tæt på der opstod alvorlig ballade.

Millicent små sludrede om nogle små keramik nisser hun havde sneget ind på watson , hendes chefs, bord. Hun ville ønske at have set hans ansigt når han opdagede dem. Hun håbede det ville lokke et smil på hans læber. Bladene skrev han var alene igen , så hun havde tænkt det måske kunne opmuntre bare et par sekunder i en ellers mørk tid.

" Jeg har ingen ide om hvor det træ skal hen " kvidrede hun og fulgte efter Gordon , spændt.
Da de stod foran børnehjemmet kunne Millicent havde kysser ham. Var der nogen der behøvede opmuntring , var der kærligheds løse børn.
" Årh ... Til dem !" Hviskede hun hæst og de trådte inden for.
Millicents smil bredte sig og fornøjelsen Lyste i hendes ansigt , da hun så de jublende og legende børn.
" Hmmm mafiaen ville nok ikke have noget imod lige dette " prøvede hun , men ... Ja ... Der var ikke meget automat våben over det.
Hun lagde en hånd på hans arm og lænede sig mod ham ... " du er fantastisk " hviskede hun og grinede da to af de små pigebørn hviskede og pegede på Gordon.
En kvinde i slut tyverne kom dem imøde. De grå øjne lå smilende på Gordon og det skulder lange glatte henna røde hår, hang ned af ryggen - komplimenterende hendes flaske grønne buksedragt.
" Mr. Matthews.... Gordon ! Hvilken fantastisk overraskelse " strålede kvinden. Millicent kunne ikke tyde om hun talte om træet.... Eller ham?