Wolf forgotten it's tracks? (Kyla)

Tid: Lige omkring midnat
Sted: Skoven
Omgivelser: En lysning i skoven ved kanten af en sø

Det var en lille uge siden hans sidste forvandling. Af en eller anden grund havde den været meget voldsom. Flere af skovens træer var væltet og en del dyr lå døde eller halvt fortæret. Charlie var blevet ude i skoven for at være sikker på han havde styr på sig selv igen. En gang i mellem blev forvandlingerne mere voldsomme end normalt. I sådanne tilfælde gemte Charlie sig gerne en tid for at isolere sig fra andre så de ikke kom til skade. 
Charlie blev større end normale varulve når han skiftede og hans pels var næsten hvid som nyfalden sne. Det gjorde så også at han var tæt på nøgen når han skiftede tilbage igen. Denne gang var ikke nogen undtagelse. Han havde nærmest kun nogle trevlede rester af jeans tilbage. Disse var også præget af blod fra de dyr der var kommet til skade under hans skift. Han hoppede i søen for at vaske sig og bandede over at han aldrig huskede ekstra tøj når han udemærket godt vidste hvornår han skiftede

Det var ca en uge siden Kyla sidst havde været her. Hun havde vågnet op i skoven her, efter at havde været forvandlet. Hun kunne ikke huske så meget af det hun havde lavet den nat, men det var ikke noget nyt. Hun kunne faktisk aldrig huske hvad hun lavede om natten under en fuldmåne. Det var faktisk sjældent at hun var i skoven. Hun var her kun en nat om måneden som regel, og det var selvfølig mens det var fuldmåne, men noget havde draget hende ud i skoven idag, men hvad det var, vidste hun ikke helt.

Hun gik stille gennem skoven. Det var beroligende med de lyde der var her, og det undrede hende, for hun havde ikke de bedste minder for stedet her, da hun næsten kun var her mens hun var forvandlet, men det var rart at det var beroligende for en gangs skyld. Hun gik stille gennem skoven, og lagde mærke til alle de knækkede og væltede træer, og de døde dyr som lå lidt rundt omkring. Hun tog sig dog ikke meget af dem, var faktisk som om hun ikke rigtig så dem, eller det gjorde hun, men inorerede det bare.

Han gjorde hvad han kunne for at vaske blodet af de rester der var af bukser. Det var dog lettere sagt end gjort da det var noget nært en uge gammel. Han gjorde sig færdig og gjorde klar til at tænde op i et lille bål og stege lidt kød. Det var alt sammen små ting han gjorde for at huske hvor han kom fra. Det gjorde også han fik tingene lidt på afstand når han sad og hyggede sig med at lave lidt mad.
Hans hygge blev dog forstyrret af en ny duft. Hans egen duft var der grundet resterne af pels der sad på nogle grene. Men det var en anden duft. Han tog en dyb indånding og blev enig med sig selv om det måtte være en ung kvinde. Og ud fra nogle simple subtile spor, så kunne hun selv være Varulv. Eller også var hun bare tæt på hans egne duftspor.

Han sporede ikke nogen form for fjendtlighed og tænkte derfor ikke nærmere over det. Han havde fundet nogle urter i skoven og var i gang med at lave en the af dem. Han havde der udover lavet en 3-4 kopper snittet af træ. Det måtte være et unikt syn at et 2 meter højt muskelbundt sad og lavede the

Sim Kyla kom længere og længere fik hun færten af en, eller den havde faktisk heletiden været til stede, det var den som egede denne ført der vidst var skyld i at træerne var som de vil. Kyla regnede med at det næsten kun kunne være en varulv eller en vampyr, men hun tvivlede på at det var en vampyr da de plejede at lugte anderledes. Hun blev nysgerrig, og fulgte stille efter færten som blev stærkere og stærkere. Hun skulle ikke gå ret langt før hun kom til en lysning ved en sø. Kyla standsede op lige i granden af træerne så hun kunne gemme sig halvt bag dem. Hun lagde hovedet let på skrå, og betragtede stille manden som sad ved et bål og lavede the? Kyla smudsede i luften for at være sikker på at det var the, og det lugtede sådan. Kyla tænkte sig ikke som sådan om, og gik så bare direkte over til manden, og satte sig ned ved bålet. Ikke lige helt ved siden af manden, men et lille stykke fra ham. "godaften, eller nok snare godmidnat, eller hvad man nu vil sige" sagde hun, og kiggede på manden. Hun smilede venligt til ham.

Han kunne dufte hun kom nærmere men der var ikke noget som helst der indikerede om hvor vidt hun var farlig eller ej. Hun virkede bare nysgerrig. Der var ingen dufte der fortalte om vrede eller fjendtlighed. Han sad og lod theen trække imens han sad og sang en flot sang der lød som noget indianer-noget. Det var nok det folk ville gætte på ud fra de mærkelige ord han sagde. Han sang lavt men hun kunne sagtens høre det. 

Han kiggede smilende på hende og svarede med en dyb stemme: "Vær hilset, eller godaften frk. Kan jeg hjælpe dig med noget eller er det bare en hyggevisit?"

Kyla kunne høre at han sang, men hvad han sang, eller hvilket sprog det var, havde hun ingen ide om. Hun havde aldrig hørt noget lindene før. Hun smilede stadig et stort sødt smil til ham, men helt hvorfor vidste hun ikke lige selv. Måske var det bare for at være venlig mod ham, hun havde faktisk ingen ide om det. Hun rystede stille på hovedet af hans spørgsmål, og lod hurtig en hånd stryge gennem sit hår, før hun svarede ham ordentligt. ”Jeg kom bare forbi sådan helt tilfældigt, og blev faktisk en smule nysgerrig på hvem du var eller rettere sagt, hvem der ejede den fært som der var næsten over det hele, og så kunne man jo lige så godt undersøge det, når man alligevel var i nærheden af kilden til duften.” sagde hun, og smilede et kæmpe smil, men ikke så længe, for hun havde på fornemmelsen at det så en smule dumt ud. Hun lage derfor bare sit hoved let på skrå, og betragtede ham. Lod sit blik glide ned over ham, men kun kort. Han så faktisk okay ud. Hun tog sig ikke så meget af at han næsten ikke havde noget tøj på, for hun vidste selv af erfaringer at ens tøj gik i stykker under en fuldmåne. ”må jeg spørge om hvad du laver her ude i skoven? Bor du her ude, eller er du her bare for at slappe lidt af, eller hvad?” spurgte hun forsigtigt. Hun ville gerne lære ham her lidt at kende, for det kunne være rart hvis hun måske kunne få en ven ud af ham, eller noget. ”For resten, navnet er Kyla” sagde hun, og rakte den ene hånd frem som hilsen. Han måtte selv om, om han ville tage imod den, eller ikke. Hun var faktisk ligeglad, da hun bare var venlig lige nu.

Han skænkede en kop the op til sig selv og rakte hende en kop også. Så kunne hun tage den eller lade den stå. Han retunerede hendes venlige smil inden han smagte på den the han havde fået brygget. Hun virkede meget fredelig ja faktisk ligefrem uskyldig. Det var ikke så ofte at Charlie mødte en der var så venligsindet fra starten. Selv i menneskeform var Charlie lidt af en kæmpe så han kunne godt virke intimiderende på de fleste. Men hun virkede ikke til at have en frygt i livet. Da hun nævnte hans duft, kiggede han lidt ned af og sagde: "Ah ja... Min duft... Det kunne jeg have sagt mig selv... Men jeg er da glad for den ikke afskrækkede dig fra at snakke med mig. Håber theen smager"

Han rejste sig i fuld højde for at hente noget mere vand. Hans muskler og generel størrelse var meget mere tydelig. Han smilede igen da han kom tilbage til bålet og sagde: "Jeg er her ude for at finde mig selv kan man vel sige... Jeg går lidt ud fra du opdagede min pels... Den plejer at hænge på grene og den slags. Hvis det har været rigtig voldsomt så gemmer jeg mig gerne her ude lidt for at skåne andre. Navnet er forresten Charlie"
Han tog imod hendes håndtryk med et smil

Kyla tog imod theen han rakte hende. ”Tak” sagde hun, og smilede til ham. hun tog en tår af den, men brændte sig en smule på tungen. Man kunne ikke lige se på hende at hun havde brændt sig. Hun pustede på theen, og tog så en ny tår af den. Den smagte faktisk godt. Hun nikkede anerkendende. ”Den smager godt.” sagde hun, og smilede. ”Og undskyld.” sagde hun. Hun var ikke sikker op om hun havde sagt noget forkert, siden han virkede en smule tøvende efter hun havde sagt at hun var kommet fordi hun ville vide hvem der ejede duften som var overalt. Hun var ikke sikker på om han tog det som en fornærmelse eller noget, men det håbede hun ikke. ”tror ikke at nogle har afskrækket mig før.” sagde hun, og smilede stille. ”I hvert fald ikke lige hvad jeg kan huske af, men det siger faktisk ikke så meget, da jeg kun kan huske et år tilbage, og resten er meget tåget.” hun grinede halvt af sig selv. Hun var ikke sikker på hvorfor hun havde sagt det med at hun kun kunne huske det sidste år, og det der var længere bagud end det var tåget. Hun bed sig i læben, og så lidt ned. Hun sukkede af sig selv, og så så op på ham igen.

Kyla betragtede ham da han rejste sig op i hans fulde højde. Hun kunne tydeligt se at han var meget højere end hun var, men det ville de fleste mænd være, da det lå meget til mænd at være højest, men hun kunne godt se at han var højre end de fleste, men det gjorde hende ikke noget. Ingen kunne skræmme hende, bare ud for deres højde eller noget. Hun fulgte ham med øjnene mens hun blev sildene der hvor hun nu havde sat sig ned. Hun smilede tilbage til ham, da han kom tilbage til hende, og selv smilede til hende. Hun lyttede tavst til det han fortalte hende, og nikkede til det han fortalte. ”okay, så du vil finde dig selv? Hvorfor ikke.” hun grinede halvt, og nikkede til det han sagde. ”Øm, jo, det var nok lidt svært at undgå, men jeg plejer ikke at tage mig af sådan noget, men jeg ligger mærke til det meste omkring mig.” sagde hun, og smilede. Hun nikkede da han havde talt færdigt. ”okay, så du kan til tider være voldsom. Det kan alle jo være under en fuldmåne, selv den der er allermest blid. Og hyggeligt at møde dig Charlie.” sagde hun, og mente virkelig at det var hyggeligt. Hun havde ikke rigtig nogle ide til noget de kunne snakke om lige nu.

Han begyndte at lave hvad der tilsyneladende var en eller anden form for stuvning. Ham var meget metodisk med det og kom nogle af de urter i han havde fundet. Han knækkede en stump af en halskæde han havde om halsen. Den så ikke ud til at kunne holde til sådan en forvandling men den var også indiansk af natur så det kunne sagtens være der var noget med den hvilket også var tilfældet. Det var en halskæde han havde fået af stammens ældste inden han drog afsted.  Han smilede imens han lavede maden og sagde: "Du har skam ikke noget at undskylde for kære ven. Det ender bare sjældent godt når jeg.... skifter.... Det er derfor jeg er her ude. Her skader jeg ikke nogen... Et lille tip jeg lærte af min stamme"

Stuvningen duftede rigtig godt og Charlie var også tilfreds med det han så småt havde fået lavet. Hun virkede faktisk rigtig behagelig at være i nærheden af. Hun fordømte ikke, men prøvede der imod at lære ham at kende. Det var noget han satte stor pris på. Alle varulve kendte garanteret til noget lignende, at man var nervøs for at gøre ens nærmeste ondt ved en forvandling. Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt ved hendes ord og sagde nærmest muntert: "Voldsom? Ja det er mildest talt . Hvordan kan det være du kan huske så lidt egentlig?"

Hun betragtede ham mens han lavede noget som linede en form for stuvning. Det så sjovt ud. Hun så på det han kom i, men hun havde ingen anelse om hvad det meste af det var, men så længe han selv vidste hvad han lavede, og hvad han puttede i den, så var det vel okay. Han tog også noget af sin halskæde, og det undrede hende en smule. Vil det ikke ende med, at den gik i stykker, hvis han blev ved med at tage af den? ”Går den ikke i stykker til sidst?” spurgte hun forsigtigt. Hun smilede tilbage til ham, da han smilede til hende. Hun nikkede stille til det han sagde. ”Det er vel en god måde hvorpå ikke at skade folk, men kan du godt finde på at skade folk efter du er forvandlet tilbage? Det virker i hvert fald ikke lige sådan.” hun smilede til ham. ”Er det så også din stamme som har lært dig at lave the, og det der ting ting?” spurgte hun og nikkede mod det han sad og lavede. Hun var nysgerrig for at lære ham at kende, og hun håbede på at han ikke havde noget imod det.

Det så meget godt ud, men også en smule mærkeligt ud, og det duftede også meget godt, men om det ville smage ligeså godt som det duftede, vidste man ikke lige.
hun så på ham da han grinede, ikke sikker på om han grinede af hende eller bare det hun havde sagt. ”vil du hellere ha at man bruger et andet ord? Destruktiv eller hvad?” hun så på ham, lige ind i øjnene. Hun bed sig i læben, og lod en hånd løbe gennem sit hår. Kyla trak på skuldrene, og sukkede stille. ”øm ja, det er et godt spørgsmål, som jeg ikke selv er 100 på. For ca. 1 år siden skete der noget, er ikke lige sikker på hvad, men det var skyld i at hele min hukommelse blev tømt, så jeg måtte ligesom starte helt på ny med at få minder og sådanne ting, så faktisk kan man nok godt kalde mig for et barn, da jeg ikke rigtig forstår så meget.” hun sukkede irriteret. Hun var træt af at folk betragtede hende som et barn. Hun ville rigtig gerne forstå verdenen, men der havde aldrig været nogle som lige kunne, eller gad, hjælpe hende med det.
Hun så på ham, og smilede til ham. ”Når, nok om det, må jeg høre noget mere om dig? Hvor kommer du så fra, og hvad er det for en stamme du kommer fra, og hvor længe har du været en varulv, hvis man må spørge?” hun vidste ikke om hun spurgte for meget, ellers måtte han jo bare sige til.

Han rørte lidt rundt i stuvningen og kom lidt mere i. Det så virkelig ud som om han nød at lave alle de her små ting. Han havde i hvertfald et subtilt men ganske tilfreds smil hele tiden. Han skænkede lidt stuvning op til dem begge og rakte hende noget simpelt bestik han selv havde lavet i træ. Så tog han selv en skål og smagte på det. Det smagte fuldstændig som det skulle. 

Han smilede til hende og talte roligt: "Jeg håber ikke du har noget imod lidt historie. Halskæden her er ceremoniel men jeg kan forny den. Jeg kommer fra noget der hedder Sarsi-stammen. Jeg bliver kaldt Nightrage fordi de så mig som en hævnerånd der angreb stammens trudsler. Men jeg er født som varulv. Så jeg kan kontrollere mig selv en smule mere end andre. Jeg er så større end normalt også. 
Men du har et stort mod din alder taget i betragtning. Det beundrer jeg"
Han havde faktisk lidt ondt af hende. Han havde selv gjort rigtig mange ting han ville ønske han kunne glemme, men det var faktisk værre ikke at kunne huske noget som helst. Det var ens minder der formede en til den man er

Hun holdt øje med hver en bevægelse han lavede. Hun kunne måske lære noget at se på hvad han gjorde, men nej, hun fattede ikke noget af det han stod og lavede der, med alle de krydderier og alt det der. Hun viste ikke hvad det meste af det var, så hun ville ikke kunne lave det, selvom hun prøvede på det. Kyla tog tavst imod skålen som han gav hende, og tog så imod det bestik han også rakte hende. hun smagte forsigtigt på det, og blev positivt overrasket over smagen. ”mm” hun smilede til ham, og tog noget mere ind i munden. Kyla lyttede nysgerrigt til det som han fortalte hende, og nikkede lidt af og til. ”hvordan kan du forny den?” spurgte hun stille, og så nysgerrigt på ham. 2Hvis du er støre end en normal varulv, hvor stor bliver du så?” hun så på ham, ville vide rimelig meget, men nu havde hun jo også mistet sin hukommelse, så nu prøvede hun at skrabe viden samme. ”Er jeg modig? Det ved jeg nu ikke lige helt. Hvorfor er jeg modig?” hun syntes ikke selv at hun var modig, men hvor skulle hun også vide sådan noget fra, altså om hun var modig eller ej? Hun ventede på at han ville svare.

Han spiste lidt mere af maden og smilede ved hendes spørgsmål og satte skålen fra sig. Han tog en lille sten fra jorden og begyndte at ridse noget ind i den med en anden sten. Det endte med at være en lille rund sten med et hul i midten. Imens han sad og lavede den, fortalte han lidt mere om ritualet der ellers skulle til: "Jeg beder normalt til mine forfædre når jeg laver de her sten. Så skal jeg meditere over dem og en smule af kraften fra mit folk bliver lagt i stenene" Han pustede let på stenen så indianertegnene var mere tydelige nu

Han kiggede op på hende med et halvt smil og pegede over på en træstamme med et stort klomærke i. "Det har jeg lavet det der. Jeg bliver lige omkring 3,5 meter høj og 2,5 meter bred. Så ser min pels sådan her ud" Han rakte hende en lille tot af næsten snehvid pels hun kunne kigge lidt på. Hun ville nok også kunne genkende duften fra ham