Violin til den sidste dans - Malakor

Klokken: 21:09
Vejr: Overskyet.
Omgivelser: Masse gæster, brudepar, gaver og alt det der høre med til et bryllup.
Påklædning: Kilehæle, højtajlede bukser med en mørkeblå skjorte og håret sat op.
Dag: 2. juni 2014
Sted: Hotellets fællesrum.

Der var så meget kærlighed i det fyldte lokale at hvis man kunne høste det for penge ville Loui aldrig ha' brug for et arbejde igen. Vild tanke der alligevel fløj igennem Louis tanker, da hun stod der og lyttede med på den sidste tale til det splinter nye brudepar. Hun kendte den selvfølgelig ikke, hun var der kun fordi hun var hyret til musikken, musikken til deres sidste dans på aften, altså sidste traditionelle dans. Der var nemlig stor fest, eller drukgille kunne man også kalde det, efter gæsterne havde siddet til bords og drukket det sidste kaffe, så de unge mennesker kunne komme til sit rette element. Hun vidste det kun fordi hun var blevet tilbudt at blive efter hun havde spillet, men hun havde takket nej, da invitationen kom fra en ældre mand, som var gammel nok til at være hendes far og det var ikke voksen snak det var bare.. klamt. Gæsterne klappede af den sidste tale, det var hendes signal til at finde violinen frem, så hun slukkede for de vandrende tanker og startede den skønne melodi til brudeparret. Hvor så de bare så glade ud. En dag ville Loui også have sådan et flot bryllup, men det krævede selvfølgelig også en kæreste og der var vi ikke endnu. Musikken stoppede og Loui tog violinen ned af siden, smilte imens gæsterne klappede - det gjorde brudeparret også. Hun smilte og bukkede, gik fra lokalet og ud i køkkenet, der hvor de havde styr på det hele - også hendes lønseddel. "det var det for denne gang" sagde hun smilende, imens hun blev modtaget med skulderklap og ros fra personalet. Hun modtog sin kuvert og vinkede. Så var der lidt mere til økonomien i denne måned, tænkte hun med et smil og dørene lukkede efter hende, da hun trådte ud fra hotellet og ud på gaden.

Malakor der var ankommet til byen for blot en dag siden havde brug for et sted at tilbringe dagene, han hadede normalt hoteller. Men lige nu var det hans eneste mulighed. Han ville ikke vække for meget opsigt. Han besluttede sig for at tage bagvejen, på den måde kunne han undgå unødvendig opmærksomhed.

Han skulle til at tage i døren da Loui kom ud af den. Han tog et par skridt tilbage for ikke at blive ramt af døren. Malakor stod med sin store sorte sports taske. Han havde sin sorte Armani trøje på og tilhørende bukser. Han kunne lige at gå stilrent klædt. Han var lidt over 1.90m høj og havde blondt hår og blå øjne. muskuløs af bygning dog alt for pumpede. Han har fine ansigtstræk.

Malakor stod i en afslappet stilling, dog en disciplinær og elegant stilling, hvilket var underligt i denne tid. Han kiggede op Loui lidt før han sagde kort ''godaften''. Sulten voksede i ham da han så denne kvinde foran ham og lysten til at lege med sit bytte kom langsomt frem i ham.

Loui vendte sig hurtigt om, da det gik op for hende at hun var ved at ramme manden. Hun havde ikke lige regnet med at der var nogen, hvilket var ret dumt da der kommer gæster til hotellet 24/7, så hvornår var lige det rigtige tidspunkt at gå smækkende med dørene? "Ej! Sorry! Det var ikke lige med vilje" sagde hun undskyldende og bed sig i læben og trak brynene op i et overrasket udtryk. "Håber ikke jeg ramte dig.. ehmm" tilføjede hun og gik lidt nærmere manden og kneb øjne lidt sammen, hun kunne næsten ikke se hans ansigt i skumringen. "Må jeg tilbyde en cigaret?" Spurgte hun og tog selv en i mundvigen og tændte den, efterfølgende tog et langt hvæs og pustede derefter røget ud af næsen. Loui tænkte at hun nok ville blive tilgivet, hvis han altså røg.

Malakor gik et skridt nærmere og kiggede ned på den unge kvinde foran ham. Han kunne se hun ingen ide havde om hvad der stod foran hende. Hvilken uheld hun virkelig havde. At stå foran ham alene i en gyde, det var bestemt ikke en god ide.

Malakor kiggede på hende da hun undskyldte. Han var fra en anden tid, han var trods alt næsten 1900 år gammel, så han havde aldrig forstået ideen med slang ord som at bruge sorry, dog vidste han hvad hun mente.

Malakor sagde med hans rolige, kølige og ro stemme '' Ønsker de virkelig at undskyde?. Han rystede på hovedet da hun tilbød ham at ryge. Han kunne mærke at lysten til at lege med dette nye stykke legetøj der stod foran ham voksede i ham. Han glædede sig til hun svarede på hans spørgsmål for så ville legen for alvor begynde. Han kunne næsten ikke holde smilet tilbage, for ham var det hele en vidunderlig leg. Som en løve der leger med sit bytte før den spiser det. Malakor var i sandhed et forfærdeligt rovdyr. En sand stræk af natten og den yndige Loui vidste slet ikke at hun var gået ind i løvens hule så at sige.

Loui begyndte at fornemme at han var mærkelig, eller bare underlig.. eller, ja hun kunne ikke rigtig sætte ord på det, hun følte hvert fald at hun havde forsøgt at gøre sin sag okay igen. Loui rømmede sig. "Ehmm.. er det et trick spørgsmål?" spurgte hun med det ene øjenbryn hævet højere end det andet. Han svarede ikke på hendes spørgsmål om cigaretterne, så hun forstod en hentydning og pakkede dem ned i hendes lille håndtaske igen, sammen med lighteren. Hun gik et lille skridt tilbage og kløede sig i nakken, 'wirdo' strejfede hendes tanker. "ehmm, god aften.. hr." sagde hun lavmeldt og vendte om på hælen for at sætte kursen hjemad. Loui kom til at tænke på det hendes mor altid havde sagt til hende da hun var mindre 'tal ikke med fremmede', men det var da hun var mindre, hun formodede at hun godt kunne passe på sig selv nu hvor hun var voksen.

Malakor kunne mærke sin vrede vokse, hun hoppede ikke i hans fælde og nu var hun på vej væk. Hvor umådeligt uhøfligt af hende. Hun var ved at ødelægge hans lille leg. Hun var meget smartere en han oprindeligt troede. Malakor vidste at han måtte være kreativ hvis han skulle fortsætte sin leg. Hvis alt gik galt måtte han jo blive fysisk. Men han ville se om han alligevel ikke kunne lokke hende, han ville se hvor meget han kunne lege med hende før hun ville opdage hvad han i virkeligheden var.

Malakor rømmede sig og sagde blidt ''Undskyld mine manere. Jeg har ikke sovet alt for godt de sidste par nætter. Jeg er ny i byen ser de, så jeg virker måske lidt gnaven. Mit navn er Malakor. Han håbede på hun ville vende om og svare. Det ville give ham nok tid til at finde på en god måde at lege med hende på.

Loui blev en smule forskrækket af at høre hans stemme, hun havde ikke forventet at han ville åbne munden mere, efter hun havde sagt sit. Loui vendte sig om og kløede sig i håret og sankt den klump i halsen der var kommet af forskrækkelsen. "eh.. ja det okay.. Jeg kender dig jo ikke så jeg kan vel ikke gå hen og bedømme din være måde.. men ja altså.. jeg hedder Loui" svarede hun og gik imod ham imens hun rakte hånden ud til ham, for at hilse. "jeg er også ny" tilføjede hun og smilte et lille smil. Loui mente at man kun fik lov til at lave ét godt førstehåndsindtryk, men hvis man havde været opmærksom på at man havde sagt eller gjort noget forkert så kunne vedkommet altid prøve én gang mere, men det var også det. Men Loui holdte næsten aldrig den regel, hun havde for meget tillid til andre mennesker.

Malakor kiggede på hende da hun vendte sig om. Han var som en edderkop der nu havde fået en flue i sit spind. Hans lille plan var lykkes. Først ville han opbygge hendes tillid til ham. Så ville han langsomt vise hende hvad han var. Han ville se om han ikke kunne have det lidt sjovt med dette menneske. Vise hende hvilke grusomme ting en Vampyr som ham var i stand til.

Malakor Tog blidt fat i hendes hånd med hans bløde, kolde hånd. Bukkede elegant og kyssede den blidt. Malakor var allerede jo i gang med hans spindelvæv. han legede med Loui hun vidste det bare ikke i nu. Malakor sagde venligt ''Jamen hvor herligt at vi skulle mødes her så. Vi nykommere må jo holde sammen. Frøken?, jeg fik vist ikke fat i deres navn''.

Malakor vidste godt hvordan man skulle lade som om. Han var kongelig han var van til at være venlig og udvise stor takt og tone, uden rigtigt at mene det.

Loui var blot et menneske, et menneske som havde et helt almindeligt menneske liv og havde ingen livlig fantasi til at forstille sig at der fandtes andet end mennesker, Loui havde aldrig mødt en vampyr, eller nogen anden form for overnaturlig skabning, så det Loui så foran sig var blot en underlig snakkende ung mand som lige havde kysset hendes hånd. "Joo, vi må.. holde sammen.. i guess" svarede hun og smilte en smule skavet til ham, det var ikke noget hun havde været ude for før, men hun kunne vel heller ikke tillade sig at være uhøflig, nu hvor han var så høflig over for hende så hun tog sin hånd til sig, smilte og najede til ham og sagde, "Mit navn er Loui". Hvis han kunne, så kunne hun vel også - også selvom hun følte sig en smule akavet efter hendes naj. Hun var dog lidt nysgerrige om hvor dette måtte lede hen, hun var jo på vej hjem og lave ingenting. Hun tog den anden hånd til munden hvor cigaretten var og tog et hvæs på smøgen og pustede ud så røgen ikke ville ramme ham, hun gik ud fra det var høfligt nok.

Malakor var allerede ved at forme en plan i sit hoved. En plan der helt sikkert ville ændre Loui's syn på verden. Malakor havde en sans for dramatik og han nød når ting blev lidt overdramatiske. Han elskede at være i kontrol over en situation, det havde han jo med mennesker så de var bestemt hans yndlings legetøj.

Malakor var en smule overrasket over at hun nejede. Han var ikke van til at nutidens mennesker udviste manere på den måde. Malakor smilde falsk men venligt og sagde så '' Hvad siger de til at tage en lille aftens gåtur med mig, frøken Loui. Så man vi se lidt af byen sammen?''. Hans plan var lagt, hvis heldet var lidt på hans side skulle det her nok blive sjovt. Han tænkte for sig selv *Jeg kan allerede mærke at det her bliver sjovt*. Han kunne mærke blodet pumpe rundt i ham. Hvordan denne leg virkelig opslugte ham. nu manglede han bare hendes svar. Hvis hun gik med ham ville legen for alvor starte.

Loui så en mand over for sig, ikke en dreng. Drenge opførte sig ikke på den måde som denne herre, det var rart at være i selvskab med sådan sofistikeret ung mánd, hvilket var tiltrækkende for Loui og det måtte hun passe lidt på med, bare fordi han opførte sig som en mand kunne han jo stadig være, farlig?
Hun smilte af hans spørgsmål og tog det sidste hvæs af smøgen inden hun kastede den væk. Hun nikkede. "Ja det må de hr. Malakor" svarede hun og begyndte at små fniste, hun var ikke ude på at fornærme ham, men bare vise en form for respekt og en lille gå tur kunne vel ikke skade inde midt i byen. "Hvor skal vi gå hen?" spurgte hun med et venlig smil på hendes læber. Loui havde ingen gode ideer hvor de skulle gå hen, hun var selv ny i området og var til en hver tid klar med en GPS på hendes mobil.

Indeni var Malakor ved at springe af glæde. Hun var faldet i hans fælde. Men nu blev han i tvivl, skulle han udgive sig for at være en helt til at starte med. Skulle han lade hende tro han var prinsen på den hvide hest og så bagefter rykke hele faseden ned og vise sit sande jeg. Det kunne han kun se det sjove i.

Malakor satte sin arm ud som tegn tin hun kunne ligge sin hånd i hans arm, som han gik turer i gamle dage.

Da de havde gået lidt så Malakor to mænd fra brylluppet. de stod og var begge to meget beruset. Malakor greb sin chance. Han brugte sin evne Ilusionary Reallity til af få de to mænd til at høre hinanden svine den anden til på det groveste. Det virkede og kort tid efter sprang de to fulde mænd på hinanden.

Malakor satte blidt en hånd foran Loui og sagde roligt ''Lad mig stoppe det her''. Malakor trådte frem og skilte de to mænd fra hinanden. Fulde som de var valgte de i stedet at angribe Malakor. Ikke nok med at Malakor var hurtigere og stærkere så var han trænet i de fleste kampsporte i verden. I elegante bevægelser der fik det til til at se ud som en dans, ja næsten en leg undgik han deres slag og spark. efter lidt tid bukkede han sig og de to mænd ramte hinanden i hovedet. De faldt begge to om med et brag. Malakor lod som om han var forpustet, han tjekkede deres puls og kiggede på Loui og sagde forpustet '' De har det fint, vi kan bare lade dem ligge. Gæsterne fra hotellet finde dem nok snart, vi bør se at komme væk frøken''. Malakor smilede venlidt og charmerende til Loui.

Han gik over til hende og kiggede bekymret på hende og sagde '' De kom vel ikke til skade, gjorde de?''. Alt dette var bare en del i hans onde plan. Han legede med hans ord og forsøgte at lege med hendes følelser.

Loui så hans invitation til gåturen og fik hurtigt røde kinder. Hun tog om hans arm, ligesom i gamle dage og gik med ham. Hun havde dog lidt afsted til ham alligevel, bare for at være sikker på at han ikke var en skidt fyr.
Loui genkendte mændene fra brylluppet som hun havde optrådt til, de så vidst ud til begge at være meget beruset. Hun kendte den ene herrer, det var ham som havde inviteret hende med til after-party og ham den anden var vel en af hans kammerater. Hun væmmedes sig til tanken om hvad den herrer mon havde i tankerne da han inviterede hende med, efter hun nu havde afvist invitationen.
Da de begyndte at slås tabte Loui alligevel kæben og blev helt måløs da hun ikke havde regnet med sådanne fine herrer ville veksle ord med næverne i stedet for overklasse ordforråd i fornærmelse.
Hun så op på Malakor da han sagde at han ville stoppe det, hun tog hurtigt armen til sig og stod helt stille og tabt i sindet, men hun kunne alligevel ikke lade være med at smile lidt, da manden gik omkuld sammen med den anden, han var klam og kun efter små piger så han fik som fortjent - mente hun hvert fald selv.
Da Malakor nævnte at de måtte væk, nikkede hun ivrigt og kunne ikke lade være med at smile og stoppede heller ikke med det da han spurgte om hun var okay, "jeg har det fint, lad os smutte" svarede hun og vendte om på hælen og begyndte i løb og væk fra hotellet.
Loui var i god kondition og kunne løbe længe, men hun stoppede hurtigt da de allerede var væk fra synsfeltet af hotellet og længere inde i byen.
"Hvad skete der lige for dem?" spurgte hun og tog sig til hovedet. "Ham den ene kan nok godt genkende mig, hvis det altså var lyst nok til at se mig.." sagde hun små nervøst til Malakor.

Da de var kommet lidt væk trak Malakor Loui med ind i en gyde, så hvis nogen fulgte efter dem ville de ikke kunne finde dem. Malakor smilede og lod som om han var forpustet. Han havde skam lagt mærke til Loui's smil imens de løb. Hans plan gik helt som planlagt. Faktisk kunne den næsten ikke være gået bedre. Men ond som Malakor var så var det ikke nok for ham, det var ikke nok at hun troede han var en helt af en art. Nej han ville have hende til at tro han var prinsen på den hvide hest. Først da ville han afsløre sin mørke side og rive alt det ned han havde bygget op med hende. Det hele var en del af hans leg. En ond og syg plan. Men det var sådan nogle planer Malakor elskede at lave, han elskede virkeligt at lege med sin mad. Malakor smilede yderst charmerende og sagde '' De havde vist fået for meget at drikke. Det kan godt gøre nogle mænd voldelige''. Han satte elegant og blidt en hånd på Loui's skulder og sagde beroligende ''Bare rolig, de er sikkert for fulde til at huske hvad der skete. og hvis de kommer efter dem, så har de jo altid deres nye ven. Mig''. Malakor smilede igen meget charmerende og bukkede elegant og drilsk foran Loui og sagde drilsk ''Prinsen på den hvide hest''.

Loui blev lidt forskrækket af at blive hevet ind i gyden. Hun trak vejret hurtigere efter den lille løbe tur og smilte stadig. Hvem skulle ha' troet at aften ville udvikle sig sådan, nu hvor hun bare havde regnet med at slå benene op på sofabordet og stene serie til langt ud på natten og ryge alt for mange cigaretter.
Hun gad godt vide hvad han tænkte på, om hvorfor han pludselig fandt hende intresseret, det var grænseoverskridende, men sådan var Loui jo, hun fandt altid grænser der skulle skrides, så måske over analyserede hun denne situation bare lidt for meget og skulle lærer at leve lidt mere.
Loui grinte, "Lad os bare gå ud fra at de har drukket for meget, de skulle nødig skabe et rygte om mig.." svarede hun og grinte, da hun faktisk ikke havde gjort noget galt og havde hendes sag for slåskampen helt clean.
Loui brød ud i en større latter, prisen på den hvide hest, nej nu måtte hun le. "Ej du jo alt for gammel" svarede hun og stoppede med det samme med at le og holdte sig hurtigt for munden og hørte lige hvad hun selv havde sagt. "Ej altså ikke udsene mæssigt bare at du taler pænt på en gammel måde.. altså ehh" hun stoppede sig selv inden hun begyndte at fornærme ham, det var slet ikke ment på den måde. "Undskyld" sagde hun lavt og blev helt rød i hovedet og kløede sig i nakken og følte sig helt akavet og begyndte at bide sig i læben af usikkerhed.

De fleste andre ville nok være blevet fornærmet men ikke Malakor. han vidste jo hun havde ret. Han talte ikke som normale mennesker. Han var jo fra en anden tid. Men faktisk mente han at hans måde at tale på var meget mere respektfuld end nutidens vulapyk. Han smilede lidt og sagde '' De skal ikke tænke over det. Jeg ved godt jeg ikke taler som de fleste ''. Der fik Malakor en ide. Hvorfor ikke blande lidt sandhed ind i det hele bare for at gøre det mere interessant. Malakor kløede sig blidt i nakken og sagde '' Men det er den måde jeg er blevet oplært i at tale i. En Rigtig prins kan jo ikke gå rundt og bande i hver sætning ''. Malakor smilede venligt. Han havde set hun havde en telefon og der var sikkert internet på, så ham håbede hun ville slå ham op for at se om han talte sandt og det gjorde han jo. Han var prins ad Javasaw. disuden havde Malakor godt set hvordan hun havde rødmet førhen. Han vidste at han allerede havde gjort et indtryk. Han ville ikke lade hans talemåde ende hans leg, det ville da være træls. Han måtte holde ild i gløden.

Loui smilede med munden lukket. Han tog imod hendes undskyldning, faktisk så blev han slet ikke fornærmet, hvilket hun var glad for, for hun mente det heller ikke ondt på nogen måde.
Hun tabte kæben og så på ham med et meget overrasket udtryk. "what.." svarede hun og kunne ikke få flere ord frem. Prins? var han virkelig en prins? Loui troede ikke på ham, men lod som om, det kunne jo være det bare var et scoretrick og hun valgte at hoppe med på den vogn. "wauw, nej det kan jeg da godt forstå, deres højhed" svarede hun og havde et drilsk blik fremme imens hun så på ham. Loui var overbevist om at dette var et form for hook-up møde med en form for rollespil, det virkede alt for godt til at være sandt, hun måtte le indvendigt, ville hun give ham lo til at se Louis frække side? Det måtte tiden vise nu hvor han skulle lege prins.

//haha, oorh lille Loui.. //

//haha så godt ^^//

Malakor rystede lidt på hovedet. Han kunne knuse hende med en hånd. Hende her var ikke som de andre, hun faldt ikke for billige tricks. Han måtte virkelig skrue charmen på her. Det var enten det eller droppe spillet og lade jagten begynde. Nej han ville give det en chance mere, han ville se om han ikke kunne klare det her. Var han virkelig ved at blive rusten. Var han virkelig ved at miste sit greb. Han sagde roligt ''Check selv deres telefon. Ikke fordi det er noget jeg går og praler med. Men det er faktisk sandheden. Jeg kan godt forstå det virker. Hvordan siger man det nu om dage... Way out there. Men jeg har ingen grund til at lyve ''.

Han var virkelig ved at miste grebet, hvad var det for noget plader at fyre af. Havde han virkelig mistet gnisten. Var han virkelig ikke i stand til at bruge sin charme mere. Malakor tog kørte sin hånd gennem sit hår. Han måtte finde på en plan, et eller andet. Ahh, selvfølgelig. Han vidste at Loui havde spillet på hotellet. Malakor brugte sin Illusionary Reallity evne til at få Loui til at tro hun havde fået en sms. Derefter til at vise denne sms hvor i der stod: Dette er fra Hotellet. Vi beder dem om at komme tilbage straks, det ser ud til at prinsen af Javasaw har booket et værelse og vi ønsker en lille violin velkomst for ham, de vil blive betalt godt.

Loui legede med sit hår imens hun så op på ham og havde et lille smil fremme. "Går ikke ud fra du lyver, hvorfor skulle du lyve?" svarede Loui bestemt, han havde vel heller ingen grund til at lyve, men at komme med en konklusion om at være prins virkede bare en smule overkill, men det var måske bare hende. Dog kunne hun ikke fornemme hvordan den her fantasi leg ville gå.

Loui følte sig pludslig kort for hovedet og mente at hendes mobil havde lavet en lyd, selvom hun var sikker på at den var på lydløs, alligevel tog hun den frem og rømmede sig. "Hov, øh.. Jeg bliver nød til at tage tilbage på hotellet.. men måske er det dumt at vænne tilbage efter slagsmålet.." sagde hun til Malakor. Beskeden var fra hotellet og de ville betale hende godt, hvis hun spillede for en prins. Nu endnu en prins.

"Ehm, jeg får gode penge.. men jeg ved ikke" mumlede Loui og var usikker på at gå tilbage. Hun havde lige modtaget en stor lønseddel fra brydeparret og optrædelsen var planlagt længe og hun plejede ikke at møde op til haste sager, da hun intet har forberedt.

Malakor var glad, hans plan havde virket hun var faldet for hans lille trick. Han havde det stadigvæk. Men det var som om at hver gang han prøvede at komme tæt på denne kvinde så lavede han en fejl. Det var bestemt ikke som han var van til. Ofte behøvede han ikke bruge sit evne til at lokke sine ofre. Men det var altså nødvendigt ved denne kvinde. Malakor smilede da hun sagde hun skulle tilbage til Hotellet. Han sagde drilsk '' Lad mig gætte. Hotellet har endelig fundet ud af at jeg har booket et værelse der. Hvorfor tror de jeg ville tage bagindgangen. Jeg ville ikke opdages.. Men bare rolig. Der sker jo intet før jeg ankommer ''. Malakor smilede venlidt og charmerende til Loui. Han vidste ikke hvordan han skulle fange hende helt. Hun var meget svært at læse. Han kunne ikke rigtigt finde hendes svage punkt. Han var begyndt at blive en smule sur på ham selv. han havde det normalt meget lettere men denne kvinde var en svær bog at læse. Han måtte vel bare fortsætte med sin lille leg til hun var faldet for ham og så vise hende sandheden.

Langsomt gik det op for Loui at han ikke var en løgner og at han faktisk fortalte sandheden og at det ikke var et dirty scoretrick på at få hende med i kanen. Loui blev rød i hovedet igen, men prøvede at skjule det lidt, da det måske ville afsløre hende at hun ikke troede på ham.
Hun sankt og fugtede sine læber, hun gjorde klar til at få ord ud over hendes læber men hun kunne ikke få noget frem. Hun rømmede sig og spurtge, "Jamen.. skal du så ikke tilbage nu?"
Loui var stadig ikke vild med ideen at skulle tilbage til hotellet, men hun kunne ikke nægte hendes kæmpe nysgerrigehed til denne mand, hvorfor var han her med hende i stedet for hotellet? Hun kunne dog ikke lade tanken glemme om at hun troede at han ville knalde hende, hvor pinligt. "men hvis jeg tager tilbage til hotellet, hvad skal jeg så?" spurgte hun. Hun havde regnet ud at hun skulle spille, men for hvor mange? og var det kun for Malakor eller hvordan.
Loui kløede sig i nakken, hun var en smule forvirret over det hele.

Malakor smilede charmerende og sagde lige så charmerende '' Vi kan tage tilbage hvornår det skulle være, frøken. Men jeg er jo i godt selskab sp for min skyld haster det ikke ''. Hans plan virkede perfekt, han ville snart have hende helt solgt og så ville han ændre sig. Dette havde vist sig at være yderst underholdende indtil nu. Han kunne godt lide denne leg, men han kunne ikke lade være med at glæde sig til næste del.

Da hun spurgte hvad hun skulle måtte han jo spille uvidende så han trak på skuldrene og sagde '' Jeg går vel ud fra at de vil lave en slags velkommen cermoni for mig. Hvem ved. Jeg må dog indrømme at det aldrig har været min stil. Måske de vil gøre mig en tjeneste?. Måske de vil hjælpe mig med at smugle mig ind og op på et værelse uset? så vil jeg sørge for de bliver betalt og så giver jeg mad og drikke ''. Malakor smilede venligt.

Loui havde det godt med Malakor, han virkede som en pålidlig herrer og hele ideen om at smugle ham ind på hotellet lød som en rigtig sjov ide. Loui smilte med tænder og nikkede. "Det kunne være mega sjovt!" svarede hun og begyndte at små grine. Desuden var hun også blevet en smule sulten, og ideen om at få noget mad og drikke ville hun ikke takke nej til, nu hvor han havde lovet at gi på hans regning, desuden så var han jo prins så mon ikke han havde en masse penge at give ud af.
"Hvordan gør vi det så? Vi kan godt tage der over nu, så sniger vi os begge ind" spurgte hun med et tryg på den energiske stemme.
Loui havde ingen grund til at være usikker på denne herrer, han virkede lovende.

Malakors blod susende hurtigere i hans krop. Nu ville han vise at han stolede på hende. når det var bevist. var der ingen tvivl længere, lige så snart de ville komme op på værelset ville han afsløre sit sande jeg. Tiden var snart inde til hans store plans fuldførelse. Malakor kiggede på hende med et smil og sagde så '' De kender hotellet meget bedre end mig. Tror du der måske er en kælder vi kan snige os ind af, så kan vi tage trapperne så langt vi kan. Hvis vi er heldige kan vi finde et depot rum og klæde os ud som de ansatte. Så ville vi også kunne få fat på nogle nøgler. Tror de at vi kan det? ''. Malakor kunne næsten ikke holde masken. Denne dejlige leg med Loui var simpelhen for god til at være sand. Hvordan jeg morede sig, han havde ikke moret sig så meget på en jagt i meget lang tid. Dette havde vist sig at være en fantastisk aften.

Loui var ikke længere 22 år, hun var gået tilbage i tiden og havde fundet sit gamle spion klæder på og var klar til at snige sig ind på Mike og lod sin mor overvåge hende i hendes store mester plan.. Eller det var hvert fald det minde som hoppede frem i hendes tanker da Malakor forklarede han ide til smugler planen. "oh my god du for sej!" sagde hun med en begejstret stemme og kunne næsten ikke stå stille imens hun grinte og havde det sødeste smil på hendes læber. Hun var lidt skør, men de fleste som kendte hende derhjemme sagde ofte det bare var en del af hendes charme.
Loui tog fat i Malakors hånd og hev ham ud fra gyden og hen mod hotellet. Hun stoppede hurtigt op så hun næsten var ved at falde ind i Malakor, "okay.. shh, derover er deres bagindgang ved siden af deres køkken, lige derovre ved alle affaldscontainerne" sagde hun lavt og bukkede sig lidt ned i knæ imens hun klemte om Malakors hånd og hev ham afsted over til de store affaldscontainere. Hun følte sig i utroligt godt selvskab.

//Lad mig præsentere spionen - Loui xD hah! //