My Advanced Arrival

Reserveret til Landon.
- - - - - - - - - - - -



Den aften bar himlen millioner af stjerner. Det var skyfrit, himlen var fuldstændig mørkeblå - næsten sort. Det eneste der lyste perronen op, var de få lamper med det gule skær, stjernerne og månen på den åbne himmel.
Banegården var næsten mennesketom. Det næstsidste tog der ville være den dag, var netop ankommet. Lyden af dets bremser var næsten den eneste, ud over den svage friske vind der susede igennem perronerne. Da åbnede dørene, og fem mennesker trådte ud på de fine brosten. Èn af dem, var den unge kvinde, Constance. Iført en mørk trenchcoat og et par korte, sorte støvler med hæl, klappede det, da hun trådte ned på de kolde brosten. Det lange, mørkebrune hår var samlet i en afslappet og lavsat hestehale, imens hun i sin højre hånd bar en mørkebrun attache læder taske.

Et lettelsens suk kom dæmpet fra hende, som hun lod de store mørkebrune øjne flakke over perronen. For en kort stund hvilede hun sit blik på det store ur, der hang øverst på indgangen til selve banegården, og dét der ville blive hendes exit. Klokken var 23.07. Selv, var hun ikke fuldstændig klar over hvad, det egentlig var hun gik ind til. Men hun havde bestemt sig for at flytte til Di Morga, for at kunne finde den rette uddannelse... at stedet så havde sit ry for at huse overnaturlige væsener, havde hverken gjort det mindre eller mere attraktivt. Som et almindeligt menneske, måtte man bare fortsætte og stole på sit instinkt. Men Constance måtte indrømme, at hun var en anelse usikker. Hun følte sig så lille, i sådan en verden, men med mod i hjertet gik hun med tøvende skridt imod tavlen, med tider for busser, toge og metro. Den var svær at kode, men hun måtte jo finde ind til sin ny købte lejlighed i indre Terre, på en eller anden måde. Enten dette, eller så måtte det blive en taxa - en udfordring at få fat i en på denne tid. Igen, kastede hun et blik op på uret. 23.10. Et andet problem ville være at finde ud af billet systemet, da det var en smule anderledes end hvad hun var vant til i Paris, hvor hun havde boet i et enkelt år efter High School. Men det var nu godt, at være tilbage til samme nationalitet.

Constance bed sig i læben og så overvejende på busplanen. Den sidste gik for et minut siden, så det var ingen hjælp. Tog planen var endnu mere forvirrende end busplanen, og hun ville da slet ikke begynde at tænke på metroen. Alt dette var for svært at overskue lige nu. Hun var en anelse træt og savnede lige nu, blot en seng at sove i. Og en seng var også det eneste der var i hendes nye lejlighed - tingene ville snart blive flyttet ind, men det var et projekt der først ville blive påbegyndt i morgen. Constance gav op og så så overvejende imod udgangen af banegården der ville ende ud til gaden, hvor der måske ville være mulighed for en taxa. Med en overvejende nynnen, satte hun dog fremad med bestemte skridt og blev da mødt af den kølige friske vind, der straks gav hende sit første indtryk af det nye land, hun nu var kommet til.

En bredskuldre høj skikkelse, stod op ad en af de kølige mure på banegården, han lignede ikke en mand som normalt færdes sådan steder men mere en mand med penge i masse vis. Han stod der og så lækker ud, ifør en grå smoking med blå skorte og slips, samt et par brune spidssnudet lædersko.
Hans mørke hår, var krøllede på en velplejet måde og gav ham blot endnu mere charme, øjenbrynene var buskede men velplejet så de ikke blev for vilde. Et par dybe mørkeblå øjne kiggede utålmodigt hen mod banegårdens store ur som næsten ikke syntes at rokke sig ud af flækken.

Hvis man kiggede godt nok på ham, ville man opdage at denne mand, ikke var hvem som helst, men en verdenskendt forretningsmand som var overalt i medierne. Lige nu stod han og ventede på at en kunde skulle komme og aflevere nogle papir, det var nu også den eneste grund til han stod der for han ville normalt ikke befinde sig ved toge da han rejste med fly eller bil.

Lyden af en sms der blev modtaget, brød kort stilheden hvorefter Landon sukkede svagt idet han læste den og fandt ud af at kunden ikke kunne komme, så han var kommet her ud uden grund. Han gjorde klar til at gå, da en kvindelig skikkelse fangede hans blik, hun var en skønhed igen tvivl om det.
De dyb blå øjne hvilede nysgerrigt på hende, imens hun stod og betragtede togtiderne, dog så hun ret så fortabt ud, et skævt smil gled over de forførende læber da han roligt med elegante skridt begav sig mod hende.

Da hun gik udenfor, fulgte han rolig efter hende indtil han stod få meter fra hende, trådte han ind i hendes synsfelt imens han smilede venligt til hende " Godaften frøken lød det høfligt fra ham med han dybe forførende stemme, idet han trådte lidt nærmer.
" jeg kunne ikke undgå at bemærke, at de ikke ligner en der helt ved hvor du skal hen"lød det så stadig i en høflig tone fra ham, imens han betragtede hende roligt" Landon Matthew Mason, til deres tjeneste frøken" sluttede han af med et charmende smil efter de fuldkommen rolige ord.

http://www.toplister.nu/wp-content/uploads/Det-brune-jakkes%C3%A6t-mode-for-m%C3%A6nd.jpg påklædning

Endelig var hun nået ud til gaden, der var belyst med rustikke gade lamper, langs fortovene. Få biler holdt i vejkanten, og på den anden side af gaden tårnede de høje huse sig frem, der hver så speciel ud på deres egen måde. Det var en anelse koldt, så hun tog sig kortvarig til den ene arm, imens de store mørkebrune øjne flakkede rundt på den halv travle gade, for måske at kunne spotte en fri taxa. Indtil videre var der ingen held, så i et suk trådte hun tilbage, og bestemte sig for at gå lidt længere ned ad gaden, for at se om heldet kunne være med hende der.

Men netop som hun skulle til at sætte den ene fod foran den anden, dukkede en nydelig herre op i hendes synsfelt. Det første indtryk af ham, var ganske godt. Han var godt klædt, velfriseret og så meget velplejet ud generelt. Det gav Constance en god grund til at ikke at tage benene på nakken med det samme, i modsætning til, hvis det havde været en luset og beskidt mand, som måske havde en pengepung i tankerne istedet. Så da hans mørke, bløde stemme påpegede hendes situation og at hun måske var en smule fortabt, lyste hun op i et genert smil, og mødte kortvarig hans blik.

Hun kunne mærke hvordan hun blev en smule lyserød i kinderne over hendes situation der selvfølgelig gjorde hende nervøs, da det var hendes første aften alene i landet. Hendes nøddebrune øjne flakkede lidt fra jorden og op til ham et par gange, inden han præsenterede sig selv. Navnet lød bekendt på en eller anden led, men ikke noget der var fuldstændig klart. Smilet hang stadig i hendes mundvige, og hun var allerede en smule imponeret over at møde sådan en gentleman og så hurtigt. Forsigtigt rakte hun sin hånd frem og præsenterede sig selv med en rolig stemme, som lige var til at høre i gadens svage larm. "Constance Sawyer, mig en ære. Og jeg må indrømme at deres antagelse er korrekt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme til centrum."

Centrum ville være fint nok at blive guidet hen til. Et par fingerpeg ville nok skulle hjælpe hende, og så ville hun måske også være hjemme inden klokken 2. Hvis hun altså gik. Men derfra ville hun kunne finde sin lejlighed ved at spørge sig lidt frem. Egentlig brød hun sig ikke meget om pludselige fremmede, men hun kunne ikke se nogen anden måde at finde hjem på, og Landon var nu et ganske fint eksempel på en heldig tilfældighed.

Han smilede roligt til hende, imens hans mørke dyb øjne let betragtede hende, hun var en ganske køn kvinde måtte han indrømme. Han forholdt sig roligt, indtil hun rakte en hånd frem mod ham, han gav hendes hånd et let klem før han kysede hendes håndryg før han slap " æren ligger på min side frøken Constance "lød det høfligt fra ham før han sendte et skævt smil.

Han så kort tænkende mod himlen, før han igen så på hende " altså jeg skal selv ind til centrum, så du må da gerne køre med mig? min bil holder lige der over" lød det fra ham imens han pegede kort hen mod en ret så fed sort bil, som holdt henne på parkeringspladsen.
Landon havde hurtigt opfanget at hun var menneske, derfor forholdt han sig også mere roligt selvom han var en rolig person, hans evne til at skabe tryghed omkring ham og hans tilstedeværelse var aktiveret. Dette ville sige at hun ikke ville føle sig utilpas i hans selvskab, men berolige hende, dog var evnen ikke skadelig.
Han så afventende på hende" de er ny her i byen, ikke sandt?" spurgt han nysgerrigt men på høflig måde, let kørte han en hånd igennem håret imens han ventede på hendes ord

bilen

Det var tydeligt at han var noget af en charmør. Jakkesættet gjorde en hel del, men da han så formelt og forsigtigt tog imod hendes hånd, og lod sine læber plante et kys på overfladen, trak Constance mundvigene op i et smil. Hele hendes krop fyldtes med en beroligende varme, hvilket også gav hende en del selvtillid at bakse rundt med. Det måtte vel være et slags pivilegie at blive modtaget af sådan en fin herre. Det var hun bestemt ikke vant til, men hun klagede ikke.

Hendes blide, intense og mørkebrune øjne søgte hans, da han tilbød at tage hende med ind til centrum. Men inden hun nåede at svare, kastede hun et blik over på hans bil og blev en anelse målløs. Det var ikke kun jakkesættet eller hans udseende - den bil var lækker. Gad vide hvilken uddannelse han havde måttet tage, for at kunne få råd til sådan en bil. Constance var blevet tavs, og så overvejende hen på ham, inden hun spørgende udbrød; "Er det virkelig din bil?" Hun var meget imponeret - der skulle skam heller ikke så meget til, og hun måtte egentlig fremstå ret naiv. Constance var blot et tilfældigt menneske der havde fundet Di Morga tiltrækkende og havde bestemt sig for at tage nogle ændringer i sit liv. Hun er fuldkommen intetanende om de væsener, som hersker i landet. Hun må fremstå så uskyldig.. så ren.

Egentlig ville hun aldrig nogen sinde tage imod sådan et tilbud. At blive kørt hjem af en fremmed mand, midt om natten lød jo fuldkommen grotæsk. Men hendes nerver var på sin mærkelige vis dæmpet, men det kunne alligevel ikke holde hende fra at være den høflige unge kvinde som hun altid havde været. Folk måtte finde hende kedelig, men hun havde også brug for at blive skubbet ud over sine grænser. Genert lod hun dog sit blik flakke ned på hendes mørke attachemappe, inden hun mumlede beskedent; "Nej, det kan jeg ikke tage imod, jeg vil nødig være til besvær og De har sikkert også meget travlt, og..." Fortsatte hun, stadig varm i kinderne af Landons høflighed, der fik Constance til at ønske, at hun ville kunne nå sådan en standart.