Curiosity brings memories. [Liam]

Der var ikke helt mørkt her nede i denne noget forladte forsknings bygning. Eller hvad det nu var. Lamperne blinkede som lavede de en form for rytme. Den ene blinkede to gange og en anden blinkede en gang. Mønsteret var hele tiden forskelligt. Men stadig var dette irriterende for en øjne. Men efter en halv times tid ville de måske have vendet sig til de nye omgivelser.
Inde på et af de mindre rum kunne man nu finde noget levende. Ikke en rotte der pilede afsted hen af gulvet. Nej et menneskelignende væsen. En pige. Lille og spinkel af bygning. Men vel stadig med visse former som så mange andre havde. Hendes perfekt tynde ben var beklædt i et bar typisk mørke jeans mens at hendes overkrop havde en nogenlunde løs top på i gul. Fødderne var bare. Hendes hud var bleg. Utrolig bleg. Mere marmor hvid. Hvis ikke helt hvid med naturlige nuancer. Hun så derfor ikke syg ud. De blodrøde øjne søgte rundt i rummet. De lyste lidt op selvom at lampen nu virkede fint her inde. Kun den ene. Den blinkede ikke men den gav svagt lys fra sig.
Macha gik med langsomme skridt rundt omkring det udstrakte bord der mest lignede en meget ukomfemtabel seng. De hvide lagener, der var blevet lagt over, lå rodet og de var farvet med med utallige blodpletter i forskellige størrelse og former. Der stank også af blod her. Her var så usselt men hende nysgerrighed havde alligevel trukket hende her ned. Hun så mod det lille metal bord der på et tidspunkt havde kunne rulle. Skarpe og underlige redskaber lå der stadig. Det hele var som havde folk bare flugtet som gale. Hun tog en skalpel op. Bare en normal. Den var rusten men kunne stadig skære. Hun betragtede dens rødlige farve før at hun blidt prikkede hul på sin ene pegefinger. I siden så hun ikke ramte selve blommen. Lagde denne lille form for kniv ned igen og fik slikket den lille dråbe af hendes egentligt blod væk. Som en smoothie var det en blandet smag. Multi formel.