The rise of humans

//Jeg har igen tænkt mig at skabe lidt røre i vandene med hensyn til at styrte Malakel fra magten, jeg har fået en fin lille idé som jeg gerne vil dele med hele Vie.//

Regnen trommede stille på Katedralens tag og blev forstærket at den gode lyd der var inde i bygningen, foran det storslåede alter sad en høj mørkhåret mand med en tændstik mellem hænderne, han messede langsomt på latin mens han begyndte at tænde lys, hans stemme var dyb, men rolig og venlig, for andre folk ville det ikke virke skræmmende , men nærmere smukt og ærefrygtsingydende, som stemmen voksede gjorde også regnen på taget til det virkede som om at hele himlen væltede ned på katedralens tag. "In Nomine et Filii et Spiritus Sancte" sluttede manden sin messe og rejste sig,det lange mørke hår bølgede om hans skuldre da han rejste sig og der kom en stille raslen fra en økse der hang ved hans side, normalt var det strengt forbudt at bringe våben ind i katedralen, men da denne økse ikke bare var et våben men nærmere et helligt relikvie havde han retten til at bære det i guds hus. Samuel pustede tungt ud, han søgte klarsyn fra herren, men han havde endnu ikke svaret hans bønner, ikke at Samuel var i tvivl om at de var blevet hørt, men om faderen så det samme problem i alle de syndere der levede i Di Morga som ham selv kunne han jo aldrig vide, da han var blevet sendt afsted havde han kun fået ordre til at genstarte det oprør som han havde prøvet at skabe for længe siden, herren arbejdede altid på uransagelige måder, Samuel stolede fuldt og fast på at herren ville hjælpe ham med at "Redde" Di Morga, men indtil videre havde han ikke følt at han havde fået meget hjælp, han havde da mødt nogen få andre som så på Malakel på samme måde som ham, men ikke nær så mange som han havde håbet på. Samuel rejste sig for at gå ud i regnen igen og observere hvad der skete omkring Abbadon da regnen pludselig stoppede og lysene han lige havde tændt blussede kraftigt op i stikflammer der slikkede under katedralens loft, Samuel var ikkei tvivl om hvad dette var. Samuel kunne mærke hvordan hans krop blev fyldt med en dejlig varme og han blev rolig og glad, han lukkede øjnene kort og da han åbnede dem igen stod han og kiggede på det skarpe hvide lys der sprang som gnister fra lysene på alteret, inde i hans hoved rungede en dyb stemme med tordnene kraft på samme tid med at den var venlig og faderlig, "Samuel! Du er ikke min udvalgte, du er kun det sendebud der skal sørge for at den rigtige får besked, du har igennem dit liv tjent mig uden at sætte spørgsmålstegn ved min vilje, for det er jeg dig taknemlig, men dit liv er nært dets ende, du er ikke bestemt til at skulle være den der styrter Malakel!" Stemmen lagde ekstra tryk på det sidste for at understrege vigtigheden af det hele. Samuel var smart nok til ikke at begynde at snakke med sin herre, men nikkede bare indforstået, men stemmen rungede igen, "Samuel, du skal finde det menneske barn der skal sidde på Abbadons trone”, Samuel kiggede op på det skarpe lys, men var nød til at klemme øjnene næsten helt sammen for ikke at blive blændet af det skarpe lys, på trods af hvad han vidste var rigtigt åbnede han munden for at spørge sin herre til råds, ”Men min herre hvordan skal jeg finde barnet?”, en følelse af varme skyllede igen hen over hans krop så den skælvede da stemmen igen med en nu meget hård og stærk stemme brølede ”Jeg har givet dig viden og et mål! Det er din opgave at nå det! Den nye hersker skal blive et menneske og det er din opgave at finde den værdige”. Samuel lukkede øjnene igen på grund af stemmens kraft og da han åbnede dem igen lå han på ryggen foran alteret i katedralen, han pustede og stønnede kraftigt og kunne mærke hvordan han var badet i sved, han lå der bare lidt og stirrede op i loftet, han havde lige fået at vide at han ikke var den der skulle dræbe Malakel, men i stedet skulle være den der sørgede for at finde den der skulle besidde tronen når Malakel var blevet styrtet og landet igen var frit, men et menneskebarn i Di morga var efterhånden svært at opstøve, de fleste af dem var ikke oprindeligt fra Di Morga og mange andre var blevet bytte for djævle, dæmoner og andet ondskab. Samuel rejste sig op og kiggede træt mod døren der ført ud til det øsende regnvejr som var starte igen da hans syn var sluttet, hans videre færd ville blive endu værre end den havde været hidtil, han skulle nu ikke kun kæmpe for at få vristet tronen fra Malakel, men skulle også finde et menneskebarn som var bestemt til at komme til at sidde på Abbadons trone, han tog sig til hoved, denne opgave ville blive hans sidste som herren selv havde sagt, han frygtede ikke døden på nogen måde, men nærmere hvad der ville ske i Di Morga når han ikke var der til at hjælpe mere. Samuels tanker var forstyrrende, han kunne ikke holde sit hoved på de ting han var nød til, han sukkede dybt og rensede sine tanker, hans første opgave måte blive at finde og sikre barnet mod ondt, med lange skridt gik han mod døren ud på gaden, han trak sin hætte op over hoved og begyndte at gå af den plørede vej ind mod tilbage til byens centrum.

//Det her er bare en idé så i må endelig ikke ligge for meget i det, jeg har bare haft en ustyrlig lyst til at få sat menneskene mere i centrum af spillet, som nogen der har en vis magt på trods af at de ikke har nogen magiske evner. I må endelig skrive hvis i syntes om det og i må da også gerne sige hvis det er noget værre lort, det er jo op til jer selv ^^... undskyld eventuelle stavefejl//

Som nogle sikkert ved holder jeg ikke med nogle og at jeg værken hjælper eller beskytter nogle. Han går engne beslutninger og efringer. Han kan vel måske trækkes over på den lyse side men der skal lige lidt til. Men vis du vil prøve er det mugligt med et emne

Uuhh! :D flot skrevet Samuel ^^

Cant wait to you find your human :D
og håber da der er flere der går i oprør :D

Mange tak for supporten ^^

Nu er jeg jo lidt at den misundelige type XD
Men, tæller det også hvis man er halvmenneske eller er man så bare ude af puljen? ^^

Men ellers er det herligt skrevet :D

desværre kun hel mennesker havde jeg forestillet mig ^^

Gir også mening for at være ærlig^^

håber virkelig der er nogen der tager idéen til sig og spiller med på den ^^

Møøøøf! *May stirre med store øjne på historien*
Hvordan kan man SKRIVE sådan?! .. xD
nå men ville først og fremmest sige det er vildt godt skrevet, og en fed idé at sætte menneskene yderligere i centrum trods det menneskebarn ikke har den store chance o__o meh pyt pyt :D

Som Korah skrev ville jeg også have spurgt om halvmennesker var tilladte men.. tja D:
*Skubber barnligt til Muuel* Bare fordi man er født som halv betyder det ikke at man er mindre menneske din.. snotklat!! D: *utilfreds 16 årig pige*


xD

Hov hov May ^^
ej jeg syntes bare det er lidt sejere hvis det er et fuldblodsmenneske xD
håber du kan leve med det May

I can't .. I want to kill Malakel even more than you ! D:
- not that I want to take his throne.. xD

Mm. Det fedt skrevet og det men... der skal jo også mange om at støtte op om det. især når det er et menneske der skal overtage tronen...

Jeg har ville jo også selv være den der nakked malakel ^^'
ej men havde det ikke været fordi at Demetri har et had til malakel og alligevel gerne ville have tronen gad jeg godt være en del af plottet....

men fordi jeg ikke er kommet videre med at skrive med demetri er fordi jeg ikke har krea til det.. jeg laver så meget anden. og min krea har bare ikke været særlig høj i flere måneder...

Som alle andre har skrevet, vil jeg også give ret i at det er godt skrevet.

Sean står lidt neutralt midt i det hele og aner faktisk ikke hvor han høre til i dette spil, men ideen er god selv om han anser mennesker for svage og...lidt uværdige. Men ja, det virker faktisk lidt som om at menneskerne drukner mellem alle de forskellige væsener, så en god ide at få dem lidt i spil igen^^