Killing Me Softly - Syrena

Det havde været en lang dag. Christian var netop i går vendt hjem efter fire måneder i Los Angeles hvor en ny Fast And The Furious film netop var ved at blive indspillet. Han var glad for at have en smule fri, for selvom han elskede sit job, så var der intet han elskede mere end en rolig aften i Terre. Han elskede at kunne hilse på sin familie og bare slappe en smule af. Selvom folk i Terre også kendte hans navn, ihvertfald langt de fleste. Så var der ikke de samme skrigende piger og blinkende kameraer som i Hollywood, og han havde derfor ikke brug for at gennemtænke hver eneste handling.

Klokken var fem minutter i fem om natten. Christian havde drukket et par øl og et par kopper kaffer. Han var ikke på jagt efter at blive fuld, lige nu ville han bare gerne slappe af og sidde og tænke lidt over livet som han så ofte gjorde efter han havde tjent kassen. Christian elskede penge, ikke så meget at det skadede ham, men nok til at han tænkte på dem når han som nu havde fået hvad der svarede til 200.000 euro bare for en enkelt film, det var bestemt ikke nogen dum løn.

Den eneste person som Christian kunne se var den unge pige der gik og tørrede boende af og serverede, stedet ville lukke indenfor fem minutter, men Christian havde ikke lyst til at gå. Han skulle ud og fange en taxa for han burde nok ikek køre hjem, selvom han ikke var fuld så var han alligevel en smule beruset og det var nok til at han ikke ville tage chancen. Han havde kigget i mod den unge pige et par gange, hun var ganske lækker men hendes alder var svær at bedømme, hun så ret så ung ud. Ikke 14, men heller ikke så gammel som ham. Christian havde derfor ikke henvendt sig til hende, men i stedet nørdet en del online medier, som twitter og facebook på sin smartphone.

Påklædning :: beklædning dog uden hatten, samt vesten også har hun en mærk langærmet bluse på.

Hele aften havde englelig forholdt sig rolig, der havde ikke været irriterende kunder eller nogle uønsket episoder. Det var helt klart nætter som disse, der gjorde hun ikke havde noget imod at arbejde så længe. Hun gik stille rundt, vaskede de borde hvor der ikke var nogle, fjernede kopper og tallerkner sammen, for så at stille dem ud på plads. Alt i alt var hun glad for at kunne arbejde på cafeen, der var hyggeligt og med hendes andet arbejde i genbrugsbutikken, behøvede hun ikke være hjemme så tit. Var hun endelig hjemme, plejede hun som regel at planlægge et nyt velgørenheds arrangement eller også tog hun billeder...alt for at fordrive tiden. I forhold til så mange unge, kunne hun simpelthen ikke sidde stille, hun var ikke typen der satte sig ned for at se en film eller spise slik. Det var mere det at komme ud og røre sig, gøre en forskel.
Selvfølgelig vidste hun godt hvem de kendte var og hvem der var mere in end andre, men det var bare ikke noget hun gik så meget op i som så mange andre. Hun vidste også at den unge herre der sad alene henne i hjørnet godt optaget af sin mobil var en eller anden kendt skuespiller, dog gjorde hun intet ud af det, hun lod i det generele som om hun ikke vidste hvem han var...som var han bare en anden kunde.
Hendes nøddebrune øjne gled hen mod uret og hun sukkede ud, få minutter til så kunne hun smutte. Dog så det ikke ud til at den sidste gæst gjorde noget ud af at skulle gå, eller have lyst til det. Hun sukkede, gik ud og smed forklædet, kørte en hånd igennem det forhen opsatte hår. Nu var det englelig bare hjem, kokken ville låse af, så det var hun ikke tvunget til, hun skulle bare tjekke ud også var det hjem.
Hun så mod skuespilleren, rullede med øjnene og begav sig mod ham. Med hænderne i lommerne og den relativ lille form hun havde, så hun godt og grundigt skrøbelig ud. Hun lignede ikke just støbningen der satte sig op magterne eller førte demonstrationer...men skinet kunne jo bedrage. Hun stoppede foran hans bord og lagde hoved på skrå "undskyld mig" sagde hun blot for at få hans opmærksomhed, nu håbede hun bare at han ikke var endnu en af dem der troede at blot fordi der var nogle der snakkede til dem, at vedkommende vil have deres autograf eller gik så vildt som at skrige de ville have deres børn.
"vi lukker om to minutter, så du bliver nød til at gå nu" sagde hun stille og hævede øjenbrynet, hun så lettere træt af, specielt efter at havde haft en flere timers lang vagt, stående op. Hun havde englelig ikke haft et sekund hvor hun kunne sidde ned og slappe af, så med andre ord følte hun sig mere end bare smadret

Christian sad med hovedet nede i sin smartphone, og tankerne lige så. Han elskede at skrive ud til de næsten fem millioner mennesker der fulgte ham på twitter, han kunne skrive noget så simpelt som 'Hi' også få 1000 retweets og 5000 beskeder indenfor få minutter, han kunne sjældent nå at læse alle de beskeder der kom ind, men han svarede af og til en besked eller to hvis han kedede sig, om ikke andet for bare at være flink, han ville helst ikke virke alt for meget som et røvhul.

Han blev afbrudt i sine tanker og kiggede roligt op som den unge kønne pige nærmede sig ham: "Er klokken så mange?" svarede han på flydende fransk. Christian var både flydende i Engelsk og Fransk, og en smule Spansk kunne han også men ikke nok til at føre en seriøs samtale. Han havde slet ikke bemærket at solen snart ville stå op, faktisk så følte han sig heller ikke særlig træt, hvilket jo nok skyldtes jetlag. Det var det værste ved at rejse imellem tidszonerne, at han skulle holde styr på sig selv og sin egen søvn.

"Kan jeg måske lokke med en enkelt fyraftens drink? Så lover jeg at gå..." sagde han i et lille charmerende smil, Christian var ikke ligefrem genert, men havde en evig arrogant attitude som han af og til kæmpede lidt for at komme af med, men det var nok kommet af de mange skrigende piger og alt for meget opmærksomhed som teenager, det kunne ødelægge selv det bedste menneske: "Kom nu, du får... 1000 euro i drikkepenge" forsøgte han at lokke, han kunne godt bruge bare en smule selskab inden han tog hjem i seng, desuden var hun køn og som altid så var Christian meget nysgerrig så snart der var kvinder i nærheden.

Hun hævede øjenbrynet over hans spørgsmål, om klokken var mange...han sad jo med en mobil han kunne da åbne øjnene og se på klokken i stedet for at stille dumme spørgsmål. Hun rullede med øjnene, så på sit ur "ja klokken er ved at være 5 og vi lukker nu" sagde hun og rettede igen de brune øjne mod ham. Hun vidste ikke hvad han var vant til fra andre cafeer eller kvindelige ansatte, men med hende måtte han virkelig ikke tro at blot fordi han var en eller anden kendt skuespiller, der gjorde nogen forskel.
Hans andet spørgsmål fik hende til at rynke brynet, direkte at han så tilbød hende 1000 euro for at få en sidste drink, hvad troede han hun var en eller anden der bare gjorde alt for penge. Hun kunne meget fint tjene sine penge selv...da slet ikke med hjælp fra en eller anden kendis. Hun sagde ikke noget længe, lagde blot armene over kors og betragtede ham med trætte øjne "hør jeg ved ikke hvad du er vant til fra andre steder eller andre personer...i guder tænkt jeg har denne samtale" hun sukkede og masserede sine tændinger " sådan her ligger landet, jeg er træt, jeg er færdig med en 9 timers vagt, hvor jeg har stået op hele dagen, så om du så gav mig en million ville jeg ikke acceptere...der er regler for en grund smarte, så hvorfor tager du ikke dine penge og finder en bar?" spurte hun og lagde hænderne på hofterne. Hun ville højst tænkelig ikke gå ham til mere end brystet, højst skulderen, men på trods af hendes ringe højde var hun ikke typen der lod sig bestemme over.
Plus hun var virkelig træt og lige nu savnede hun bare sin seng, og med arbejde stort set hver evig eneste dag, var det ikke tit hun fik meget hvile, så når chancen endelig kom til det, kunne ikke engang tanken om penge stoppe hende fra at sove. Plus hun var ikke typen der tog andres penge, hun havde under ingen omstændigheder brug for hans penge

Christian gad ikke kigge på hende, magen til arrogant kælling skulle man lede længe efter, lige nu var hun ihvertfald langt pænere når hun var stille, frem for den sure stemme hun kom med klædte ikke hendes gode røv og kønne ansigt: "Wow... Du er virkeligt kønnere når du er stille" sagde han blot og tømte så resten af den kaffe der stod foran ham, han var nok ikke træt på grund af alt den coffein han havde hældt i kroppe her til aften.

Han smed hundrede euro på bordet som betaling for det han havde drukket denne aften hvilket måtte passe med drikkepenge på cirka 40 euro, hans hjerne var ikke så død at han ikke kunne regne. Han tog sin jakke der hang over stolen og iførte den roligt, han gad ikke stå og skændes med en eller anden tøs der ikke anede hvem hun snakkede til, og da slet ikke når hun havde en stemme der skar igennem hans hjerne.

"Fair nok..." sagde han blot og kiggede i mod hende og nikkede så inden han tog sin mobil og lagde den i lommen, ja han burde måske gå hjem i seng: "Du må jo sige til hvis du fortryder" sagde han i et skævt smil og blinkede så til hende, han var en smule beruset, men slet ikke hvad man kunne kalde fuld, så havde han nok ikke taget hendes skarpe ord så pænt som han gjorde lige nu. Christian smilede en sidste gang i mod bordet inden han vendte hende ryggen og gik med rolige skridt i mod udgangen. Måske han burde gå hjem og sove.

Hun rynkede brynet, men trætheden var vel snart gennemtrækkende på hende og uheldigvis havde hun det også med et blive en kælling når hun var virkelig træt. Hun havde snart været op i mere end 73 timer, mest fordi hendes kære flatemate havde holdt hende vågen og så havde der været alle de vagter hun skulle tage sig af, så det var sjældent hun fik ro og kunne slappe af. Hvilket nu så ud til at gå ud over en tilfældig skuespiller, der spillede en smule for smart.
Hun tog imod pengene, gik op for at ligge dem i kassen. Hendes blik faldt hen mod ham, et eller andet sted havde hun ondt af ham, han havde vel ikke fortjent hendes mange ord, men lige nu havde trætheden sat sig over hende, så hun tænkte ikke nær så klart som hun normalt havde ville. Hun rystede på hoved, kørte hånden igennem håret, tog sin jakke og taske, før hun vinkede farvel til kokken og tog af sted.
Hun så op på den mørke himmel, om ganske kort tid ville solen langsomt komme op, den ville fjerne nattens mørke, med sin blide lys og varme. Hun nåede englelig ikke langt fra cafeen før en mand med et greb fat i hendes taske og forsøgte at vride den ud af hendes hænder. Hun gispede og forsøgte at holde godt fast i den. Hendes løn lå i, samt alle mulige vigtige ting. Hun kæmpede godt imod, forsøgte med stor besvær at få sin taske igen.
Det næste der kom havde hun ikke set komme, da en knytnæve ramte mod hendes kind og hun blev sendt i gulvet. Hun faldt bagover over, landede hårdt på numsen, mens hun tog sig til kinden "stop tyven" råbte hun og forsøgte at komme op og stå. Hun vaklede og følte sig svimmel, åbenbart havde manden haft flere kræfter end man lige skulle tro også var hendes petit størrelse, samt hendes træthed ikke været til store ods mod hende.

Christian var gået ude til sidegaden og afventede nu at den taxa han havde bestilt ville komme. Han havde en sort skjorte på og et par mørke bukser, ikke super fint klædt på, men man kunne nu alligevel fornemme at han var en mand med stil, for det var han bestemt. Han elskede dyre tøjmærker og han elskede at have håret sat og alle de ting som han ellers i fortiden havde været ret så ligeglad med. Men han havde tre gange for meget fået uheldige billeder i et eller andet sladderblad og selvom han prøvede at skide på pressen, så behøvede de ikke ødelægge hans gode image.

Christian stod i sine egne tanker da han pludseligt hørte nogen råbe og han vendte så blikket i mod lyden da han fik øje på den mørkhårede snop inde fra cafeen. I flyvende fart fløj en mand forbi Christian inden han kunne nå at stoppe ham og i få sekunder stod han i forvirring om han skulle løbe i mod manden eller hende. Det virkede som en lang tænke pause men den varede nok ikke mere end et split sekund og Christian tog så retning i mod pigen der lå på jorden.

"Wow, er du okay?" spurgte han roligt og rakte sin hånd ned i mod hende for at få hende op at stå, denne by havde bestemt sine bagsider, det vidste han. Desværre havde han ingen super kræfter der skulle stoppe en tyv, og i sin lettere berusede tilstand var det heller ikke evner han tænkte først på, han havde ikke brugt dem i flere måneder, for han kunne jo ikke ligefrem bruge dem ude i menneskernes verden, ikke uden at alt ville gå galt i hvertfald.

Hun havde hånden mod sin kind, der ville højst tænkeligt komme et mærke, men det var nok ikke det der nagede hende mest. Hendes løn, hun havde sparet op i så lang tid, heldigvis var det der ikke dem alle, men det var lige præcis den mængde hun manglede for at kunne tage af sted. Hun rynkede brynet da hun hørte hans stemme og hurtigt så hun op, hvor hun fik øje på hans hånd. Hun sukkede og tog imod den varme hånd, som var meget større end hendes egen lille. Hun kom hurtigt på benene, vaklede lidt før hun fandt fodfæstning. De nøddebrune øjne betragtede ham iagttagende, næsten som om hun forventede at han ville grine af hende, men da det ikke så ud til at komme smilede hun blidt "mange tak" Hun trak sin hånd til sig, kørte hånden igennem håret.
Det var englelig først der hun huskede den manglende taske, et langt suk forlod hendes læber "smukt...mine papirer lå der i, nøglen til min lejelighed, de sidste penge...fantastisk" hun tog sin mobil op, som syntes at havde fået adskillige flænger og skræmmer under hendes lille spontane fald. Med andre ord ville denne mobil næppe kunne ringe til hendes bofæller, der i dette øjeblik var ude af byen...så alt i alt var hun efterladt alene, uden nogen chance for at kunne komme ind i sin lejelighed og i seng.
Hun lagde den ned i sin lomme igen, da den ikke duede til det store, hurtigt fik hun lukket jakken, samlet armene foran sig som i et forsøg på at få varme. Hun blev igen opmærksom på at han stadig var der, og et lille smil formede sig på hendes læber "det er fint nok, jeg finder vel en ven og sove hos...eller en bænk" hun trak på skulderne, så med et lettere tænksom ud. Så vidt hun huskede var alle hendes venner, ikke hjemme...de var alle taget af sted "men ja...tak for hjælpen" hun slog hætten op og sukkede igen frustreret

Christian kiggede roligt i mod hende, hun virkede lige så fjentlig som tidligere og han slap let hendes hånd og kiggede så i mod hende, han var ganske arrogant som altid og han fiskede kort sin mobil frem og betragtede den, klokken var efterhånden blevet kvart over fem og han kunne mærke hvordan trætheden var begyndt at melde sig: "Skal jeg ikke give dig en taxa?" spurgte han, egentligt var Christian en flink fyr på bunden og han ønskede ikke at folk bare skulle have det dårligt eller ikke kunne komme hjem.

"Du kan også låne et gæsteværelse ved mig hvis det er, bare indtil dine venner står op" sagde han og kiggede på sit Rolex ur, det var nok ikke mange der var oppe på dette tidspunkt sådan en hel almindelig hverdags aften, og de så var han altid glad for lidt kvindeligt selskab, også selvom han havde tilbudt hende et gæsteværelse, han regnede med hun ville slå ham hvis han bød hende hjem i hans seng, selvom det nu egentligt var det han havde mest lyst til.

Christian's tanker var altid meget direkte og han tænkte det han havde lyst til uden filter, dog sagde han det ikke så ofte, ligesom han gjorde da han var 20 år, dengang sagde han altid hvad han tænkte og det havde ikke ligefrem altid været en god ting.

Hun hævede øjenbrynet, men smilede svagt "det må du meget gerne" hun så op mod himlen, og sukkede...hvorfor skete den slags ting altid for hende. Hun kom til byen her for at slippe fortiden og døden af sin bror, blev i stedet mødt af en virkelig hårdt slående flatemate. Hans andet spørgsmål fik hende til at stivne, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere det spørgsmål...men i sidste ende hvad kunne hun så gøre. Hun nikkede og smilede til ham "mange tak, det vil jeg meget gerne" sagde hun og slog igen hætten ned.
Hun kørte hånden igennem sit mørke hår, betragtede ham nysgerrigt. Havde han forventet at der ville komme noget ud af dette? Hun rystede mistanken væk og forsøgte at skyde sine fordomme mod ned omkring de kendte. Hun kunne ikke være i sine fulde fem også samtidig være mistænksom omkring alle andre hun ikke engang kendte.
Hun gik hen mod ham, lagde hænderne i lommerne, lagde samtidig hoved på skrå, dog trak hun på skulderne og vendte blikket ud mod gaden, hvor hun ventede på at taxaen kom "jeg skal nok betale dig tilbage når det er muligt" lovede hun og kørte en lok hår om bag øret, der ikke synes at kunne sidde stille

//undskyld for den korte længde, men har ingen krea

Endeligt var der noget denne pige rent faktisk ville og det fik blot Christian til at nikke,han var ikke sikker på han ønskede at kommentere yderligere på det, for hun ville bare ende med at sige et eller andet utroligt flabet og ucharmerende igen også stikke af. Han kiggede ud i mod vejen da han hørte nogen dytte, der holde en sort taxa som var den han efterhånden havde ventet længe på, det måtte være skæbnen at den havde været så forsinket.

Han åbnede den ene bagdør og lod hende hoppe ind, inden han satte sig ind i den anden sige og gav taxa chaufføren adressen: "Du bør også gå forbi politiet i morgen og anmelde det" sagde han blot, det måtte være ret så viggtigt for hende at få sine ting igen, for selv Christian der bare kunne købe nye ting hvis han ville, han havde stor ejerfornemmelse overfor sine ting, og ønskede ikke at nogen andre kom i besidelse af dem, bare fordi at det jo var hans ting.

De kørte i ret så lang tid, Christian sagde ikke noget til hende før få kilometer inden de var fremme: "Hedder du noget?" spurgte han blot, han havde vel ret til at vide hvem der skulle sove i hans hjem. Han kunne godt fornemme at hun var menneske, han var blandt mennesker så ofte så de ikke var sværer at spotte, modsat ham der kørte taxaen som var elver og Christian selv der var et godt mix.

Hun nikkede stille og satte sig ind, hun lagde benet over kors, hendes blik blev vendt mod ham da han satte sig ind. Hun sukkede og lagde hoved tilbage, lukkede stille øjnene "mhh det har jeg skam også tænkt mig, heldigt at Jonathan i det mindste har næsten 6 låse til lejeligheden, så han kommer aldrig ind uden koderne" brummede hun og masserede sine tændinger. Hun var virkelig træt og med den viden at næsten to ugers løn nu var væk, følte hun sig endnu mere træt.
Hans spørgsmål fik hende til at åbne øjnene hurtigt og hun vendte blikket mod ham igen. Hun skulle lige til at spørge hvad pokker han skulle bruge hendes navn til, dog sagde hun intet i den forstand "jeg hedder Syrena O'donnel" svarede hun og fandt elestik frem, blot for at sætte den krøllede hår op.
Et sted var hun ham taknemlig fordi han lod ende sove hos ham og lige nu trængte hun virkelig til at sove, så meget at hun næsten var villig til at gøre alt for at ligge i en seng, og få sin nattesøvn "forresten undskyld for den måde jeg behandlede dig på...jeg har ikke sovet i 73 timer...så jeg er virkelig træt og ja..undskyld" hun var ikke typen der undskyldte over den måde hun opførte sig på, men han havde ikke fortjent at få det smidt i hoved på sig.
godt 5 minutter efter begyndte bilens varme, samt vaklede kørsel at lulle hende i søvn og hun endte med at ligge hoved mod hans skulder og faldt i søvn. hun sukkede og smilede svagt, trak benene op og puttede sig mod hans skulder, mens

Christian kommenterede ikke på hendes ord om de mange låse, han var ikke engang helt sikker på om hun talte til ham. For faktisk så kunne han ikke se hvordan det skulle komme ham ved hvor mange låse hun havde indtil sin lejlighed, det var jo ikke ligefrem fordi at Christian havde tænkt sig at tage hjem og stjæle ved hende, hun havde sikkert ikke noget han ville være interesseret i alligevel, udover hendes udseende naturligvis.

Han smilede kort til hende som hun undskyldte for sin opførsel: "Det er fint" sagde han blot og vidste ikke helt hvad mere han skulle sige. Han hørte en hånd igennem sit halvlange lyse hår, der altid sad så fint og perfekt uden hverken voks eller hårlak, han havde haft den samme frisure i mange år og det var som om den endeligt havde forstået hvordan den skulle sidde på hans hovede hvilket han satte meget stor pris på, selvom han gik meget op i sig selv så var han ikke fanatisk.

"Hyggeligt at møde dig Syrena... Mit navn er Christian" sagde han og udtalte naturligvis sit navn med et amerikansk accent lige præcist som han ønskede at folk udtalte det, han vidste ikke om hun kendte hans navn eller om hun overhovedet vidste hvad han lavede, og egentlit var han også ligeglad. Han havde lært at det var høffeligt at hilse pænt på folk man ikke kendte. Som de nåede frem til det store hus steg Christian roligt ud af bilen. Den store bygning var i to etager, med pool i forhaven og små gule lys der lyste haven op så man kunne se den selv i mørket. Han gik op til hoved indgangen og åbnede roligt døren, tændte lyset og hængte sin jakke: "Vil du have noget at drikke? Eller er du sulten?" spurgte han og begyndte at vade ned af den lange gang.

Hun nikkede da han præsenterede sig, selvom hun godt vidste hvad han hed, sagde hun intet til det. Det var vel bare ren høflighed når man mødte nye folk, at skulle præsentere sig, så derfor kommenterede hun det ikke synderligt. Hun vågnede med et sæt da bilen med et stoppede og hurtigt satte hun sig op. En rødmen spredte sig på hendes kinder, da hun var klar over hvordan hun havde sovet på turen hjem til ham. Hun kørte en lok hår hen på sin plads omme bag øret, før hun fulgte med ham ud og betragtede villaen. Hun fløjtede og hævede øjenbrynet "det er stort" sagde hun og trak på skulderne. Hun havde aldrig rigtig forstået hvorfor rige mennesker skulle have et så overdrevet hus, måske var det fordi hun havde set så meget fattigdom og derfor bare ikke forstod rige folk.
Hun gabte og strakte sig, så meget at det sagde knæk i hver enkel led der havde sat sig fast. Hun vaklede kort, før hun igen fik fodfæstning. Hun tog sin jakke af og holdte den hen over sin ene arm, mens hun betragtede de væggene, som de gik forbi dem. Hun rynkede brynet, men rystede på hoved over hans spørgsmål "nej tak, englelig vil jeg bare smutte i seng...så hvis du kunne vise mig vej til dit gæsteværelse ville det være dejligt" hun smilede og glædede sig til en god nats søvn...eller hvad der var tilbage af natten.
Hun så nysgerrigt rundt, det var ganske interessant, mest fordi hun aldrig havde været i nærheden af noget så dyrt, ud over de gange hun tog på kunstudstilling. Hun tog selv billeder, men hun ville aldrig være så heldig at komme i nærheden af være så talentfuld som dem hun havde set på de mange udstillinger

Christian kiggede roligt i mod hende og nikkede så: "Naturligvis" sagde han blot og gik så fortsat ned af den lange gang, forenden af den var en trappe der gik stråt op til en anden etage, Christian gik op af trappen og gjorde tegn til at hun skulle følge med. Ovenpå var endnu en lang gang og han gik ned til 3. dør på venstre hånd og åbnede så roligt døren.

Værelset var malet i en lyse lilla farve på væggene, en stor dobbelt seng med et lilla sengetæppe der matchede til resten. Han tændte lyset ved indgangen til værelset, han var selv ved at være ret så træt. Rummet havde sit eget lille badeværelse også, og havde en fantastisk udsigt når det ellers var lyst udenfor.

"Jeg vil også sove, godnat" sagde han blot uden at kigge i mod hende og gik så roligt længere ned af gangen, nede i bunden lå hans eget soveværelse som var næsten 35 kvm, han kunne godt lide at have god plads. Huset var på cirka 260 kvm da han købte det, men overetagen havde han selv fået bygget på så huset nu var på cirka 350kvm,så man kunne uden problemer holde en stor fest på stedet og det havde Christian da også gjort et par gange eller tre.

Hun fulgte ham stille. Med armene omme bag ryggen, og sin jakke i hænderne gik hun stille, betragtede hver enkel ting flygtigt som de gik forbi dem. Hans hjem var ganske pænt, og ufattelig stort, hun kunne næsten allerede nu regne ud at dette nok også var et sted hvor der blev holdt mange fester. Han ville nok være god til den slags, tænkte hun stille som de gik videre op. Hun tog sine sko af, gik ind i rummet. Hun vendte om mod ham da han gik, hun nåede ikke at gengældte hans godnat før han var gået. Hun sukkede, lukkede døren, smed bukserne, samt hendes strømper. Hun trak den langærmede bluse af, hvor inden under havde hun en tanktop på. Hun tog sin bh af, lagde derefter sit tøj fik sammen før hun krøb ind under dynen. Hun smilede for sig selv, trak elastikken ud af håret.
Ligeså snart hendes hoved ramte mod den bløde pude, udstødte hun et behageligt suk og lukkede øjnene. For første gang i nu 5 dage, var hun endelig i fuldkommen ro, hun følte alle spændingerne forlade hendes krop og ind kom roen. Hun trak dynen op til hagen og kort efter sov hun tungt.

//mangel på krea...undskylder

Christian kunne efterhånden godt mærke at hele verden snurrede en smule mere end den plejede. Som han kom ind på sit værelse fik han hurtigt smidt det meste af sit tøj og gik direkte ud i bad. Lige nu havde han virkeligt bare brug for et bad. Lugten at røg, alkohol, kaffe og sved var ikke ligefrem så lækker at sove i. Han stod under det kolde vand og tænkte kort for sig selv, well han havde da fået en pige med hjem - men måske ikke lige på den måde han havde tænkt sig.

Christian gik ind i sit soveværelse og smed sig i sengen iført bokseshorts, klokken var efterhånden tyve minutter i seks og han faldt meget hurtigt i en dyb søvn, han var træt af hans ødelagte døgnrytme, men sådan var det jo nu engang nårman havde valgt at have et hus på den anden side af jorden, og nå ja også en karriere. Så var man nødt til at vende sig til det.

***

Christian slog roligt øjnene op, han kiggede kort ud af sit vindue med øjne der næsten ikke var åbne, han havde en smule ondt i hovedet, men følte sig egentligt ganske frisk. Han skuede i mod uret ved siden af hans seng. Klokken var kvart over elleve, wow han troede han ville sove meget længere. Han trak i et par løse jogging bukser der hang løst over hans hofter og han tog så en hvid t shirt på, han havde ingen planer for dagen og tog det derfor ganske roligt. Han gik ud af sit værelse og nedenunder til køkkenet hvor hans huspige gik rundt. Hun var 31 år gammel og fra USA. Ganske flink: "Goodmorning sir" sagde hun hen i mod Christian der flinkt nikkede til hende, han anede ikke om Sy... Syna... Hvad end hun hed, var taget hjem eller om hun stadig sov.

Hun vågnede ganske langsomt op, strakte sig og sukkede. Dog da hun med et opdagede at hun ikke befandt sig i sit soveværelse, vågnede hun hurtigt op. Hun satte sig hurtigt op, så overrasket rundt. Med et huskede hun at hendes taske blev stjålet og hun havde fået lov til at sove hos ham skuespilleren...Christian var det han hed. Hun rystede på hoved,kørte hånden igennem håret før hun stille gled ud af Sengen. Hun gøs da det kolde gulv kom i berøring med hendes fødder. Hurtigt fik hun taget sin Bh, samt sokker, bukser og sko på. Hun redte sengen, tog sin jakke og trøje med sig.
Hendes mørke hår, hang uglet i en knold hun hurtigt satte det op i. Hun gabte, mens hun gik ned mod der hvor der var lyde. Hun fandt Christian stående sammen med en ung kvinde, der tydeligt ikke kom fra Frankrig, hvilket kunne spores hurtigt på hendes accent. Hun strakte sig og gik hen mod dem. Hun hævede nysgerrigt øjenbrynet mod kvinden. Hvem mon hun var? dog havde hun et par ideer, hvis man gik ud fra hans mange penge, ville hun nok være en form for stuepige eller andet.
Hun vendte blikket mod Christian "mange tak fordi jeg måtte sove her" hun kløede sig i nakken, vidste ikke hvad hun skulle forvente af ham, næppe en komplement. Hun havde ikke været den sødeste person aften før...træt eller ej, det var vel ikke okay. Hendes brune øjne bar et uskyldig glans, mens det uglede hår kun fremhævede det lidt mere. Hun holdte sin trøje og jakke i armene.
Mon hun var til problem for ham? Hvad skulle der englelig ske nu? Ville han bede hende om at skride ud af sit hjem. Hun sukkede og rystede på hoved "jeg kunne vel ikke låne nogle penge til en taxa også vil jeg hurtig smutte ud...vil helst ikke være til alt for meget problem" sagde hun og bed sig i den lyserøde læbe

"Is that who you're looking for?" spurgte Ashley, den søde dame som Christian satte stor pris på var kommet ind i hans liv. Hun var fantastisk til hendes job og grim var hun heller ikke. Dog var Christian ikke ude på noget, ikke med hende ihvertfald. Han var trods alt nødt til at have et par stabile kvinder i sit liv. Han kiggede rundt i mod Syrena der var stået op.

"Sleeping beauty, you're up.... Godmorgen" sagde han og smilede kort for sig selv inden han satte sig hen til det store spisebord og kiggede ned i sin iphone, dagens nyheder skulle gennemlæses og han var meget interesseret i om nogen havde skrevet noget om ham eller andre folk han måske måtte kende: "Morgenmad?" spurgte han og kiggede over i mod Ashley og så tilbage i mod Syrena, hun skulle naturligvis spise hvis hun var sulten. Christian var ikke ligefrem nærig, og slet ikke når hun nu var så køn som hun var.

"Det er fint, jeg skal nok betale for den til hvorend du vil hen" sagde han med et smil, hun virkede... Mærkelig. Helt uinteresseret, han var vant til at piger nærmest ikke kunne tale i nærheden af ham fordi de elskede det faktum at han var kendt, rig og berømt. Men denne pige, Syrena. Hun virkede ligeglad og det irriterede ham på samme tid med at det gjorde ham nysgerrig, anede hun slet ikke hvem han var? ELler var hun også bare en god skuespiller?

En svag rødmen bredte sig mod hendes kinder, dog forsvandt den lige så hurtigt den var kommet "yeah it does look like i'm awake" sagde hun og som hun snakkede sit modersmål kom den britiske accent mere frem, gjorde hvert ord mere karakteristisk. Hun fulgte ham med øjnene som han satte sig hen til bordet. Dog gjorde hun intet forsøg for at følge ham, englelig stod hun blot på sin plads. Hendes blik faldt hen mod kvinden, som hun betragtede med venlige brune øjne.
Hans korte fattede spørgsmål fik hende til at fjerne blikket fra kvinden for igen at vende opmærksomheden mod ham "det er helt fint, hvis du har et grønt æble er jeg tilfreds" hun spidste ikke meget, noget spidste hun selvfølgelig, men det var aldrig sådan at hun proppede sig med mad. I sidste ende kunne hendes samvittighed ikke klarer den slags. Efter hun havde set så mange fattige børn kæmpe om ris, fandt hun det bare ikke okay at folk som var rige brokkede sig om mad...når de i bund og grund havde mere end nok.
Hans ord fik hende til at grine blidt "åhh mister Milan, i can't take you away from your fans, i'm sure you have better things to do, then drive me around" pointerede hun drillende. I hele den tid hun havde snakket til ham, havde hun gjort det som om han bare var som enhver andet og selvom hun ikke var ligeglad med hans status eller hvor mange film han havde været med i. Havde hun dog et minde om en film hun havde set med sin bror hvor han vidst var med i...så hun vidste skam godt hvad han lavede...det var bare den første og sidste film hun nogensinde havde set...forså tog broren i krig.