A new arrival //Edan//

Stedet :: Bjergkæden
Tidspunkt :: Lige inden solnedgang
Omgivelser :: Bjergtoppe med en masse sne
Vejr :: Det sner en lille smule på toppen af bjerget

Sneen dalede langsomt ned over bjergene som et blødt hvidt tæppe der altid dækkede de øverste toppe af bjergene, få mennesker kom nogensinde derop og det var så afsides at endnu færre fik den skøre idé at forsøge at klatre derop, det var rent udsagt et perfekt gemmested for hvem end der ønskede at gemme sig fra resten af omverdenen. Ud fra en mørke hule kom en høj kvinde klædt i det mærkeligste tøj man længe havde set og hendes øjne var dækket af et fint silkebånd i en mørk grå farve, armene var dækket af en masse metalplader der var sat sammen med små link og kun lige nåede ned over hendes bryster, hendes ben var dækket af en kjole der hang fast om hende talje men åbnede sig ned af hendes lår og lukkede sig igen cirka halvt nede, kiggede man længere ned af hende ville man se de bare fødder der trådte blødt og yndefuldt ned i sneen som var hun ikke mærket af den kulde der altid var på toppen af bjerget. Hun havde tilbragt en god del af de sidste hundrede år inde i hulen og var ikke kommet ud under nogen omstændigheder, hun var flygtet fra en verden der ikke havde haft plads til hende eller andre af hendes slags, det meste af tiden havde gået med at passe og pleje den enorme skat der lå dybt inde i bjerget samt beskrive og nedfælde de skikke som inden længe blot ville være forældede dokumenter fra en glemt og forhadt race, men det var arbejdet der havde sørget for at forstanden og visdommen var blevet ved hende, flere gange havde hun haft lyst til at sætte ild til det hele og varme sig ved gløderne af al den lærdom som ingen andre ville kommetil at se eller udnytte, men det havde været for meget når hun endelig stod med faklen over de mange bøger, hun havde ikke kunne få sig selv til at ødelægge flere tusinde års lærdom om meget andet end hendes race, der var eliksirer og forvandlingsmetoder som ingen havde hørt om siden den gyldne tid hvor hun bare havde været en meget lille pige. Flere gange havde hun længtes efter at komme ud og se om der var andre der havde det på samme måde som hende, men hun turde ikke forlade det sikre hjem hun havde lavet og hun var efterhånden klar til at kæmpe for det med den sidste gnist hun havde i brystet. Sonja kiggede lidt ned på sine fødder og strak dem en lille smule mens hun kunne mærke kulden trænge sig inde i hendes knogler, det var dejligt på en mærkelig måde endelig at mærke noget andet end tanker og skrivekramper for første gang i cirka 100 år. Sonja drejede hoved og kiggede ned mod byen Terre som hun kun svagt kunne huske som en beskidt lille flække med en masse problemer, specielt med Frankrig og demselv, denne lille by havde vokset enormt og lignede et travlt metropolis i forhold til det som hun huskede den som. Sonja drejede sig igen væk og kiggede op i luften, det kunne være så rart med en lille flyvetur, dog ønskede hun ikke at blive set nede fra byen så hun måtte nøjes med at flyve rundt om de øverste af bjergenes toppe hvilket ikke gav et meget større indtryk af hvad der foregik nede i menneskenes "Verden". Sonja kiggede sig nervøst over skuldrene for at sikre sig hun var alene og da hun var sikker løb hun mod enden af bjerghylden og sprang ud med armene ud til siden, hendes kjole smøg sig om hende og blev langsomt absoberet i huden for at blive til noget der lignede hud fra et firben, i et massivt vingesus kom en stor sort drage ud af de skyer der lå rundt om bjerget og fløj et par hurtige gange rundt om det bjerg hvor hun boede inden hun med enorm fart begyndte at slynge sig rundt om de andre toppe mens en følelse af glæde flød gennem hendes åre, hun kunne ikke engang mindes sidste gang hun havde fået en chance eller haft lysten til at bruge sine krafter og det var næsten en overvældene følelse, men som altid var det en stakket frist, hun vendte tilbage til sit bjerg og landede med et trist udtryk, "Af alt jeg savner er det mest en at snakke med", hun var den senere tid begyndt at snakke med sig selv og hun vidste det ikke var godt, det var måske den viden der havde drevet hende ud af hende hul for at se på verden udenfor, omend kun for en time inden hun flygtede tilbage indenfor.