The Danger of Curiosity

OBS: Dette emne er forbeholdt Nicole Sanders

Den Irske Pub - også kaldet Karaokebaren - i Terre bymidte. Stedet er godt fyldt og summer af liv. Klokken er omkring 23, og røgen hænger allerede halvtykt i luften i lokalet, hvoraf rygeforbud aldrig ville høre hjemme.

Guinness... Dæmonen måtte erkende, at det var én af de ting irerne virkelig kunne finde ud af... At brygge en solid, mørk øl, hvis skum lå i et tykt lag i glasset, og ikke syntes at svinde ligeså hurtigt som det billige sprøjt man kunne købe i de Franske supermarkeder i Di Morga. Trods han aldrig havde udvist den mindste interesse i Irsk kultur, måtte han indrømme, at efter at have sat sine fødder i denne by for første gang - havde han været meget mere villig til at lære om Irland, end Frankrig, selvom det nok var den mest ulogiske plan, taget i betragtning af, at det var i det franske land han nu boede og måtte skabe karriere. Dog var det rart, at være omgivet af engelsktalene individer en gang imellem. Og det var her mange af disse mødtes. Der var noget ufattelig...- Lokalt over denne bar, som et par gange af ugen, tillod de værste amatører at optræde, på den lille, spinkle scene som dæmonen selv havde optrådt på, når han skrabede bunden økonomisk. Men selv på det sidste - nu hvor pengene var begyndt at kicke ind - havde han faktisk villigt sagt ja, til at optræde der i ny og næ. Måske fordi han efterhånden følte sig som én stamkunde. Og det var nu ufattelig rart, at føle sig hjemme, selvom det nok kun var de værste drankere, der måtte påstå at de fik sådan én fornemmelse over et sted som dette.

"Kan jeg få én til?" Dæmonen slog over i det franske, da ejeren af stedet kom forbi bordet, hvor han havde slået sig ned. Derek pegede løst mod sit tomme glas, og lænede ryggen lidt tilbage mod stolen. Trods han frit ville kunne tale sit modersmål hér, havde han for et godt stykke tid siden indvilliget i et vædemål med ejeren, der gav ham rabat, hvis han forsøgte at lære sig selv lidt fransk: 'For sin egen skyld'. Ejeren havde tydeligvis selv været modvillig til at omfavne det franske sprog, men havde vist ikke fortrudt at lære det en eneste gang siden. Og derved, måtte Derek Holland bukke under, og slå over i det gebrokkende franske. Ikke fordi den mindre rabat betød meget i længden, men han måtte indrømme, at dette var en langt mere tilfredstillende motivation for ham.

Snart blev en ny guinness placeret på bordet, og næsten med det samme satte han glasset mod de allerede, lidt tørre læber. Den stærke øl havde en fyldighed over sig, som han ville være villig til at betale det dobbelte for, hvis det virkelig var. Det var vel endda bedre end enhver Amerikansk øl - selvom hans nationalistiske indre ikke nogensinde ville sige dette højt. Et lille tilfredst smil formede sig over læberne, da han satte øllen fra sig igen på bordet. Formidabelt at han da overhovedet kunne skaffe sig en plads på dette tidspunkt af døgnet. Men han havde nu også en teori om at ejeren var begyndt at reservere bordet til ham, såvel som flere personer var begyndt at løfte blikket mod ham, når han gik forbi.

I løse baggy pants og en stram sort top med en løshængende sort trøje over skuldrende, var Nicole nu på vej ned igennem Terre's gader. Hun kom gående efter et besøg ved hendes far. De to havde på mange punkter et underligt forhold, nok også fordi at de udseends messigt lignede hinanden ret så meget. Nicole ville gerne ind i mafiaen som sin far, hun havde i flere måneder overvejet det, men var også blevet skræmt for at det ville fucke hendes liv for meget op, og den endelige beslutning var endnu ikke taget. Men hun hjalp af og til til, og især denne gang hvor der var et stort penge beløb på højkant var hun klar.

To af vagterne havde været på en pub i Terre og udset sig målet som var blevet Nicole's opgave. Hendes samvittighed var ikke ligefrem helt ren, for den 19 årige pige var bare ikke blevet helt som sin far endnu hvor at samvittighed intet betød, for hende betød det noget og det var nok også derfor hun ikke var blevet medlem af denne gruppe endnu.

Med rolige skridt trådte hun ind på pub'en, hun måtte synke den klump hun havde i halsen og lige nu pumpede hendes adrenalin en del hurtigere end på en normal bytur, hun var ikke tryg i situationer som disse. Hendes eneste trøst var da at vagterne var skredet, hun havde ikke travlt, desuden havde hun drukket tre øl inden hendes tur ned igennem Terre, hun havde brug for lidt alkohol til at holde ro på sin krop, og desuden så elskede Nicole en god fest. Hun fik hurtigt øje på den unge fyr hun havde fået udpeget eller... Ung var han måske ikke, men gammel af udseende ville hun nu heller ikke kalde ham, men forhåbenligt havde han bedre styr på sine evner end Nicole havde på sine. Der var mange folk denne aften, eller en del ihvertfald og hun gik derfor uden omsvøb over i mod ham: "Undskyld... Do you mind?" spurgte hun og pegede med et lille smil på den tomme plads ved bordet, okay hun kunne nu heller ikke ligefrem løbe fra at han faktisk var ret så lækker, men den tid - den sorg.

Musikken lød roligt fra højtalerne i rummet. Genren i pubben var vel præget af noget, der mest af alt mindede om de 'gode gamle druksange', der fik folk til at rejse sig op i stolene, og klirre deres glas sammen, mens fuldemandsord gled over deres fugtede læber. Heldigvis var stemningen stadig forholdsvis rolig i pubben indtil videre. Det var først omkring lukketid ved en 4-5 tiden, at folk virkelig begyndte at té sig fuldstændig uanstændigt. Alligevel var der bestemte folk, der nok aldrig ville nærme sig stedet. Oftest unge kvindfolk vel og mærket. Grunden dertil var vel også meget simpel. Dette sted var ofte befængt med ældre herre, der sendte lumre blikke i unge pigers retninger, trods de kunne være  på alder med pigebørnenes fædre. Men hvad var alder i Di Morga? Selvom Derek vidste, at udseendet kunne bedrage, kunne synet af en gammel mand der slikkede sig om læberne når en ung tøs gik forbi, alligevel få hans mave til at vende sig. Dæmonen havde selv levet i en menneskealder, og alligevel anså han sig selv som værende pureung af sind. Måske fordi han ikke følte at han var nødsaget til at vokse op, og 'tage sig sammen', nu hvor hans krop aldrig havde tænkt sig at gøre det.

Rastløst gav han sig til at vippe lidt på stolen, mens læberne hvilede mod glassets kant, og lod den mørke guinness glide ind mellem disse. Mens han drak, vandrede blikket roligt rundt i lokalet. Det var rart at være et sted som dette, hvor han rent faktisk kunne sidde ned ved et bord og nyde en øl, uden forstyrrende lys eller alt for høj musik. Når ens sanser i forvejen var hypersensitive, var den irske pub derved bestemt at foretrække, trods han nok - uadtil - lod til at være den yngste i rummet, og dén der virkede mest out-of-place.
Det mørke hår var redt let tilbage over hovedet, og antydningen af skægstubbe prydede hagen og den lidt markante kæbe. Han bar en hvid T-shirt, samt mørkeblå jeans og ganske slidte, mørkeblå converse-kopier. En hættetrøje hang løst over stolen han sad på, og det ene ærme skrabede gulvet en smule, som tegn på, at denne snart ville falde til gulvet, som allerede var jordet en smule til.

Roligt løftede han blikket, da han hørte døren åbnes. Øjnene mødte en kvinde. Eller nok nærmere en pige, hvis man spurgte ham. Ung, var hun i hvert fald, og i et sekund, kunne han ikke dy sig fra at kaste et henkastet blik rundt i pubben for at se om hun mon skulle møde nogen i rummet. - Som om det var den eneste grund til, at hun ville være et sted som dette, der var domineret af røg og en stærk lugt af øl. Hvad der overraskede ham var dog, at da han lod blikket hvile mod hende igen, så hun på ham, og et smil lå om hendes læber. I et kort øjeblik antog han, at hun genkendte ham. Måske fra et spillested... Da hun nærmede sig, fæstnede han sit blik mod hende, for at være sikker på, om hun ville bevare kontakten. Og ganske vist. Der gik ikke lang tid før hun talte til ham. Han sad vel trods alt også ved en af de eneste ikke-besatte borde.
"Not at all.." Han kunne ikke lade være med at svare med den tydelige amerikanske accent, trods kvindens første ord havde været fransk. Well... Han kunne vel ligeså godt spejle sig, før han antog hvad hendes førstesprog var. Et let smil gled snart over hans læber, og han nikkede bekræftende til sine egne ord.
Dernæst lænede han sig let tilbage i stolen, og holdt sit glas guinness mellem hænderne. Hun virkede bekendt, hvilket var et faktum, der fik ham til at se lidt skeptisk mod hende. Som om det ville hjælpe med at kickstarte hans hukommelse bare den mindste smule. Dog rystede han tanken fra sig. Han havde aldrig haft en særlig pragtfuld hukommelse, og han tvivlede på, at med de øl han havde indtaget, ville dét faktum begynde at ændre sig. Derfor stak han roligt en hånd ned i en af sine jeans-lommer og fiskede en pakke smøger og tilsvarende lighter frem.
"Do you want one?" Spurgte han dernæst, da han netop havde placeret en smøg i den ene mundvige. Det var vel hans besynderlige metode, at prøve pigen af på. Se om hun var så uskyldig som han antog. Han placerede pakken med smøger mod bordet, som en invitation til at hun kunne tage, hvis det var - før han gav sig til at tænde sin smøg, med lighteren der efterhånden var brugt godt og grundigt op.

Nicole betragtede ham diskret som hun stod foran ham, noget sagde hende at hun havde set ham før, men ikke noget der sprang hende i øjnene. Hun var nervøs, meget endda. Især fordi hun stadig ikke var sikker på om hun faktisk kunne gøre det, selvom hun jo udemærket godt vidste at hun ingenting skulle gøre. Hun skulle bare have informationer ud af ham, det var jo ikke fordi hun skulle slå ham ihjel eller sådan noget, som andre ellers hurtigt kunne blive hyret til, dog gik grænsen der for Nicole, mange ting ville hun turde og ofte var hun med på beatet når det galt alle mulige ting, også i den kriminelle bane, men hun skulle ikke slå nogen ihjel.

"Oh... You're from America?" sagde hun med sit britiske accent der klingede igennem, Nicole havde boet i Manchester en del år, og fransk var derfor ikke det sprog hun foretrak, hun ville langt hellere slå over i det engelske, også selvom hans accent var langt fra hendes britiske.

Hun satte sig roligt ned ved siden af ham og smilede i mod bartenderen der kom ned med den drink hun havde viftet an kort tid efter hun var trukket ind, øl. Ikke meget drink over det, for selvom Nicole elskede sit lange hår og neglelak, så var hun en drengepige der var blevet opdraget af en af Terre's største drug pushere, og i den verden drak man øl og ikke tøsedrinks.

Hun fulgte hans hånd med sit blik som hans fiskede en pakke smøger op fra lommen: "Please" sagde hun med et lille smil og tog en ud af pakken og satte den op til sine røde læber, der i dagens anledning havde fået en smule læbestift, dog ikke så overdrevet at det sprang i øjnene: "I'm Nicole by the way... Nice to meet you.. What brings an American to France?" spurgte hun roligt og lænede sig tilbage på stolen inden hun lod en hånd glide igennem sit lange smukke hår.

Det var ikke fordi han nogensinde havde været særlig diskret af natur. Selv ikke når han havde dealere på nakken, eller valsede ind på en klub han aftenen forinden var blevet smidt ud fra. Derfor lagde han ikke skjul på, at han bedømte hende med øjnene. Som om han forsøgte at placere hende i en form for 'kasse' som kunne klassificere hende på den ene eller anden måde. Di Morga forvirrede ham på mange måder... Alsidigheden var mere enorm, end i nogen anden storby han nogensinde havde sat fødderne i. Ganske vist havde New Orleans haft et kæmpe skel i det sociale hieraki, men selv dét sted, var ikke så dybt inficeret af overnaturlige, som netop dénne sølle plet på jorden. Der var noget ved pigebarnet, ud fra has umiddelbare vurdering, der forekom overnaturligt. Måske var det måden hun bar sig på. Måden hun talte på. Egentlig kunne han ikke sætte en finger på det. Trods noget ved hendes udstråling virkede uskyldigt, og rent, vidste han, at dette kunne bedrage. Selv de reneste racer, kunne have de mest barske historier, og den mest twistede tankegang.

"That obvious, huh?" Den øverste tandrække blottede sig en smule. Han vidste, at han skilte sig ud, men hans nationalitet havde vel heller aldrig været noget han nogensinde havde forsøgt at dæmpe. Selv når han kæmpede med det franske, var det tydeligt, at han fandt ordene svære at udtale, fordi lydende ikke kunne relateres synderligt til dem der tilhørte det engelske sprog "And you're... British?" Selvom han var ganske sikker på, at han koblede accenten rigtigt til personen - var der alligevel en hvis tvivl i hans stemme. Måske fordi de regionale dialekter i England kunne være så pokkers forvirrende. Var man fra norden, kunne man såvel være fra et andet land, i følge den snæversynede dæmon.

Igen måtte han blotte tænderne lidt, i en overraskelse, der bestemt vidnede om, at pigebarnet indtil videre kun havde handlet rigtigt. Målrettethed, selvsikkerhed, ryger og øldrikker. Indtil videre virkede det næsten for godt til at være sandt, når man havde brug for nogen til at aflede ens opmærksomhed for en aften.
Så snart han havde tændt sin smøg, og den lille stråle røg skød fra dens ende, tændte han lighteren for hende, og lod den lille flamme berøre spidsen på cigaretten hun havde placeret mellem læberne, indtil også denne var tændt. Dernæst lagde han lighteren fra sig på bordet. For blot et par måneder siden, ville han nok ikke være så gavmild når det gjalt smøgerne, men efter karrieren begyndte at gå mere fremad, var han også blevet mindre sparsommelig. Om så det gjalt alkohol eller smøger.. Ja, det var egentlig ret ligegyldigt for ham.

"Change of scenery I guess." Svarede dæmonen henslængt, og med en tydelig komisk tone i stemmen, før han sugede en mængde røg ind mellem sine læber, og lod derefter denne kradse tilfredstillende i mundvigen. Snart trak han på skulderne, og funderede over hvilket 'reelt' svar han kunne komme med, uden at sige for meget. Han havde vel en tendens til at tale lidt over sig... Og hans egentlige grund til at han var kommet til Frankrig i første omgang, var nok ikke noget man skulle indvie fremmede i.
"I'm a musician. And I wanted to try something new. Get away for a while." Det var vel ikke helt forkert. Det var jo grunden til at han i det mindste var 'blevet' i byen.  "I actually just stopped by this town. - Never thought I would end living here." Han lod albuerne læne sig mod bordet, mens han roligt tog endnu et par sug af cigaretten, mellem læberne. Dernæst nikkede han til hende: "My name's Derek."

Et roligt smil lå over hans læber. Det var tydeligt at dette var en af hans bedre dage. Men på den anden side, havde han vel haft det godt på det sidste. Bedre end han havde længe... "And what brings a brit like you to Di Morga?"

Nicole smilede roligt til ham, hans amerikanske accent var ikke til at komme udenom. Måske hvis man ikke kendte til de forskellige lande, men nu var Nicole jo trods alt selv fra England, hendes mor var fra Frankrig, men hendes far fra det britiske samfund. Hun havde ligeledes en veninde fra Australien, to venner fra Canada og en X kæreste var Skotland, så hun kom lidt omkring sprogmessigt, men Engelsk var jo trods alt altid Engelsk også selvom man kunne finde så utroligt mange forskellige accenter som kun blev mere og mere spændende.

"Yeah it is... Where are you from?" spurgte hun roligt, godt nok så kunne hun genkende hans accent, men hun var alligevel ikke nok inde i det amerikanske til at vide hvorfra han faktisk kom og hvilken stat hans accent tilhørte. Som han spurgte om hun var britisk kom et lille smil frem på hendes læber, og hun bed sig let i sin underlæbe og nikkede så: "Yeah... Manchester actually" sagde hun med et syngende accent, hun elskede sproget, Fransk var jo svært og hun kunne stadig tage sig selv i flere grammatik fejl, der var hendes engelske sprog uden tvivl en del bedre.

Hun sugede ind som han placerede sin lighter ved hendes cigaret og hun lod kort sine øjne møde hans, interessant fyr og når hun nu skulle ud på dybt vand, så var han bestemt ikke dårligt bekendskab. Hun fik næsten en smule ondt af ham på forhånd, men på den anden side så ville han muligvis aldrig opdage noget, hun skulle jo blot bruge informationer, ikke skade ham og ej heller sladre og få ham tævet. Hun håbede og regnede med at alt ville gå ganske roligt, hans fjæs var alligevel for kønt til at ødelægge.'

Som han begyndte at fortælle omkring sit liv og det faktum at han var landet i Frankrig, lod Nicole sine unge lunger fylde med røg og pustede den langsomt ud igennem højre side af hendes læber og væk fra ham, hun holde sin smøg igennem pege og tommelfinger og holde den over askebæret som hun besvarede hans tale: "Oh... That sounds nice, what kind of music do you play?" spurgte hun interesseret og tog endnu et sug inden hun blev klar til at tale igen: "Well same for me, I was pretty sure I was gonna stay in England, but yeah... Things change you know" sagde hun i et skuldertræk og smilede let inden hun tog en tår af sin øl.

"Well my dad lives here... But he's a psycho really so I lived with my Grandparents until I turned 19... And now I'm here" sagde hun i et lille smil, tjah det var jo ganske sandt, hendes far var ikke altid rigtig klog og hun vidste at han ikke altid havde en god indflydelse på hende, men hun kunne faktisk godt lide dette liv, dette eventyr...

Dæmonen kastede sommetider et lidt henkastet blik rundt i pubben. En gang imellem forekom det ham umådelig interessant, at se hvordan de andre individer teede sig, i takt med at de fik mere at drikke. Nogen var typerne der begyndte at tale betydeligt højere, grine mere hæmningsløst og flirte med de forkerte, mens andre blev mere sløve, stille og distancerede. Det var ofte dem hvis blikke svømmede, og som man ikke kunne få kontakt til, medmindre man begyndte at knipse fingrene foran deres næser.
Snart rettede han igen de mørke øjne mod den unge kvinde foran ham. Der var noget ved hende, som han ikke kunne læse. Men på den anden side, havde han aldrig været god til at forstå sig på andre individer. End ikke på sig selv. Og efter han kom ud af sit misbrug, var det som om han skulle lære det hele lidt forefra... Hvordan man mængede sig med folk, uden at have taget stoffer på forhånd. Hvordan man agerede på en mere 'rationel' måde frem for at lade instinkterne tage over.

"Born in New Orleans. But I haven't really stayed the same place, for at long time, before I felt the need to live in another town, or maybe even in another state." Fortalte han roligt, mens han lod tommelfingeren puffe lidt til cigaretten, så de yderste skoder landede ned i askebægeret. Dernæst satte han albuerne ned i bordet, og hævede mundvigerne en smule: "I get bored pretty easily I guess." I et kort sekund blottede han igen den øverste tandrække, før han lod sin frie hånd glide gennem det lidt stride, mørke hår, der havde omtrent samme farve som øjnene. Derek kunne ikke umiddelbart huske at have sat fødderne i England. Men mange år af hans liv, var lidt blurry. Da misbruget var på sit højeste, havde han ikke just en fornemmelse af hvad der foregik omkring ham. Men det var nok meget normalt, når man var ude på et så stort sidespor.

"Punk rock." Svarede han, ved hendes spørgsmål, men dernæst vippede han lidt tvivlende på hovedet: " Well... I used to play that genre when I was in a band. Now - going solo - I'm trying to figure out what my 'sound' really is." Uden et band bag sig, havde det meste været akustisk. Han spillede ganske vist de gamle sange, men lyden var helt anderledes når man kun var én.
"Things certainly do change." Han nikkede bekræftende til hendes ord, og satte cigaretten mod sine læber igen. Der gik ikke lang tid før smøgen var brændt helt ned. Han havde ikke engang formået at tage mange sug, før han måtte skode denne. Nikotin var en af hans store svagheder. Det havde det altid været.

Han foldede armene mod bordet, så han sad lidt lænet ind over dette. Der var en interesse i hans øjne. Som om han stadig forsøgte at forstå, hvad folk egentlig så i Di Morga. Hvorfor de ikke skred af h-til. Men han havde jo selv valgt at blive... I sidste ende, prøvede han vel bare at forstå sin egen beslutning. Især fordi han aldrig havde bekymret sig om andre kulture end den Amerikanske. "And you haven't considered leaving this town, now that you're old enough to do whatever the fuck you want?" Der var noget nysgerrigt i hans blik, men snart trak han blot lidt henkastet på skulderne.
"But I guess you like the adventure, huh? Of living in a twisted town like Di Morga?"

Nicole kunne ikke lade være med at betragte ham let, han havde en fed stil. En smule skræmmende det måtte hun give ham, det var ikke ofte man så disse punk, rock, emo... Hvad end man nu ville kalde dem - typer i Terre. Ihvertfald havde Nicole ikke før mødt nogen, tilgengælk havde hun set en helt del hjemme i England hvor hun jo havde boet i sine unge teenage år, dengang skulle alle jo rende rundt med sort make-up og strithår, drenge som piger.

"Oh... So... Why the fuck did you end up here?" spurgte hun fuld af foundering, hvis man boede i USA og have alle muligheder derover, endda havde råd til at flytte rundt, hvorfor ville man dog bo et sted som Terre som var så fucked up som det nu engang var, Nicole havde flere gange fortrudt at hun var flyttet, men på den anden side så følte hun også bare at hendes far havde brug for hende her.

"Well no not really... I just think my dads need me you know.. I'm trying to get a good job and stuff" sagde hun afslappet, faktisk var han jo nærmest hendes indgang til jobbet hvis hun bare lige kunne få twistet de rigtige informationer ud af ham, men hun vidste godt det var for tidligt at begynde at ligge op til noget som helst: "So... Out tonight... Why?" spurgte hun nysgerrigt, hun kunne jo lige så godt forsøge at snige sig lidt ind på ham og få flere informationer.

//Sorry det sene svar//

Derek havde aldrig haft et behov for, at tilpasse sig hvad der var 'mainstream'. Dengang Bloody Mistakes først begyndte at komme rigtigt frem som et band, havde punk/rock genren bestemt ikke været populær. Folk havde ikke været helt vant til den meget markante og anderledes stil, som sommetider kunne inkludere de mest besynderlige outfits, og hvad folk måtte betegne som 'guy-liner'. Når man af natur var fuldstændig mørkhåret, og havde øjne med samme farve som et stykke kul - blev effekten blot forøget, når bandet havde optrådt med deres sommetider lidt for samfundsrealistiske sange om stoffer, alkohol og sex. Der var noget mørkt og edgy ved det, som mange ikke var vant til. Heldigvis var New Orleans det perfekte sted at starte. Stedet havde været befængt med samfundets outcasts, og sangene kunne relatere til mange af disse individer, som Derek havde mænget sig med, i sin ungdom. Genren havde været størst for 10-20 år siden. Dance-numrene havde nu indtaget scenen mere markant, til Derek's store foragt. Nu kunne alle lave musik. Det var blevet for nemt.

Han forstod hvorfor Nichole var tvivlende. Hvis han kom fra USA; hvorfor fanden var han så havnet i Di Morga af alle steder? Lidt henkastet fik han trukket på skulderne: "I had some... business to attend to." Svaret var sløret og fjernt. Måske fordi han kendte sig selv godt nok til at vide, at selv efter at have levet i mange år - kunne han nemt lade ordene glide lidt for naturligt ud. Og der var meget der skulle forblive usagt. Meget kun hán vidste - og som kunne få ham ud i gevaldige problemer. Han tog en slurk af sin øl, og lod derefter hænderne trykke lidt om glasset der var dækket af et hvidt slør på grund af kulden fra væsken.
"But in the end... I must admit that I like this place." Han havde erfaret at utallige personer havde flere skeletter i skabet end han, og alligevel fik man fred og ro til at deale med sit eget shit. Folk gik ikke og åndede hinanden i nakken; og der var generelt en frihed her, som han ikke havde oplevet andre steder.

Han lagde hovedet lidt på skrå, og betragtede hende. Det var som om han gentagende gange forsøgte at aflæse hende, men hendes afslappede attitude, fik ham også til at bakke en smule ud med sin skepsis. Jovist stillede hun spørgsmål. Spørgsmål som han ikke yndede at svare helt sandfærdigt på - men det virkede som om det var den sædvanlige small-talk, og derfor var der ikke just mistro omkring dæmonen. Han var blot mere... nysgerrig overfor hendes natur. At opfange noget så rent omkring hendes skikkelse, virkede som en kontrast til måden hun opførte sig på: Ligeud og direkte. Det var umådelig forfriskende.
"I just needed to... Get away for a bit." Svarede han og lod kortvarigt blikket vandre rundt i pubben endnu en gang. Dernæst lænede han sig lidt tilbage i sin stol: "I'm restless. Can't just sit in my appartment and sulk for hours. So... Grabbin' a beer in a place like this, is still way more appealing, than wanderin' the streets all night long." Han lod hænderne løsne sig fra glasset, og trommede istedet lidt på bordet med fingrene, i takt til den stemningsfyldte, irske musik. "And you.?" Han nikkede mod hende; "Why not joining the youngsters at the club, instead of the oldies at a pub like this?" Der var noget drillende over smilet han sendte hende; "I mean... This isn't really where the crazy shit goes down, you know."

Hun kunne ikke lade være med at komme med et lille grin over hans kommentar, arbejde - og derefter kunne han simpelthen lide byen? Nicole havde det nok lige omvendt. Hun tog til Di morga fordi det virkede fantastisk og næsten eventyrligt, der var jo folk af samme race som hende. Men hun havde ikke forventet at ende i det mørke miljø hun nu engang var havnet i og hun havde ikke forventet at hendes far var faldet ned i det dybe hul som han også havde været for flere år siden, det var meget svært for hende helt at finde ud af hvordan hun skulle leve sit liv og hvordan hun skulle begå sig i byen, hun prøvede bare at følge med strømmen, og håbede på det bedste.

"Get away from...?" spurgte hun nysgerrig, seldom Nicole ofte legede voksen, og især overfor hendes far, så var hun jo trods alt kun 19 år gammel og var stadig ung på livet, en rigtig teenager og hun syntes det var meget skræmmend ea tnogen af de folk hun mødte var over hundrede år gammel og hun vidste jo godt at hun kunne blive lige så gammel hvis hun bare passede på sig selv, hun vidste dog også at endte hun som sin far - så ville hun nok ikke have lige så mange år at glæde sig i. Det var da også derfor Nicole ikke vidste hvad hun ville og det var langt mere indviklet at finde ud af end hvad hun havde troet eller forventet.

Hun smilede kort da han talte, hun kunne ikke lade være med at betragte hans utroligt smukke ansigt, hvor gammel mon han var? 25? 30? af udseende naturligvis. Nok ikke helt 30 år, men han så moden ud og talte også som en der var meget moden og af ældre type: "Well older guys a cuter than the young wannabe poprock boys" sagde hun med et lille flabet og dog lettere genert smil: "But hey I can go if you think I'm bad company" sagde hun med et lille grin og tog så en tår mere af den øl der stod foran hende.

Dæmonen trak lidt henkastet på skuldrene, ved hendes nysgerrige spørgsmål. Det var ikke just fordi han stillede spørgsmål ved den unge kvindes nysgerrighed; Det var vel den normale smalltalk man førte med fremmede, som forsøgte at skrabe lidt i de yderste lag, for at se hvem de havde med at gøre. Hun skulle bare vide… Derek vippede lidt overvejende på hovedet, som om han gav sig selv nogle ekstra sekunder, til at komme med et godt svar på hendes spørgsmål. Dog måtte han snart ryste lidt ligegyldigt på hovedet:
”Get away from the thoughts and worries that follows with being alone.” Lød det endelig fra ham. Det gjalt vel om, ikke at få samtalen ind på et plan der hverken var dybt, eller fuldstændig overfladisk. Det var ikke just fordi han mestrede ’socialiserings-akten’, men han vidste dog, at der ikke var noget værre, end folk der med det samme man mødte dem første gang, bragte alt for dybe sandheder frem på bordet. ”I live alone, and it’s pretty damn boring, just starring into a blank wall. Then I’d rather be in a place like this.”

Det var vel ikke just fordi nogen af dem lagde skjul på, at de vurderede hinanden lidt med øjnene. Derek krængede i hvert fald ikke sit blik væk. Det var som om han prøvede at vurdere hvad hun var for en slags: Hvilken ’rolle’ hun havde i dette spil, som vel med andre ord, blot var den almindelige ’hverdag i Di Morga’. Et let smil gled over læberne, før han fik sunket det resterende indhold i sin ølflaske, i en slurk der bestemt ikke var sparsommelig. Netop da han satte flasken mod bordet igen, gled en lidt fjoget latter hen over hans læber: “’Cuter’?” Endnu en gang undslap han et lidt dæmpet grin, og blottede den øverste tandrække en smule: ” Well… I’d rather be the broody, sexy kind, than be ‘cute’.” Han blinkede drillende til hende, og rystede derefter på hovedet.

“You’re not bad company. I am.” Der var noget udfordrende i hans stemme. Som om han virkelig prøvede at give hende det indtryk, at han var en bad-boy. Sammenlignet med samtlige individer i Di Morga, var han vel det rene ingenting på det punkt. I hvert fald lige for øjeblikket.  ”But if you like taking risks, well…  Then I might be the best person to talk to.” Han sendte hende et skævt smil, og kastede dernæst et blik rundt I rummet: “Especially in here…” Han lod blikket hvile mod en meget fordrukken, halvovervægtig mand, som var på nippet til at falde ned fra sin barstol, fordi han ville danse med til en bestemt sang via kraftige bevægelser med armene.
Snart faldt dæmonens blik igen på Nichole: ”But you can't possibly just be here for the 'cute guys', huh?"

Nicole kunne ikke lade være med at smile let over hans ord: "Well I live with my dad, trust me... Sometimes I'd rather live alone" konstaterede hun hurtigt, ja hun elskede da sin far, men ofte så havde hun virkeligt bare brug for space, men sådan var det jo nok når man var 19 år gammel - så skulle man være træt af sin far, især når han blandede sig i hendes ting og ofte så havde hun virkeligt bare brug for at trække vejret og være sig selv.

"Well I don't know you well enough yet... Maybe you are more than just cuter" sagde Nicole og blinkede flabet til ham, hun var begyndt at fortryde ret så meget at hun skull få oplysninger fra ham, måske hun bare burde droppe det? Det ville tiden vise.. hun vidste det ikke var klogt af hende men på den anden side var det eneste der ville ske hvis hun fortrød jo at hun ikke ville blive en del af mafiaen, og selvom hun havde brug for pengene så.. Åh det var så forvirrende det hele, Nicole drømte mest af alt bare om at få en uddannelse, og hun vidste at hvis hun skulle have det - så måtte hun skaffe penge.

"Well I'm here for the alcohol and then I met a cute guy so now I'm gonna stay for a while" sagde hun med et smile, når hun drak så blev hun altid mere direkte, det var nok noget hun havde arvet fra sin far, men altså.. Man kunne jo ikke løbe fra at denne amerikaner var utrolig sød at se på, især med hans lettere emo agtige attitude: "Hvad med dig? Du er her vel ikke bare for de søde piger?" spurgte Nicole på flydende fransk og smilede så roligt i mod ham endnu hun tog en tår mere af sin drink.

"You should..." Dæmonen så på hende, og sendte hende et let smil, "Live by your own i mean." Tilføjede han dernæst, og gav sig til, rastløst, at tromme på bordet i takt med musikken. Det var et af de få steder i Di Morga, hvor man ikke blot kunne snakke sammen, gennem den lette støj, men hvor man heller ikke behøvede anstrenge sig bare for at høre hvad man selv tænkte. Det var vel derfor han kom et sted som dette. At træde ind på klubber gik for det meste bare galt for ham: Alkoholen røg for hurtigt ned, og alt der hed hæmninger og fornuft syntes at forsvinde. Det var vel sådanne steder han besøgte, når han havde brug for en pause fra hverdagen, og ønskede noget flygtigt. Noget usikkert. For når det gjalt byture, var ingen ens. I hvert fald ikke for ham. "It gives a certain freedom, even though it can be freaking boring at times, if you don't keep yourself busy." Fortsatte han roligt, og flyttede den ene hånd op mod sit hår, som han pillede lidt ved. Det var sgu ikke en hemmelighed, at dæmonen havde svært ved at sidde helt stille.

"Maybe I am." Kom det lidt kryptisk fra ham, før han diskede op med en lidt fjoget latter. Han var sikker, på at bare ordet 'cute' i hvert fald ikke klædte ham. Måske kunne skindet bedrage til tider, men når det gjalt hans væremåde og handlinger, var det bestemt et tillægsord nok kun sjældne få ville bruge om ham. Han betragtede hende roligt med de mørke øjne, og lagde hovedet en anelse på skrå. Som om han vurderede hendes lidt kække ord. Tøsen var vist ikke bange af sig - afgjorde han. Men de fleste der boede i Di Morga, var vel efterhånden blevet rimelig hærdede af byens hårdhed og mørket der herskede i denne.
"I hope you don't regret your decision then." Sagde han, og hævede en ene mundvige en smule højere end den anden. At hun var direkte, var bestemt ikke noget han havde et problem med. Faktisk var det forfriskende på mange måder, at folk ikke svøbte alt ind, men derimod kom lige til sagen. Da Nicole begyndte på sit franske, pressede han øjnene lidt spørgende i. Som om han virkelig skulle koncentrere sig for at finde meningen i ordene, nu hvor han lige havde vænnet sig til at kommunikere med hende på engelsk. Alligevel opfattede han den spørgende tone, og den generelle ide. Derfor blottede han tænderne i et lidt fåret smil.
"Well... If I was looking for somebody to flirt with, I definetly wouldn't have come here, would I?" Han nikkede over mod de ældre mænd der sad rundt i baren; "Believe it or not - I'm not really attracted to old-looking dudes, with beer bellies, and alchohol dripping from their chins." Han slog en let latter op og rystede dernæst på hovedet, "I'm here for the... Atmosphere of the place. It's not hectic like other places... And you can hear yourself think; and get pretty decent beer."

Nicole kiggede i mod ham og nikkede så roligt: "Well I want to" startede hun og trak så på skuldrende en smule tøvende: "But money you know..." tilføjede hun roligt, Nicole havde desværre ikke ligefrem røven fuld af penge og det var jo derfor hun havde overvejet at være en del af mafiaen, hun ville gerne have penge - hun ville gerne noget større og hun ville bare gerne, få styr på sit liv. Selvom mange måske ville mene mafiaen var den forkerte vej at gå for en pige der ville have styr på sit liv, så var det den eneste vej Nicole lige kunne se for sig lige nu.

Nicole sagde altid tingene lige som de var og lige som hun havde lyst til at sige dem. Desuden kunne hun godt lide denne person, han virkede spændende og hans lettere arrogante attitude gjorde hende nysgerrig. ja hun vidste ikke engang om hun ville kalde ham arrogant, men så ihvertfald i kontrol. Som var hvert et ord der kom ud af hans mund ganske godt gennemtænkt i modsat til Nicole der bare sagde alverdens ting i den rækkefølge hun nu engang tænkt det. Hendes direktehed og hendes lettere flabet attitude havde hun nok arvet af sin far, og det var ikke altid en fordel at være så direkte, det skabte til tider de store problemer.

"I'm sure that you and that older guy would be very happy together" sagde Nicole i et lille grin og kiggede over i mod den ældre man: "So tell me something about yourself... How come you ended up here? Like.. Why HERE?" sagde hun, og var faktisk stadig en smule uforstående over hvorfor at man ville vælge lige netop dette sted når man nu havde været i USA og sikkert havde alle chancer for at få en god karriere derover.

"Yeah, I get it..." Økonomiske problemer, var vel noget Derek selv havde kæmpet med hele sit liv. Når bandet havde været i sin storhedstid, og han for første gang havde haft halvstore mængder penge mellem hænderne; havde han jo alligevel sløset dem væk på alkohol, stoffer og gud-ved-hvad. Alligevel var tanken om at bo under en andens tag, ikke appellerende. Derfor havde han altid insisteret på at bo alene. Når man var vokset op på et børnehjem og aldrig kunne få et sekund for sig selv, var det vel det mindste at bede om. "Have you got yourself a job?" Spurgte han dernæst. Ikke så meget for at antyde, at hun blev nødt til at arbejde hårdt, for at få sin drøm om en lejlighed til at gå i opfyldelse; men nok også bare for at lære lidt mere om hende og holde samtalen kørende. Byen var stadig lidt af et mysterie for ham, og derfor var det altid interessant at spørge ind til andre individer, selvom han - før i tiden - måske havde været mere tilbøjelig til at snakke om sig selv ved hjælp af en masse pralende ord og anekdoter.

Kortvarig gav han et tegn hen mod bartenderen, som de sidste par minutter, ikke havde lavet andet end at tørre det samme bord af, mens han ventede på bestillinger. Snart mødte deres øjne, og derek holdt to fingre frem for sig. Snart blev endnu to øl placeret på bordet. Det var svært at stoppe når man først var begyndt; men Derek måtte da bare prise sig selv lykkelig for, at han ikke var startet hårdt ud med en whiskey. For dé stærke dråber, kunne han ikke modstå.
"Well, isn't it obvious?" Han vendte igen opmærksomheden mod Nicole, og trak let på skulderne, før han fortsatte: "The fact that I chose Di Morga...." Han stoppede sig selv, og begyndte at nippe lidt til sin flaske, før han fortsatte: "Well, actually, that's a wrong way to put it... Di Morga chose me." Sådan var det med mange af de overnaturlige tilflyttere. Di Morga havde jo en aura omkring sig. Noget der byggede på gammel magi og asparablod. Det var derfor koncentrationen af de overnaturlige var så stærk: Folk blev draget til stedet, og det var svært for mange, at slippe ud af dets kløer igen. "I left America just to... Meet an old friend here in France..." old friend.. Det var bestemt en kæmpe løgn. Alligevel var det én af dem, han havde fortalt så mange gange, at de færreste nok ville tage det for andet end sandheden. Det var ikke en gammel ven han var kommet for at besøge. Han var kommet for at finde sin far, da bandet havde sparket ham ud... Det havde været katalysatoren til, at han endelig 'turde' tage konfrontationen. Hvad han på det tidspunkt ikke havde vist, var at han ville dræbe faderen, før han havde kunne åbne munden for at sige noget. "Then I just... Came across Di Morga....Like so many others. Han sendte hendde et fredsommeligt smil, og begyndte at pille lidt ved etiketten på sin flaske. Snart var én af kanterne på denne skrabet af. "And I guess I needed a fresh start, so why not here? I've never been outside America before, so... I figured this could be a way to challenge myself a bit. Get to know myself in a place where I didn't know a soul." Han havde aldrig stået på egne ben, helt som han havde, da han første gang ankom til Di Morga. Det havde været meget svært. Utrolig svært. Folk havde ikke talt samme sprog, og han havde mistet sine gamle venner, og dræbt sit kød og blod. Stofmisbruget havde nok været det værste. For uden sine Amerikanske dealere, havde han følt sig... Til rotterne.
"I'm going back at some point. America is my home, so..." Tilføjede han dernæst til sidst; "But I'm not in a hurry." Det var man formodentlig aldrig når man var udødelig.

Nicole smilede let til ham, åh hun kunne næsten ikke nænne at være ond i mod denne fyr, på hun vidste ikke helt om hun skulle afsløre sit cover, på den anden side kunne det være han stolede mere på hende hvis hun var ærlig? Det var meget underligt at beslutte sig om sådanne ting, men på den anden side måtte hun jo bare gøre hvad hun følte for, ting endte jo alligevel galt i hendes familie: "Yeah it sucks" tilføjede hun, hun hadede ikke at have nogen penge: "Well nothing.. I've been thinking about joining the mafia but.. yeah I'm not into the whole underground thing. I wanna be a doctor or something, but money again..." sagde hun roligt, hun havde ingen penge til uddannelse og hun havde efterhånden fundet ud af hun var nødt til at skaffe dem på den ene eller den anden måde.

Som han begyndte at fortælle hende en halv livshistorie lyttede hun plot og nikkede på passende tidspunkter, hun drak langsomt af sin øl i takt med at han talte og hun kunne ikke lade være med at smile let da han sluttede af: "I've never been to the US as I said, but I'm sure it's great there... I've been thinking about travelling to Australia or something too" sagde hun roligt, men ligemeget hvad så skulle hun jo have penge først, før hun kunne noget som helst andet.

Lige nu var Nicole desperat for penge. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op og det var nok derfor at hun overvejede at gå ind i mafiaen. Men hun var ikke engang typen der normalt var kriminel eller ønskede at være det. Hun var bare træt og hun var bare meget forivrret over hele verden.

Snart var hele etiketten på flasken nærmest pillet til ukendelighed. Resterne hvilede som små snefnug mod bordpladen, foran dæmonens hænder, som han kort efter foldede foran sig. Noget vurderende viste sig klart i de mørke øjne. Mafiaen... Egentlig havde han mest lyst til at fnyse højt - men han vurderede at et måske virkede lidt taktløst at gøre overfor en fremmet, blot fordi han selv var utrolig skeptisk overfor hele infrastrukturen i Di Morga. Sandheden var vel, at han ikke 'turde' blande sig. Det virkede idiotisk, når han ingen havde til at bakke sig op, hvis han endte med at træde ud hvor han ikke ville kunne bunde.
"Money is always the issue, huh?" Han rystede lidt på hovedet. Sådan var det vel altid. Det var et spørgsmål om penge. Alligevel måtte han indrømme, at det havde været langt værere i Amerika. Europa var langt bedre til at give tilskud og dele ud af statskassen. Men nu gik Di Morga vist ikke under den stereotype Europæiske storby.

Tanken om at rejse, havde været noget der havde talt til Derek meget da han var knægt. Nok mest af alt fordi han havde ønsket noget så desperat at komme væk fra New Orleans. Dog var rejselysten svundet med tiden. Han havde intet behov for at ligge på en tropeø og drikke drinks. Så hellere være i et lorte-hul som Di Morga, hvor han kunne forsøge at distrahere sig selv med et arbejde i musikkens verden. At være alene med sine egne tanker og holde 'ferie' virkede direkte utiltalende for ham nu. For når man var alene med sine egne tanker, slog samvittigheden ind. Og angsten.
; "Well... If you'd like to become a doctor, or travel - then I guess you just have to get some kind of job - no matter how crappy - to reach that goal. There's no other way really." Han var måske selv det dårligste eksempel. Han havde aldrig haft et 'mainstream' job, og havde næsten altid ladet andre lave det hårde arbejde, som han så kunne få frynsegoderne af, "I've seen so many people who waste their lives thinking that they cannot ever reach their goals because their economy sucks. But there's always a way. It just depends on how much you are willing to risk to get what you want." Han sendte hende et let smil, og trak på skulderne. Hvis han havde haft kendskab til Nicoles virkelige intentioner, ville han nok have set ironien i dét budskab han nu sendte mod hende.