Built it myself (Alessa)

Tid: En forårsaften omkring kl 21:00
Sted: Khá's slot
Omgivelser: Khá's slotsgård hvor ikke en sjæl rører sig udover ham lige nu
Påklædning: Et par solide jeans, simple sko og en tætsiddende sort t-shirt. 

Solen var stille ved at gå ned og horisonten var badet i det smukkeste lys. Khá havde haft et par uger til at falde til ro i sin nye tilværelse som Seraph. Mange ting var ændret i måden han også gjorde tingene på. Før i tiden havde han sprunget over hvor gærdet var lavest og brugt sin magt når en opgave skulle klares. Det havde han kraftigt besluttet at det ikke skulle være sådan mere. Mange af bygningerne i den store slotsgård var destrueret da Satan tog sin gave tilbage. Det var i disse bygninger han var begyndt på sin nye tilgang til tingene. Han genopbyggede dem. Men han byggede dem i hånden selv. Der var mange ting han stadig skulle øve sig på men han nød faktisk det fysiske arbejde. Nok havde han en fantastisk fysik, men en hver ville blive udmattet over at bygge så meget i hånden selv. Når han ikke genopbyggede slotsbygningerne, hyggede han sig med at skære ting i træ. På det punkt var han i gang med at skære et bord ud til slotsgården. Det tog tid da han skar det ud af en hel træblok. Indtil videre var det da begyndt at ligne et bord. Men de finere udskæringer havde lang tid igen. 

Lige i aften var han ved at genopbygge stalden. Måske kunne det være sjovt at der kom dyr i den en gang. Han havde da tænkt en hel del over det. Det virkede måske underligt for nogen at han holdt så meget fast i det mere jordiske når han nu var Seraph, men ydmyghed var nødvendigt for alle for at det ikke skulle gå galt. Og han hyggede sig jo med det. Det var en god måde også at kunne se fremgang i et nyt liv. En fremgang han ville holde fast i. Den chance han havde fået skulle tages med ære

I aften havde han inviteret Alessa til at komme forbi og se hans forandringer. Hun var virkelig fantastisk at have i et så nyt liv. Og hun betød unægteligt rigtig meget for ham. Hun havde haft lidt travlt med at træne de unge engle men havde heldigvis fundet tiden til det. Tiden var dog gledet lidt for ham da han lige ville nå lidt mere på staldbygningen. Men så kom hun selvfølgelig også til at se hvordan han havde omfavnet sit nye liv. Hun var ikke kommet endnu, men det var alligevel et passende tidspunkt at holde for i aften. Han hoppede ned fra taget og satte sig hen til bordet og tørrede sin pande. En af de nye tjenestefolk kom ud med et fad med to glas og en stor kande vand med isterninger. Hun bukkede for ham og spurgte: "Would that be all Master Khá?"
Han kom med en venlig latter og sagde: "Yes thank you Celine. You take the night off ok?"
"Thank you Master Khá"
Hun smuttede stille igen og han tog et dejligt glas vand og kiggede tilfreds på det han havde nået

Forårssolen havde været mild, legende og varm mod Alessas lyse hud. Varmen havde haft rigtigt godt fat i dag, og den ungdommelige engel havde set det passende at finde en sommerkjole frem til det vindstille vejr. Snittet med den nære overkrop, et godt brugt læderbælte i taljen og det vidde kjoleskørt fortalte om en typisk halvtredser kjole. Det hvide, blå og sorte blomstermønster der prydede stoffet passede livligt og godt til de gamle, vidende, gråblå øjne, der egentligt ikke passede til det unge udseende af en kvinde midt i tyverne. Det var stadig varmt nok til at den hvide, feminine frakke kunne ligge henslængt over den venstre arm, som hun var gået det sidste, lange stykke fra en fjern bus til stedet. Normalt ville englen havde taget bilen, men det var meget typisk for hende, så snart hun kunne mærke foråret komme, at hun faldt tilbage til at tage de offentlige transportmidler. Den lyse, unge kvinde var skabt til at leve blandt menneskene, blende ind mellem dem som var det det mest naturlige i verden, og hun nød at se på dem, på deres kropssprog, deres liv.

Alessa havde haft travlt den sidste tid. Med to unge engle der skulle oplæres, hvoraf hun oven i købet havde taget den ene så meget under sine vinger, at hun havde givet ham tag over hoved, havde ikke givet hende meget tid til sig selv. Og når hun endelig havde haft tid, var den blevet brugt på hendes egen research, hendes egen evige jagt på at udrede ubalancer. Men i dag..

I dag havde hendes livlige væsen fået nok, og hun havde informeret begge de unge mænd, at hun havde tænkt sig at holde fri hele dagen, og det havde hun sandelig også gjort, på sin helt egen særlige måde. Med morgensolen var hun stået op, var hoppet i et par praktiske og efterhånden slidte overalls og havde startet dagen i haven med en kop kaffe i den opgående sol. Herefter var dagen blevet tilbragt med havearbejde, ny- og omplantning af de planter, der skulle ud. Hun var kun stoppet for et par timer siden, fordi hun havde en aftale med Khá. Det havde virket helt sært at lave en aftale på denne måde, når de havde været så meget igennem sammen, når hun følte sig så tiltrukket af den på én og samme tid unge engel og gamle væsen. Badet havde hurtigt været overstået, jorden fjernet under neglene, før hun var hoppet i kjolen og havde ladet håret tørre i sin naturlige, krøllede frisure, før hun raskt var vandret til bussen.


Da hun nåede frem til citadellet, var det som var det på vej et helt nyt sted hen. Uden en larmende bil eller lignende, havde den gamle engel roligt og lydløst bevæget sig mod stedet, hvor hun straks genkendte den arbejdende engel på afstand. Hun var stoppet op, før han havde opdaget hende og havde betragtet ham på afstand. Det sagde meget om en person, hvad han eller hun brugte sig fritid på, når de troede, ingen så det. Og det var et fredfyldt billede hun havde set, de ti minutter hun så på ham arbejde på stalden, før han stoppede og kaldte en tjener ind. Først da han havde sat sig ved bordet, bevægede hun sig med yndefulde skridt helt ind i gården. Et glædesfyldt og kærligt smil sås på hendes læber, da hun kom tæt nok på.

”Ahh.. You do look especially at peace when you work. I am sorry, I couldn’t help it.”

Smilet var drillende, som hun kom tættere på, hun vidste jo godt, at det ikke var pænt at holde øje med folk på afstand. De lange, bare ben bevægede sig helt hen til Khá, en smule i tvivl om han ville tage i mod hendes omfavnelse, men på ingen måde for usikker på sig selv til ikke at prøve. For det selvsikre udtryk med den indre ro var netop tilbage på det unge ansigt, som hun nærmede sig den maskuline, yngre engel.

Han sukkede ganske tilfreds over det resultat han havde nået i løbet af dagen. Selvom det var rent manuelt arbejde og ingen overjordisk magt, så kunne man faktisk nå rigtig langt. De bærende stolper var skiftet ud og taget var næsten skiftet helt ud. Han havde også nået at skifte de sten i staldmuren der ikke stod til at redde. Han havde selvfølgelig også en god fysik til det. Lige nu sad han egentlig mest af alt bare og vurderede bygningen for at se hvad han manglede for at gøre stalden helt færdig. Og som et lille hyggeprojekt havde han plantet nogle friske buske omkring det gamle træ. Han var faktisk meget tilfreds over alt det han havde nået selv om der var lang vej endnu.

Hans smil bredte sig mere og mere i takt med hendes ord. Selvom han nu havde en urokkelig stoisk ro over sig, så kunne han tydeligt mærke han havde savnet hende. Han rejste sig og rystede smilende på hovedet og sagde: "it is true what they say about angels...." 
Han tog hende kærligt i sine arme og svingede hende rundt et par gange inden han elegant satte hende igen. Han sørgede dog for at hænderne ikke kom på den fine kjole da hænderne stadig var præget at havearbejde. 

"You look absolutelt enchanting Alessa... Please come sit down"


Han trak den ene stol ud til hende og hældte et glas vand op til hende. Så bukkede han sig for at kramme hende endnu en gang inden han satte sig på sin egen stol. En dejlig kølende tår vand gled ned i halsen inden han smilede til hende. Det hele virkede bare mere komplet når hun var der. Det var jo trods alt også hende der havde reddet ham til endnu en chance. Han nussede kort hendes hånd og kom nu med respons på hendes ord:

"There is a profound serenity in manual labour. You have nothing to excuse dear. So what do you think?"

Det hele så så.. Anderledes, nyt og levende ud. Jovist, der var stadig rester at se fra det gamle liv, han før identificerede sig med, men det var på vej i den rigtige retning - en mere indbydende og fredfyldt retning. Han var nået langt på få uger, og Alessa kunne nærmest se for sit indre øje, hvordan stalden var fyldt med heste, der prustede fredsommeligt og tyggede på sommerduftende wrap. Blikket gled videre mod de nyplantede buske, som gav gården et friskt pust. Hun havde faktisk ikke regnet med, at han ville være så dygtig til denne slags ting, hans fortid taget i betragtning, men det så godt ud.

Et gengældende smil bredtes på de smalle læber ved hans første ord og et grin fyldt af livsglæde lød, da han svang hende rundt, mens hendes hænder hvilede på hans muskuløse arme.

"Missed me that much, huh?"

Lød det drillende svar på hans kommentar, hvorefter efter kærligt kys mærkedes mod hans kind.
Hun kunne heller ikke komme udenom, at hendes tanker flere gange havde søgt ham i løbet af de sidste par uger, hvordan det gik ham med hans nye tilværelse, og hvad han mon foretog sig.
Det var dejligt at se en gentleman som ham igen. Dem blev der desværre færre og færre af med årene. Hun tog taknemmeligt i mod glasset efter hun endnu en gang havde mærket hans krop mod sin, hvor hun kort begravede ansigtet i hans nakke, hvor duften af Khá blandet med jord og arbejde mødte hendes næse. Da han satte sig ned, tog hun ligeledes en tår af det kølende vand. Hun havde ikke arbejdet lige så hårdt som han ved at gå herud, men hun kunne dog godt mærke, at hun selv havde arbejdet i haven det meste af dagen.

Den lange, slanke hånd lukkedes varmende om hans, da han begyndte at nusse den.

"Ohh there is indeed. I came to love it many years ago and always try to find houses with my own little garden whenever I move."

Hun så rundt endnu en gang, før hun svarede på hans spørgsmål. De gråblå øjne hvilede smilende, en smule drømmende på stalden, da hun svarede.

"It is beautiful, dear. I can almost see a couple of horses in there, snacking hay, in the evening sun. It is very different from the last time I visited here.."

Det drømmende smil sås stadig på hendes læber, da hun igen vendte blikket mod ham. Nok elskede hun at være blandt mennesker, men der var en idyllisk ro over steder som dette. De lange fingre vendtes og begyndte blidt at glide i cirkulerende bevægelser over hans håndryg, der endnu var dækket af jord og snavs fra arbejdet.

"You seem to have found peace with your new existence faster than I would have imganied. It.. Gives me peace to see."

En dejlig varme bredte sig da hun tog hans hånd og begyndte at nusse igen. Det var dejligt at føle så silkeblødt et kærtegn. Det var faktisk som om hans krop savnede det. Aftensolens sidste stråler tittede over borgmuren imens han sukkede og kiggede over på stalden med hende. "I have actually thought of bying a couple of horses to fill it with. Instead of just having an empty stable. Thank you... It is getting there... Still a lot to do yet. But a good way to occupy my spare time though. I even carved this table myself"


Hendes ord fik ham til at sætte sig afslappet og kigge rundt imens han skuede ud over borggården. Der var stille og roligt begyndt at komme nyt liv til de gamle mure. Og ganske som hun sagde, så havde han fundet fred. Der var meget der skulle gøres i verden. Men han var nået til et sted hvor han bar sin byrde med stolthed. Verden rettede ikke sig selv. Og han var glad for han havde fået chancen for at gøre sin del i stedet for at skabe endnu mere mørke i folks hjerter. Hans smil sad nærmest fast da hun smilede til ham. Der var noget ved hende der gjorde ham varm og salig. Det var øjeblikke som dette han ikke ønskede ville slutte. 

Han rejste sig langsomt og stillede sig lige bag hendes stol og lagde sine hænder på hendes skulder og hans stemme var præget af en lykkelig ro. "Well i have found peace... It is amazing how much magic there is in making a flower grow instead of burning it. I am glad that you will share this with me...."


Han lænede sig ned og gav et enkelt blidt og langt kys lige ved hendes mundvig hvorefter han hviskede: "I have missed those as well..:"

Blikket søgte solens sidste stråler, ville trække alt det ud af dem, hun kunne. En kort tid sad hun blot med lukkede øjne og det lyse, perfekt symmetriske ansigt vendt mod solen, nød den sidste varme mod sine kinder. Så snart solen gik helt ned, ville det blive for køligt at sidde med bare armen, det var aftnerne endnu ikke varme nok til, men den hvide frakke lå over stolens armlæn, klar til at dække skuldrene med de lange, udholdende muskler og den perfekte hud, som enhver kvinde ville misunde. Den blev kun brudt af kanten af den tatovering, der tittede op fra kjolens kant på det venstre bryst og en smule op på kravebenet. En tatovering meget i stil med valknuten på hendes underarm, som mange ville sammenligne med vikingernes, men i denne var der tilføjet symboler af enokisk oprindelse, der fortalte om beskyttelse af sjælen mod mørket. Mange ville nok mene, at den slags tatoveringer ikke passede til så fin en krop som hendes, men det fortalte blot om hendes praktiske tilgang til hendes kald.

Blikket vendtes mod Khá, da han talte igen og et næsten stolt udtryk sås i hendes øjne

”Horses would be nice. Peaceful. It has been a very long time since I have ridden such a magnificent creature, it could be fun. And manual labor is always a good way to occupy one’s time. You did a good job.”

Hånden gled langsomt over bordets overflade, mærkede træets styrke og finessen bag det frembragte håndværk. Det var de færreste, der bare lige kunne lave så godt et stykke arbejde med en træblok, trods der var lidt vej endnu.

Hun sad en tid med ham og blot så rundt i borggården, rundt på de fremskridt han havde gjort. Nok var han ikke helt gået i gang med den hårde, svære del af hans kald endnu, men det var vigtigt at finde et sted, hvor man følte ro, når ens arbejde gik ud på at mærke mørkets nærvær og tyngende kraft. Hun havde desværre set flere engle give op og blive pessimistiske over alt det onde i denne verden, fordi de ikke havde fundet deres sted, deres ro. Det var vigtigt han fandt en sådan ro, især med hans fortid.

Et skævt smil sås fulgt af et lille undertrykt fnis ved hans næste udtryk. Det var jo ikke noget nyt for hende, at der var magi i at skabe. Hun havde set det, havde selv gjort det utallige gange med hendes egen have, især hendes have i Schweiz’ bjerge.

Da han rejste sig op og lagde hænderne på hendes skuldre, lagde hun hovedet på skrå mod hans arm og et afslappet suk lød fra hendes læber, som nød hun hans berøring.

”Well.. It is nothing new to me, why do you think my gardens are so closely kept? But I am delighted that you know as well now.”

Svarede hun drilsk, mens hun for sit indre øje så dem stikke af til hendes lille resort i bjergene bare for nogle dage, slappe af, nyde foråret i fulde drag. Men hun var usikker på, om det var den rette tid at trække ham væk fra sit eget arbejde.

Hun gengældte hans kys inderligt og blidt, kunne ikke lade være med at smile mod hans læber, og smilet blev kun større ved hans efterfølgende ord.

”You are not the only one, dear. I have found my thoughts wandering to you quite often these last weeks. It is not that easy teaching two easily distracted, young men when one’s own thoughts keep jumping around as well!”

Ordene blev efterfulgt af et livligt ungpigegrin, som var hun netop den unge, nemt distraherede pige, som hun havde været engang.

Hun vendte sig pludseligt om i stolen og kravlede på, så hun sad på knæene i sædet og havde kroppen rettet op med ansigtet lidt under Khás egen hovedhøjde, som han stod der lige bag stolen.

”You have to go to Switzerland with me sometime. I have this idyllic little place with a garden in the mountains there. I think you would love the peace there!”

Lød det en ivrigt fra hende. ”Lille sted” var nok lidt en underdrivelse. Det var ikke kæmpestort, men hun havde en stor smuk have og en større, nybygget hytte. Hun havde den nærmeste nabo til at passe stedet, når hun var væk. En fattig familie, som hun betalte rigeligt nok til at de kunne leve for det, og de kunne leve et godt liv.

Et forsigtigt men tydeligt smil kunne mærkes som deres læber mødtes i det blide og dog så intense kys. Han stod helt stille og nød den vidunderlige tilbageværende sitren fra deres kys inden han langsomt slog øjnene op. Han kunne dog ikke lade være med at grine da hun kommenterede de unge engle og sagde selv: "Haha i can only imagine! I remembered when i had an apprentice within the Order... A young hot-headed mage who just wanted to wield fireballs and lightning bolts! I really wanted to pull my hair with that kid...."


Som hun vendte sig om, hvilede han sine hænder mod stoleryggen og bøjede i ryggen så hans ansigt var i højde med hendes. Han lyttede til hendes ord og havde et fastankret smil da man kunne mærke den tydelige entusiasme over hendes forslag. Det var også helt sikkert et godt forslag. Det var også længe siden han havde været i Schweiz. Det var den gang for at fratage en galning sin magiske magt. Det havde nær jævnet en landsy med jorden. Det var dog kun et fjernt minde for ham nu. 

Han fik et blik som om han grublede over hendes forslag, og han så nærmest alvorlig ud. Dette var dog kun for at drille kærligt. Det perfekte muskuløse ansigt bar et næsten flabet smil da han sagde: "Hmmm... a relaxing trip with a beautiful Angel who i am blessed to have in my life... To the serene mountains of Switzerland? Of course that would be great!"


Han studerede nærmest den himmelske glød i hendes øjne som han langsomt lukkede sin øjne og lænede sig ind til en serie af helt blide kys. Hvert kys lige så kraftfuldt som det foregående. Han lagde den ene hånd på hendes kind som han fortsatte med de blide kys inden han trak hovedet en anelse tilbage med et sikkert smil

Det unge ansigt smilede skævt over hans øjensynlige nydelse over deres kys. Hun følte bestemt det samme, men det behagede hende især at se ham være glad ved det. Hun lod ansigtet hvile endnu en stund på hans hånd, som hun stadig sad med ryggen til ham i stolen. Luften blev trukket dybt ind gennem de fine næsebor, i et forsøg på at opfange enhver duft af forårets nyudsprungne planter, før den fandt sin vej ned i hendes lunger og kun langsomt blev åndet ud gennem munden, som ville hun ikke helt give slip på fornemmelsen. Alessa var typisk altid en livlig kvinde, men det var særligt i forårsmånederne at hun ebbede af livsglæde, der nærmest lagde sig som en aura over alle, der var hende nær. Som om energien lettere flød fra hende. Hun havde selv kunnet mærke det på, at Zachary sov tungere, end han plejede, uden alt for mange mareridt, der vækkede dem begge om natten. Han lagde måske ikke mærke til det selv, med alle de tanker hans hoved var fyldt med, men hun så renderne svinde ganske let under hans øjne, oplevede at hans koncentration var sværere at bryde, og det gav hende kun mere overskud ved at se denne positive effekt.

”Hah! Our mentors probably thought the same of us, when we were young. We seem to forget that when we grow older, but I have to admit I am more easily annoyed by the distractions the older I get. I can understand your frustrations quite clearly. Though I believe demons and devils have a bigger tendency to lust for power than angles have.”

Hun havde en generel forståelse for ungdommens lette forvirring, men hun kunne da godt tage sig selv  i engang imellem at blive en smule irriteret.
Blikket søgte afventende hans, som hans stod med det alvorlige ansigtsudtryk og slog ham drilsk let på armen.

”Ohh come on! Don’t look so serious, old man!”

Lød det drilsk fra hende. Et stort smil bredte sig dog på hendes ansigt, da han svarede, og hendes hænder søgte hans, uden at tænke over snavsen de var fyldt med. Trods det pæne tøj hun altid bar, så var hun en praktisk kvinde, og tøj kunne man altid vaske.

”Lovely! I think you will love it. It is just half an hour away from a little town, peaceful, beautiful and quiet in the highlands between two mountains. I always go there whenever I need some down time from watching over the imbalances in the world – it does tire one to hear all the imbalances that are due to supernatural interference!”

Lød det glædeligt og ivrigt fra hende, hvorefter hun løftede den ene hånd til hans kind for at fjerne en smule jord, der nok var endt der fra hans beskidte hænder. Blikket landede bagefter på hænderne, som hun løftede op mellem sine egne, før hun igen så op på ham med et drilsk, uvornt blik.

”But, my, we should really get you into a shower first.”

Hans latter var høj men alligevel varm og kærlig: "Old man? I beg your pardon young lady.... I am only a couple of weeks old! I a sense....." Det gjorde også det hele mere afslappet at de kunne drille hinanden og lave sjov på den måde. Ting han før havde taget som en fornærmelse og måske endda havde straffet. Nu var det kun anledning til latter og kærlige smil fra hende. Og det var noget man sagtens kunne blive afhængig af. 
Han drillede kærligt igen ved at sige: "Tiring to hear all the supernatural interference? You're not getting old on me are you? Ha ha ha" 


Et kærligt smil fra det smukke ansigt blev ledsaget af lune ord: "Yes a shower would be a great idea dear... Hmm...." Med et tog han sin snavsede hånd og kørte hen over hendes kind så hun også blev snavset på den ellers så fine kind. Muntert løb han et par skridt hen mod døren og sagde drilsk: "Oops.... How silly of me...." So gik han med hende ind i de normalt mørke haller. Dog var der mere lys nu hvor vinduerne havde fået lov at stå åbne i stedet for at være dækket til. Nok var solen gået ned men det var stadig som om at det gamle slot virkede mere lyst nu.

Han tog hende med op af trapperne og hen mod de private gemakker hvor de havde været for kun et par uger siden. Han stoppede op ved det tilstødende badeværelse og smilede til hende. Så holdt han sin hånd mod hendes kind og gav hende et lidenskabeligt kys hvor selv tungen fik lov at vise hvor meget den havde savnet legen med hendes. Han sukkede tilfreds og åbnede langsomt øjne og sagde: "Mmmm that was... lovely.... I better take that shower..." Så gik han der ind og begyndte langsomt at tage sit tøj af. Han lod døren stå lidt på klem. Han havde jo ikke noget hun ikke havde set hvis hun skulle beslutte sig for at gå med

"So you would rather I called you a little boy?"

Gengældte hun med med et grin i stemmen. Hun nød også deres nyfundne sjov. Hun havde haft interessante samtaler om det arkane med ham gennem årene, men det havde altid været dybt seriøst og formelt, trods der til tider kunne ryge gemte spydigheder mod den anden fra tid til anden, så havde det aldrig været noget nær det de havde nu.

"How old are you anyway?"

Spurgte hun af spontan nysgerrighed, mens en lille tænkende rynke trådte frem mellem de ellers så glatte bryn. Hun vidste, at han havde nogle år på sig efterhånden, men hun havde faktisk svært ved at placere hans fødselstidspunkt ordenligt. Normalt kunne hun sådan nogenlunde gætte sig til, hvornår folk var fra alt efter hvordan de opførte sig. Men han havde, ligesom hun, en tendens til at skifte mellem måder at opføre sig på alt efter situationen.

"Getting old on you? Hah, dear, I have been old for a long time already."

Svarede hun med et blink fra det ene gråblå øje, der netop fortalte om en viden, som kun personer med en høj levealder kunne have. For de fleste ville denne viden dog også medføre en eller anden form for træthed eller ligegyldighed over livet, men hos Alessa sås kun livsglæde og ro.

"You naughty boy!"

Et overrasket udtryk trådte henover det glade ansigt, da han så barnligt smudsede hendes ansigt til. Men overraskelsen var på ingen måde negativ, det kom blot bag på hende og blev efterfulgt af et hjerteligt grin. Hun var med en let elegance hurtigt oppe af stolen og efter ham, dog ikke før hun lynhurtigt havde dyppet fingrene i sit vandglad og havde været nede og røre jorden. Da hun nåede ham gled en våd, kold hånd over hans ansigt, som nu blev dækket af en let mudret masse på den ene kind, der før blot havde været dækket af støv.

Hun fulgte med ham ind i de nu lyse haller. Hun så sig rundt. Det var utroligt, at noget så simpelt som at trække gardinerne fra, kunne gøre et rum så meget mere indbydende. Det havde i hvert fald gjort en stor forskel.
Hun gengældte det lidenskabeligt kys inderligt, lod hænderne vandre ned over bagsiden af hans krop. Da han stoppede og trak hoved tilbage, så hun næsten utilfreds ud med at han var stoppet, men inden hun fik gjort noget, var han ude af hendes arme og inde på badeværelset.
Hun gav ham et øjeblik og trådte først ind, da han var helt afklædt, hvorefter hun afslappet men langsomt begyndte at lyne den farverige kjole op i siden og lod stropperne glide ned over skuldrene, så kjolen af sig selv faldt til gulvet.
Huden var fin, så perfekt som i reklamerne, men blev dog brudt hist og her af ar, nogle fine, lyse og gamle, andre af nyere tid. Et der især stod ud, var et lyst, efterhånden gammelt ar, der løb hele vejen fra den højre armhule og ned langs siden af brystkassen til hoftebenets start. Nok så den spinkle englekrop ikke ud af nogen særlig styrke, men Alessa havde haft sine kampe gennem livet.
Hun smilede afslapppet til Khá og trådte helt tæt på ham men uden at røre ham, bevægede sig drilsk forbi ham og ind under bruseren, som hun tændte og lod det varme vand plaske ned over den nøgne krop. Hun samlede en showergel op og vendte sig i mod ham med en udstrakt hånd.

"It was you who needed to be cleaned, right?"

Han nåede et kort sekund at ærge sig over hun ikke var gået med. Men mere nåede han ikke da hun i nærmest samme sekund kom ud til ham efter han var helt afklædt. Hans krop var fuldstændig fejlfri. Ikke et gram fedt sad forkert og musklerne var formet som efter en gud. Huden endnu ubrudt af kampe, siden han ikke havde haft nogen endnu. Det var som en fuldstændig modsætning af den døde krop han havde før. 

Han tog dog sig selv i at beundre hendes perfekte krop. Han noterede sig ganske vist arrene men de var kun vidne om hvilke kampe hun måtte tage for at følge sit kald. Måske ville han spørge ind til dem senere. Men lige nu var den tanke meget fjern. Hun havde hans fuldstændig udelte opmærksomhed. Han havde ikke set noget smukkere end hende. Hans ord var rolige men stærkt oprigtige: "You are truly enchanting... Such shapes... It is now that i am truly blessed..." Det var ganske tydeligt at han ikke ville være blasfemisk, men der imod give hende et oprigtigt kompliment

Da hun gik så så drilsk forbi ham, kunne han ikke lade være med at smile tilsvarende drilsk. "And you say i am the naughty one..." Han trådte ind til hende med en selvsikkerhed han sjælden var set med, selv før i tiden. Selve bruseren var okay stor men det var han også så i første omgang stod han nærmest helt op af hende men stadig uden at røre hende. For at drille hende lidt tilbage lænede han sig ind og kyssede hende intenst, men det var kun hans læber der rørte hende selvom resten af ham var meget tæt på. Ganske kort trykkede han hende blidt på næsen med sin ene finger og sagde: Indeed it was... Care to help me?"
Han tårnede op som den Seraph han var med en Seraphs stolthed. Men stadig med en stærk følelse for hende. Han kunne kun smile som hun stod der og vandet kærtegnede hendes smukke former, og hans egne muskler blev tilsvarende badet

Et overspillet forarget gisp blev sendt udover hendes læber, og et matchende ansigtsudtryk blev sat op.

”Try not to be too blasphemous, huh?”

Lød det sarkastisk fra hende. Kommentaren var ikke en udenomsdansen for ikke at ville indse et kompliment, som mange kvinder gjorde, men blot et svar, der fortalte om den indre ro, som mange af disse afvisende kvinder ikke besad. Hun vidste, hvordan hendes krop så ud, og der var intet arrogant i den anerkendelse. Men hun vidste også at skønhed var individuelt, og hun havde endda oplevet folk, der tog afstand fra hende udseende, fordi det var skræmmende perfekt, unaturligt i nogles øjne, selv med plastickirurgi, og de følte et ubehag derved. Andre reagerede ligesom Khá. For hende var meningerne underordnet, hun var ikke blevet skabt til at have ”smuk” som formål eller kald, himmelske kreationer havde blot en tendens til ikke at besidde de menneskelige variationer, fordi de netop ikke var en blanding af to individuelle genpool’er.

Et småfornøjet grin gled over hendes læber.

”Ohh, I am not naughty, you are just the desperate one.”

Endnu en drillende, ironisk kommentar. Som i og for sig havde en halv sandhed i sig. Havde hun for ham blot været en nøgen krop, et naturligt syn, havde der intet uvornt været over, at den blonde engel bare var trådt forbi ham. At hun så udnyttede sig af hans tiltrækning af sin krop var så en anden side af sagen..

Da den høje, maskuline engel bøjede sig let ned for at kysse hende, men dog uden at komme så nær, at deres nøgne hud rørtes, blev hun næsten lige så ”desperat”, som hun havde påpeget, han var før. Den fri arm svang sig rundt om hans lænd, og med en overraskende styrke fra den ellers spinkle krop, trak hun ham helt ind til sig, så der ikke var en millimeter der var uberørt.

Alessa var en kvinde, der ikke var bange for at tage, hvad hun ønskede. Som gammel engel der var blevet sendt til jorden i en tid, hvor synet på kvindekønnet var noget anderledes, havde hun lært at kæmpe for at kunne udrette noget. Hvis man også så godt efter, kunne man også se, at hun var skabt til den tid. Kroppen med det smalle bryst og de lange ben kunne godt have noget androgynt over sig. Fjernede man den kvindelige frisure, det feminine tøj og gang, duftene fra parfumerede sæber, kunne man sagtens putte denne krop i noget mandligt tøj, og hun ville ligne en ung og blot spinkel mand. Hvilket hun også havde gjort sig en hel del brug af dengang. Hun ville aldrig være blevet taget seriøst som ledende exorcist, hvis hun var mødt op som en nonne. Mange andre ville nok have set ned på, at man var nød til at forklæde sig som mand for at kunne opnå noget, for Alessa var det blot et middel til at fuldføre sit formål for Watcher.

Som hun stod der med armen knugende rundt om Khás krop blev kysset, om muligt, endnu mere lidenskabeligt og dybtfølt, som kunne hun ikke få nok af den nøgne krop i så tæt kontakt med hendes egen.

”I better, I’m not sure you would be able to concentrate on cleaning yourself.”

Hun smilede fornøjet ved hans spørgsmål, åbnede showergel’en der endnu var i hendes anden hånd og klikkede låget åbent med en tommefinger. Med den let parfumerede masse i hånden trådte hun et dansende, elegant rundt om ham og begyndte langsomt med sæben i hænderne at lade hænderne vandre ned over hans krop, mens hendes egen krop helt tæt berørte hans ryg og deres hud nærmest gled mod hinanden med sæben imellem dem.

Han var ganske vist lidt overrasket over hun trak ham ind til sig, men langt fra negativt. Han nød faktisk kun at stå så tæt på hende. Lidenskaben i det kys der nu var i gang var en lidenskab verden sjældent havde og sjældent ville se igen. Det med at blive så opslugt af kødets lyst som nogen ville, var ganske enkelt ikke noget han kendte til længere. Skulle de sammen ende med at give efter for lyst, ville det være af en dybfølt nærhed for hinanden.

Latteren var mild og stadig ledsaget af nydende suk over deres kroppes leg imod hinanden: "You underestimate me dear... If i should lose the ability to wash myself, it should be a deliberate atempt from you my dear..." 


Han tog selv lidt sæbe imellem sine stærke hænder og begyndte at sæbe hende ind ligeledes. Hver del af hende smukke og fine krop blev kærtegnet nærmest som en rolig massage. Øjeblikket var noget ganske særligt der skulle bevares. Han var ganske klar over at hun ikke skammede sig over sine ar for ellers ville hun ikke vise sig sådan for ham. Så han kærtegnede hen over hendes ar på samme måde som resten af hende. Han ville ikke antyde at arrene påvirkede ham for det gjorde de ikke. Ikke andet end en latent nysgerrighed han senere ville stille. Måske i samme ombæring fortælle hende hemmeligheden bag væsnet 'Khá' Men ikke lige nu

Lige nu var der kun dem og deres kroppes leg imod hinanden og med vandet som lys over deres dansegulv. Da hun denne gang stod foran ham, lagde han tilsvarende armen om hendes talje og trak hende helt ind til sig. Denne gang med en stærk beslutsomhed og lidenskab. Lige i dette øjeblik stod han helt stille og kiggede i de smukke øjne der dog havde set så utrolig meget. Ikke et ord blev sagt inden endnu et langt lidenskabeligt kys tog sin start

Et nydelsens suk gled over de smalle læber, da han begyndte at sæbe hendes krop ind. Nogle af arrene var mere følsomme end andre, og de nyeste af dem kildede behageligt let som nerverne stadig lå en smule blottede. Der lå mange historier bag de forskellige ar, mange minder af mørkere art. Men også minder som havde givet hende vigtige erfaringer, som hun aldrig ville være foruden, også selvom nogle af arene havde efterladt hende på dødens rand og havde været længe om at hele. De havde alle givet hende erfaringer, som kun havde gjort hende stærkere og dygtigere i sidste ende.

Alessa fnisede fornøjet og lod sig falde ind i endnu et kærtegnende kys. Langsomt trådte hun om muligt endnu tættere på ham, som forsagede at hun langsomt med hele sin krop skubbede ham længere tilbage, ud af vandet og op mod den, højst sandsynligt, kolde mur. Alt imens havde hun ladet hænderne skylle under bruseren, skjult bag hendes ryg, og tog godt fat om begge hans håndled og løftede hans arme op over hoved mod væggen. Med en overraskende styrke holdt hun ham fastspændt med hele sin krop, hvis han da ikke kæmpede alt for meget i mod. Langsomt begyndte hun at kysse ham ned langs halsen og hviskede mellem kyssene:

"But my, why should a big, strong, masculine Seraph like you not be able to stay clear from a simple Grigori like me? Wouldn't you say it was rather due to lack of determination?"

Hun havde fået skylle sæben godt nok af hænderne til at kunne holde fast om hans hænder, men resten af deres kroppe var endnu sæbet ind og mærkedes derfor stadig silkeblød, glidende mod hans overkrop og lod sit ene ben slynge om hans, så de stod med benene flettet mellem hinanden.

"I am not sure I will be able to leave, even if I had to."

Lød det stadig hviskende mod hans øre, dog var der trådt en smule ironi ind i stemmen. Hun havde på ingen måde lyst til at forlade badet, men det var nok en overdrivelse, at hun ikke var i stand til det.

En varm latter passerede det flotte smil og han kiggede ned på hende som hun holdt hans hænder mod væggen og sukkede nydende ved hendes blide kys. Af mangel på bedre billede, føltes det som flammer der varmede på den helt rigtige måde. Han så heller ingen grund til at kæmpe imod hendes greb da han nød deres leg. Der var vitterligt ingen grund til at badet skulle stoppe. Men det var for længst udover kun at blive rent. Han svarede hende med en nærhed og varme som kun en elskende ville kunne
"It is not a matter of rank or determination... Why stop a moment as magical as this?" 


Han kiggede kort ned mod deres ben der nu var flettet og de stod så tæt som det nærmest var muligt. Han bed hende ganske let i underlæben hvorefter han lavt hviskede i hendes øre: "Then dont...." Det var en speciel tanke  hvilken stærk effekt hun havde på ham. Han havde et kald hun kun ville hjælpe ham med. Og han vidste en dag ville han skulle stå i frontlinjen når Himmelen og Helvede endnu en gang ville ligge i åben krig. Han vidste at han en gang måtte ofre alt for at bevare en verden der ikke nødvendigvis var taknemmelig. Men det var en kamp han ville tage uden tøven når det kom der til. Men lige her og lige nu var der kun hende og ham.

Langsomt men bestemt trak han sine arme ned og trykkede sig mere mod hende. Med en hurtig og elegant bevægelse løftede han hende op ved hendes hofter så hendes ben viklede sig om livet på ham. Han holdt hende der ved bagdelen og trykkede hende ganske let op mod væggen. Som de stod der, begyndte han at kysse hen af hendes kraveben og videre op af den smukke hals. Et kort nap i hendes øre blev fulgt af: 

"You are more than just your rank... Alessa... my.... dear...."

Hun nød at høre hans rungende latter klinge i sine ører. At se den glæde i hans ansigt, som hun aldrig havde troet hun skulle opleve, indtil for få uger siden. Troede at nogen i det hele taget skulle opleve. Den tilhørende kirkeklokke havde været så falsk, ødelagt og uhelbredelig i hendes hoved. Det havde spillet sig ud på en helt anden måde, end hun nogensinde havde forestille sig.

Alessa var ikke lige så romantisk anlagt, som Khás ord lød. Hun smilede ved hans ord og var i og for sig også enig, men det ville aldrig have været en måde, hun selv ville have udtrykt det på. Jo, hun mærkede glæden, iveren boble i maven, roen brede sig i sin krop, men ord som hans ville nok aldrig træde over hendes læber.

"Ohh, you give in way too easy, darling."

Svarede hun med et drilsk blink. Hvis han slet ikke havde givet efter, ville det også have ærgret hende. Hun følte sig dybt tiltrukket af ham med en styrke, hun ikke havde oplevet længe.
En overspillet opgivende lyd lød fra hendes læber ved hans hviskende ord. Som spillede hun at hun netop gav efter for ham.

At det var uundgåeligt, at der engang nok ville bryde åben krig ud mellem Himlen og Helvede, ville ikke overraske hende. Men Alessa selv ville aldrig komme til at stå i front ved sådan en kamp. Dertil var hun skabt meget anderledes. Hun ville kæmpe ja, men det hun kunne var meget anderledes, og direkte kamp ville være at spille hendes evner. Efter al sandsynlighed ville de slet ikke komme til at stå det samme sted, men ville til den tid blive sendt i hver sin retning.

Da han trak armene til sig, gav hun uden modstand slip. Et gispende støn røg over hendes læber, da hans stærke arme tog fat om hende og løftede hende op mod væggen. Den var våd og havde samlet kold kondensvand fra det dampende bad, men hun bemærkede det ikke, da hans mund begyndte at vandre. En behaget brummen steg op dybt nede fra hendes hals og de lange slanke ben knugede en smule tættere om hans krop, så hun kunne mærke hver en millimeter af ham.
Hun kunne godt have en tendens til at glemme sig selv til fordel for hendes formål, hendes rang, men i dette øjeblik følte hun sig som mere end blot dét. Nærheden med hans krop, intimiteten, fik hende til at glemme alt andet. Mærkede kun ham. Følte kun hans berøringer.

"You are.."

Mens hun søgte efter de rigtige ord, lod hun sine fingre rode gennem hans våde hår og ned langs hans ryg, samtidig med hendes læber vandrede ned langs hans kæbe, ved hulningen under kæbepartiet, ned langs hans hals.

"You're surprising me by how quick you embraced these new emotions."

Hendes hjerne tænkte stadig for meget, var ikke slået helt fra, og tanken om at alt det her med følelser gik for hurtigt for ham, fik hende kort til at bekymre sig. Det ville ikke være uventet, hvis det blev for meget for ham, at være gået fra den ene side til den anden så hurtigt. Hun forsatte med at kysse hans hals, som for at fortælle, at hun ikke ønskede at dette her skulle ende, men blot at hun havde følt, hun måtte sige sine tanker højt.

Små sagte suk fra gik i perfekt harmoni med hendes serie af små kys. I dette øjeblik virkede det som om der ikke var andre end de to. Han havde et kald såvel som hende, og dette blev på ingen måde glemt. Men øjeblikke som dette, var en skat så unik at det skulle passes på. Det var lige så berusende at han kunne mærke hun heller ikke ønskede en slutning på dette. Det var en nyfunden intensitet. Og hvilken skat det var. At mærke deres kroppe så tætte var vidunderligt og rigtigt. Og det virkede som om hun hele tiden vidste lige præcis hvor hun skulle placere sine læber for at skabe bølgen af varme gennem hans majestætiske og dog så unge englekrop. 

"These emotions are not new... I have had them many years ago... Before i fell... The body may be new but the mind is old still..."


Det gik op fra ham at selvom der var så mange der vidste om Khá, så var der mange hemmeligheder der stadig var skjult. Hans dødelige liv før han fik hans mørke kræfter var der begrænset viden om. Og det faktum at 'Khá' var en entitet der tog bolig i den der var udvalgt til det. Men det var alt sammen noget hun ville komme til at vide mere om. Gud havde ladet ham beholde alt sin gamle viden, tanker og minder så han hele tiden huskede på hvad han havde gjort så han kunne rette op på det og skabe et nyt lys.

Han holdt hende oppe med en arm ved hendes bagdel uden at strejfe det mest intime sted og lod den anden arm glide langsomt op af  hendes krop for at slutte med hans hånd på hendes kind. Han kyssede hendes silkebløde læber med en klar intensitet og bed ganske blidt i hendes underlæbe. Så lod han sine øjne fortabe sig i hendes inden han kiggede drilsk på hende og sagde: "Maybe i have some more storytelling to do later my darling?"

Hans suk fik hende til at smile mod hans hud. At hun kunne både høre og mærke ham nyde det, gav hende en tilfreds følelse. Når hun begav sig ud i sådan noget her, var det altid vigtigt for hende, at den anden part nød det, og endnu vigtigere med Khá, fordi hun var blevet så glad for ham.

Hun havde jo mødt Khá flere gange i løbet af de sidste par hundrede år, men aldrig før han faldet til djævlenes rækker. Hun vidste faktisk intet om hans liv før det, og havde altid sæt ham som en djævel af det onde og intet andet end det. Faktisk vidste hun ikke særligt meget positivt om denne mand, i hvert fald ikke udover de sidste par uger. Det nagede hende faktisk en smule.
Små brummende lyde steg op af hendes hals, som han berørte hendes krop. Det var tydeligt, at hun nød det, og gåsehud trådte frem på hele hendes krop.

"I would very much like to hear about your life before you fell."

Hviskede hun, mens hun så dybt ind i hans øjne. Et uvildigt lille grin steg op fra hendes hals. Gåsehuden var blot blevet tydeligere, jo længere tid hun havde været presset op ad væggen lige uden for det varme vands rækkevidde.
En blid hånd trak hans hoved helt ind til sit og et intenst, legende kys plantedes på hans læber, hvorefter hun igen langsomt lod sine læber vandre mod hans øreflip, som hun nappede ganske let, før hun hviskede i hans øre:

"I am actually beginning to freeze a bit."

Den hviskende, blide stemme lød nærmest en smule undskyldende, som hun langsomt trak sig ned fra hans arme og trådte et skridt ind under bruseren igen.
Hun smilede til ham som hun trådte ud af badet. Det var ikke fordi, hun ikke ville dét her længere, og det håbede hun, at han kunne se i hendes smil, men nydelsen mistede blot sin intensitet, hvis hun begyndte at fryse rigtigt.
Hun fandt et håndklæde til sig selv og kastede et i hans retning, før hun afslappet begyndte at frottere sin egen krop.

"Not meaning that I do not want this."

Tilføjede hun drilsk, inden hun forsvandt ud af badeværelset og ind i hans soveværelse, kun med tøjet over skulderen. hun regnede med, at han godt kunne gætte sig til, hvor hun var forsvundet hen. Afslappet lagde hun sig på sengen og ventede på ham.

"Tell me about your former life - I do not know anything about it."

Hun satte sig, endnu afklædt, op i sengen og lagde dynen om sine skuldre, afventende på at han kom ned i sengen til hende.

Hans smil var kærligt såvel som de nærmest kærtegnende ord der fulgte: "Then we better get you warm... I am glad that the sensation is mutual dear...."

Så begyndte han selv at tørre sin muskuløse krop og kort efter gik han med hende ind på soveværelset. Ganske som hende havde han ikke taget tøj på endnu. Og hans klædeskab var alligevel i soveværelset. Han havde en nærmest majestætisk gang da han kom ind til hende. Men smilet fortalte om at hans lyst til at være hende nær ikke var blevet mindre overhovedet. Hans smil voksede kun en anelse over synet af hendes smukke krop. Og så så hun nærmest kær ud som hun havde viklet sig ind i den store dyne.

Han smed håndklædet fra sig over en stol, hvorefter han lænede sig ned og kyssede hende intenst og strøg den silkebløde kind. Så smed han sig ned ved hendes side og støttede sig på sin albue. Så sukkede han lidt og sagde: "Time for storytelling... 'Khá' was an entity created by ancient gods to be the vessel of their justice. One was selected to be the host of 'Khá' for every generation. I was commanded to slay my wife and 3-year old son as i have told earlier. So i denied them the entity so they cursed me to be the creature you knew before. But before all that i was just an ordinary man working as librarian. 'Connor McAndrews' was my earthly name"

Det var specielt at fortælle alt det her, men han vidste hun ville forstå det. Det var ubevidst også en måde at fortælle Herren havde ladet ham beholde alle sine minder og viden. Han strøg hendes stadig fugtige og dog så bløde hår

Alessa rykkede sig, så hun sad med front mod Khá. Benene havde hun bøjet, så de berørte brystet og armene var foldet derom. Blikket fokuserede kun på den unge engel foran sig, lyttede til hvert et ord der flød over hans læber. Hun vidste, at der ikke var særligt meget information om Khás tid før hans eksistens som djævel. Hvis der havde været viden om dette, havde hun kendt til den fra sin tid, hvor hun havde fulgt hans aktivitet. Men i det store hele vidste man kun, at det var en fortid, for det var der med alle djævle.

"A librarian? Why does that not suprise me?"

Svarede hun med en hypotetisk spørgsmål. Det undrede hende egentligt ikke, ikke med hvad han havde foretaget sig i sit liv som djævel.

"How long has it been since you were the man 'Connor McAndrews'?"

Spurgte hun nysgerrigt, før hun, halvt som spørgsmål, halvt som verbalisering af tanker, tilføjede:

"Do you still identify yourself with that man, that name, or is it long gone?"

Tider ændrede en, og dermed også hvad man så sig selv som. Hvis den gamle engel skulle til at have et nært forhold til manden foran sig, måtte hun vide, hvem han så sig selv som. Hun kunne ikke have, hvis hun betegnede ham som noget, han ikke så sig selv om. En hånd blev løftet fra sin plads omkring knæene og søgte lige så blidt at kærtegne hans bare brystkasse.

"What do you actually like to be called now?"

Med en levetid som deres blev navne flyvske, og ofte var det endda fornuftigt at ændre det engang i mellem for at undgå opmærksomhed fra menneskelige autoriteter.

Han sukkede lidt nydende ved hendes kærtegn op af hans nøgne brystkasse og svarede ved at kærtegne hendes silkebløde ben. Hendes spørgsmål fik ham kort til at sidde og tænke lidt. "It has been a little over 400 years since i walked the earth as the man 'Connor McAndrews' I was just about 25 years old before i was chosen"

Hendes næste spørgsmål fik ham kort til at stivne og hans øjne fortalte om hvordan han nærmest blev trukket væk til et andet sted. Pludselig så han sig selv gå mellem store reoler og en lille dreng kom tumlende og han samlede ham op. Det var manden Connor med sin lille søn Matthew. I det næste billede i hans hoved stod han med den lille dreng i armene og blå flammer omsluttede drengen. Man kunne høre drengens gråd og det sidste billede sad han på knæ med aske i hænderne. Udød og alene...

En lille tåre trillede ned af hans kind, men han kiggede smilende op på hende med et blik der varslede om han havde accepteret sin fortid. "the man 'Connor McAndrews is no more.... I use the name when interacting with mortals. But my Celestial Name was chosen to be Khá. You have always known me as Khá. And the Angel you kissed was Khá. I am the Seraphim Khá"

Det kunne for nogen måske virke arrogant at sige det på denne måde. Men han sagde det sådan fordi hun for altid skulle se ham som den han var og ikke en mand der døde for 400 år siden. Han lænede sig ind og kyssede hende ganske blidt, hvilket fik en lille tåre til at lande fra ham på hendes kind

Et fornøjet udtryk glimtede i det lyse ansigt, mens fingrene én for én vandrede op ad hans markerede brystkasse, hvor pegefingeren endte på hans hagespids, som hun slog et ganske let slag på.

"Ohh so you are just a young boy!"

Lød det drillende fra den noget ældre engel. Et kort øjeblik stak fornemmelsen af at være gammel. Hun havde set steder, som var gået i forfald længe før, han overhoved var blevet født. Havde mødt folkefærd som ikke længere eksisterede. Hun havde endda kæmpet side om side med vikingerne, da hun levede sammen med dem. Det kunne virke ejendommeligt, at en engel af kristendommen havde levet med vikingerne, men hun havde haft sine årsager, og denne fortid var endnu ukendt for mange. Dog var følelsen allerede i næste nu forsvundet som dug for solen. Kort overvejede hun, om manden overfor hende overhoved var klar over, hvor gammel hun var. Der var ikke mange, der kendte til hendes oprindelsestidspunkt, og hendes første tid på denne jord var ikke særligt kendt, da hun ofte var i klædt i dække som mand. I det hele taget kunne det være svært at følge hendes tidslinje og bedrifter tilbage i tiden, netop fordi hun så ofte havde skiftet person og var så god til at blende ind i sine omgivelser.

Ingen overraskelse sås, da han stivende ved hendes næste spørgsmål. Khá havde åbnet en lille smule op for æsken om sin fortid, og derfor vidste hun, at disse spørgsmål var mere dybdegående, end andre umiddelbart ville forstå. Hun gav ham den tid, han følte, han havde brug for til at svælge i fortiden, til at mindes, på godt og ondt. De gråblå, gamle øjne så blot på hans, så hvordan han forsvandt tilbage, uden at se ud til at have travlt. Samtidig kunne hendes egne tanker ikke lade være med at søge tilbage til gamle tider, efter den første tid hos vikingerne. Tiden som hustru, gift i dyb hengivenhed med en anden engel. Tiden hvor han Faldt og tiden hvor han forsvandt, kun for at dukke op igen næsten et årtusind senere, og til hendes store forfærdelse som noget helt andet, og endda uden nogen som helst form for minder om deres tid sammen. Dette var én af de få, der havde kendt til hendes historie og hvad hun havde opnået, og da han glemte, var der ikke rigtigt nogle tilbage til at kende til hendes fortid.

Da Khás øjne igen fortalte om nærvær, vendte hendes eget fokus tilbage til nutiden. Alessa så hans smil og gengældte det, med en forståelse bag de vidende øjne, som de færreste ville kunne præstere. Kysset blev ømt gengældt, mens fingrene endnu engang søgte ned af hans hals, videre over hans brystkasse.

"Then that is what I will call you.."

Svarede hun accepterende, hvorefter hun smilende tørrede hans tåre af sin egen kind.

"It saddens me to hear what you had to go through then, though it seems like you have accepted it today. These.. Interferences, it is what I have always tried to end before it is too late. And even though I am glad in some way, because I have been able to meet you because of that, I would still have liked to be able to stop it then, to avoid the pain you have felt."

Selvom hun aldrig ville have mødt ham, hvis hun havde stoppet den overnaturlige indblanding dengang, og han ville være forblevet menneske, så ville hun stadig have gjort det, det bød hendes formål hende. Andre ville nok aldrig kunne tænke sådan, men det lå så naturligt for hende fra formålets side. Dog vidste hun, at hun ikke kunne gøre noget ved det nu, og derfor var hun blot gald for, at hun havde fået muligheden for at møde ham på hans senere vej.

Han prøvede med lidt humor men alligevel videre fortælling at lette den lidt triste stemning der var kommet i ham. "Yes i guess you can call me that young. But the entity who once called me home was over 4000 years old. And now Khá Legacy have been broken. Not bad for a young boy eh?"

Han lagde sig tilfreds med sit hoved på hendes bare lår og kiggede tænkende op på hende. Det var som om de smaragd-grønne øjne søgte noget. Selvom hans kald havde ændret sig, så søgte han stadig ny viden. Og ville gerne hjælpe hende med det samme. Ikke at hun behøvede det men ikke desto mindre delte de jo interessen for hemmeligheder. "When you wish it, i have something very special for you dear...."

Han strakte den stærke arm lidt for at kunne kærtegne hendes vidunderligt bløde kind. Hans øjne vandrede kort over hendes utroligt velformede krop. Arrene måtte fortælle en ganske unik historie. Eller flere. Hun havde unægtelig haft sine kampe. Kampe han gerne ville høre meget mere om. Ikke kun af nysgerrighed men også oprigtig interesse for den Engel der havde endt med at ændre ham så drastisk.

"Would you care to share some of your experiences with an Angel as young as me? I have no knowledge of your age but you must hold tales that few have heard?"

Han følte sig kort som et lille barn der ville høre spændende historier, men det var jo for at lære hendes fortid at kende såvel som hun nu kendte hans. Og det ville på en eller anden måde også give en endnu større åbenhed mellem dem. Og på samme tid glædede han sig til at se hendes 'stykke af himlen' i Schweiz

Et svagt grin rullede op fra hendes hals. Hun kunne endnu se den svage tristhed i de grønne øjne, men lod sig dog følge hans forsøg på humor og lethed i samtalen frem for den tristhed han forsøgte at bekæmpe.

"That is quite impressive, yes, though the knowledge was not yours to begin with."

Et blink fra det ene gråblå øje fulgte hendes drilske kommentar.
Et blondt øjenbryn blev overrasket svunget op i den glatte pande.

"What is it you wish me to see dear?"

Lød spørgsmålet med nysgerrige undertoner, mens hun lod en hånd glide gennem hans endnu fugtige hår og lod blidt neglene køre henover hans hovedbund.

Den brummende, nydelsesfyldte lyd steg endnu engang op fra hendes hals, da hans hånd mærkedes på hendes bløde kind med den perfekte hud, der kunne få de fleste menneskelige kvinder til at blive misundelige. Lyden blev dog fulgt af et lille grin over hans spørgsmål. Hun grinede tydeligvis ikke af ham, men blot over hans nysgerrighed, og at det ikke var uvant for hende at høre dette spørgsmål. En dyb vejrtrækning, fik hendes brystkasse til at hæves, dog uden at det lød som et opgivende suk.

"Ohh, where to begin? I have over thirteen hundred years of experience and knowledge. I have lived and fought with the vikings, I have seen Christianity spread throughout the world, seen the wars and all along fought the demons of this world. I would rather ask: What do you want to know?"

Hun havde netop set og oplevet mange ting. At fortælle om et helt livs historier ville tage en evighed, så det ville blot være nemmere, hvis han stillede mere specifikke spørgsmål. Alessa havde ikke tænkt sig at skjule noget for ham.

Han rejste sig og stillede sig nærmest majestætisk foran hende, hvorefter han lænede sig ned og kyssede hende med nænsom intensitet. Så lod han sit blik tage på vandring i den vidunderlige glød hendes øjne havde og sagde: "Mmmm i never tire of that... Come with me.... "
Han tog hende med ind til det store skrivebord og sagde: "Stand back a little dear...."

Han lagde hænderne på det store skrivebord og en hvidgylden glød fyldte først hans øjne og kom langsomt frem under hans hænder. Tråde af de klare hvide flammer strakte sig fra hans fingre og rundt over det gamle Ibenholt-bord. De hellige flammer stod nu klart fra hans øjne og trådende begyndte at brænde ned i bordet. Han sukkede en gang og med et brød hele bordet ud i klare hvide flammer. Flammernes intensitet brølede og man kunne se det gamle bord svinde ind til der til sidst lå en fin bunke aske på gulvet og en stor sveden plet på gulvet. Han stak hænderne i den stadig varme aske og trak en stenplade op.

Han gik hen og rakte den til hende efter et kærligt kys på hendes kind. "I had to open the safe this way considering teh ancient magic that guarded it. This was the very first scriptures about the entity Khá. It tells every detail about being vessel for that creature and ones obligations. It is roughly about 5000 years old. Consider it a gift from a baby Angel"

Han kunne ikke lade være med at grine lidt over sine ord og håbede hun kunne lide den. Det var det sidste tilbageværende symbol på det væsen han en gang var. Men det var også den der fortalte om hemmeligheden bag de Arkane Flammer. Han stillede sig om bag hende og hvilede sine hænder på hendes hofter imens han nappede hendes øre og sagde: "And when you have studied it a bit why dont you tell me about your time with the Vikings dear"