To protect or infect

Den røde Ferrari havde fået en på opleveren, da den var blevet  luftet i det smukke Nain des område.
Dens unge ejer havde for en gangs skyld haft taget slået op, for ikke at lige en sæk fuld af lopper , på sit hoved  og ved ankomst til destinationen var hun da også nogenlunde præsentabel .
Den lange sorte buksedragt havde da hverken sauce pletter eller blod stænk og de høje aubergine farvede sko helt foruden ridser. I den V formet halsudskæring hang hendes eneste halssmykke, en ametyst sten og et lille hjerte med MW initialerne. Stenen havde ry for at støtte op omkring mere hensigtsmæssigt valg i ens liv, og en bedre indre balance.
Hjertet var et arvstykke fra hendes mor- fra dengang hun troede det ikke var muligt at have kontakt med mutti ,ever again. Det havde været en gave fra Gordon.
På ringfinger sad en ring der manifesterede forholdet mellem hende og Andrija-  mafiaens leder, men det havde hun ikke til sinde at vade i denne aften. Faktisk burde hun nok gå SÅ stille  det lod sig gøre med DE døre, for hvis ikke hun passede på endte hun sikkert som indtørret rosin, i en kælder sort som kul- and that was no fun at all....og hun talte af forfærdelig erfaring.

Men håret opsat i en hestehale og dernæst flette som en meter lang ridepisk ned af hendes ryg, lignede Millicent Walker en forretningskvinde, endog en meget troskyldig en. Hendes udseende var ikke særligt hårdtslående, især ikke når hun som i aften havde fravalgt brug af mørkt makeup  at trække de karakteristiske øjne og læber op med.
I dag så hun ganske naturlig ud, da hun hverken havde i sinde at feste igennem eller skræmme livet af nogen.
Den unge baby vampyr, Libra Organisationens nye leder var mødt op for at hilse på en økonomisk støtte og allieret....samt at tage et kik på  selveste hovedsædet.

Hun var lidt spændt på at se fyren, det kunne hun da ikke komme uden om.
Han var engel, havde filen oplyst.
Millicent kendte kun to engle,José og Gordon. Den ene VAR rejst fra hende og den anden havde netop forsøgt, men hun havde da fået bremset den ide....håbede hun sørme da.
Hun rystede alle tanker om sit kaotiske bagland af sig, da hun trådte op foran døren til Khá hjem. Hun løftede den lyse hånd og bankede tre gange på, pænt hårdt .
Hun var spændt. Første formelle optræden for Libra som leder! Hun håbede ikke at ville skuffe Khá.
De havde haft en meget kort men imødekommende mail korrespondance , som nu skulle forløses ved et møde.

De sidste forberedelser var efterhånden ved at være gjort til det forretningsmøde der efterhånden var foreliggende. Den flotte udskårne pavillion i slotsgården var blevet anrettet med et lille café-bord og derpå var der et par glas og to flasker. En med frugtlikør og en med blod. Han var godt klar over de behov der var i forbindelse ed at være vampyr men han var heller ikke tilbagevendt for at straffe folk for at være udød. Kun ugerninger. Han havde udfærdiget en kontrakt til samarbejdet med Libra. Det eneste der manglede var underskrift fra to parter og linjen hvor et beløb skulle stå. Det var skrevet så beløbet der skulle stå der var en kontinuerlig tilførsel hver måned der kunne afhentes.

På pågældende tidspunkt var der ikke som sådan nogen indikation på at han var engel. Ikke andet end en meget svag gylden glød i de klare grønne øjne. Påklædningen til i aften var også meget nøje udvalgt. Det var blevet et skræddersyet hvidt jakkesæt med sort skjorte og hvidt slips. Den gamle signetring fra Arcana Sanctum var pudset og sad på hans finger. Til at finpudse billedet var der et par mørke italienske sko.

Hele slottet virkede noget lysere nu hvor alle de udøde tjenere var sendt til ro og alle de mørke bannere var væk. Nu lignede det et klassisk stort slot for en meget magtfuld mand. Som vejede den ingenting, åbnede han den store port og bukkede for hende. "Ms. Walker? Velkommen til mit ydmyge hjem. Skal vi?" Så rakte han elegant hånden ud mod bordet inde i slotsgården

Millicent havde taget et ekstra kig , da hun stod ud af den røde bil, som hun havde navngivet Bernouli. Hjemmet ...eller slottet som det bar mere præg af at være, var som taget ud af en romantisk kærlighedsfilm og hun kunne snildt se for sig,  en smuk ung  Mand på en prægtig sort hingst, der kom hende i møde.
Men efter at have læst filen om Khá , havde hun dannet sig et billed af en fysisk kæmpe stor og brysk herre med sort kruset fuldskæg. Gammel og vrissen, men ekstrem velhavende. Filen havde ikke oplyst mandens alder , der var intet billed og de havde også klumpet rundt med noget så simpelt som race. Han stod som engel nu, men havde før været noteret som djævle . Det var da noget af et sløset arbejde, mente den unge kvinde som kunne have udført et væsentligt bedre arbejde selv.
Men nu ventede hun spændt på 'Brutalis med det sorte kruset skæg ' skulle besvare hendes banken.

SÅ SKETE DET....og Millicent spærrede øjnene op. En yderst nydelig mand...UNG...og bestemt ikke en Brutalis type stod i porten. Og hans overskæg havde han også glemt at tage på.
Et stort smil bredte sig på hendes lyse læber, da hun blev mødt af nogle grønne øje der så venlige ud.
Så gled hendes blik ned af påklædningen , og hun anerkendte tavst hans gode tøjstil.
" Khá .... Tak fordi de ville se mig " kluntede hun rundt i dis og dus, Millicent var bestemt hverken født eller opvokset på de bonede gulve, så hun havde ikke altid lige let ved at begå sig, uden at træde lidt ved side af. Men det plejede jo at gå trods dette. Hun rakte ham en hånd til hilsen , og lænede sig lidt frem for at tilfredsstille sin nysgerrighed , i den retning han ville lede dem.
" Miss...Det er Miss Walker, jeg er ikke gift " rettede hun med et spinkelt smil.
" Men ...kald mig Millicent , det plejer jeg at lystre på " hun håbede på at den afslappede tone hun bragte med sig, ikke ville virke fornærmende på ham, men at han ville fange og forstå det ikke skyldtes mangel på respekt for ham, men mere at hun var en ret simpel og ligetil pige. Når det kom til at møde nye personer anyway, ellers var hun jo nærmest en hårdknude.

" Vi skal sidde ude !" Udbrød hun glædeligt overrasket , så snart hun fulgte hans hint til slotsgården og bordet der stod dækket til dem.
" Sikke en smuk have de har.." Indledte hun høfligheds snakken, da hun tog plads ved bordet og satte albuerne på bordet og foldede hænderne afslappet.
Der var en del blomster at skue, og Millicent kunne med lethed opfange og udskille de forskellige dufte fra hinanden.De dannede en hel symfoni af små særpræget parafumer , og hun nød hver og en af dem .
Med blikket tilbage på hendes vært , skrånende hun lidt på hovedet og smilede igen
"undskyld....hvis jeg stirre! jeg troede de var meget ældre " * og lignede en 'Brutalis' og ikke en italiensk rigmand.....fra en romantisk film*

Det var tydeligt at mærke hun ikke var særlig gammel som vampyr men så igen han var heller ikke særlig gammel i den tilstand han var i nu jo. Han eskorterede hende selv hen til bordet og hældte et glas blod op til hende og et lille glas vin til sig selv. Hendes meget ungdommelige entusiasme var faktisk dejligt forfriskende. De fleste møder og den slags han havde var folk altid sure eller strikse. Så han kunne ikke andet end at smile lige nu. Han smagte på sin vin og sagde derefter: "Jeg er glad for du kan lide stedet. Ja jeg er ret glad for haven efter jeg har fået liv i den igen. Skål"

Han kunne dog ikke helt lade være med at tænke over det var en meget ung repræsentant de havde sendt og ovenikøbet leder. Det måtte man dog respektere. Han grinede højlydt men venligt da hun forsigtigt kommenterede hendes tanker om hans alder. Hvem kunne egentlig bebrejde hende? Han satte glasset og sagde: "Der kommer lige lidt historie nu. Sidst jeg snakkede med en af jer, var jeg en 400 år gammel Djævel. Jeg gjorde bod for tidligere handlinger så jeg blev genfødt som ham du ser foran dig nu. Jeg er faktisk ikke mere end få uger gammel. Mit udseende generer vel ikke? Dem der kender min forandring, vil også se vinger og den slags"

Hele tiden talte han i et meget afslappet toneleje så hun også var mere tryg ved situationen. Han smilede varmt til hende imens han studerede hende med de svagt gyldne øjne. "Hvis jeg må være så fri.... Din evne til at afsondre dit eget sind er ganske praktisk, men din kontrol over varme mere specifikt elektricitet er noget unik for din art. Tager jeg fejl?"

Så skålede han endnu en gang og rørte så ved en vissen blomst der straks blev frisk igen

Millicent nød til fulde at hendes vært synes at være helt ok , med den nok lidt atypiske tilgang hun lagde for dagen.
Måske det netop var nogle af de kvalifikationer der havde ledt Grahams opmærksomhed til Millicent , som leder af Libra ?
Sikkert var det i hvert fald at hun var en peson der tænkte ud af boksen, brød med forventningerne og så havde hun hendes menneskelige empati i behold- selv efter transformationen til vampyr.
Hun var en lille nysgerrig rad og meget stædig når det kom til at opnå de ønsker og mål der var sat.
Hele episoden med Salai hun havde fremskaffet til FUN -  og ikke mindst at hun havde udholdenhed nok til ikke at sladre under torturen som mafiaen havde budt hende, havde slået fast med store kæmpe søm, at hun var én man kunne stole på, og at der bag det unge sind og blide væsen, var kvaliteter der kunne udnyttes.
Desuden var Millicent god til at salme folk omkring sig….når de altså ikke lige ønskede at forlade hende.

Khá scorede mange plusser allerede tidligt i forløbet, da de små ting ofte var noget der  gjorde Millicent glad.
Så at han havde blod på flaske og skænkede op for hende, fik i hvert fald ikke hendes begejstring til at dale. Han havde haft tænkt på hende.
"Det er super smukt, som taget ud af en film ” luftede hun sine tanker for ham, og prøvede at forstille sig Khá til hest.Det fik hende til at se kort ned på sin hånd, der holdte omkring glassets stilk.
Han fik dog blikket op og møde hans, da Kha oplyste lidt om sig selv. ”Arh…se det forklarer jo rodet i mine papir.Så du VAR djævle?...og nu engel…det er da lidt af en make over du har gennemgået der ” lød det , da hun smilede svagt til ham.  
” Og så gik du fra at være en gammel djævle til en ung engle. Min bedste ven er engle…faktisk tror jeg han er min skytsengle, men det er en helt anden snak” tænkte hun højt, og viftede sine ord væk i luften da de slap ud, som var det en lille flue hun gennede blidt væk.
” Nej, du gode..jeg har da ingen  insigen  til hverken din alder eller ..noget andet ” skyndte hun sig at udviske eventuel tvivl om. Hun var ikke en der dømte folk. Der skulle i hvert fald meget til. Som da hun havde mødt fyren Dean Sanders. Han havde gjort hende ked af det, og det var lykkes for ham på få minutter at komme på hendes sorte liste over dumme folk.
Hun funderede ind i mellem over om han mon  overhovedet selv var klar over, hans få men totalt indiskrete og uanstændige insinueringer om blowjobs til Andrija, havde såret Millicent? Om det havde været bevidst af ham at få hendes hjerte til at krympe sig ? Nå…anyway, så var der ikke opstået et venskab der da.
Kha tog fusen på hende igen, ved at nævne hendes evner. Det betød atd er enten lå en fil med hendes data på hans skrivebord- men der var helt enormt få der kendte til hendes evner, da hun var ganske ny.
Det kunne også være HAN besad evnen til at afkode hvad andre kunne, i så fald var hun da grøn af misundelse. Tænk en fordel at kunne DET, aflure den andens tips og triks - især hvis man var i knibe.
Nu havde hun to valgmuligheder.  Millicent kunne enten benægte eller bekræfte hans udtalelse.
Hun  satte langsomt glasset til hendes læber, og fik smagt på blodet .Hen over glassets skrøbelige kant, så hun  på Kha. Intuitionen styrkede  hende i at hun kunne stole på ham. Og detet betød mere for hende, end hvad en stak pair påstod.
” Ja..jeg kan udelukke alle psykologiske indtrængen , eller forsøg på det.Det er en udmærket evne ” tilstod hun og mente det. "Jeg ved ikke hvor unikt det er , jeg kender ikke så meget til evner og hvad der er normalt . Min skaber er død. ( pause i talen ) tilgængæld er det vist kun hårde hvide vare butikkerne der gavner af min anden evne” glimtede humoren igen i hendes øjne. Der var naturligvis mere i den evne, hun kunne komme uden om enhvert alarm system, men nu VAR hun jo ingen tyvetrunt- udover en enkelt gang, da Andrija ville hae hun skulle stjæle hendes egen forlovelses ring, men det var så længe siden nu.Ringen var kasseret og manden var lykkes i at sætte en ny på henes ringfinger- denne gang en han selv havde udvalgt og betalt.
” Har du filer på mig- eller hvor ved du de ting fra? Der er ikke så mange der kender til mine evner, og de der gør har jeg fuld tillid til ikke ville spytte ud med det. ” der var ingen anklage i hendes røst, blot en brændende nysgerrighed.
” Hvordan kom samarbejdet i stand med Libra ?” kom det næste spørgsmål. Især fordi han havde været djævle- men ok….de fleste af Millicents betroede i Libra var faktisk dæmoner, sjovt nok.

Han tog lidt mere vin inden en ung tjener kom ud og satte et fad med frisk frugt og bukkede for dem. Den unge tjener kiggede lidt forsigtigt ned og sagde: "Var der mere.... Herre?"
Khá grinede venligt og sagde: "Nej det er fint Liam.. Og hvor mange gange skal jeg sige det hedder 'Khá'? Jeg bestemmer ikke over dig"
Tjeneren smilede med ordene "Javel H... Khá" og smuttede ind igen.
Khá kastede en drue op i luften og lyttede til hendes forklaring omkring hendes evner. Han greb druerne med munden og forklarede sin viden: "Det er en af mine evner efter jeg vendte tilbage. Jeg kan se folk for hvad de er og ca hvad de kan. Det viser sig typisk som en gylden glød i mine øjne, men det er ikke så tydeligt når jeg er i denne tilstand. Jeg render jo ikke rundt og viser mig som Engel hele tiden"

Ovre fra en staldbygning hørtes en høj vrinsken og et par staldknægte fulgte efter en stor flot snehvid hingst der nu løb løst ude i gården. Khá gestikulerede til hende at han lige skulle noget. Han gik roligt hen og stillede sig foran hingsten. Hingsten stejlede højt et par gange men Khá holdt bare hænderne roligt frem foran sig og sagde: "Rolig Gabriel.... Rolig min ven.... Jeg er lige her....."
Gabriel som den åbenbart hed faldte lidt til ro igen og staldfolkene kom hen og undskyldte. Khá smilede bare og rakte dem tøjlerne. "Kan du så være sød ved dem Gabriel?"
De gik ind med Gabriel og Khá satte sig hen til hende igen og smilede. "Det må du lige undskylde.... Jeg har lige fået ham. Han er stadig lidt nervøs for de nye omgivelser. Hvor kom vi fra? Ah ja. En vampyr ved navn Adriana kontaktede mig for økonomisk støtte og et sted at være. Og indtil videre har jeg accepteret termerne. Med mindre du har andre ideer selvfølgelig?"

Millicent smilede til tjeneren der kom for at varte op på dem.
Hun lod som hun ikke bed mærke i det lille optrin, med det fik hende nu til at tænke over hvilke liv Khá havde levet før?  Det måtte vel have en eller anden form for betydning at gå fra djævle til engel? Ja hvad vidste hun ? At hun var blevet vampyr var jo ikke noget hun var født ind i, det blev man ligesom heller ikke, det var bare noget med at overhøre en telefon samtale man ikke skulle have og så BANG en gammel Nobel vampyr havde sat de tilbageværende tænder i hendes unge lyse hals.Den dumme mand.
Men Khá kunne ikke have været helt slem? Han havde jo trods alt støttet Libra, så der havde været godt i ham, mente hun.

" Det er en dejlig evne ...jeg har en ven der kan se om man sandheden bag løgnen. Det er en meget udfordrende evne, hvis man har følelser eller tanker man helts ikke deler. og en anden jeg kender kan læse tanker, men ham kan jeg jo holde lidt i ave" smilede hun og sendte Diego en masse kærlige tanker. Den lille rebel af hendes, hvor mon han var og hvad lavede han ?
Et højt vrinsk , fik hende til at tabe tråden helt og kigge målløst på en smuke hvid ganger der kom tilsyne.Den spænede rundt, glad for at have outsmartet sine passere, og det var meget svært ikke at holde med hesten . De to passere løb efter den , men Khá kunne faktisk få den til at komme over til ham, og det så ud til at hans måde beroligede dyret.
" Wow....hvor ER HAN DOG SMUK " talte hun henført med tryk på ordene.
" Romantisk slot OG en smuk hvid hingst, sig mig Mr. Khá ....er de gift? Ellers må du da knuse samtlige pigehjerter i DI Morgan med al dette.udover deres skæbne selvskab, selvfølgelig" smilede hun bredt og fandt snart Khá tibage på hans plads.
Millicent tog et lille mad spyd, og jog ned i et jordbær. Uhm det var lækkert.
Hun havde beholdt mange af de menneskelige vaner. Og hun nød dem til fulde.

Men arbejdet kaldte, selv om Khá var meget interesseret i druerne, og havde Millicent underholdt med dette.
"Sålænge vi kan benytte deres hus, og der oven i købet er så gavmild et månedsbeløb er jeg  ganske fornøjet. Men...de må love mig at mine medlemmer forbliver anonyme. Jeg VED mafiaen er ude med river efter os , de synes vi er blevet for store, så de er klar til at tage konsekvens af at lukke for os.
Kan jeg stole på det, på du ikke forærer os til mafiaen uanset hvad de lover ?"

Hun håbede han kunne godtage dette.
Millicent strakte sine ben ud og sad ganske afslappet.
" Er der et specielt rum der er vores? Eller kan man bruge have her også ?" jaja det ville jo kun være forår og sommer det lod sig gøre , men det ville også være helt vidunderligt.
"Nåååå ja....og ....al form for tortur og død er komplet forbudt , jeg tolererer ikke den slags uintelligente og bestialske metoder"
At hun så selv var kommet til at tage folks liv i nogle meget...følelsesladet situationer...det var noget helt andet. Hun VAR baby vampyr, og helt foruden skaber, så lidt spild måtte man påregne, var hun kommet frem til.

Han kunne ikke helt holde den milde latter tilbage da hun spurgte ind til evt. ægteskab. Set udefra var spørgsmålet jo ganske berettiget. Han drak en smule vand og sagde muntert: "Nej jeg er skam ikke gift. Alt det her er noget jeg har lavet for at vinde over min fortid om man vil. Jeg var jo et frygteligt væsen før hen. Og jeg har jo fået en chance til kan man sige. Men minderne har jeg skam stadig...."
Ganske kort lød han rigtig trist, men det ændrede sig hurtigt. Han kiggede smilende på hende og sagde med en noget alvorlig stemme: "De har mit ord som Seraphim at jeres hemmelighed er sikker hos mig"

Han rejste sig og gik hen mod hvad der lignede indgangen til en krypt hvorpå der stadig stod 'Arcana Sanctum'. Så gestikulerede han til hende om at følge med. Selve døren var lavet af Ibenholt-træ og med sølv og guldbeslag. Midt på døren hang der et stort løvehoved. Han kiggede på hende og med rolig stemme sagde han: "Jeg bliver lige nødt til at gøre noget så døren anerkender mig som medlem og ejer. Ellers kommer vi ikke ind..."

Han trådte et par skridt tilbage fra hende og snart brød hans øjne ud i et skarpt gyldent lys. Hele hans krop voksede til han var ca 3 meter høj. Her var han endnu smukkere end før og en flot gylden aura omgav ham. Han var i stand til at styre de hellige energier så hun ikke blev skadet. De ville først skade hvis det var hans intention. Hun ville kun føle en behagelig varme fra ham, lidt som en behagelig sommerdag. Et pludselig kraftigt vindpust kom de et par kæmpestore hvide vinger sprang fra hans ryg. Det skarpe lys blev mindre men den gyldne aura omgav ham stadig svagt og hans øjne var stadig gyldne.

Han lagde hånden på hendes skulder og en velkendt fornemmelse af kropsvarme ville flyde fra hans hånd og han smilede til hende. Man kunne høre magten i hans stemme og dog var den så behagelig. "Her nede bag ligger de lokaler i er blevet lovet. Men du skal igennem en lille ting for at døren vil acceptere dig. Er du villig til det? Det er ikke farligt Millicent"

Millicent smilede til Khá, et svagt smil tværs over hendes læber, men smilet i øjnenen stod mere klart. " Egenlig er du heldig Khá , ved du godt det? Du ændrede dig til en god person nu, og fik lov at beholde dine minder. Gode som dårlige. for mig var det lige omvendt. Jeg gik fra at være en god pige, til en...freak...der skal drikke blod fra andre. ...og mine mindre svinder for hver dag der går.
Hun fejede med øjnene over omgivelserne, dvælede kort ved den sidste dag i hendes menneske,liv og drak så et dejlig mundfuld af den nødvendige blod.Det var dejligt at få det serveret, men hun turde slet ikke tænke på hvorfra det kom. Selv købte hun blod af Patrick , fra hospitalet, og det udgjorde langt største delen af hendes mad. Men som baby vampyr var tørsten nærmest konstant og meget domninerende, så hun drak derfor også når hun ' var ude' eller hvis der 'skete uheld' - enda på Andrijas kommando, når han  skulle lære hende ting.

Millicent blev konfronteret med sin uvidenhed. Hun havde levet kort, og uden skaber derfor stod mange ting stadig dækket til af uvished.
Seraphim? Du må forklare det nærmere" bad hun interesseret om han ville.
Ja, hun blottede sine svage sider for ham, noget Andrija ville fraråde til enhver tid, men skulle hun blive klogere, så kunne hun jo ikke side og make believe at hun vidste det hele.Desuden virkede Khá tillidsskabende, så hvorfor ikke præsenterer ham for den virkelige Millicent, og ikke en forventet facade ?

Med blikket fulgte hun Khá, da han forlod bordet og gik mod en krypt agtig indgang.
Hans hjem var indeed et spændende sted, og Millicent fornemmede at det indeholdte langt flere hemmeligheder, end bare Libras hovedsæde.
Oh...kunne grene,buske og mursten hviske deres oplevelser til hendes sind her, så ville hun sikkert få en helt fantastisk godnat historie- det tvivlede hun ikke på.
Eventyrlysten som hun var, adlød hun hans vink, og trådte over til Khá.
" do your thing !" opmuntrede hun og var ikke helt sikker på hvad den ting ville indebære.
Derfor fyldtes hendes øjne med forbløffelse, som Khá ændrede sig og den varme lys  pustede en brise lun følelse af solskin i hendes krop.
Det tætteste hun havde været på en sommer dag, siden hendes forvandling.Det gav hende tåre i øjnene, da hun savnede den lyse himmel og varme sol.
De blev dog hurtigt blinket væk, da det ikke var tid og sted til at blive helt blød og nostalgisk.

Istede var hun klar til at...øhh...få et sikkerheds tjek af en dør! Millicent spidsede læberne og tænkte sig om to sekunder. Var det her nu sådan en skide god ide?
Sikkert ikke!Så derfor faldt svaret promte , med et bredere smil nu... "Så længe det ikke indbefatter en poolstang og meget lidt tøj, så er jeg klar!" lød det frisk fra hendes læber, og den døde puls begyndte at pulserer,fantom agtigt , af spænding.

Hans smil var varmt og fyldt med en forstående barmhjertighed. Han var godt klar over hvilket savn hun måtte føle. Og han var alligevel fænomenal til at gennemskue mennesker eller væsner for den sags skyld. Der var en tid hvor han selv gik og savnede de allermest basale ting som menneske. At kunne mærke solen eller den blide sommervind. Alt sammen små ting hvis sande værdi først viste sig når de var væk. "En Seraphim er den rang blandt engle der ligger lige under Ærkeengel"

Han lagde hånden på løvehovedet og lod noget af sin energi løbe over i det så øjnene på løven glødede. Men det glødede i forskellige farver. "Når du lægger hånden i løvens mund, vil du mærke en varme. Du bliver ikke bundet, men stedet vil betragte dig som medlem. Så vil du kunne komme og gå som du vil her. Andre medlemmer skal så være i selskab med dig, eller også skal du lige komme til mig så jeg kan gøre det her for dem også"

Så kiggede han dybt i hendes øjne og sagde: "Det er dejligt at du er så frisk og ungdommelig søde Millicent. Inden vi gør det her så har jeg en særlig gave til dig. Det er helt op til dig selv om du vil bruge den. Jeg kan ikke gøre dig levende igen.... Men jeg kan give dig en enkelt dag hvor du igen kan gå i solens lys uden fare.... Jeg forstår skam dine tårer... Jeg vil ikke have noget for det skulle du vælge at acceptere gaven, men valget er dit..."

Han var udemærket klar over at hun var meget ung som vampyr og den værste tid var stadig i vente. Men en gave som den ville måske kunne give hende mere styrke til at klare det. Der var selvfølgelig andre der kunne hjælpe hende. Men Khá var jo blevet bragt tilbage med det formål at bringe lys til mørket. Og måske ville hun kunne se oprigtigheden i sådan en gave

Millicent smiled skævt , da Khá forklarede hvad en seraphim var.
" arh... Så du er en fornem engel , kan jeg regne ud ?" Hun kendte selv blot to engel af hvad hun vidste af.
José , men han var forsvundet . Hun håbede han sad et lunt sted med en smuk og især sød hustru -og tre små børn der hang omkring hans ben og rykkede i det for opmærksomhed. Han havde været en vidunderlig fyr.
Og så kendte hun Gordon !
" jeg tror... Jeg har en skytsengel. " Betroede hun ham ud af det blå.
" Gordon er hans navn ... Han er den bedste !" Kvidrede hun og smiler løsnede op og blev større.

Khá blev alvorlig. Millicent så ind i hans øjne og fandt udelukkende godhed i dem. Og hun tog ikke fejl.
Han var ikke vred over hendes uformelle og atypiske facon , og han var okay med hun også besad følelser. Faktisk SÅ okay med det at han ville begave hende !
Millicent blev grebet af noget der mindede om ære frygt.
"Kan du det ? Kan du give mig en dag under solens stråler ?"
Uden at tænke mere over det røg hendes hånd op og lagde sig over hendes forbløffet mund.
" du 'ode det o vidunderligt ' lød en uklar mumlen fra håndens flade.
Hun flyttede den straks.
"Khá ... Naturligvis vil jeg tage imod den. Jeg vil gemme den til en helt særlig dag . Det.. Det alt for meget. Mange tusind tak" kom det ydmygt fra hende.

Millicent rakte hånden frem , som anvist før og stak den ind på plads.
Spændt på at blive 'godkendt' så hun på Khá. "hvordan fungerer det så.. Med gaven - skal jeg gøre noget , trylleformular en soldans? eller kan jeg nu bare spadsere direkte ud i solen ?"
Hun tænkte slet ikke over det 'kun' var een dag eller han havde nævnt han ikke kunne gøre hende dødelig igen. Alene at gå i solen bare en gang , var en gave hun troede hun aldrig ville opnå. Som at få en baby var helt uden for rækkevidde.
Ingen kunne vel få en baby mast ind - og levende ud af hende ? Altså... På den absolut romantiske måde og ikke 'gyser grimt'.

Latteren der passerede de flotte læber var både venlig og hjertevarm. Det var faktisk mere end bare forfriskende at høre så ungdommeligt en person omkring ham. Det var selvfølgelig fint at folk kunne holde på formerne og manererne men det var langt fra alle der bare kunne være friske og sige hvordan de egentlig havde det. Selvom det oftest var noget han kunne se. "Jeg har aldrig mødt dem du omtaler men jeg har selvfølgelig ikke været i faget så længe"
Lyset fra løvehovedet forsvandt ned i hendes håndog snart forsvandt det helt.

Imens døren rungende gled op, lagde han hånden ved hendes nakke og sagde: "Når du vil have din dag i sollys, kommer du blot til mig så vil jeg kaste den nødvendige magi for dig. Og nej det er ikke for meget. Det eneste jeg forlanger er at du beholder lidt af den menneskelige varme der stadig er i dig. Hos de fleste vampyrer brænder den ud fordi de bliver ligeglade. Bevar den. Kom nu skal jeg vise dig lokalerne"

De mørke gange blev lyst op af hans stadig nogenlunde kraftige aura. De kom snart ned i det store lokale med et flot langt bord af solid egetræ. På hver side af bordet var der 6 højryggede stole og en lidt større end de andre for enden. "Jeg har dog fået installeret elektrisk lys her nede men ellers brug bare lanternerne"
Langs væggene stod der et hav af reoler med bøger af en hver art.

Så ledte han hende ud til hvad der var et gammelt køkken dog med elektricitet også. Turen gik videre ind til hvad der havde været det gamle bibliotek. Det var nu et meget stort rum der kunne bruges til større forsamlinger eller træningsrum hvis det var det man ønskede. Der var allerede opsat et par træningsdukker til magisk kamp. Så vendte han sig om mod hende og sagde: "Disse rum er jeres at bruge. I må meget gerne passe godt på bøger da de er de sidste af deres slags. Men brug dem endelig til at slå op i hvis i vil. Internet må i dog selv sørge for. Der må kun komme folk fra Libra eller nogen jeg har godkendt her ned. Er det forstået?"
Der var alvor i hans stemme men det var tydeligt at det ikke var en trudsel

"Jeg håber du møder dem en dag. De er spektakulære væsner "
afrundede hun engle snakken af.

Millicent fulgte småfacineret det varme lys. Tænk at kunne styre eller sende små ildkugler! Eller være pyrowoman, inspirerer af pyroboy fra X-men. HAN var total cool. Men nej - hun var stagneret med en evne der kunne kortsluttet brødristere og microovne- med dér så hun sig også ubesejret !
" Super dejligt , det vil jeg så gøre  l. Tak" kom det igen ydmygt. Mon han forstod hvor stor en gave han havde skænket hende ?

Hun stivnede dog kort da Khá rørte hendes nakke. Ikke fordi det lige var ham , men hun var ikke en man sådan rørte på, da hun reagerede ... Ja ... Det var hun bare ikke og da hun blev overrasket , stivnede musklerne i et øjeblik.
Millicent slappede dog af igen , da Khá ledte hende gennem døren og ind i lokalerne.
Hendes øjne sugede alt til sig.
Det var jo bare perfekt ! Hvis man kunne se bort fra det lidt dystre hun synes der hang i luften.
Nu var kulisser, indretning og stemning noget hun kunne arbejde med , og hun havde allerede ideer.
For naturligvis skulle ser lige ændres ved et par småting. Libra skulle være en lys og god organisatorisk. Og lokalet skulle reflekterer dette.
"Naturligvis Khá , og jeg får FUN til at installere wifi hernede. " hun smilede begejstret og tog med øjnene mål af lokalerne.

"Khá... Tror du det er muligt at få lov at øæhhhh skifte en smule ud på møblerne hernede ?ellers er her HELT perfekt " strålede hun glad.
Millicent havde allerede indrettet halvdelen af rummet. I et Magazine havde hun set et langt Hvidt ovalt bord. Til det skulle der stole i blå, rød og grøn. Lyst og venligt. Og der skulle absolut ikke være een stil større end den anden. Hun behøvede ikke en stol til at skabe respekt omkring sig. Håbede hun da.
Men lidt nips og sjove kaffe krus , skulle da give en langt bedre stemning - og guderne måtte vide man behøvede al det gode humør man kunne skrabe sammen , bekæmpede man mafia.[/color]

Han kiggede lidt undrende rundt og tænkte lidt efter hvad hun sagde. Måske havde hun ret. Måske var det på tide med noget fornyelse her inde. Ordenen var jo hans så han kunne sagtens gøre som han ville her inde. Han prøvede også at danne sig et billede inde i hovedet hvordan der måske kunne komme til at se ud.
Han smilede venligt og strakte kort de store vinger inden han sagde: "Ja selvfølgelig. Jeg får møblerne flyttet til et andet sted på slottet. De er jo de sidste af en gammel orden. I må også godt finde nye reoler men bøgerne må blive her, så der kan i evt finde nye reoler her nede til dem"

Lidt pludseligt slyngede han en kugle af hvide hellige flammer hen på en af træningsdukkerne. Den blev forkullet men stod nogenlunde stadigvæk. Så kiggede han venligt på hende og sagde: "Træningsfaciliteterne flytter i bare rundt på som det passer jer. De er lavet til at kunne holde til kræfter af rimelig højt niveau. De kunne jo nok være praktisk at bruge. Hov ja imens jeg husker det!"

Han gik hen og trak i et reb så et par tunge skodder blev slået fra og månens lys skinnede klart der ned. Det var endnu en af de ting han havde fået ændret fra sit tidligere liv. Der var stadig store sorte plamager på væggene rundt omkring fra da Satan tog sin magt igen.
Så kløede han sig i nakken og sagde: "Hvad er der ellers.... Jo jeg vil automatisk blive informeret hvis der kommer nogen her ned der ikke burde være her. Men dørene åbner ganske enkelt ikke hvis det er tilfældet jo. Er der andre ting du kunne tænke dig frk. Millicent?"

Det ville være svært for Millicent at skjule sin begejstring.
Og hvorfor også gøre det? Hun fandt stedet intet mindre end perfekt!
Khá opfyldte alle drømmene ...and then some- og alt synes at falde i hak.
Hvorfor havde hun bekymret sig om deres møde ?
" Jeg er  virkelig meget glad...og taknemmelig for du er med på det her Khá...og at du føjer mig lidt når jeg vil ændre lidt på udseende" smilede hun.
Mange mænd fik både hovedpine og udviklede alvorlig eksam, når piger begyndte at tale om at der skulle males eller møbleres om. Khá klarede det flot!
Millicent øjne fik en varm glød..." Bøgerne er vidunderlige. Jeg ELSKER bøger.Faktisk har jeg arbejdet i en bogantikvariant...ikke at jeg tjente noget, jeg betalte nærmest for at gå på arbejde" små lo hun.
" Gamle Mack der ejede den, var ved at gå konkurs...der var ikke mange købere, og jeg købte så nogle bøger jævnligt, når jeg var på arbejde..det endte med det var en udgift at have det job...og alligevel løb biksen ikke rundt. Han solgte så til en fyr ved navn Alias...og Alias  lavede de smukke gamle lokaler om til noget så banalt som en strip klub!"  Millicent rynkede på næsen . Aldrig havde hun været i en rigtig strip klub, men det kunne umuligt være godt. Ikke for kvinder?
Ja , hvad vidste hun? Det tætteste hun var kommet på det, var med Andrija på Moulin Rouge! Der var show girls....men det var endt med Andrija inviterede en anden kvinde med i en trekant, og Millicent var blevet chokeret. De havde ikke engang selv fuldbyrdet deres kærlighed på det tidspunkt.Og da Andrija havde trukket Millicent med ud på toilettet...ja trukket! Kvinden ( den fremmed) var mere end villigt fulgt med selv , så var Millicent også kommet til at slå hende ihjel i bar frustration og afmagt over at se damen med hænderne all over Andrija.
Det var jo ikke så godt.
Millicent mistænkte senere Andrija for at gøre de ting med vilje. Han ville gøre hende mere hård...han var vist 'nervøs ' for hendes bløde sider ville gøre livet som vampyr og selve evigheden umuligt at rumme. Måske var det derfor han var så hård ved hende ? Hun ville bare nogen gange ønske andre kunne lære hende de ting , og hendes forlovet kunne lære hende om kærlighed istedet? Men sådan var hendes livs brikker altså ikke blevet lagt!

" wooow... Ildkugler...eller lysdimser?" Hun så imponeret efter det blide men dødsensfarligt lys. " Du kan slå mig ihjel med det der" gispede hun.
Millicent vidste godt han ikke ville gøre det, så havde hun været død nu.
Men at han kunne!! Hun håbede aldrig Gordon ville få en evne der kunne slå hendes ihjel. Han var allerede al for talent fuld , den stædige engel.

Med det smukke måne lys der kastede gylden glans ned over dem, satte Millicent sig ned , på den af de snart udskiftede stole.
" Det hele er perfekt Khá, jeg er klar til at skrive under.jeg kan dog ikke lade være med at spørge...hvad får DU uf af du et her? Jeg mener...du yde økonomisk bidrag og stiller dit hjem til rådighed...og du smiler af mine små luner...faktisk kommer du sikkert til at skulle forholde dig til dem jævnligt fremover" lo hun stille og trommede på bordets kant, med den ene hånds fingerspidser.
"hvad får du ud af det? En bedre by? Er det SÅ enkelt?"
Oftest var de mest enkle ting, dem der i grunden var mest komplekse...underligt nok.

Han grinede lidt af hendes begejstring men latteren var venligt ment. Tre små bolde af hellige flammer svævede rundt lige over hans hånd og fløj op i luften. De tre kugler dykkede og hængte bag ham hvor de nu lignede tre fugle. "Ja nu er det hellige flammer. Men de kan være ganske rolig. Nok behersker jeg de her flammer men de skader kun dem jeg kan se fortjener det. Nu skal du bare se..."
Han gik hen og lod hendes hånd hvile i hans store hånd. En af de tre fugle landede på hendes hånd og hun ville kunne mærke en let kilden inden fuglen hoppede af og forsvandt i luften med de to andre. Så smilede han varmt og sagde: "Kan du se? Nok er du barn af natten, men dine intentioner er rene selvom der er meget for dig at opdage endnu. Endnu en grund til hvorfor jeg giver dig den gave"

Så trådte han et par skridt tilbage og baskede med de store vinger så han nu hang oppe under loftet. Han fløj lidt rundt i cirkler der oppe så hun havde et mere fysisk indtryk af den plads der var her inde. "Der skulle være plads nok at bruge af" Så landede han igen og pegede på en dør og sagde: "Der er en flugtrute skulle det blive nødvendigt. Man kan kun komme ud der, så hvis man prøver at komme ind er døren der ikke"

Han gik hen til hende med rolige skridt imens de store vinger forsvandt endnu en gang og han var knapt så overvældende at se på. Så holdt han sin hånd frem og en lille hvid flamme hang lige over hans hånd. "Mørket vinder først når dem der lever i det har glemt lyset.... Jeg fik lov at leve igen fordi jeg altid ville være et lys i mørket. Ligesom jer, et håb. Så ja man kan godt sige at en bedre by er det jeg får ud af det. I viser at folk stadig vil kæmpe. Så i har min fulde støtte kære Millicent"

Han gik lidt hen mod døren igen og sagde frisk: "Nu skal det jo ikke kun være formelt. Du må tage en ridetur på hingsten der oppe hvis du gider passe ham en gang imellem. Ingen pligt, bare et tilbud fra en venlig mand"

// undskyld hvis det er helt slemt, er 'under the weather' og mine øjne ved at ryge i - ville bare så gerne nå at svare !//



Betaget af den lyse ild, fulgte hun Khás instrukser.
[color-=oldlace]" Wwooww"[/color] mumlede hun da det tog form som små ildfugle.
Hun tog i mod den ene, da hun rakte håndfladen ud, og ganske rigtigt kildede det i huden, og Millicent fik næsten lyst til at prøve kysse fuglen, hvad der egenlig nok var det dummeste hun kunne prøve på- så heldigt for hende var det at Khá lod ildfuglen hoppe af, og forsvinde med de andre.
Det lød fint , det hele.
Khá synes at have fattet sympati for Millicent, eller havde erkendt at hun faktisk blot prøvede at vriste nogle uskyldige mennesker uf af Mafiaens jernhånd og slemme greb.
Millicent konkluderede at mødet var gået rigtig godt- og det var en rigtig god bonus at hun personligt syntes om Khá. Ingen tvivl om hun var den type der arbejdede bedst med folk omkring sig hun havde tillid til, og syntes om.
Khá ville blive hendes en god støtte, og her tænkte hun ikke økonomisk.
Det er imponerende....som dine vinger !" Komplimenterede hun, med et drys af forlegenhed.
Millicent var lidt diskret på den måde. Hun vidste ikke om det var det sammen som at komplimenterer folks almindelige udseende eller hvad , når det var vinger?
Hun sagde jo heller ikke til sin boss at han havde smukke øjne, til Gordon at han havde lækkert hår, eller til Mother at hun havde flotte tænder...men nu havde hun altså sagt til Khá at han havde imponerende vinger.God hun var sådan en idiot.
Imens Millicent bankede sig hoved mod en stolryg, metaforsik...fløj Khá sig en tur under loftet.
Millicent sad med nakken tilbage og holdt øje med ham...]jaaa der er god plads, men jeg havde nu egenlig forstillet mig vi bekæmpede mafiaen til lands og ikke i luften " lo hun stille.

Efter sikker landing , fremviste han en exit i tilfælde af kaos.
[color=oldlace]"arh..en brandudgang ! Det er rart at vide" men så slemt håbede hun aldrig det blev , så Libra ville skulle tage flugten uf af bagdøren.
Hele stedet virkede ganske ...magisk ? Millicent mente ikke at have været på et magisk sted før? Det var ret sejt , mon man kunne installerer et eller andet i villaen ?
Hun så det lige for sig ...
* Magiske installationer udføres- hvis du mangler en stol der rokker af sig selv, eller en dør med kun en udgang, så ring til Magic Hands på nummer, så kommer han med sin tryllestav og opfylder dine drømme*
Med et fjollet smil, forlod de lokalerne og kom ud inden fri.
Den smukke hvide hingst stod og skrabede med en hov i jorden, hvis det ellers hed det? Millicent var ingen heste pige, men tilgængæld var hun dyre glad- og hesten var så smuk.
Kridhvid med et rødt selebånd med sorte sten på,
" Sikker på det er en hingst?" Spurgte hun og kunne dø på stedet.
NATURLIGVIS var han sikker. oG det var hun også nu, hvor blikket blev rykker fra 'hoved til røv' .
Åh gud...piiiinligt....det var SÅ meget en hingste!
Hun rømmede sig [color=oldlace]" D-det var mere at..så havde den kunne hedde Snehvide"[/co,or] prøvede hun at rede den.

Hun nikkede til Khá ...en sund og sikker by, hans mål passede totalt synkront med hendes.
Hun gik mod hesten og lavede en skål af sin ene hånd. Her lå lidt bær som Millicent netop havde snuppet fra en buks! og hesten stan sin søde bløde mule ned i , for at gufle det hele i sig.
Millicent satte foden i stigbøjlen ( mente hun ?) og svingede sig op på hestens ryg.
[color=oldlace]"soo Khá, er du mand eller mus ?..." Hun satte hælene i siderne på den smukke hest og satte i galop, udover den grønne græsplæne ,der nærmest så uoverevindelig ud , efter som de andre sov.
Millicent så sig tilbage over skulderen . Ville han mon følge efter? Ville Khá tage udfordringen op og enten flyve med måske - eller få skaffet sig en hest ASAP ?
Millicent opdagede hurtigt ligheden med at vampyr løbe, der var fart og styrke bag ved begge dele.
Men det var alligevel en anden...følelse...at sidde på en hest.

Han grinede lidt og gik med hende ud igen og blev ramt af en dejlig varm brise. Hele atmosfæren her var blevet meget bedre efter han selv var gået aktivt i gang med at gøre noget ved stedet. Den store dør lukkede sig bag dem hvorefter han gik med hende ud til hestene. Han kunne dog ikke lade være med at grine lidt over hendes reaktion og hvordan hun nærmest blev flov over sig selv. "Ja jeg er sikker på det er en hingst. Jeg leger stadig lidt med hvad navn han skal have"
Da hun lidt pludselig red afsted i høj fart, smilede han stort og hoppede hurtigt op på en anden hest for at følge efter hende

Det tog heller ikke specielt lang tid for at indhente hende. Men den hest han havde var også mere erfaren end hingsten hun havde taget. "Ikke dårligt hva? Din tur!"
Han satte hurtigt farten op så han kom et godt stykke frem hvor han så satte farten ned igen til et roligt trav. Lige så meget for at vente på hende. Han tænkte lidt over hvordan det hele ville komme til at gå med Libra lige ved sit dørtrin. Han frygtede ikke noget negativt for så var han da i det helt forkerte fag! Men det han mest tænkte over var Millicent. Hun var stadig meget ung og hun var stadig åben for hvad end ondskab verden kunne komme til at smide imod hende. Og Khá ville være en støtte uden nogen anden bagtanke end at hjælpe i en verden hvor alt for mange satte sig selv højest

Da hun nåede lidt op på siden af ham, nikkede han anerkendende til hende og betragtede den ungdommelige spændte glød i hendes øjne. "Ja det har du da prøvet før hva? Hvordan er han at ride på?"

Millicent lo over sin egen dumhed og lod samtalen skifte til hestens navn.
" Argh...måske kan jeg hjælpe, men først når jeg har lært ham lidt at kende" klappede hun hingsten, der synes at have det ok med hun ikke var helt menneske.
Eller halvt for den sags skyld. Den havde hverken, bidt, sparket eller tisset på hende, hvilke jo nærmest var ren kærlighed ved første blik, når det kom til Millicent og de større dyr. Tigerne havde i hvert fald ikke været vilde med hende, dengang da Andrija og hun var i dyreparken om natten. Andrija havde været nød til at tage livet af dem, desværre. Men ellers havde de nok ædt Millicent med hud og hår.

Afsted det gik og hesten var meget medgørlig. Hun blev dog lettet da Khá viste sig ved hendes side. Man vidste jo aldrig hvor man havde et dyr, den smukke hest kunne jo skifte mening omkring dens rytter?
" Du er dygtig " roste hun Khá , imens hun lo og betragtede ham.
dygtig var en underdrivelse, men det vidste de begge to . Han måtte være en rutineret rytter, og gik næsten ud i et med hans hest. Der skulle bare den mindste lille gestus til, før hesten adlød. Khá synes at være i fint humør og havde lyst til lidt leg, hvilke Millicent med det samme bed på krogen til.
" Oh...there's no way you can escape" truede hun ...men måtte bruge et par førsøgte, inden dyret ville starte.Endelig kom der lidt fut under hesten, men så gik det godt nok også som lyn og torden.
Millicent faldt i svime over følelsen af det stærke dyr mellem hendes lår, og den lune brise der trak blide bløde strøg over kind og krop, som hun red.

Der var alligevel et stykke op til Khá men det hjalp at han standsede op, og ligefrem ventede. " NÆSTE GANG... Så tager jeg dig !" lød det drillende! da det var ret tydeligt der var lysår til hun nåede hans niveau.
" mmmm min barndomsveninderne...Jill...Jane....årh nej, jeg husker det ikke længere ..men jeg red somme tider på een af hendes heste.Ellers er jeg bange for det må være vampyrens flair for balance og finesse, fremfor mit eget rå talent.Men han er PRAGTFULD". Millicent lænede sig frem og kælede for hesten. Hun hang nærmest over dens hals.[color=oldlace]" Hvad med...Thunder?... Indrømmet det ikke er så originalt, men den løber jo som ild og torden, og jeg kan egenlig godt lide kontrasten at den kunne hedde Thunder, noget mørkt og kraftfuldt...når den er så smuk og lys?" Forslog hun spændt, men respekterede naturligvis hans afslag, hvis han havde et andet navn i tankerne.
Hun rettede sig op igen, og pustede lidt hår væk fra øjnene. Millicent kunne næsten ikke tro at der for een gangs skyld synes at være en smule medvind på hendes sti. Khá havde overgået alle hendes forventninger til en god allieret.Faktisk kunne hun lide ham, og han virkede mere som en potientiel ven.

Han kunne ikke andet end at grine venligt over hun var med på legen og svarede hende med stor entusiasme: "Det gør du helt sikkert. Du er også virkelig en dygtig rytter. Der er en rigtig dejlig rute tilbage til slottet. Lad os tage den med ro tilbage"
Han kiggede lidt på hende som hun faldt om halsen på hingsten og det kunne ikke andet end at få ham til at smile. Han strøg hans lange blonde hår tilbage fra ansigtet og sagde: "Thunder? Tjo det var faktisk en god idé. Så døber vi ham Thunder. Men du bliver nødt til at komme og passe ham lidt en gang imellem så. Han er åbenbart blevet rigtig glad for dig"

Skovbrynet blev tyndere og snart var slottet helt synligt igen. Kortvarigt kom der lidt triste minder om hvad der var sket i de mørke haller. Men de var heldigvis ikke så mørke mere. Porten gled op og han hoppede elegant af hesten igen hvorefter han tog et glas vand fra det lille bord. Så stod han og ventede på hun selv fik sat Thunder på plads igen. Der stod han nu klar med et glas blod til hende.

"Vil du ikke med op på mit kontor så vi kan få det sidste på skrift? Så kan du få en rundvisning på slottet også? Bare for hyggens skyld"
Han ville lige så meget være en personlig ven for Millicent så hun havde en mere hun kunne føle sig tryg ved. Nogen ville nok rynke næse over hvorfor en Seraphim ville hjælpe en vampyr. Men Khá så mere end bare hvad deres væsen var

Millicent rettede sig op og tildelte et par små klap på hestens brede hals.
Hun nikkede og fik trukket lidt i hestens seletøj, så de vendte omkring og satte i et mageligt tempo, tilbage mod slotspladsen og staldene.
" Thunder it is, then! Jeg vil med glæde komme og ride ham , og sørge for han er tilfreds og har det godt " det ville være fint med en lille friluftsinteresse! dem havde hun slet ingen af. Og det ville give en balance , lidt modvægt til hendes natteliv med bare og kulørte paraplydrinks. Det var bare den livsstil der lå tættest for døren, når ens vågne timer lå på dette tidspunkt af døgnet.
Gordon ville helt sikkert bifalde at hun havde sagt ja til at passe en hest.
Andrija ville bære over med det.
"Det er så en aftale! Thunder !!" klingede stemmen allerede af en spirende ny forelskelse i hesten. Og så enda en hvid en , den passede på en måde lidt til hende.

Millicent svang sig ned fra Thunder, og kælede lidt med mulen på hingsten, før hun træk af med ham .En stald knægt overtog det sidste arbejde, for hverken Millicents sko eller Millicent var gearet til hø,halm og læren om et seletøjs afmontering. Hun ville sikker bare spænde alt op...og ødelægge noget i den proces.
Istedet vendt hun ud til Khá, og modtog glasset, men et tak.
"Jeg har helt dårlig samvittighed overfor Adriana nu! Al den her forkælelse" tilstod hun at nyde hans venlige og meget søde væremåde. Det rakte jo langt udover hvad man lige forstillede sig med en økonomisk større part.
"Jo, hvis du har tid til det? Det vil jeg da rigtig gerne så. Hvor længe har det været  dit hjem ?" lød der interesseret.
Hun smagte lidt på glassets røde vædske, som de begyndte gå mod hovedindgangen.
Millicent bemærkede at hun slappede godt af . Både i sind og de ellers ofte spændte muskler.Det var rart.
"Hvad tilbringer du ellers tiden med, Khá ...når du ikke udlodder rideture og heste ? Er du gift? Børn....nogle hobbies? Bøger, teater, Cliff divning...Kan du lide musik?" hun hældte med vilje lidt af hver over ham, som ved en buffet.Så kunne han jo selv vælge ud.

Imens de gik mod indgangen, smagte han selv på den kodle væske i sit glas inden han grinede lidt og sagde: "Selve slottet her har været mit hjem i ca 350 år. Men det har kun lagt omkring byen her i ca 2 år"
Det var meget tydeligt at slottet en gang havde været et mørkt og dystert sted. Men specielt indenfor begyndte det at bære præg af Khá virkelig havde gjort noget ud af at bring liv til stedet. For havde der været meget bordeaux-rødt, sort og guld. Nu var det stille og roligt blevet skiftet ud med lysere farver. Blå og hvid var meget brugt og guld var stadig markant. Og som altid bar stedet præg af at han var uhyrligt rig.

Han satte glasset fra sig på et lille bord og gik længere ind sammen med hende. Et par tjenestefolk der var ved at gøre rent i den store foyer, hilste ærbødigt på dem. Han vendte kort blikket mod hende og sagde: "Jeg var stadig en udød djævel da det var hende jeg snakkede med"
I første omgang viste han hende ind til venstre til en gigantisk gildesal der igen afspejlede en overflod af velstand. Han havde dog fået installeret elektrisk lys i selve slottet også. Her inde var det i form af en kæmpestor lysekrone og nogle flotte gyldne lamper på væggene. Imens han gik ind i selve gildesalen med hende, svarede han lidt forsigtigt på hendes næste spørgsmål:

"Jeg har desværre ikke nogen kone. Og min søn.... Døde for 400 år siden.... En anden Engel står mig dog nær. Alessa. Det var hende der gav mig det sidste skub mod at søge frelse. Hobbyer? Jeg studerer magi og det okkulte. Både af personlig interesse men også så jeg er rustet imod det skulle det komme der til. Genopbygningen af slottet tagerjo også meget tid"

Millicent kiggede nysgerrigt rundt. Hun faldt en smule i svime, gik faktisk helt i stå over guldet der var brugt som dekoration. Hun var på ingen måde grisk og ejede stort set intet af værdi , næsten...men det skabte bare sådan et smukt udseende, at det var svært ikke at lade sig benorve.
" Det ser godt ud!" Komplimenterede hun og kunne så fint fornemme ændringerne havde givet en lagt mere luftig og let atmosfærde.
" 350 år, wow..ikke typen der skifter ofte bolig hva ..det er lidt vildt at tænke over.
Det forfærdelige er at man mister mange folk når man leve så længe, den del har jeg spekuleret en del over. Jeg tror det blive meget svært for en som mig....når folk begynder at falde fra, og stikke af og efterlade en bagved? hvordan har du tacklet det, Khá ?" det behøvede sådanset ikke kun være deres død der havde sådan en indvirkning , mange ting eller sågar personer kunne lige så stille, nærmest usynligt lirke dem man omgav sig væk. Millicents blik blev  igen indfanget af det glimtrende guld , og hun missede mod dette med øjnene. Smukt.

Hun gav sig tid til at nyde synet og indtrykket af hans private domæne, men uden at virke snagende- forhåbentlig.
Hun var selv en ret privat person...når hun ikke lige var så see throuht som glas. Hun rummede begge sider, og selv om hun havde let til at tage folk sig sig...lod hun meget sjældent nogen komme helt nær hende.
Og de få gange hun lod sit forsvar falde,  kunne selv en atom krig knap få dem ud af hjertet igen, hvilke kunne være meget frustrerende.
Men hun levede med det...eller måske dødede hun med det, alt efter vinklen man valgte.

" Alessa ..hmm det lyder bekendt, men jeg kan slet ikke huske hvor jeg skulle have stødt på hende? Jeg kender meget få engle men ..hmm...var der en model der hed det ..nej det var vist Vanessa.. " tænkte Millicent højt og smilede svagt.Det ville nok dukke frem i hendes ofte så tåget erindringer, sooner or later.

Hun var en sucker for romance, og kunne hun opsnuse kærlighed og se den spire og blomstre mellem folk, ville hun vande og kaste sol alt hun kunne over deres frø....i håb om det ville spire for de personer. " Jeg håber hun gør dig glad inden i!... Magi ,siger du ? Jeg går ud fra vi ikke taler tryl en skinke ud af ærmet eller et tørklæde ud af næsen ? ....kan du spå i tarotkort ?  " lød det humoristisk, men også alvorligt, da hun altid havde ønsket at prøve at blive spået.
Ikke at hun troede på at læse fremtiden ud fra en stak kort- men omvendt havde hun sådanset heller ikke ligefrem troet på der fandtes vampyrer eller dæmoner...hvilke havde vist sig en STOR ommer måtte man sige.

Han ledte hende videre til et nyt rum der viste sig at være et voldsomt stort bibliotek. Det var ligeledes overdådigt udsmykket men det var også tydeligt at det var bøgerne og den viden de havde, der var i højsædet i dette rum. Der var dog lavet et hyggeligt læseområde med klassisk udseende højryggede stole og et flot bord ved. Denne del af rummet så dog meget nyt ud. Han viste hen til det lille læsested hvor han så valgte at svare: "Tilgiv mig hvis der gik lidt tid inden jeg svarede. Men jeg var jo et ganske andet væsen i alle de år. Jeg var ligeglad med at miste folk den gang. Jeg havde ikke positive følelser i mig så de var bare en resource. Jeg kan gudskelov føle igen nu hvor jeg er kommet tilbage. Men du har også ret med selve slottet. Det har jeg faktisk selv bygget. Til dels med magi. Og lige for at referere til det..."

Han gik nu hen og tog en stor tyk bog han smed på bordet og bladrede lidt i så hun kunne kigge. Han fik igen en lille hvid flamme til at lægge sig i sin hånd. Først blev den en fugl, siden hen fløj den op i luften og blev til en rose. Selve rosens kronblade faldt af. Et enkelt landede på hendes næse men det var ikke meningen hun skulle straffes så ilden gjorde hende ikke noget. Det ville dog kilde lidt. Så viftede han med hånden og kronbladene svævede op i luften hvor de fløj rundt i en ring. Han samlede bladene i luften og slog hånden i gulvet. Der kom et lysglimt der formede sig så der stod en stor hvid hest af de klare hvide flammer ved hans side. Den bukkede hovedet og forsvandt i luften.

Imens dette stod på, forklarede han hvorfor han gjorde hvad han gjorde: "Magi er sådan set enkelt. Magi er ens egen indre energi eller energier andre steder fra. Magi er sådan set evnen til at kontrollere energierne. Og lærer man det godt nok, så sætter kun fantasien grænser. I visse tilfælde skriver man så ned hvordan til et bestemt formål. Altså en reel formular"

Et skridt bag ved Khá fulgte hun hans lead og trådte ind i biblioteket.
Mange kvinder ville sikkert udpege et walk in skab som favorit rum, og mænd sikkert soveværelset eller deres private kontor- for Millicent var det et rum fuld af bøger. Hvad det var med dem , udover at man kunne øge sin viden og fordybe sin indsigt...det vidste hun ikke, men af en eller anden besynderlig grund kunne hun næsten føle kærlighed til de støvede sider i en gammel bog.Måske det var af respekt for den person som engang havde taget sig tid, gjort sig ulejlighede med at omsætte sin egen viden eller fantasi fulde indre verden, til ord - nedfældet ....så de aldrig ville uddø?

At børgerne så fik den smukkeste kulisse at skinne i, var jo pragtfuldt.
Millicent brugte igen tid på at suge de detaljeret ornamenter og boarder til sig, der snoede sig langs loftet, og lod den forgyldte varme smukkeserer rummet.
Draget af møbel arrangementet, gik hun i retning af dette, og lod en hånd glide over det oksefarvet læder...hun mente farven hed den, men kunne tage fejl ...det var blødt og fik de små følesensorer til at rejse sig i hendes hånds flade.
Millicent tog plads .
"Jeg vil ikke lade som om jeg helt forstår hvilken gennemgribende og vild ting du har været igennem Khá, for selv om min transformation også var et...race skift...så ..så føler jeg at min sjæl stadig er med mig...at jeg som person ikke er ændet så meget. Mine livs kår er stort ændret! Og derfor er de ændringer der måtte være i min personlighed naturligvis også ændret tilsvarende...men ...i de grove træk er jeg den samme...også selv om folk bliver ved at påstå jeg både er død og ikke ejer en sjæl. Yeah? I say...prove it!!"

Hun smilede op til Khá, da han lagde bogen på bordet, og med albuerne på sine knæ, lænede Millicent sig fremover , for at få det bedste kik med .
Skulle hun være HELT ærlig, så havde hun svært at finde ord på hvad hun så.
Det meste af den magi eller de evner hun havde bevidnet, det havde alt sammen været brugt til kamp og livs ubekræftende ting. Ikke havde hun set noget der gav hende oplevelsen af at træde ind i en film. Ind i et fantastisk magisk landskab hvor der kunne komme små feer og smukke enhjørninge.
Hun så beundrende til, imens Khá formede og mestrede ilden ...lyset...og gav det skikkelser som der blev føjet liv til.
Især rosen, fik hende til at smile og vrikke lidt på næsen , med en strålende facination malet i hendes ansigt, smil og øjne.
Det var lige før hun rejste sig og nejede ærbødigt da heste kom , men istedet foldede hun hænderne foran sit bryst, og hviskede sin applaus.."Fantastisk...det er jo ...smukt..

En smule betuttet over de evner Khá besad og hvor meget styrke det måtte kræve at beherske de ting, spurgte hun.."Kan alle lære det der? ...jeg mener, skal man have en særlig grund evne for at kunne udvikle, ligesom der bare skal chokolade i en chokolade kage? Eller kan alle lære det, med flid...eller flair?
Millicentville elske at vise det til børnene på Terres hjem for forældreløse, men....hun var ikke naiv, med de lorte evner hun havde fået tildelt sig, kunne denne form for magi måske anvendes til selvforsvar...når nu livet havde så skarpe tænder.