Natten er ung, månen er lyst, og du er her hos mig i aften.. why?

Dette emne er forbeholdt til Dean den engel.

Det havde været en hård uge for hende. Hun kunne knap huske, hvordan det var at have weekend. Men her sad hun, i sin nyeste røde impala som hun havde fået i fødselsdagsgave af hendes familie. Hun havde aldrig været typen, der gad køre rundt i en bil, men efter hun så den røde impala så var hendes hjerte ikke i tvivl om, at det var på tide at slå op med cyklen.
Tess havde radioen på fuld skrue og det var egentlig ikke fordi hun rigtig hørte efter, for hun var svømmet langt væk i hendes tanker. Om en uge, når hun fik ferie, ville hendes far overtage hendes lejlighed. Hun elskede sin far ufatteligt højt og hun havde det bedste forhold til ham, så det var noget hun så frem til. Men alligevel stak det i hende. Hun havde brug for en uge for sig selv. Det havde hun aldrig rigtig tid til følte hun.

Hun slog pludselig hårdt hænderne på retten. ”Nej! Jeg skal ud i aften. Jeg orker virkelig ikke at slappe af mere. Jeg kan ikke huske sidst jeg var ude i byen” sagde hun til sig selv. Hun fnøs kort og drejede bilen ind i en indkørsel. ”Jeg kan ved Guds navn ikke engang huske, hvornår jeg sidst havde grinet” og med den sætning slukkede hun bilen. Hun var nu ankommet til et af hendes ynglings supermarkeder. Supermarché som det hed på fransk. Hun lukkede døren i med et smæld og kunne se ud af øjenkrogen folks underlige blikke på hendes bil. Hun smilede tilfreds til sig selv og svingede bilnøglerne rundt omkring pegefingeren.
Hendes korte hår så lysere ud end normalt. Hun bar en kort nederdel med læderstøvler, en striktrøje, hvor man lige kunne skimme en skjortekrave og hun havde en lille indkøbspose i hånden som prikket over i’et.
Efter et kvarter havde hun fået handlet ind og var allerede ved at dreje ind til hendes lejlighed. Hun havde købt ind til aftensmaden og lidt rusmidler til natmad. Hendes rusmidler var ikke andet end kajkage. Man skulle tro hun var noget af det tykkeste, da hun åd alle disse her former for kager, men hun holdte sig trods alt mere sund end usund. Hendes største angst var at blive fed. Virkelig. Det stod bare ikke i familiebogen. Men hendes trang til kager hele tiden stammede fra hendes mor. Hun var en endnu større kage elsker end hende.

”Moffin!” hun låste døren op og pustede noget luft ud. Hun tog skoene af og en slags befriende følelse dukkede op i hendes krop. ”Muffin, din ælde løve. Hvor er du gamle fyr?” hun kastede sin indkøbspose på et barbord nær døren. Hun havde aldrig fattet ideen med, at hun havde købt en Gubi barbord, men den klædte resten af lejligheden.
Hendes lejlighed var meget simpel. Meget træagtigt faktisk. Gangen var meget kort og førte direkte ind til stuen. Stuens farver var fra mørkebrune nuancer til lysebrune nuancer. Sofaerne var mørkebrune, mens væggene var meget lysebrune. Pels gulvtæppet var i sig selv brunt og der skal understreges, at det var ægtepels. Hendes farmor havde givet hende det som houswarming gift. Tæppet fyldte dog ikke hele stuen, men omkring det sted det runde træbord med glasplade stod. På bordet lå en Maine Coon kat som skilte sig fra omgivelserne med sin grå farve. Den havde lige løftet hovedet da han så sin ejer kaste sig på de bløde sofaer. ”Jeg elsker også dig” mumlede hun til katten som rejste sig op på bordet og strækkede sig. Tess fandt sin mobil frem og ringede til en af hendes rigtig gode veninder.
”Guvi!” råbte hun i telefonen og en sød lille stemme grinede bag røret. ”Jeg tænkte på om du vil med ud og ødelægge nogle hjerter”

Og sådan aftalte hun en bytur i aften. En aften hvor hun kunne drikke sig ’stiv’ og ende med en random menneskesøn.

Musikken i hendes lejlighed var ved at tage overhånd. Hun hørte en form for noget rock musik og det var ellers de sidste hun kunne finde på at sætte på. Men nu farerede hun jo også rundt, så det virkede som noget baggrunds musik. Moffin var smuttet ud, for den kat kunne simpelthen ikke tåle at se sin ejer sådan her. Tess havde den fineste sorte cocktail kjole på. Når lyset ramte kjolen kunne man se de små perlehvide prikker. Hendes lange, fejlfrie og lyse ben kom til syne og de blev kun dækket af nogle kilehæle. I virkeligheden var hun ikke en pige, der havde brug for sådan nogle sko, da hun i forvejen var temmelig høj.

Hun kiggede sig selv i spejlet og smilte tilfreds. Hun var heller ikke typen der kunne bære makeup, så hun havde set naturlige look på. Det var også altid sjovt efter en tur i byen, hvor man endte hos en fyr og dagen efter stadigvæk lignede sig selv. Hun grinede over sin tankegang og slukkede musikken. ”I am single and ready to mingle”

”Tesssssie!” Janice kom løbende imod hende. Hendes bryster hoppede til op og ned og røven kunne ses fra lang afstand, selvom fronten var imod hende. Hun havde aldrig vidst, når drenge krævede hele pakken fra en. Men her var Janice og nu kunne hun se det. Hun vil ikke kalde sig selv tynd eller slank, fordi hun havde en veltrænet girly krop. Hun fortrød omgående, at hun ikke havde taget bukser på.

”Guviii” sagde hun og krammede hende. Brysterne var så meget i vejen! Janice så på hende med grønne øjne og smilede over hele tiøren. ”Kom kom! Lad os så møde din mand” hun træk i hende og Tess lod hende trække i hende.

Da hun var trådt ind i baren i baren blev hun hurtig trist. For det første var der ikke så gang i den, som hun troede. For det andet sad folk bare og snakkede. ”Guvi?” sagde hun med sammenbidte tænder. Janice så på hende. ”Hvad?” sagde hun og Tess kunne se på hende, at selvom hendes øjne betragtede hende, så var hendes hjerne fuldkommen død. ”Jeg håber det her bare er en start ik’?” spurgte hun og skimmede lige hurtigt baren. Janice rullede med øjnene og hele hendes blik sagde hende alt. Det var skam starten på det hele.

De sad allerede ved baren og hun følte sig helt lille bland alle de mænd, der havde samlet sig rundt om hende og Janice. Janice havde intet skam i livet, hun fyrrede det ene kys efter det andet. Rørte det ene sted og det andet. Det var det hun kunne lide ved pigebarnet. Tess pattede på sin ølflaske og blev hurtigt irriteret på en af de mænd, der sad ved hendes side. Hun rejste sig op og vil heller sidde ved vinduet. Flasken blev da hurtigt tømt og en ny en havde fundet plads i hendes hånd. Hun satte sig tæt på vinduet og fandt sin mobil frem. Hun skulle lige skrive til hendes far, at han ikke måtte træde indenfor hendes lejligheden uden hans hjemmelavet Bolsjer. Hun vidste ikke helt hvor det kom fra, men nu skulle det sendes inden hun glemte det.

Hun hørte stille hvordan mængden af stemmen blev højre. Hvordan musikken prøvede at overdøve stemmerne og hvordan stemmerne prøvede at overdøve musikken. Natten var officielt begyndt. Dog fandt hun sig selv i at stirre ned på mobilen i al evighed. Herre Gud. Som om hendes far havde tid til at svare hende nu. Klokken var trods alt ikke far-er-vågen over ti vel? Hun fnøs og skulle til at lægge mobilen tilbage, da en stemme, ret tæt på hende, fandt sig vej til hendes øre. Hun så op og det korte hår gled tilbage. Før havde det nemlig siddet og dækket hende. Hun rettede sig op og et meget tiltrækkende ansigt mødte hendes øjne. Hun smilede og lagede sin mobil væk.
”Hvis jeg nogensinde svarer nej til sådan et spørgsmål, så må du med glæde skyde mig” svarede hun og lænede sig tilbage på stolen. Holy damn. Det var lige det hun havde ventet på. Godt nok ikke, at den tiltrækkende fyr skulle finde hende, men stadigvæk. Hvad i alverden lavede han alene?

Hun rystede på hovedet for ligesom at skubbe tankerne væk. Tjo, han var skam pæn, men nu skulle man jo også passe på. Især når man var i Terre .. men hvad fuck… det er jo kun en aften.


”Tess” præsenterede hun sig selv. ”Tess Evans”

"I lige måde" sagde hun, da han havde præsenterede sig efter hende. Dean. Det var da et navn hun ikke lige havde stødt på. Hun tog med det samme fat i sit glas og løftede det op samtidig som hans og hun mimede 'skål' og et lille nik blev sendt. Dean virkede egentlig normalt. Han virkede som enhver ung mand her ude i byen. Forførende, lidt for perfekt rent udseendemæssig, men hvem brokker sig? Men fuck hvor han dog virkede flink. Hun vidste altid hvordan man tæmmede sådan nogle drenge. Dem hun slet ikke kendte var de bedste, fordi hun hverken kendte til deres fortid eller deres værdmåder. Så man kunne aldrig vide, hvad de kunne finde på. Nogle gange var det skam ikke sjovt, men spændende uden tvivl.

Glasset var tømt da det forlod hendes læber.
Hun kiggede på Dean og nikkede. Hun plejede at nikke, når hun skulle til at besvare et spørgsmål. Det var blevet til en vane for hende. "Min veninde. Et eller andet sted mellem de mænd derover" sagde hun og kastede hurtigt blik imod Janice. "Jeg var lukket inde alt for længe i min lejlighed, så jeg skulle jo luftes ud" smilte hun og kunne ikke helt tolke hans dybt indgående øjne. Det var som om han kunne se alt i hende.

"Vil du med ud?" spurgte hun og rejste sig op. Hvad hvis han svar var nej? Så ville hun nok sidde ned igen. Hun kunne mærke cocktail kjolen ramme hendes nøgne ben og hun var glad for, at hun ikke havde taget noget på nedenunder. For det var da rimelig varmt. "Jeg skal så meget have en smøg og det skal forgår udenfor" tilføjede hun og fandt sin pakke smøger frem. De fleste væsner sad indenfor og røg, men hun følte bare at luften var ved at blive slået ud af hende.

Hvis Dean tog med vil hun stille sig lige ud for døren og tænde sin smøg. Hun var en festryger, skulle det lige siges. Hun havde selv fordomme imod folk, der røg, fordi hun synes bare det virkede alt for klamt.

"Her" sagde hun til Dean og tilbød ham sin smøg. "Hvordan kan det være, at du er her? Er du spion eller sådan noget siden du blev tiltrukket af mig?" hun blinkede med det ene øje og det var en af hendes dumme måder, at være sjov på.

Det kunne godt være, at han ikke skjulte hans hunger blik, men hun havde opdaget den. Hun elskede det. Der var noget ved denne her samtale, der virkede så troende, men det tændte hende på alle mulige mistænkelige måder. Hun elskede det! Det var fandeme længe siden, at hun havde følt det sådan.
Hun ignorerede ham bevidst i starten, medhensyn til at være inde for meget. Hun vidste ikke helt om det var et retorisk spørgsmål, men hun undlod helt det. Hun kom i tanke om noget hendes far engang havde sagt til hende; Når verden falder sammen, kan du sidde i din stue og grine af det. Det havde ikke fattet før i dag. Hun havde smilet over tanken og lod den så falde sammen med hendes andre tanker. I aften skulle der ikke tænkes, det var det, der var meningen. Hjemme tænke, ude miste hjernen. Det var også det bedste ved at være ude for trygge rammer. Man blev ikke dømt. Alle var lige dumme ude i nattelivet. Det var så skørt, men sjovt.

Hun havde smilet over hans kække svar. Godt svaret, var det eneste hun kunne tænke. Det hele havde udviklet sig til flirteri , men det var vel også i orden. Dean var sgu rimelig flink og snaksalig. To ting hun værdisatte hos væsner. Hun havde dog ikke helt fanget hans race, men det var ikke rigtigt noget hun vil rode rundt i.

"Jeg er ny og jeg er en smuk kvinde" sagde hun med et kæmpe smil. Hun nikkede og gik tættere på ham. Hun lagede hovedet på skrå og lagede først nu mærke til, at han havde den perfekte højde for hende. Måske var det noget hun havde bildt sig ind, men det var nu den perfekte højde for hende. Hun smilede og lod sine grålige øjne arbejde sig ned til hans læber. Smilet voksede og hun fandt sin lighter frem og tændte smøgen for ham. "Så er du sgu tændt" sagde hun og kunne ikke lade være med at ryste på hovedet med et grin.

"Åh.. Joke til siden" sagde hun og lænede sig tilbage på en af de pæle, der lå rundt omkring. Hun lagede hænderne bag ryggen og kunne mærke hvordan brisen omfavnede hendes nøgne ben. Vinden kunne også lide det korte hår og det bevægede sig som var det en drøm. Hendes øjne var dog betaget af den unge mand foran hende. Dean Sanders.
"Hvordan holder man egentlig en samtale kørerende? Jeg hader når man skal forbi alle de der diverse spørgsmål. Hvor gammel er du? Hvor bor du? Hvad er du? … blablabla" sagde hun og vendte det hvide ud af øjnene. Der var intet negativitet at spore i hendes øjne og værdmåde. Det var skam heller ikke negativt ment. Hun vil ærligtalt høre hans mening. For hvad kunne man ellers snakke om? Hvad snakker man om, hvis man ikke må snakke om de typiske ting?

Hun smilede beundrende over han svar og hun nikkede godkendende imod hans lille gestus til skål. Hendes grålige øjne betragtede nænsomt da hans læber berørte glasset. Uden hun havde lagt mærke til det havde hendes ene hånd fundet sig vejen frem til hendes hår. Hun rodede sig lidt i håret og lod Dean drikke færdig. Det der tiltræk hende ved Dean var simpelt. Han var så let at forstå og endnu lettere at nærme sig ham. Det  var lige før, at det blev alt for let. Men hun klagede ikke. Hun var selv imod folk, der spillede kostbarer.
Var hun typen, der indtog andet end alkohol? Sikke et spørgsmål, tænkte hun og så undrende på ham. Hendes rolige og positive ansigt forsvandt dog ikke og hun nikkede langsomt til ham. Hun havde da prøvet lidt af været i gamle dage, men her på det sidste havde hun ikke rigtig haft tid til andet end alkohol. Måske var det fordi hun endelig var blevet voksen?

Hun grinede over hans kommentar med, at man kom til at se stjerner. Oh ja. Om man ikke gjord det. Men det varerede som regel aldrig længe nok og ens mørke verden vil komme brasende ind igen. Måske var det en af grunden til at hun aldrig rigtig fortsatte med det. Hun havde jo altid været barnet med en dejlig familie, venner og et positivt liv. Stofferne havde bare udsmykket hendes liv lidt mere dramatisk og hun havde endt i et miljø, som hun aldrig havde vidst eksisterede.
"Vidunderlig følelse, det må jeg give dig" smilte hun og løsrev sig fra lygtepælen. Hun kunne ikke lade være med at smile  og tankerne fløj glad rundt op i hovedet på hende. Ja, denne her aften var uden tvivl en af de aftenener hun havde ventet på længe.
- Hun stillede sig foran ham og lagede hovedet på skrå. Igen betragtende så hun på ham. Hans øjne, læber, hår og de små ubetydelige detaljer. Hvem var denne her person? Hvorfor kunne hun lide ham?

Hun løftede sin pegefinger og lod det glide stille fra hans tinding til hans hage. Hendes øjne ville gerne se helt ind til hans sjæl, men de kunne ikke. Alle bar et maske. Hvordan mon Dean så ud inde bag det maske?
Hun trak sin finger til sig og smilede undskyldende.
"Kom. Jeg bor lige rundt om hjørnet og jeg har vidst noget som du garanteret ville kunne lide" smilede hun med et gådefulgt blik.
- Hvis Dean fulgte med vil de fortsætte imod hendes lejlighed og efter par lette minutter vil de ankomme. Hun fandt sine nøgler frem og åbnede den knirkende dør og mørket vil omfavne dem. Hun tændte dog hurtigt for lyset og lejligheden vil derefter komme til syne. Hun kiggede smilende på Dean og lukkede døren efter ham.
"Du kan bare sætte din jakke på stumtjeneren der" sagde hun og begyndte selv at tage sine sko af. Hun havde ikke selv jakke på, men det behøver hun næsten aldrig. Det var aldrig for koldt for hende.
Hun rodede sig i håret og kom ind til sind dejlige stue. Hun pegede på en af sofaerne og kiggede på Dean. Hun var en kvinde med mange handlinger og få ord. Det skulle man lige vende til i første omgang.

Hun smuttede hurtigt ind i køkkenet og Dean vil med det samme kunne høre nogle flasker rasle imod hinanden. Tess kom da også ud med to ølflasker og en lille hvid pose. Hun lagede det hele på bordet og satte sig over for Dean i skrædderstilling på den anden sofa. Her havde hun bedre udsigt til hans perfekte ansigt.
Hun åbnede posen med bid på sin underlæbe. "Crack" hviskede hun og hældte indholdet på bordet. Hun samlede det hele fint i fire lange baner og fandt en seddel frem som hun rullede til et rør af en art.
Crack eller kokain gav store pupiller så det var aldrig let at skjule at man havde indtaget det. Det gav også en, en underlig følelse af at snakke, forøget puls og rastløshed. Det minder en del om amfetamin, dog er virkningen her kraftigere. Men den varer desværre i korter tid men fuck det. Man kunne altid tage alkohol til det.

"Damerne først" sagde hun grinende og rakte ham seddel som hun lige havde rullet. Det skulle lige siges, at hun altid grinede. Hun havde ikke den der latterlige flirtende tøse latter, men mere en stille og beroligende en. Hun havde det fra sin mor. Born like a lady som hun tit havde kaldt sig selv.

Hun smilede rent faktisk over hans kommentar. Hvorfor det gjord hende så glad og betrykkende vidste hun ikke helt. Måske var det fordi, at hun følte at det kom oprigtigt fra Dean? Det var første gang med et fremmed væsen, at hun ikke følte at hun skulle holde et samtale kørerende eller det hele virkede så falskt og akavet. Det hele virkede næsten to perfekt. Igen rystede hun over sin egen tankegang. Hun havde det med at overfortolke. Så det tydede måske på noget godt. Måske.
Øjnene fulgte langsomt med, mens Dean uden besvær havde sniffet de to lange baner op. Hun kom til at grine af hans lille støn lyd, der kom frem. Det betød han havde indtaget det rigtigt. Hun tørrede tårerne fra hendes øjne af, da grinet havde taget overhånd og hun blev nødt til at holde sig på maven. Hun kunne allerede mærke mavemusklerne dirre. Hun lagede hovedet på skrå og så smilende på manden, der led en dejlig følelse.

”Dean for fanden!” sagde hun lige pludselig og rejste sig op. Det var lige før cocktail kjolen ikke kunne følge med. Hun løb barfodet over tæppet og hen til et lille brun skab, der lå gemt bag den store fladskærms tv. Her ville man kunne se, at der lå mange forskellige former for flasker. Hun havde sin lille bar af vin bag tv’et, men det var ikke et skab hun plejede at åbne. Hun tog Chateau Margaux fra 1787 frem og smilede ved synet af den. Hun havde fået den foræret af hendes far og hun følte det var på tide, at smage den nu. Hun havde nemlig fundet på så mange undskyldninger til at åbne dem, men de stemte aldrig overens med hendes hjerte. Men her. Nu. Hun havde en gæst og han skulle da smage på den søde sag.
Hun fandt to vinglas frem og vendte fronten imod Dean. ”Nu skal De bare smage verdens dyreste vin” hviskede hun og stillede glassene på bordet. Hun åbnede den gamle flaske og en dejlig lille lyd kom frem.

”Fik den af min far. Hans måde at sige på, at jeg er blevet gammel” hun rystede hovedet og holdt det blod røde væske i hans glas. Det så, så unaturligt rødt ud og rent. Hun hældte til sig selv og satte sig på bordet, mens hun rakte ham hans glas. ”Skål til farmand. Du skulle virkelig møde ham” grinede hun og placerede de fyldige læber på glassets fine kant.

”Lad mig starte musikken så!” sagde hun og lagede vinglasset fra sig. Hun hoppede ned fra bordet, selvom der egentlig ikke var så langt nede, men hun kunne mærke at humøret var skuret en tand mere op. Hun gik over til fjernsynet. Ved siden af fladskærms tv’et lå to højtaler på hver sin side. Hun havde selve anlægget inde i fjernsynet og det betød, at hun ikke skulle have et anlæg, der fylde. hun tændte for tv’et, men det eneste de ville kunne se var en hvid firkant. Hun studsede sine læber og vidste ikke helt hvad de skulle høre. Tess var en gammeldags person og Micheal Bublé var egentlig det eneste hun kunne komme i tanke om, så selvfølgelig satte hun ham på. Hun satte a song for you på. Hun rejste sig langsomt op, mens introen spillede. Hun bevægede sig langsomt til musikken, på en meget forførerne og jazzagtigt måde også begyndte hun at mime:

I've been so many places in my life and time, hun gik tættere på Dean.
I've sung a lot of songs, I've made some bad rhyme, hun placerede sine hænder på hjertet.
I've acted out my life in stages with ten thousand people watching
But we're alone now and I'm singing this song for you, hun prak ham på panden og begyndte at grine.

“Okay” sagde hun mens hun klappede sig på hænderne og kiggede på de to lange baner. Der var en grund til hun havde undgået de to lange baner. Der var en grund til hun ikke havde tænkt på det. Der var en grund til, at hun havde ændret, deres samtale. Der var for fanden en grund, men selvfølgelig skulle han trække den i halen. Hun gav et klynkende lyd fra sig og rynkede næsen.  Kokain var vel fedt nok at tage, men jo ældre hun var blevet jo mere følsom var hun for at indtage det gennem næsen. Hun tog fat i seddel, der var blevet rullet og hun kiggede på kokainet som var det grønsager. Hun trak vejret dybt inde og satte sig ved siden af Dean også begyndte det ellers. Da hun var færdig havde hun lukket sine øjne og sugede resten af pulveret tilbage i næsen. Hun kørte hurtig en hånd forbi næsen så hun var sikret, at der ikke var røget noget ved siden af. ”Wow!” sagde hun og lænede sig tilbage, mens hun kunne mærke, hvordan kokainet gjord sit trick. Micheal Bublé sangen sluttede og tv’et slog automatisk imod radioen. Der kørte noget pop musik, men det virkede beroligende nok. Hun åbnede først der sine øjne og drejede langsomt hovedet imod Dean. Hun havde ingen smil på læben nu, men det var kun fordi, at hun vidste at det vil kunne mærkes gennem næseborene. Dog kom smilet og der undslap endda et grin. Hun lagede hænderne på hovedet og sukkede højlydt. Hun rettede sig op og kørte hånden igennem håret.

”Hvad så nu? Jeg er skæv” hun have fronten imod ham igen og denne gang havde hun vovet sig tættere på ham. Hun følte at hendes øjne var ved at sprænge ud af hende.  

Det var længe siden hun havde haft denne her følelse. Hun tågede, ja, men hun fløj skam også. Hun var oppe i den syvende himmel og hun vil ikke ned endnu. Tankerne spandt i hovedet på hende. Hun tænkte først og fremmest på nu’et. På Dean. Var det alt for slutty-agtigt at invitere en fremmed mand op i hendes lejlighed? Hun havde aldrig set fyren, aldrig hørt om ham og hun anede intet om ham. De tanker var noget hun ikke havde løst til at tænke på, så hun drejede blot hovedet. Måske vil der trille andre tanker ind? Så som hendes far. Han vil være her om ikke så længe, hvad skulle hun fortælle ham? Vil han blive skuffet over hende, fordi hun havde sagt nej tak til en højre stilling. Vil han blive skuffet over, at hun boede alene og det ikke just så ud til, at hun vil føre deres stamme videre? Begge hendes søskende have nemlig gang i det store liv, ikke hende. Hun sad i sit lejlighed, sniffede kokainen af bordet sammen med en fremmed mand.

Da Dean lige pludselig grinede løftede hun overraskende øjenbrynet op. Kokainet virkede da allerede på ham. Hun var også begyndt at kunne mærke den, men hun havde pludselig fået trang til noget unævneligt. Hun blev lidt bange for sin tankegang og løftede munden for at sige noget til Dean. For at komme med en spydig kommentar til hans grin, men så langt nåede hun ikke. Dean havde nemlig taget fat i hendes håndled og rev hende til sig. Hendes pande ramte hans mildt og han vil få noget af hendes hår klasket blidt imod sine kinder. Hun kiggede ned på hans læber, der langsomt åbnede sig og søgte efter hendes. Det her var vel ikke noget, der have stået på hendes plan. For fanden da, intet af det her havde stået på hendes plan. Hendes hjerte bankede hurtigt og det var skam fordi, at hun var så meget overrasket. Hun kyssede naturligvis tilbage og placerede til og med sin hånd bag hans nakke og rykkede så endnu tættere på. Hun mærkede hvordan kysset udviklede sig til snav og smilede kort for sig selv.

Hun løsrev sig dog fra ham efter der var gået et par minutter og hun mærkede hvordan hun havde lænet sig så meget over ham, at hun nærmest sad på ham. Hun satte sig til rette igen og fiskede efter vinglasset og drak det sidste færdig. Hun lagede det tilbage igen og kiggede imod Dean med et kæmpe smil på læberne. Det her var så dumt... hun vidste det bare.

Er kort fnøs kom fra hende og man vil kunne se på hendes øjne, at hun var helt væk. Der var intet tilbage, af den Tess havde han mødt tidligere på aftenen, men det vil Dean sikkert nok ikke lægge mærke til, da han ligesom selv var havnet i samme skib. Tess lod hans stemme runge i takt med musikken og hun hallucinerede lige pludselig nogle underlige ting. Måske hallucinerede hun ikke, måske var det nogle ting hun gerne vil have gik i opfyldelse? Hun smilede stort til Dean og rystede på hovedet.

”Det er ikke det” sagde hun, da han undskyldte for at det havde gået så hurtigt. Hun bed sig på læben og lænede sig endnu engang tæt på ham så deres pander ramte hinanden. Hun gned sin pande imod hans mens hun lavede små lyde. ”Dean” hviskede hun og lod sin næsetip ramme hans. ”Jeg elsker dit navn. Det sidder så godt fast på tungen” hendes hvisken blev lavere og hun lukkede øjnene i ren nydelse. Hun kunne nemlig mærke hans ånde, som overraskende nok ikke var kvælende af alkohol. Det var sødt som jordbær. Hun kyssede ham blidt på kinden og grinede stille. ”Amok? Troede du havde mere i dig Dean Sanders.”

Hendes øjne smilede, det måtte hun ærligtalt indrømme. Men hun måtte dog erkende, at hun holdte sig lidt tilbage. Hun vidste ikke, hvor lang tid Dean holdte og om han overhoved var den mand han begav sig ud for. Men det var faktisk noget, der lå dybt i sindet, men på overfladen var hun ret ligeglad. Hun have sine fordele han havde sine.
Hun fandt sig selv i at sidde og smile over hans kommentar. Måske var det en mand uden en maske? Måske skadede det ikke at være lidt godtroende. Hvad kunne ske? Det værste hun umiddelbart kunne komme i tanke om, var at han slog hende ihjel og hans lignede ikke just en killer i hendes øjne. Han lignede for fanden godheden selv, med frække træk naturligvis.

I det hun kyssede ham langsomt og mildt, kimmede hendes mobiltelefon, der lå på den anden sofa, den hun havde sat sig ved i starten. Det var tydeligt at det var en besked og tænkte, at det kunne vendte. Måske fandt hun ikke en fyr som Dean i godt stykke tid, så hvorfor ikke udnytte tiden?
”Så kom” sagde hun og rejste sig op. Hun løftede det ene øjenbryn op og hun bevægede sig i takt med musikken, der kørte i baggrunden, mens hendes øjne ikke fjernede sig fra Deans. ”Jeg har en seng der skal varmes”
Uden at vente det eneste sekund på ham gik hun igennem køkkenet og ind på sit værelse. Muffin, hendes kat, sad på sengen og fjernede sig så snart hun kom ind. Hun følte sommetider, at katten hadede hende. Den smuttede ud af balkonen og sad på den hårde sten gulv, med ryggen til hende. Hun rullede øjnene og trak gardinerne for og hoppede på sin store king size seng. Hun vidste ikke engang om Dean vil gå hele vejen, ellers havde hun misforstået det hele store flitteri, der havde været imellem hele aftenen. Men hun tog alligevel chancen og herfra vil hun lade ham tage styringen.

"Dean” mumlede hun imellem hans og hendes læber. Hun løftede sine hænder op til hans hoved og lod fingrene begrave sig i hans bløde hår. Hun lod ham tage sit tøj, hun fiskede selv efter hans mørkeblå t-shirt. Den røg dog af hurtigere end hun havde regnet med. hun afbrød ikke deres kys et eneste sekund, hun ville ikke indrømme det, men hun havde virkelig brug for det her nu. Hun vidste ikke om det her var hvad Dean var udefter, men hun kunne virkelig ikke være mere ligeglad. De var begge på stoffer og kunne ikke være klogere. Så alt det, der skete i værelset her vil alligevel være glemt i morgen.
Han havde fået kjolen af hende og hun jeg til med Bh’en. Varmen bredte sig i hendes krop og hun fik gåsehud. Hun vil råbe af nydelse, men hun holdte det inde i sig. Det hele havde startet så uskyldigt, nu da hun tænker tilbage. Små kys og nu til kærtegn. Sådan noget kunne være farligt. Hun skulle være taknemlig for, at hun var på stoffer og havde indtaget alkohol, hendes hjerne talte til hende. For det her kunne have set helt anderledes ud, hvis hun ikke havde været påvirket.

Hun lagede sig helt ned og lod Dean være ovenpå hende. Så vil legen forsætte. Buskerne vil ryge af, trusserne var allerede smidt væk og varmen havde nu overtaget hendes krop. De små lyde som hun ellers prøvede at holde tilbage rasede i hende, hun kunne ikke få nok af Deans læber.
Når alt det her var overstået så vil hendes seng være kold igen. Så hun nød hver sekund dette her samleje medførte uden så meget at tænke på konsekvenserne.

Hendes hænder var nu strammet om hendes pude af ren nydelse. Hendes øjne var klappet sammen og hun var nu frigivet fra hendes tanker. Frigivet fra alverdens bekymringer og kvaler. Hun kunne ikke engang forstille sig Dean længere. Følelsen havde udviklet sig til det uvirkelige. Måske havde kokainen hjulpet til, for hun havde aldrig haft det sådan, mens hun havde samleje med en. Nu skulle hun heller ikke lyde alt for slutty, men følelsen her var skam ukendt. Hun nød hans berøringer, hans blide og lidenskabelige kys .. og og og ..

Tid spring til næste morgen, ved 13:09.

Hun lå nøgen på sin del af sengen, hun blev vækket af den stikkende solstråle på hendes pande. Hun havde det så dårligt og hun følte sig klam på alle steder. Hun satte sig op og lagen hun havde om sig gled stille ned til hendes underdel. Hun tog sig til hovedet og stønnede pinefuldt. For en kort stund havde hun glemt, at Dean lå ved siden af. Han lå stadigvæk og så fredfyldt med kun en lagen over sig.

Hun rejste sig op og tog sit håndklæde og et nyt sæt tøj fra skabet. Hun skulle fandeme ikke ses sådan. Mens hun stod o bruseren prøvede hun at huske tilbage til aftenen før. Vandet gled ned fra hendes hår og dernæst ned til hendes nøgne krop. Hun stod nærmest helt stenet. Hvordan var hun endt med Dean? Hvad havde hun taget? Hendes far for fanden!!

Hun havde fået tørret sig og fået noget ren tøj på, som simpelt bestod af en sort nederdel og en hvid T-shirt. Hun gik ind i køkkenet og begyndte at lave æg til hende og Dean. Hun følte sig så sulten at hun kunne æde sin egen arm og hun forstillede sig, at Dean havde det ligeså dårligt. Hun tændte for morgen radioen fordi hun arbejde bedst når der var lyd omkring sig. Hendes far vil selvfølgelig ringe inden han kom, men hun var bange for, at han vil dukke op om ikke så længe. Hun vil nødig kaste Dean ud på grund af hendes far, men hvis han vil hjem, så vil det heller ikke gøre noget.
Hun gik over til sin kaffemaskine og satte noget kaffe over. Hun tog en agurk i munden, mens hun dækkede op på spisebordet. I baggrunden vil man kunne høre en dårlig udgave af Kevin Lyttle med Turn me on.