Come and meet me - Calthos

'Tid, vejr, sted etc er i teksten'

Man kan allerede mærke at det bliver en varm dag, i forhold til at det er vinter, selvom klokken kun nærmer sig 7 om morgenen. Solen skinner og der er kun en mild brise. Blæsten er dog alligevel så kraftig at der kommer skum på toppen af de små bølger, som ruller ind mod bredden.
Dai Akaido sidder på sandet med sin bog og nyder den stille brise. Han har dog en sort frakke på til at skærme ham lidt mod kulden, men den er ikke ret tyk. Hans brune hår er blæst lidt tilbage, men han lægger ikke rigtig mærke til det. Det skinner og ser nyvasket ud.
Han koncentrer sig mest om sin bog, men kigger engang imellem op og lader sine klare blå øjne glide rundt og kigge efter folk. Han vil helst ikke forstyrre nogen, men vil heller ikke fjerne sig, hvis nogen synes de skal til at lave ting og sager i nærheden. Dai venter ikke på noget. Han sidder bare og nyder livet.
Han rækker ned mod sine sorte sko med de blå snørebånd, åbner dem og tager dem af. Efterfølgende tog han sine sokker af og begraver sine fødder i sandet. Han er helt afslappet og læner sig lidt bagud. Han lader sine øjne glide ned over siden i den bog som lå på hans skød. Han smiler over noget i bogen og kniber øjnene lidt sammen.
Dai føler sin kærlighed til naturen, en følelse som også følger ham når han forvandler sig til en ulv, fylde ham og gøre ham glad. Det eneste tidspunkt han har det bedre end sådan her, er når han løber i sin ulveskikkelse eller når han har fundet en at kaste sin kærlighed på.
Han smiler stort og overvejer at gå ud i vandet, selvom han ved hvor koldt det er på grund af årstiden. Han beslutter dog at lade være før det bliver senere på aftenen.

Aftenen var ved at falde over byen. Der var dog stadig alt for mange mennesker ude til at Calthos gad gå rundt nede imellem dem. Han holdte sig derfor til husenes tage. Han sukkede og rystede på hovedet, han fattede ikke hvordan man kunne omgås så mange mennesker på en gang, det var ikke ham. Lige siden hans forældre døde så havde han altid holdt sig til sig selv, før det var han dog en hel anden person, nogen ville måske sige at han faktisk var venlig, men det var nu ikke så meget fordi at han var ondsindet, han var bare... Anderledes. "Hrm.. Gad vide om der sker noget, nogle andre steder." Han snakkede stille til sig selv og begav sig videre. Han fik øje på stranden ude i horisonten og trak let på skuldrene. Hvorfor ikke? Han begav sig still derud og hoppede ned på jorden igen. Han var iført hans sædvanlige udklædning og både hætten og tørklædet var oppe so hans ansigt var skjult. (Læs profiltekst ^^)
Da han var ankommet til stranden kiggede han sig omkring. Der skete ikke ret meget, men det var nu også lige det han håbede på. Han ville ikke til at skabe en masse problemer. Han kneb øjnene sammen og kiggede ud over vandet imens han stille begav sig ned til vandkanten. Ikke ret langt fra ham sad der en med en bog, men det var ikke noget Calthos tog sig af. Da han nåede vandet lagde han armene over kors og kiggede ud over havet.