Isn't This.. Just The Perfect Place.. To Meet.. //Jolene//

Tid~ Sen nat
Sted~ Inde I Domkirkens Stille Mørke
Omgivelser~ Farvede glasruder med billeder af Skaberen, Sønnen og Ånden. Rækker af stole og bænke mellem de mange søjler som holder taget og balkonerne oppe. Malerier på vægge og loft. Aleret med dens mange høje hvide men slukkede lys, og biblen placeret på den. Statuer af div. Helgener står rundt om i hvert sit hjørne, med blomster og lys ved deres fødder.
Vejr~ Massiv Regn, Torden og Lyn.
Udseende~ Hans sølvfarvede næsten hvide hår er skulder langt og delt i to etager, lettere spiked ned af og hans pandehår er halvlangt og hænger ned foran det sorte stykke stof som er bundet omkring hans hoved så det dækker hans øjne (se evt. billede. Han er 175 cm høj og hans hud er lettere bleg.
Tøj~
Lang Jakke, Sort
Handsker, Sort
Løse bukser, Sort
Støvler, Sort
Halskæde, Sølv med et lille kors som vedhæng.
__________________________________________________________________

Domkirken lå øde hen. Mørket krøb rundt om statuetterne af de hellige og Jesu disciple. Menneskenes bud på engle hang som forstenede børn oppe omkring toppene af søjlerne som udgjorde det for den store kuppels støtte. Alt var stille. Den hvide dug på alteret lignede mest af alt et forvildet spøgelse midt i mørket. Blomsterne som var blevet lagt her og der af de besøgende som havde været her om dagen, lå der stadig og deres døende livs energi var som små stearinlys, I Tiathera's mørke verden. Regnen trommede nærmest aggressivt mod de farvede kunst ruder.
Et højt bulder kunne høres og få sekunder efter kom der et skarpt lys som oplyste de forstenede ansigter af de buttede engle børn, hvis ansigter altid ville være smilende.. forevigt glade som kunne der intet ondt ske i hele verden... Men det alt oplysende glimt af lys forsvandt hurtigt igen.

Torden.. Det var som musik for hans øre. en melodi som sammen med den trommende regn blev til en sælsom melodi som fyldte hans hjerte med en blid form for melankoli. Et let smil krøb over hans læber og han lænede hovedet tilbage mod den kolde sten karm han sad op af.
Endnu et bulder og endnu et glimt af lys! Det oplyste hans figur og fik ham til at fremstå som en skygge i vinduets fine farver. Han sad i et af de øverste vinduer, et af de store som til forskel fra de små, havde brede karme. Hans højre ben dinglede dovent ud over kanten af karmen, mens hans venstre var bøjet op så hans arm kunne hvile på hans knæ. Hans hoved var lænet tilbage mod karmen bag ham og han sukkede lavt. Lige nu var hans vinger væk. Usynlige. men stadig en del af ham.. bare skjulte indtil han skulle bruge dem igen.

En meget smuk engel/dødsengel fløj op på taget af kirken. Inde i den lød en bump der oppe fra. Hun hoppede ned. Jolene gik derefter ind i domkirken. Hun havde stadig sine store smukke vinger foldet ud. Hun lod vingerne gå ind i ryggen så de var væk. Hun kiggede rundt. Op på alle de mange smukke vinduer og alle malerierne.

(Hun ser sådan ud som på billedet) Hun var udædvanlig tynd. Den sorte top var også meget stram, men det lod hun ikke mærke til for den var løs for hende. Hun smilte da hun så en anden dødengel sidde i et vindue og hænge med benet.

Han sukkede igen let, men forblev i den position han var i i vindueskarmen.
Hvad var det nu der forstyrrede? Han kunne ikke identificere kønnet på de væsener han mødte, for alle livs energier lignede hinanden. bortset fra deres lugt og intensitet.

Hendes livs energi var dog lidt mere speciel. Og det tog ham ikke langtid at regne ud at hun var lige som ham. Han tyggede let på sin underlæbe og skubbede sig så op og sidde mens han ville dreje hovedet så det så ud som om han så ned på hende.