Violinen og fuldmånen

Hikaru tog hendes hånd og rystede den blidt, med et smil. "Han er nuttet ikke? Han er også en Aspara, Han er meget klogere end du tror han er et geni" sagde hun og smilte. Hikaru gabte han var en smugle træt. Han pejede imod et hus det lå på en bakke "han vil gerne ha vi tar hjem, alsår du må godt komme med" sagde hun

Hun smilede og sagde mildt til Aoi "self vil jeg med" Et smil kom frem og hun tog blidt Hikaru's hånd og gik og så sig tilbage "Kom Aoni chan" sagde hun kækt og smilede venligt til hende. "Det er dit kælenavn fra mig" sagde hun med et smil og gik.

Hikaru holde fast i Ting chan med et smil. "Aoni chan? " gentog Aoi for at huske det og begyndte at grine "tak " sagde hun med et smil. Efter lidt tid kom de til det store hus. en rødhåret dreng med brune øjne stod uden for døren, ventene. Da han så Aoi og Hikaru Styrtede han hen til Hikaru "hvor i al verden blev du af!!" råbte drengen til Hikaru "jeg har led efter dig over alt , er du klar over hvor bekymret jeg var?!" sagde drengen og Hikaru gemte sig bag Ting chan.



Drengen ser sådan ud:

Hun så kold på ham og man kunne se på hende hun var rystet. Rystet over han kunne sige sådan noget foran den lille Hikaru "Hør, han var nede ved parken sammen med os... Og dæmp lige tonen så er du rar, du gøre ham jo bange og trist" ssagde hun venligt men så koldt på ham. Der var ham som hun blev varmt af, en vrede eller hvad..? Hun så lidt dumt ud "Uhm undskyld jeg komme uventet" sagde hun undskyldne til drengen, hvda bilde hun endelig ind... Hun holde blidt på Hikaru's hoved.

"Jeg har led efter ham hele dagen jeg vidste ikke engang om han måske lå halv død en gyde med så mange vampyre omkring og hvem er du enlig om jeg må spøre?" spurte drengen undrende med hovedet på skrå. Hikaru kom frem fra Ting chans ryg lidt efter.

Hun bukkede undskylnde "undskyld for min uvenligthed" sagde hun og blev varm indei "Mit navn er Ting chan" sagde hun og smilede til Hikaru og nussede hans hår. Ham fyren der var der ikke så skarp som hun troede han var.. Han var jo bare bekymret.

"Mit navn er Shin " sagde han og smilte venligt og bukkede igen. Hikaru smilte og løb hen og krammede Shin. Aoi smilte "jeg er hjemme" sagde hun "velkomen hjem" sagde Shin og løftede Hikaru og begyndte at gå inden for. "kom" sagde Aoi til ting chan"

Hun lo lidt "sorry mit anfaldt, men jeg troede sgu han var Hikaru's barnepige og skælde ud.. Men nej, han er jo hans bruger... Hvad tænkte jeg dog på" sagde hun og gik inde for og smilede til Aoi.

Aoi smilte "Barnepige?? nej nej han er min storebror han er meget overbeskytende " forklarede hun med et smil. Shin var en god storebror som ville det bedste for dem. "han er bange for vi bliver overfaldet, jeg er dog imun over for vampyrbid så jeg dør ikke men det gør Hikaru" sagde hun med en trist mine

Hun gik stille og så ned. Tanken om den lille nuttede fyr blev bidt "de det ville jeg også blive, hvis han var min bror" sagde hun stille og gik og vendte sig om "Men så må i jo beskytte ham, som gode søstekene i er for ham" sagde hun og blinkede.

//skal lige gøre rent, kommer igen ^^//

"vi beskytter ham også" sagde Aoi og grinte "men hver gang jeg går ud følger han efter mig " sagde hun sukkende "det er sødt men også exstremt farligt for ham" sagde hun og gik ind i huset , huset var stort og flot det var hyggeligt der var en pejs i stuen

Hun smilede, dette hus mindede om noget. En suk kom fra hende. Self, det minede om de døde meneske som hun har taget sjæle med over 'Dødens flod' fordi menesket fik hjerte stop eller sådan noget. Self var det sjovt for hende, det var verdens bedste job at være Demoner med leen. Men det er også søgeligt at se det.... hun var lidt stille.

Pejsen var tænd. Det var et familie hus med en dejlig aura. Aoi så på Ting chan og lag mærke til hun var blevet lidt stille "er der noget galt ??" spurte hun bekymret, og gik imod Ting chan. Aoi kiggede op ting chan med hendes katte agtige øjne. Hun mindere om en kat.

"Døden..." mumlede hun og sukkede "det mindre mig om nogen der er død... I sådan et villa som du" Hun så lidt på Aoi og smilede lidt, imens hun rakte hånden og nussede hendes hår, som om hun var en kat "Minderne gøre ondt, nogle gange" sagde hun træt.

//SORRY, har været på skole rejse i fire dage, glemte at skrive til dig -.-//

Aoi kiggede ind i pejsen. Da Ting chan sagde at det mindede hende om nogle der døde i det her hus begyndte flammerne at blive vilde. Aoi stirrede ind i flammerne og sagde med en tom tone "Der er nogle der er døde... min lillesøster og mine forældre brænde op i dette hus" sagde hun. Billedet af hendes lillesøster poppede op i hendes hovede *storesøster...host..host...hjælp mig...det gør ond..storesø-..* Det var den sidste Aoi's lillesøster sagde før hun besvimede af røgforgiftning og brænde op bagefter. Det var hårde minder, men Aoi kunne ikke gøre noget for at hjælpe. Mindede stoppede da ting chan lag en hånd på Aoi's hovede og nussede hende som en kat. Flammerne i pejsen faldt til ro og Aoi smilte atter igen.

Hun nikkede lidt "Minderne gøre ondt ik... Jeg forstår dig godt. Det måtte havde været hårdt" sagde hun stille og blidt imens hun nussede Aoi's hår. Hun vidste ikke om hun havde været her, da hun skulle førre sjæle ogs floden. Måske, måske ikke. Huset mindede bare om det sted. "Forresten, dette hus. Er det ikke gammelt" spurgte hun venligt og smilede lidt. Hun så ind i ilden, ja dette hus var da hyggeligt men trist.

"jo meget MEGET gammelt dog blev det bygget op igen efter branden" forklarede Aoi og smilte. Hun elskede at blive nusset på hovedet. Hun virkede meget som en kat. Aoi undgik dog at fortælle det var hende som havde forusaet branden. Hendes evne var ild og hun kunne stadig ikke kontrolere evnen ordenligt.

Hun smilede og så sig om. Det var dog utroligt det rum mindede hende "Jeg har faktisk..... Ja, været i lidt sådan en rum. I frankrig.. tror jeg. Der kunne jeg ikke styrre mig, og ja tog bare de stakkels menesker sjæle, uden de var døde" forklarede hun og sukkede. "Og da jeg endelig kunne huske hvad der skete..... Ødelagde jeg huset, så det lignede at det blev brandt i luften" hun så lidt mørkt ud og stoppede med at kæle hende.

"hmm ja det har jeg hørt om, jeg hørte det i nyhederne dog ved mit tilfælde... skabte jeg branden i vores hus ser du min evne er ild og jeg kan stadig ikke kontrolere evnen ordenligt.. " sagde Aoi med en trist stemme. "men jeg har det fint selvom det er ensomt at være alene. " sagde hun og sukkkede dybt. Hun nussede Ting chan på hovedet med et smil

Hun smilede et kært smil og så på hende "Hmm, jeg kan da komme og besøge dig.. Jeg sover i en domkirke, så jeg har ikke et sted og bo rigtig" fortalte hun og så hende med sine nusgerrig gyldne brune øjne. De mindede lidt om ræve øjne. Hvis hun var et dyr, var hun en ræv.

"Vil jeg meget gerne ha dog er jeg ikke 100 % alene en der hedder Break passer på mig mhan er en af mine forældres venners søn han er lige blevet 20, han er også min barndims ven, han er dog på arbejde nu" forklarede hun med et smil. Hun nussede stadig Ting chan på håret og holde så op lidt efter. Hun satte sig på gulvet ved siden af pejsen.

Hun smilede "Nååå, han må være sød" sagde hun smilende og havde lukket øjnene. Da hun åbnede dem fik hun et drilsk glimt i øjet og kravlede lidt hen til Aoi og masserede hende lidt i skuldrene "Hmm, er han noget mere end din barndoms ven" sagde hun i en drilsk tone og var tæt på at fnise.

Aoi nød at blive masseret. Aoi rødmede men kiggede så hurtig på pejsen "Det ville aldrig kunne ske. Han ser ikke på mig på den måde" sagde Aoi og sukkede dybt, selvom hun ville ønske det modsatte. Døren gik op og fodtrin kom i gangen "jeg er hjemme " sagde en stemme og en person kom ind i rummet. Det var en meget ung mand. Han havde sort hår og blå gule øjne. "velkommen hjem " sagde Aoi med et smil "eh? har vi gæster så sent" spurte Break og så på Ting chan han var dog opmærksom da han kunne mærke hun ikke var menneske

//svare på vores emne ^^ skal rejse, og kommer om en uge. Sees Aoi, og husk at nyde den dejlige sol ^^//