Hvorfor er jeg her igen? åbent

S: High school Di Morga
T: formiddag
V: solskin og ikk en sky på himlen.
O: en skole. Gange med skabe og klasseværelser
P: en sort T-shirt med et skelet, en sort jakke og blå cowboybukser på.

Det var formiddag og solen skinnede klart. Godric missede mod solen og satte sig op i sofaen. Han så sig om og vidste ikk hvor han var hende af, men han havde i hvert fald været heldig at ha fundet en sofa han kunne sove i den nat, men hvor den kom fra vidste han ikk. Han var i en gård konstaterede han stille, men hvordan han var havnet der, kunne han ikk huske. Hvorfor kunne han ikk huske det? Han vidste at han ikk havde været fuld i går, og så burde han da sagtens kunne huske hvordan han var havnet her, ikke? Han drak nemlig aldrig, eller det var faktisk ikke helt sandt, han havde drukket en gang, og var blevet en smule fuld af det. Han havde i hvert fald gjordt noget han ikke lige havde regnet med at gøre, men det havde ikke været noget dåligt han havde gjordt, men han ville alligevel ikke tænke på det mere. Han havde ikke talt med den person som han havde været sammen med siden den dag. Han gabte en smule og strakte sig dovent. Han trak på skuldrende. Det var jo enligt lige meget nu hvor han var, og hvordan han var havnet her. Han rejste sig op og gik med raske skridt ud af gården, som han befandt sig i. Han så sig rundt men kendte ikk stedet, så han begyndte bare at gå i en tilfældig retning.

Han havde ikk nået at gå særlig længe før han kunne høre en hel masse som råbte og skreg. Der var dog også enkelte som lo meget højt, kunne han høre. Han begyndte at følge efter lyden af råbene, skrigene og grinene, og de blev hurtig højre, og ikk længe efter kunne han se en hel masse børn som løb og legede. Hvor var han mon endt hende af? Han standsede op og så sig rundt. Han havde en svag erindring om at ha været her før, men han kunne ikke lige grave ned til det minde han havde om stedet her. Han blev i tvivl om han overhoved havde været her før, og lod det derfor bare ligge. Han fik øje på en stor bygning men vidste ikk hvad det var. Han havde hørt nogle snakke om en skole, kunne dette måske være skolen? Han vidste det ikk for han havde aldrig været her før, eller jo, eller måske. Han kunne ikke huske om han havde været her før, og sukkede stille af sig selv. Han var ikk så glad for steder med mange mennesker og derfor holdt han en vis afstand til dem alle. Han betragtede de små lege og de støre var i små grupper og så ud til at snakke lystigt med hinanden, men hvad mon de snakkede om? Han kunne ikke høre det, men det var måske også privat det de snakkede om, og så ville han ikke være så høflig hvis han bare lyttede til det de snakkede om, vel?

En klokke ringede og Godric fik et lille chok. Hvad betød denne klokke mon? Han så alle styrte ind i den store bygning. Han var nysgerrig efter at vide hvad det var men holdt sig en smule tilbage, han fulgte dog til sidst efter dem ind i bygningen, stansede op lige inde for døren og så sig rundt. Der var en lang gang med skabe og en masse andre gange fra den ene gang. Han blinkede overrasket over synet. Han havde aldrig før set et sted som dette før hvad han lige kunne huske af. Han tog tøvende et skridt og fik så øje på en lille flok drenge som så ud til at være på nogle lunde samme alder som ham selv. Han fulgte en smule tøvende efter dem ind i et lille rum med en masse borde og stole i. Han standsede op midt i døren og betragtede rummet. Det var enlig en smule hyggeligt med de hvide væge og hylderne. En stemme lød bag ham og han snurrede en smule forskræmt rundt. ”Undskyld men må jeg godt komme ind i klassen?” spurgte han igen og Godric skyndte sig at flytte sig fra døren.