A killing silence (Audrina)

Sted :: Banegården "De Ferme"
Tid :: Hen af eftermiddagen
Omgivelser :: Masser af mennesker der venter på deres tog
Vejr :: det regner kraftigt udenfor og lyn skære gennem himlen nu og da.

Lyden af et øredøvende tordenbrag fik bygingen til at skælve og de enorme vinduer rungede som om de rystede i frygt. Udenfor i den silende regn nærmede en sort skikkelse sig bygningen, mudder var kravlet op af hans sorte læderfrakke så det dækkede den nederste kant. En maske glimtede i lyset fra lynene og banedården og glassene der dækkede hans øjne virkede endnu mere kolde og følelseskolde end normalt. Vejrtrækningen var tung og en lav tikken rungede også fra kroppen på dette væsen som det nærmest gled ind mod mængden af mennesker som ikke endnu havde ænset dette væsen.
Selve luften omkring blev koldere da han kom ind, men han lagde ikke selv mærke til det, det havde han aldrig gjort, hverken følelser, smerte eller frygt havde indvirkning på ham, det var menneskelige ting som han var blevet blottet for, et menneskes svagheder som han ikke behøvede og aldrig ville behøve. Det gik langsomt op for folk hvem det var der var trådt ind på banegården, Scars tidligere bounty-hunter og håndlanger, en af de mest frygtede folk i landet, en mand kendt for sin ondskab og sin totale mangel på empati. For mange mennesker og væsner var Karl set som indbegrebet af det diktatur som ligenu styrede landet og det var almindeligt kendt at Karl altid var på jagt og hvor end han var ville ligene begynde at dukke op.
Folk flyttede sig i frygt for ham som han med rolige og velovervejede skridt gled ind i rummet, han søgte kort efter nogen der virkede som værdige modstandere, men hans blik fangede ikke nogen der havde andet end frygt i deres øjne, ikke engang hvis de allesammen gik til angreb på engang ville det være en værdig kamp for en som ham.
Skuffelse var ikke til at spore, han havde som sagt ikke følelser, kun en konstant brug for kamp og for at blive bedere og stærkere.

Audrina havde været på banegården i et stykke tid, hvor længe vidste hun ikke. Hvem havde også et ur på sig? Hun fandt det ikke nødvendigt. Hun var iført sin detaljeret sorte kjole der viste hendes former, mens at hun stod lænende op af en væg. Det kunne ses på hendes hud og tøj at hun havde været ude i regnen.. selvom det næsten var ved at være tørt igen. Hun lod sine øjne glide rundt omkring de mennesker der var til stede i det store rum på banegården, mens at hun kunne høre en svag rumlen fra sin mave. Hun var så småt ved at blive sulten da hun ikke havde spiste i flere dage, men da hun kom til Di Morga og lige siden sin fødsel havde hun den regel med at hun ville finde en person som hun bruge som blodpose.. En hvis blod hun kunne tage når det passede hende.. derfor havde hun ikke taget et hvilket som helst offer endnu. Audrina var en fuldblods vampyr som tog hånd om nogle seriøse regler inden for vampyrer. Hun lagde sit hoved en smule på skrå, duften af mennesker var tiltrækkende... men det var ikke tiltrækkende nok til at hun ville gå til angreb. Hun ville prøve at dræbe sulten. Hendes ildeflammende røde øjne lyste af sult og begær, mens at hun holdt sig op af væggen. Inden at hun trådte et skridt frem så hun nærmede sig menneske mængden. Hun ville stjæle noget beklædning fra en.. Gøre noget så der kom lidt spænding og så hendes dag ikke blev så kedelig.. Hun ville ikke træde udenfor lige nu, selvom vejret var perfekt til det.. Solen var ikke just fremme som den kunne have været. Hun fik øje på en ung mand med en lang frakke idet at hun forsvandt hurtigt som et lyn fra det sted hun stod og dukkede op bag hans ryg, "Undskyld... min herre.." hviskede hun mod hans øre og bed ham lidt i øreflippen inden at hun fnisede lidt og tog fat i hans ene håndled, hvor hun strammede grebet så meget at det til sidst brækkede. Hun tog derefter hurtigt haft om hans hals med sin anden hånd der ikke holdt om hans håndled og kvælede ham så han til sidst faldt om uden at nå og reagere højlydt på det. Hun trådte så lidt væk og gik hen, og satte sig ned ved siden af ham mens at hun var i færd med at få hans frakke af ham. Hun var ligeglad med andre folks meninger og reaktion på det hun var i gang med, de fleste havde ikke set hvad hun havde gjort.. efter at manden faldt om.