Violinen og fuldmånen

s: Sombre
k: midnat
o: Træer, fuldmåne, sø, ingen personer
v: koldt
p: se avatar + sort nederdel

Aoi sad oppe i et træ og kiggede på søen, som genspejlede månen. Hun nynnede lidt for sig selv og kiggede op på stjernerne og månen. Aoi holde fast i hendes taske, det var en violin taske. Hun åbnede den og tog violinen op til halsen og bevægede langsomt hånden, så en lyd kom frem. Lidt efter begyndte Aoi at spille på hendes violin. Det var en sørgelig melodig. Hun nynnede til at starte med i takt med melodien. Hun kalde stykket 'The Red Violin'

"Hmm hvad er det....?" mumlede en rødhåret pige.. Hun så tomt ud mod søen og sad på en bænk med en sort le. 2 m lang var leen, hun rystede lidt og lyttede. Så vidunderlig, var det en violin..? Jo det må det være. Hun lukkede øjnene og lyttede, melodien strømmede igennem hende, som om vinden førte den hen til hende... Et smil kom frem, hun rejste sig op med sin le og gik. Hun så direkte på pigen, hun vidste godt hvor hun var... Pigen navn var Ting chan.

Aoi åbnede langsomt hendes øjne og afsluttede sangen. Hun elskede violinen siden den kunne bringe de smukkeste lyde frem selvom det var en sørgelig tone var den stadig smuk. Aoi kiggede rund og så en pige lidt længere væk, pigen havde rødt hår og en kæmpe le. Aoi var ikke bange for pigen, mere overrasket. Hun havde ikke set pigen før nu, hun burte ha hørt hende komme.

Hun nikkede og forsvandt... "Nihao, smukt det må jeg sige" sagde hun venligt og sad oven over hende. Hun klappede træet som om det var et væsent. Den sorte le var væk, men hun holde på noget usynligt.. Det var leen hun holde på, men hun ville ikke risikere at forskrække hende over hendes le.

"tak, har også øvet mig i mange år " sagde Aoi og smilte varmt/venligt til pigen "Det er godt nok en stor le" sagde hun og fik store øjne da leen var væk. Aoi tog en lok af hendes hvidblonde hår om bag øret. "hvad laver du her ude så sent?" spurte Aoi

"Lad mig sige det samme. Hvad laver du.. her ude...?" spurgte hun drilsk og smilede. Hun så næsten igennem hende og smilede *En aspara, sødt.. Men hun burde da stadig se min le når hun er magisk...?* tænkte hun og lod det vente, hun rejste sig op på grene og bukkede "Mit navn er Ting chan, og dit..?" spurgte hun venligt imens hun sprang en tak ned og stod ved siden af pigen.

"Tingchan" gentog Aoi for at huske det "Mit navn er Aoi, hyggeligt at møde dig" sagde hun med et smil, og rakte hånden frem i en hilsen. "Jeg elsker at være ude når det er fuldmåne" sagde Aoi og studerede Ting chan Aoi havde tågede grå øjne.

Hun klemte blidt Aoi's hans og smilede "jeg gik mig bare en aften tur her... Og snakkede lidt med træerne" sagde hun og så ligeglad ud.. Man kunne ikke se om hun lavede sjovt elle hun mente det.. "Hør, må jeg spille noget på dit violen..?" spurgte hun venligt og så på hende.. Hun så med nusgerrig gyldne brune øjne, som mindede lidt om en ræveunge.

"ja kan du godt" sagde Aoi og gav ting chan Violinen "taler med træer?" spurte Aoi undrende. HUn havde hørt om folk der kunne tale med dyr, men planter??. Det var ikke underligt alt kunne ske i den her verden

"Jeg kan alle elementerne, så træer høre jo til Jord.." grinede hun og tog blidt violinen, hun plejes ellers at spille på klaver. Men der var jo ingen klaver her...
Hun prøvede at lytte til, og lod som om at der var klaver melodi til imens hun begynde at spille. Inde i hendes hoved lyd klaveret og hun smilede...

//Her er sangen... Canon in d ;P https://www.youtube.com/watch?v=24v4IIp449I&feature=related Bare lad som om klaveret ikke er der//

// uh uh den serie kender jeg også! xD er igang med den er nået til ep 20 //

Aoi lukkede øjnene, og lyttede til violinens lyd. "har du spillet violin før?" spurte Aoi da Ting chan var færdig med at spille. Aoi kunne ikke spille på andre instrumenter end violinen. Det kunne hun ikke finde ud af, det gik altid galt. Det var en glad melodi Ting chan spillede så Aoi blev i beder humør

//Uhm nææ ^^ men de spiller godt ^^//

Ting chan smilede "spiller bedst på klaver. Men spiller også fløjte" grinede hun og så på hende med et smil "og self violin, men kun lidt.. Canon gøre mig altid glad" sagde hun drømmende og smilede for sig selv....

"jeg spiller kun violin" forklarede Aoi og smilte. Der var en grund til hun kun spillede violin, det var en sørgelig historie. Det var for hendes døde lillesøster. "klavet og fløjten er også et smukt instrument" sagde Aoi ærligt og smilte. Hun kiggede op i himlen på fuldmånen.

Hun gav hende violinen igen og så på hende "Hmm søgeligt barndom, så trist... Det virker som om du har en bånd med violinen" sagde hun stille og så på hende. "Aoi jeg forstår dig godt... Men nogle gange skal man se det i øjnene. Self er det ikke rart at tænke på det" sagde hun og smilede opmuntre *Hmm hvad står jeg og sigeer. Jeg ved sgu da ikke hvad hun har lavet i sin barndom, men hmm håber på det hjalp det jeg sagde* tæntke hun

"se det i øjnene? " gentog Aoi og tænkte sig om. Hun rystede på hovedet "jeg kan bare godt lide de sørgelige toner og båndet med violinen er pga jeg elsker dens lyd" sagde hun det var enlig ikke helt sandt. Der var en anden grund hun kunne bare ikke sige det til Ting chan lige nu siden hun ikke kende hende så godt men man kunne se i Aoi's øjne hun løj.

Hun nikkede "okay" sagde hun venligt og peget på en gren ved siden af Aoi.. Hun stirret på det, og på grenen voksede der en kvist og et hvid blomst "tag den. Uhm hvis du vil" smilede hun kærligt og så på blomsten.. Sad de mon på et æbletræ..?

Aoi vidste ikke, hvilke form for træ de sad på. "tak" sagde Aoi og tog blomsten hun satte den i hendes hår. Farverne passede sammen en hvid blomst og hvidblond hår. En gren fra det modsatte træ rakte ind over træet de sad på, på det træ voksede der pinke blomster det var et japansk kirsebærtræ. "her" sagde Aoi og tog en af blomsterne og satte den i ting chans hår.

Hun så forbløffende ud "kan du Jordens element..?" spurgte hun inponerret
og smilede.. En lysserøde blomst passede til hendes røde hårfarve.
Hun smilede til hende, men var også inponerret.

Aoi rystede på hovedet "nej den var der i forvejen" sagde Aoi og smilte. "farven passer til din hårfarve, jeg er jaloux jeg ville ønske jeg havde rødt hår" sagde hun og sukkede. hun var træt af hendes hvidblonde hårfarve

HUn smilede "tak, men uhm jeg syntes da dit er pænt. Så vidunderligt hårfarve man kan få" sagd ehun venligt og så på hende. "Man skal jo også elske sig selv nogle gange" sagde hun og blinkede til hende.

"om vintern har det næsten samme farve som sneen" Sagde Aoi i med en tænkende stemme. Aoi smilte og nikkede "tak.. men jeg syndes nu dit får er pænere og du har ret men burte elske sig selv nogle gange" sagde hun. En lille dreng med blond hår kom løbende han var ikke mere end 5 år. Han så ud til at lede efter nogen og kiggede op i træet hvor han så Aoi og Ting chan han smilte glad og bevægede læberne han skulle til at sige noget da han lukkede munden igen. "Hikaru?" spurte Aoi med et smil "det er min lillebror " sagde hun

Hun så og betragte ham og sprang ned ra træet og krammede ham i et vældigt fart "Nuuuu hvor er han søøøøøød" sagde hun barnligt og kunne slet ikke lade være, han så så nuttet ud. Han var bare så cute "Mit navn er Ting chan" sagde hun mildt og så på ham med et smil... Sååå sødt.

Han havde en kanin bamse i hånden, blond hår og brune øjne. Han smilte og krammede igen. Da Aoi sprang ned fra træet løb han hen hende og krammede Aoi. "Det er ikke fordi han ikke vil tale, har har bare ikke talt siden.. han mistede hans forældre " forklarede Aoi og smilte. "han hedder Hikaru , han er lige blevet 8 år" sagde hun, og Hikaru vinkede.


Han ser ca. sådan her ud:

Hun sukkede en dyb suk "Nuuuuuu sååå kært" sagde hun mildt og gik hen til dem og rakte hånden frem "Dav" sagde hun smilene og blinkede til Aoi. Mon han ville give hende hånden..? Det finder hun jo ud af.. Men han så da kær ud, med sin bamse. Så kær *Sååå Nusser, Nuttet, Kær, Sød, Dejlig og Pusser* tænkte hun og mærkede varmen steg i hende.