The Modern Barbarian ~ Kyla

Sted - En af de mange skaterhaller.
Vejr - Udenfor er det for en gangs skyld solrigt, med enkelte skyer, og en lun brise hist og her. Indenfor er der air condition, selvom den er i stykker, og derfor er selve hallen ekstremt lummer og varm.
Omgivelser - Knægte, hash, skodder, alkohol, bænke, ramper og nogle grafitti ramte, ret så gustengrønne vægge.
Tid - 16:32, sen eftermiddag.

Tåbelige, dumdristige unge børn, med deres hash, skateboards og masser af højthævede ramper. De flænsede konstant stilheden i den store hal, for hver gang der blev skruet op for den irriterende musik, de vidst kaldte for 'tramp'. Derudover stod de i store klaser af flokke; hippierne, hip-hop'erne og de enkelte alternative outsidere.

Normalt var det en gammel, firsårig mand, der måtte ligge øre og øjne til de rebelske knægte og tørre op efter deres mangfoldige spytten og smøgkvasen. Men denne gang var det en, yngre uden at være helt ungdommelig, der stod for det kedsommelige arbejde. Gutten var iført en rød skjorte, med et par ret så snavsede bukser. Selve håret var langt, filtret og sort, udover at det sammentidigt hang i store, klistrede klaser. Huden var kridhvid, nærmest som et ligs, men med kulfarvede rande under de mørkebrune øjne, hvis pupiller var en tand for små i forhold til normens standarter. De mørke, blodfarvede læber havde også en spektakulær længde, og understregede en form for groteskhed, hver gang han smilede bare en anelse for bredt.
Det hjalp dog også en hel del, til selve det gustne udseende, at tandsættet var formet som trekanter, plettet helt til i sort/gule klatter.

I et eller andet tilfældigt skur lå den gamle mand, med en knækket nakke og en manglende tunge, i færd med at bløde gulvet til fra sin gennemskårne kinder. Men det gik ikke gutten, Grin, på overhovedet. Han havde allerede glemt alt om manden, hvis tøj han nu bar, som en slags forklædning sammen med den stjålne kost i hans knoglede, svagt kødfyldte fingre.
Grin nynnede svagt til sin egen sang, der spillede inde i hans normalt usammenhængende tankeboks. For en gangs skyld var der kun enkelte stemmer, der fortalte om de sjove stunder, der ville komme ud af et par uheld fra drengenes side af. Hvis nu en af dem trådte forkert, og brækkede halsen på den skarpe kant. Eller hvis de nærmest faldt ovenpå hinanden, bevidstløse, og lige til at modificerede på. Med en beskidt saks, en alt for tyk nål og lidt for gammelt ståltråd.
Åh, hvilken fryd, det ville være at lege med disse uvorne kid.

(Sangen Grin nynner til er melodien fra Paranoia af Anden. (Anders Matthesen) :3 )

Det var et stykke ud på eftermiddagen. Solen var ved at gå ned igen, og dog, det ville gå nogle timer før den var helt nede, men den var begyndt på sin tur ned fra himlen. Den havde varmet meget godt i dag, så det var en af de varmere dage. Det var for en gangs skyld dejligt at det var begyndt at være varmt i vejret. Det havde Kyla virkelig savnet, at det ikke var så koldt mere.

Kyla havde på en eller anden måde fået forvildet sig et eller andet sted hen, som hun aldrig før havde været. Hun vidste at hun var et eller andet sted i et eller andet storcenter, men præcis hvor i det hun var, vidste hun ikke lige. Hun var i en kæmpe hal, med en masse store, eller høje var det nok snare, ting. Kyla havde aldrig før set en rampe, så hun vidste ikke hvad sådan en hed. Hun så nysgerrigt på det, og dem som kørte ned af den på nogle mærkelige ting med fire hjul under sig. Hun vidste heller ikke hvad skateboards var, faktisk vidste hun ikke særlig meget. Hun gik længere ind i den store sal, og en let kvalmende sød lugt ramte hendes næse. Den var meget mærkelig, for hun kunne ikke placere den lugt noget sted over hoved.

Hun gik helt ind i salen, og stillede sig ved siden af en af ramperne, og kiggede på dem som skadede, fascineret over at de kunne finde ud af det. Det så temmelig svært ud. Hun regnede ikke med at hun selv ville kunne finde ud af det, men hun havde faktisk heller ikke lyst til at prøve for at være ærlig. Hun kørte hånden en enkelt gang gennem håret, og strøg det let om bag øret, og så sig så en smule rundt. Hun var ikke sikker på hvad hun så efter lige nu, men fik øje på en person som havde en rød skjorte på, og nogle beskidte bukser. Hvad var der med ham, som tiltrak Kylas opmærksomhed? Han var da ikke noget særligt, vel? Hun kiggede væk fra ham, og op på dem som skattede igen, men så ud af øjenkrogen på manden. Hvilken race mon han var? Hun kunne ikk lige opgange hans duft her fra hvor hun stod, men det var vel også lige meget besluttede hun.

//Det blev ikke så godt, men håber at du overlever :P//

Mmh.. En fællesart i så tæt et nærvær? Og alligevel uden den typiske stank af dødeligt råddenskab, ugudelige minder fra varulvens forbandelse, der burde have lagt sit uendelige præg på hendes hud. Men nej.. Hun var alt for ren til at han kunne forstå det, og alligevel virkede hun en del mere moden i det, end en hvalp.
Han fortsatte sin tåbelige bevægelse, ved at rengøre med den gamle kost, der nærmest var mere støvet i det end gulvet selv. Men det irriterede hans hjerne grusomt, at hun både virkede erfaren og dog så uskyldig på samme tid. Så endelig sukkede han bare, gav inde for de utallige stemmer, der råbte om at få mer af vide.

Grin lod kosten, i en imponerende flydende bevægelse, ligge op imod hans skulder. Idet gik han hen imod hende, men kom forbi en skater, der skulle til at køre ned af rampen; med en gemt lille bevægelse, hurtigere end man skulle tro, brugte han sin frie hånd til at skubbe drengens ryg og derved forårsagde en lille ulykke, der involverede en knust hjelm og et lettere blodigt gulv.
Men da et skateboard havde skjult Grins arm, for de andre i hallen, ville ingen opdage sandheden, medmindre drengen blev undersøgt af en læge. Og hvorfor skulle lægen også kigge der, når det var på hovedskallen, skaden var påført?

Grin fortsatte, uden at tage sig af drengen, selvom alle de andre knægte for hen imod det stakkels lille menneske. Da han var tæt nok på, smilede han sit lumske, lydløse grin og lod sin arm sænke sig hen over pigebarnets modsatte skulder, imens selve håndens pegefinger pressede sin kulsorte negl imod den silkebløde kind. Nærmest på en truende facon.
Han lænede sig ind imod varulvetøsen, lod sine læber mildt ramme øret, og pustede en mild brise af varm luft imod det, inden han talte til hende med sin dybe, og alligevel stærkt hæse stemme, der mindede om en japansk dæmons toneleje fra en dårlig 80-gyser.

"Og hvad laver en naiv, engle-agtig pige som dig her, min egen kære vufferbasse? Er du måske på jagt, søger friskt, livligt blod at flå fra disse ignorante stakler?.. Eller er du måske bare faret vild, i din søgen efter en mage, hmmm?"