Roman// Lost?

S: Skoven
T: 22:22
V: Skyfrit, lunt
O: Træer

Det var sent på aftenen for nogle, mens for andre var det tidligt. De fleste af skovens dyr var for længst gået til ro, mens andre lige var vågnet fra en hel dags søvn. De skulle ud og finde mad nu, ud og jage. Kelsilas havde stået meget sent op i dag, og var derfor ikke træt. Han havde haft brug for at gå en lille tur, så han havde taget nogle sorte cowboybukser på, og en sort T-shirt. Udover T-shirten havde han taget sin yndlingstrøje på. En stor hvid hættetrøje med sorte striber ned langs ærmerne, og sorte prikker rundt omkring på trøjen. Han havde ikke lukket trøjen, det var ikke nødvendigt. Så koldt var det heller ikke lige nu.  Kelsilas havde en halskæde på som han havde gemt under sin T-shirt. Han havde en gang fået den af Hayat, for nogle år siden efter hånden. Han havde gået end den næsten hele tiden lige siden hun gav ham den. Han følte sig nøgen uden den, og han vidste ikke hvad han vil gøre hvis han mistede den. Den mindede ham om Hayat, som havde været den mest flinke person han hid til har mødt. Hun lod ham jo bare uden videre flytte ind i hendes hus, og det var Kelsilas meget taknemlig for at hun havde. Han havde ikke haft andre steder at gå hen. Hun tog ham nærmest til sig, og lærte ham alt der var værd at vide om denne her verden.

Kelsilas gik stille gennem skoven mens han huskede tilbage, og et smil bredte sig langsomt om hans læber. Da han så sig om, var han ikke sikker på hvor han var. Han havde ikke helt lige holdt øje med hvor han gik, mens han havde tænkt tilbage, og det havde været en smule dumt. Han vidste ikke helt om han skulle flyve op over træerne og se sig lidt om, eller om han bare skulle fortsætte ligeud, til han kom til et sted som han muligvis kendte. Han valgte det sidste, men hvis han ikke kom til et sted som han genkendte, inden en time ville han flyve op over træerne og så flyve over til byen, hvis det var nødvendigt. Han havde faktisk aldrig rigtig fløjet her i denne verden før, kun et par enkelte steder, men det var steder han var 100 % sikker på at folk ikke så ham. han var af en eller anden grund ikke glad for at folk vidste at han kunne flyve, men hvorfor vidste han ikke lige helt. Han var ligeglad med hvad folk tænkte om ham, men han ville helst ikke ha at de kendte hans hemmeligheder.

Han havde nu gået i ca. 50 minutter, men genkendte stadig intet. Han kunne dog høre vand som løb, og fulgte efter lyden. Han kom ikke ret længe efter over til et vandløb. Han kendte et andet sted i skoven som også havde et vandløb, så hvis han var heldig var det det samme som det han kendte. Han kiggede på vandløbet, og så først op mod strømmens retning, og derefter i strømmens retning. Hvilken vej skulle han gå? Han stod lidt før han kom i tanke om at der var et vandfald et lille stykke længere oppe ad det vandløb som han kendte, og begyndte så at gå op mod strømme. Hvis han var heldig ville han finde tilbage, hvis ikke så, tja, han vidste det ikke helt.