Hvorfor, hvorfor? (Kalona)

Tid. 23. 56
Sted. Nord Amerika(et hotel i Jolene's suite)
Vejr. Regn, koldt...
Dato. ....
Omgivelser. Udenfor døren er der ikke ret mange mennesker...
Påklædning. En ternet skjorte og nogle sorte stramme busker

Jolene sad i sin suite og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hendes kinder var fyldt med vand og hendes øjne ulykkelige. Hun savnede Kalona mere end nogen anden. Hendes liv var blvet ødelagt på grund af hende selv. Hun var så forelsket i ham selvom de ikke havde kendt hinanden ret længe. Hun ønskede så inderligt at han ville have et forhold med hende, men det duede sikekrt ikke. HUn kiggede rundt. Hvad skulle hun gøre? Hun kunne ikke lige ringe til ham, for hvis han nu hadede hende. Hun hadede sig selv for alt det hun havde gjort mod ham. Hun havde såret sig selv. Jolene savnede ham så meget. Så frygtelig meget...

Kalona fløj træt igennem byen, og kiggede sig ikke ordentligt for, hvilket resulterede i at han ramte et vindue, som han gik direkte igennem, og han rejste sig hurtigt op, og kiggede rundt, og fik øje på Jolene i suiten ''Øh... sammentræf...?'' sagde han kejtet ''jeg havde ikke forventet at se dig her i byen...'' sagde han imens han kiggede på hende ''Det er ved at være et stykke tid siden...Jolene...'' han stod med Zanes sværd ved sin side, i sit sorte tøj, med et koldt udtryk i ansigtet, hans øjne lyste af et had til en mand, og den mand kunne kun være Zane D'tarion.

Jolene fik et chok. Hun skyndte sig at tørre øjnene og vendte sig om mod ham. "Kalona!" mumlede hun. Hun lod en hånd glide op foran munden. Man ville slet ikek kune beskrive hvor glad hun var for at han var der, men hun kunne se på ham at det nok ikke vilel blive til noget med dem. Hendes øjne funklede. De var triste og kede af det. Hun rejste sig og gik hen mod ham. "Kalona...det er lang tid siden," sagde hun med et lille smil. Hun ville give ham et kys, men turde ikke.

Han tog hende ind til et kram ''der er virkelig gået lang tid...'' sagde han lavt ''jeg har savnet dig en del Jolene'' sagde han og smilte.
Han kastede et blik på det smadrede vindue ''undskyld det med vinduet...'' sagde han og trak sine vinger ind i ryggen igen ''hvordan går det med dig?'' spurgte han hende imens hankiggede på hendes ansigt.

Hun krammede lidt med. "Jeg har virkelig også savnet dig, virkelig meget endda!" sagde hun til ham med et stort og lykkeligt smil.
"Det gør ikke noget," sagde hun. "Det går vel fint nok, udover at der ikke er så meget at lave her. Man kan mest bare glo TV og så har man kun to kanaler. Så kan man også gå hen i baren, men der er som regel mange mennesker. For mange." Hun smilte sødt til ham. Hun havde virkelig svanet kam meget.

han virkede meget fraværende, han havde ændret sig en hel del siden sidst de mødtes ''javel ja.. har du fundet dig en fyr Jolene..?'' spurgte han, da han løsrev sig fra krammet, og gik hen og kiggede ud af vinduet, og kiggede ud på byen, ned på bilerne der var ret små fra denne højde.. *Jeg håber inderligt at hun er kommet videre...* tænkte han for sig selv, imens han kørte en finger over et ar han havde fået på underarmen.

Hun sukkede. "Hvad tror du?" spurgte hun. Hun ville afprøve ham. Kendte han hende godtnok? Eller gjorde han ikke?
*Orgh...selfølgelig har jeg da ikke det!* tænkte hun strengt. *Når man er så forelsket i en, kan man da ikke lige sådan blive det i en anden* Hun så på ham.
"Du har forandret dig," sagde hun.

''Selvfølgelig har du ikke det... du har forelsket dig i en fortabt sjæl Jolene..'' sagde han og kiggede på hende ''Ja.. jeg har forandret mig.. meget endda.. jeg er blevet til en mand, der er i stand til at ofre alt for at dræbe Zane.. og det agter jeg at gøre...'' sagde han i en rolig stemmeføring ''Imorgen nat sker det faktisk..'' sagde han imens han smilte, og kiggede så ud af vinduet igen, og tændte en cigaret.

Hun kiggede på ham og en tåre gled ned. "Kærlighed kan ikke sådan lige stoppe ved at man knipser, at du ved det!" sagde hun strengt. "Hvis jeg er forelsket i dig, er jeg forelsket i dig og ikke andre, og såadn er det bare!" Hun så på ham.
Jolene satte sig på sengen og så på ham med et trist blik.

han drejede sig over imod hende ''vi burde ikke have mødtes endnu... du kigger på en død mand! jeg har gjort forferdelige ting, som har krevet at jeg har genoplivet folk.. jeg har set den ravage Zane kan skabe.. han var skyld i at den han elskede døde...'' sagde han koldt ''Jeg er lige til at begrave fordi vi ikke fik ham den nat...'' sagde han endnu koldere...
og kiggede så ud af vinduet igen, som om intet var blevet sagt.

"Ve du nu hvad!? Jeg har da også været død.! Jeg har levet et hårdt liv uden kærlighed eller noget! Og så når man endelig finder den, så må man ikke engang have den! Hvad er det for et sted?En verden? Et land...!" skreg(Hun skreg ikke vildt højt) hun og så på ham. Heldigvis var der næsten lydtætte vægge så dem udenfor kunne ikke høre hende. "Hvordan har du det så med at knuse en piges hjerte?" spurgte hun ondt og så på ham. *Hvis jeg skulle vælge om jeg ville på hans eller Zane's side. Så ville jeg vælge Zane's* tænkte hun. *Men Kalona er så dejlig og smuk og perfekt og unik..*

//Et svar?o.O//

han kiggede koldt på hende ''hvis jeg sagde jeg havde det fint med det ville jeg lyve.. og du skal ikke give mig skylden for at jeg ikke er forelsket i dig Jolene..'' hvæsede han vredt til hende, imens han slog sine vinger ud, for at understrege hans vrede, vingerne med et vingefang på cirka tre meter foldede sig sammen på hans ryg, stadig synlige, men sammenfoldede ''Ska jeg skride?!'' råbte han til hende, og slog af al kraft ind i væggen ''Hør her Jolene.. jeg har det fucking hårdt lige nu.. og du skal virkelig ikke gøre mig vred!'' sagde han ondt ''Jeg skal dræbe en jeg holder meget af for at få ram på Zane.. og det agter jeg at gøre.. så spild ikke min tid med pladder!'' sagde han koldt nu, og kiggede direkte ind i hendes øjne, med armene over kors.