I'm A Believer... - Roman

Sted: Trænings centret
Omgivelser: Folk i træningstøj
Tid: 19.30
Vejr: Regnvejr, koldt.

Ruby kom gående med en hætte henover sine gyldne lokker, hun havde været i Terre halvanden måned nu og hun bandede byen langt væk, hun hadede at bo der og hun var virkeligt træt af at alle mennesker var så grådige. Alle var væsner, Ruby og hendes familie havde altid levet i skjuld vælvidende om at de alle sammen var mennesker, og at ingen måtte vide hvilke magisker evner de i virkeligheden havde, så at alle nu vidste det, at hun kunne møde vampyre på hvert i gadehjørne det skræmte hende.

Ruby gik indenfor, tog hætten af som havde en stor pelskrave omkring sig, de lyse krøller kom hurtigt frem og hun gik i mod kantinen, det var netop ved at blive mørke udenfor og vejret var heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Ruby satte sig i kantinen med et mindre suk, hun var træt af at lede og var egentligt lige så træt af at befinde sig i en by hvor hun ingen kendte, derudover havde hun ar på sjælen efter et par meget omtumlede år, generelt så var hun bare meget træt af atleve.

Ruby fremdrog et billede fra sin ene lomme, det forestillede en mørkhåret fyr, billedet var over 100 år gammel og var derfor ikke i farver, men han var et væsen og burde derfor ligne sig selv, på bagsiden af billedet stod der "Remon" og Ruby havde fået et tip om at lede på de forskellige trænings centre i byen, dette var det tredje hun var på og hun sad derfor nu roligt og kiggede rundt.

Påklædning Først også i trænings centeret et par løse trænings bukser

Blot fordi det regnede, afholdte det ikke hybriden Roman at tage sig en tur ud i regnen. Han havde for nogle timer, bare brug for at komme ud af sit hjem og ud på gaden, englelig var hvad han havde allermest brug for lige nu, et par timer i trænings centeret, blot for at lade tankerne glide hen mod nogen andet. Regnen gled ned over ham og gjorde hans mørke hår, gennemblødt og efter noget tid begyndte det at klæbe mod hans pande. Hans bluse var også godt gennemblødt, dog stoppede intet af dette ham fra at være ude. Det var ikke fordi han nød at gå i regnen, dog var det en nødvendighed, hvis han skulle fremad og hvis han skulle ned for at træne.

Han nåede hurtigt bygningen og var hurtigere inde i varmen, hvorpå han tjekkede ind og gik ned mod omklædningen. Efter godt fem minutter kom han ud af døren, gik mod en af de mange maskiner, hvorpå han gik igang med at træne. På trods af at han var halv vampyr, havde hans engledel stadig brug for træning, plus det var en god mulighed for at slå tankerne hen på noget andet. Alt i mens han trænede, slappede han af, han begyndte langsomt at lade sin hjerne glide hen mod fortiden. Han huskede de få elskere han havde haft igennem tiden, dog stod en af dem specielt ud, eftersom hun blev gravid med hans barn. Han huskede dog ikke hvad der blev af hende, mest fordi han var tvunget til at forlade hende, eftersom et par af hans fjender fandt ham og truede med at slå hende ihjel hvis han ikke gjorde hvad de sagde. Også selvom han ikke ligefrem var typen der bukkede under for trusler, gjorde han hvad de sagde og forlod dem. Han stak af i løbet af natten og kontaktede dem aldrig igen.

Han sukkede og åbnede igen øjnene, lod de kolde og fuldkommen følelsesløse øjne glide hen over de mange der nu befandt sig i bygningen, han rystede på hoved og rejste sig fra maskinen, for så at begive sig mod løbebåndet, dog på vejen stoppede han med et op. Hvad var det? En underlig bekendt fært ramte hans næse og igen fangede han sig selv i at lade sine øjne scanne igennem rummet, netop for at finde egen af denne fært

Ruby sukkede, det var jo nærmest umuligt at finde nogen i så stor en by som Terre. Ruby kendte ikke engang byen særligt godt og i hendes hoved virkede det hele, ja håbløs var nok ikke engang ordet, det var way beyond håbløst. Som anede hun slet ikke had hun skulle gøre af sig selv, måske hun bare burde gå ud i byen og lave ingenting, drikke sig fuld eller lade sig opkøbe af en ny idiot. Det var jo ikke fordi er ikke var muligheder nok.

Ruby faldt et øjeblik helt i staver over billedet, på billedet så han flink ud og selvom han ikke smilede så syntes Ruby alligevel der var noget over ham, hvilket væsen han var anede hun ikke med i løbet af årene havde hun jo lavet mange teorier, bare han ikke var vampyr, så ville hun jo dø langsomt. Måske han var engel? Måske han var... Et eller andet fantastisk. Måske han havde kone, børn og mange penge. Der va så mange ting Ruby forestillede sig.

Ruby kiggede rundt, gik lidt for sig selv i sine egne tanker og kiggede på de mange mænd. Ingen lignede ham, han var jo spinkel, ikke meget - men slet ikke så pumpet som nogen af dem der gik rundt, dog gik der ikke så længe inden hun fik øjede på en, han lignede. Billedet var jo gammelt og det var derfor svært helt at se hvordan han så ud: "Undskyld" sagde hun til den unge herre: "Men er det her dig?" spurgte hun og rakte billedet frem i mod ham.

Netop som han var ved at opgive og bare vende sig om, for at gå videre fik han øje på hende. Der var noget så bekendt over hende og alt ved hende skreg at her høre hun ikke ligefrem til. Hun virkede ikke om en af de typiske typer der valgte at bruge flere timer i trænings center eller bare i den forstand lignede hun ikke en der ville bruge sin tid her. Hendes fært dog, det var en helt anden historie, der var noget bekendt over den, noget han kendte også alligevel ikke. Han svingede sit håndklæde over skulderen, efter blot at havde tørret sin nakke med det.

Han rynkede brynet som hun stoppede foran ham, gjorde an for at skulle tale med ham. Hendes spørgsmål gav absolut ingen mening, før han så billede. Ligeså snart hans brune øjne landede på billede af sig selv, kneb han øjnene sammen og så på hende med kolde øjne "Hvor har du fået dette fra" spurte han og hans accent blev stærkere, det blev den altid når han var vred. Han vidste ikke hvem hun var, men brød sig virkelig ikke om at der var nogle der ledte efter ham. Havde det ikke været fordi de var et offentligt sted, havde han højst tænkelig vidste tænder eller værre endnu

Det var ikke fordi han havde noget imod hende, han kendte hende jo ikke, men tanken om at der var nogle der havde et billede af ham og spurte efter ham, brød han sig virkelig ikke om. Han knyttede næverne og var klar på at udspørge pigen, hvem der havde givet hende billedet, blot for at han kunne finde vedkommende og flå halsen ud på dem. Dog prøvede han at berolige sig selv og betragtede hende med et mindre mord agtigt udtrykke

Ruby kiggede roligt på ham, hun vidste ikke om man ligefrem kunne sige at han så sur ud, men han så bestemt ud en smule koncentreret og han havde sådan en arrogant aura, også selvom det jo ikke var sikkert at han mente det så alvorligt som han så ud.

Hun kunne godt se han blev en smule forundret ud da han så billedet, men det var vel også mærkeligt at en pige kom anstigende med et billede af ham, især når han nu ikke ligefrem havde nogen idé om hvem hun var - det regnede hun ihvertfald ikke med at han havde. Hun lagde let hovedet på skrå og så tydeligt en smule bekymret ud: "Er det dig?" gentog hun da han spurgte hvor hun havde fået billedet fra: "Jeg har fået det af min mor... Som har fået det af sin mor og så videre" forsøgte hun at forklare, hun vidste ikke om han kunne fornemme at hun ikke var så gammel, men han var jo næsten to hundrede år ældre.

Ruby trådte på skridt tilbage fra ham da hun så hans krop spænde, hun kunne godt mærke at hun lige nu ikke var særlig tryg omkring ham, han var underlig og han var frem for alt... Afvisende.