Healing can be a joyfull thing, or i hope it will! //April//

Tid :: Tidlig eftermiddag
Sted :: Isabellas bjerg hytte højt i Nain Des
Omgivelser :: Der en utrolig smuk udsigt udover det stor bjerglandskab fra det stor åbne vindue som der befinder sig i det fine lokal som bliver benytte som massage og healings lokal, udover det er temmelig højt oppe i Nain Des, over 1200 fod hvor man kan se lige ned til en større skov med stor sø. Sted er skjult ret godt og det næsten en umulig opgave og kom op til hytten udover hvis man da har et kort fra en mail som vil modtag efter at man har bestilt sin tid hos Isabella.
Vejr :: Solskind med en mild temperatur i luften, man kan godt mærke at gå imod sommer, himlen er skyfri og der ind i mellem en rolig vind som der slår ind.

Man siger at naturen er det bedste sted og finde fred, der stille og fredlig, men det faktisk løgn. Skoven og bjergene er ikke helt så fredlig sted igen, der mange lyde af slagsen, fugle der larmer, vinden der svag pisker til de mange træer og lyden af blade der rasler i takt med vinden. Der er aldrig stille, og det var det som den voksen aspara nød og bo her oppe, et var at hun havde naturen i sin baghave, noget andet var os at hun havde en god frihed omkring hende. Intet normal menneske ville have troede at den lille aspara faktisk var fuld voksen, på de 21 år og mindre højde på de 160 centimeter var den lille kvinde faktisk mere et barn end en voksen, hun havde ikke mange kvindelig trak over hende. Pubertet havde mislykkes grueligt hos den lille aspara, og havde efterlad hende med flere barnlig trak, hun havde ikke meget bryst, hvis der overhoved var noget hos hende, ansigtet bar stadig mange barnlig trak og den lange rød manke af hår hjalp hende ikke den lille kvinde meget. Faktisk var hun et barn hos mange hvis de da ikke hørt hendes alder eller så et id kort, hun havde mange mindre problemer med disse ting, alkohol, medicin og andre sådan ting var næsten umulig og køb hvis det ikke havde været for det kort som hun altid havde med hende når hun egentlig begav sig på sin tur til byen.

Naturligevis levet den hun oftere af naturen omkring hende, vegetar var hun og skoven havde ofte alt hvad hun skulle bruge for kun overleve, som et barn af skoven havde hendes mor lært hende alt om hvad der var spiseligt og hvad det var som hun skulle undgå, ved siden af det havde hende mor os givet hende en stor viden om hvad for planeter der var brugbar inde for healing og der var hun ofte ude om natten for finde disse ting, med lys fra månen gik hun modig ud i de stor landskab for flere dage, men hun kom altid tilbage til hjemme før at der igen var brug for hende. Den lille kvinde skubbet sig da ud af stolen ved det lille køkkenbord som hun sad ved, hun havde ikke haft den stor del af kunder den dag, faktisk var der kun to og den ene havde været der, hun vente blot på den anden. Langsomt og nemt gik hun hen håndvasken hvor at hun sat koppen, en kop te var altid rart når hun kun side og slap af i mens at hun vente på hendes kunder.

Hun forlod det fine køkken og gik ind den lille stue, det var et andet lokale med faktatisk udsigt over bjergsiden, med udsigt til den store sø som hun ofte gik ned og bade i om sommeren, vandet var den dag ligeså blå som himlen, hun nød det, et smil vist sig fint på de små læber i mens at hun stod der kiggede, dog vendt hun sig igen om efter lidt tid, der var snart en halv time til at person skulle være ved hendes hjem. Hun sad sig derfor bare på den bløde sofa mens at hun forsat kiggede ud af det store vindue, hvordan at hun havde fået råd til den luksus som hun havde var næsten svær og forstå men den kom fra en anden tid, et sted 1800 talte havde den unge aspara været tvangs gift med en mand som hun ingen gang havde været forelsket i, hun var aseksuel og da han prøvede på den leg med hende var det blev for meget. I sin natur var hun ikke et drabeligt væsen men efter et seksuelt overgrab på hende fik hun nok, med hendes viden om skoven havde simpelt og nemt fundet frem til en gift som drabet ham med, fortjent det havde han, aldrig skulle der være en anden mand som skulle komme hende ved på den måde igen. Hun havde der efter været enke, rigmands frue alene med de mange penge som han havde haft og derfor kun hun idag sidde der i sin smukke hytte i de høje bjerge..

April havde bestilt tid hos en healer, det havde hun virkelig haft brug for i et par dage nu. Hendes arm var helt lammet, efter hun var landet på den, da hun var blevet kastet rundt med til en fest, og en lidt for fuld fyr tabte hende. Hun var bange for den var brækket... Hun var i hvert fald landet forkert på armen.
Hun gik med et kort i hånden, på vej oppe i bjergene. Det var en lang tur at gå fra Terre, men hun havde ikke nogen bil at bruge, desuden tvivlede på at biler ville kunne sno sig igennem de mange træer der fulgte hendes vej.
Lidt efter lidt, begyndte der at dukke et hus frem mellem træerne. April smilede for sig selv, og lagde kortet i lommen.
Hun nåede efterhånden op til huset, hvor hun bankede på hoveddøren til healerens hus. 3 faste bank. Hun var i tvivl om hun overhoved troede på alt det healer-nonsens, det var ikke mere end en uge siden hun havde fundet ud af, at hun levede i en verden hvor der eksisterede mere end bare mennesker. Hun bed sig svagt i læben, og prøvede at se ud som en der virkelig glædede sig til det her. Dog var hun helt enormt nervøs, hun vidste ikke hvem det var, eller om det hele var en fælde. Hun havde meget svært ved at stole på folk, hvilket var den største grund til at hun havde medbragt en af sine pistoler. Så var der også små grunde som at hun kunne blive angrebet af et væsen, eller det faktum, at hun aldrig gik uden et våben. Specielt når hun bevægede sig ukendte steder hen, eller det, efterhånden noget så velkendte downtown. Hun kløede sig kort på næsen. Det var den noget så kønne Dion, der havde fortalt hende om verden. I starten havde hun selvfølgelig været meget skeptisk, men så viste ha hende at det passede, så hun troede faktisk på ham. Nu var hun bare begyndt og blive lidt for nysgerrig, så hun havde været mere i livsfare de sidste par dage, end hun havde været resten af sin levetid. Hun kørte en tot af det rød/orange hår om bag i øret, og så rundt. Hun kunne faktisk godt lide det her. Det var en smuk natur, og lydene var nogle helt andre. Det var ikke det sædvanlige menneskestøj, og raslende poser, og klirende glas. Det var fuglenes harmoniske sang, en fjern lyd af vand der rislede i baggrunden, og knækkende grene, fra små dyr der piplede rundt omkring mellem træerne. Sele huset virkede også meget fredligt, og hyggeligt på en måde. Hun fortrød måske alligevel ikke at have bestilt en tid her, måske ville det enda hjælpe på hendes arm. Dog regnede hun ikke med det, hun vidste ikke helt om hun troede på sådan noget healer stads. PÅ den anden side, vidste hun ikke hvad hun skulle tro på længere. Hele denne sindssyge verden. Gad vide om healeren også var et af disse overnaturlige væsner? det måtte personen jo næsten være, med denne beboelse, og healerevner.


//UNDSKYLD UNDSKYLD UNDSKYLD det blev så kort, jeg er på fra mobil :( og undskyld der gik så længe før jeg svarede, åndssvage eksamensforberedelse :(