Violin til den sidste dans - Malakor

// haha så godt ^^//

Malakor blev en smule overrasket over hendes reaktion. Men det så jo ud til at hans plan virkede helt perfekt. Han kunne ikke lade være med at syntes det var lidt sødt. Hvilket var meget unormalt for ham. Da hun tog hans hånd ville hun kunne mærke at den var kold. Men det virkede ikke til at hun lagde mærke til det. Han glædede sig faktisk lidt til at se om det kunne løkkes hende at få ham ind uden at blive set. Han syntes det var meget imponerende af et menneske den måde hun koordinerede deres løb mellem skraldespandende. Han lod hende styre denne ~mission~ for hun så ud til at more sig gevaldigt. Han ville selvfølgelig hjælpe hvis han kunne. Men lige nu fulgte han bare efter hende. Han spillede med og hviskede imens han klemte hendes hånd lidt '' Hvad gør vi så nu?''.

Alle Louis sanser var ekstra på vagt og så sig om flere gange. Hun slap Malakors hånd, han kunne nok godt finde ud af at følge efter fra nu af. "Vi skal ind af den dør derovre, den ved siden af køkkenet, der ligger der brugte klæder inden de bliver sent til rens" svarede Loui med et smil. Hun listede hen til døren og skulle lige til at tag i håndtaget, da hun hørte en lyd. "gem dig!" skreg hun med sin hvæsende hviskende stemme og hoppede bag den nærmeste skraldespand.
En lille kat stod og gloede på dem begge og løb så skræmt væk. Loui begyndte at grine lavt. "Det var bare en kat" sagde hun og følte sig ret fjollet til mode.
De kom indenfor og stod nu i omgivelser af kæmpe hvide stof sække som var fuldt op med brugt tøj af personalet. Lugten var ikke frisk. "Ugh.. måske skulle vi droppe uniformerne? Eller skal grave efter noget?" spurgte hun og ventede spændt på hans svar.

Da hun troede nogen kom havde hans sanser allerede opfanget at det var en kat, men han gemte sig alligevel og legede lettede da de så det bare var en kat. Da de kom ind og han kiggede rundt kunne han godt se dette var vaskerummet. Da hun spurgte om de skulle tage tøjet på. Sagde han stille for andre ikke skulle høre det '' Jeg tror at det tøj er vores bedste vej ind, se om de ikke kan finde det der lugter mindst ilde ''.

Malakor tog sin trøje af, Nu stor han i bar overkrop. Han havde en yderst veltrænede og flot overkrop. Den var bleg men hans hud var fin og glat. Det hele var med i hans plan, han vidste at hvis de skulle skifte tøj ville han blive nød til at tage noget tøj af og det var jo uskyldigt men meningen var bestemt at få Loui til at falde for ham.

Han kiggede undrende på hende imens han tog fat i sit bælte og virkede uskyldig med et hint at forførelse i hans stemme, ikke nok til at det ville blive opfattet som det '' Skal vi også skifte vores... Bukser? ''. Det hele var led i hans plan, helt ned i mindste detalje med værelset de skulle finde.

// hahaha,,, aaarrhh I see what u did there! :D Cleveeer //

Loui nikkede og gav ham ret i at det nok var den nemmeste vej ind. Hun begyndte at grave rundt i tøjet, da hendes blik blev fanget af den nu halvnøgne herrer, som var vældig udrustet og hendes kinder blev totalt tomat røde og hele hendes krop blev varm. Hun rømmede sig og kiggede hurtigt den anden vej igen for at lede efter tøjet. Hun fandt en stor herrer skjorte, som nok tilhørte en af de ansatte som hjalp med tasker og overtøj. "Den her vil nok passe dig" sagde hun og tog ham i at skulle til at tage bukserne af. "eh.. ja, også bukser.. eller jeg mener! hvis vi kan finde nogen? Prøv den her først" svarede hun ham og vendte sig hurtigt om igen og var endnu mere rød i hovedet, han var jo faktisk rigtig flot.
Hun havde fundet en sort stram top og tilhørende stram nederdel, det lignede noget til rengørings pigerne. Hun sakt en gang og tog en dyp indåndinig, som om han ikke havde set en bar pige før?
Hun stod med ryggen til ham og hev hendes mørkeblå skjorte over hovedet så hun var næsten blottet, på nær hendes lilla-farvet bh. Hun tog den sorte top på og hev hendes bukser ned så man kunne se de små macthende trusser til hendes bh fra før og skyndte sig så at hoppe i den sorte nederdel.
Hun vendte sig om imens hun rettede på tøjet. "Kan det her gå an?" spurgte hun og bed sig i underlæben af usikkerhed.

// Hehe he is a cleaver man //

Malakor havde bestemt lagt mærke til hvordan hun kiggede på ham og farven i hendes kinder. Hans plan så atter ud til at virke. Men han var nu ikke helt færdig med at lege på den front. Han gjorde sig klar til finalen på denne act af legen. Han skiftede bukser men lod de nye bukser være om anklerne. Da hun tog sin trøje af lå han mærke til hendes pulsåre der bankede dejligt indbydende. En normal vampyr ville have grebet denne oplagte chance, men ikke ham. Han ville vente til det var mere perfekt. Det var ikke i nu, han havde stor tålmodighed når det kom til hans bytte.

Da hun vente sig om stod han som sagt med bukserne om anklerne og lod som om han blev forskrækket og sagde '' Nej var ikke klar ''. Imens han væltede hen over hende i en falsk snublen i hans bukser. Hvis han ramte hende ville de begge falde bagover og ramme ned i vasketøjet. Si han ville ligge oven på hende med hans ansigt kun få centimeter fra hendes og bukserne om anklerne. Hvis det lykkedes ville denne act af hans plan være fuldført til perfektion og så måtte han improvisere resten.

Loui blev mindre forskrækket da han havde bukserne om anklerne og ikke om hoften. Hun tog sig hurtigt foran sine øjne og begyndte at fnise lidt. "Undskyld" mumlede hun lavt og ville ikke fjerne hænderne før han han havde sagt okay for det.
Hun hørte en snublen og pludselig lå hun begravet i alt tøjet, med ham oven på. I det hun faldt fjernede hun hænderne af refleks, men da hans ansigt var så tæt ved hendes, kunne hun ikke lade være med at bryde ud i latter og igen holde sig for øjene. "Det her har været den underligste aften nogensinde" sagde hun imens hun skraldgrinte. Hun fjernede hænderne for ansigtet og så ind i hans øjne og hendes latter blev mindre til den forsvandt helt. Han havde så flotte øjne og et venligt ansigt. Hun smilte og hendes kinder blev røde. "Du kunne da i det mindste invitere mig ud først" sagde hun i en joke og begyndte at fnise og sammentidig meget rød i hovedet. Han var rigtig flot, men hun måtte huske på at hun også liiige havde mødt denne unge mand.. "Ehm.. Malakor? Vil du ikke hjælpe mig op igen" spurgte hun venligt, også en hentydning til at han skulle flytte sig. Altting til sin tid.

*perfekt* tænkte han. Det hele så ud til at virke, hvert lille skridt havde virket. Da hun stirrede i hans øjne stirrede han bare intenst tilbage i hendes. Han grinede falsk da hun fortalte joken og rejse sig op og tog sine bukser ordenligt op. Han tog derefter fat i Loui ved at sætte hans arme under hende så han løftede hende op i hans arme. Dette var jo også uskyldigt, men alligevel ikke for nu fik han vist hende hvor fysisk stærk han var, at han kunne løfte hende op som var hun en fjer. Han grinede falsk igen og svarede '' Ja det er normalt ikke på første date, en kvinde stjæler et glimt af mig i mine underbukser. Jeg er sikker på de gjorde det med vilje ''. Han smilede venligt og satte hende blidt ned, så hun stod op. Han satte en hånd på hendes skulder og gav hende et bekymrende blik og sagde '' De kom vel ikke til skade, jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis jeg skadede en skønhed som dem ''. Han smilede og sagde charmerende '' Og for at svare på deres tidligere spørgsmål, så ser de fortryllende ud i et tøj. Men det tror jeg de ville gøre i alt tøj ''. Han mente selv at dette var meget godt improviseret. nu måtte han bare vente og se om det havde den ønskede effekt. Han betrakte nøje hendes kropssprog og ansigts mimik.

Loui var helt paf af hans styrke da han løftede hende op. Han var så, mandig. Det var som om at den røde farve i hendes kinder bare ikke ville forsvinde, nu havde det sat sig helt fast og hun kunne mærke at hendes indre gudinde ikke kunne få hænderne ned og ikke lade være med at grine, var det virkelig at hun var i gang med at falde for ham, ikke engang hendes selv kunne finde ud af det. Hun lyttede ikke rigtig efter hvad han sagde, da hendes tanker var kørt helt af sporet. Hun kunne se at hans læber bevægede sig, men hun hørte intet og stod bare og smilede - og lignede at hun lyttede, hun stod bare og beundrede ham. Hun rystede kørt på hovedet og kom til sig selv. Hun fniste lavt. "Tak" svarede hun på hans kommentar at hun så godt ud, det var hvad hun fik ud af de mange ord som han havde sagt. "Ehm, lad os smutte videre!" sagde hun og var stadig lidt paf.
Hun gik hen mod den dør som gik ind til hotellet, hun åbnede døren på klem og så ud. "jeg tror ikke der er nogen, men vi må skynde os" hviskede hun, imens hun sad på hug og kiggede ud igennem den lille åbning.

Han lagde mærke til hvordan hun rødmede og fniste. Hans plan virkede så perfekt at han var ved at bryde ud i grin. dog holdt han det tilbage, det ville jo ødelægge hans plan. Han var dog ikke der i nu. Han ville have hende til at smelte. Han ville have hende til at falde helt for ham. Dog var der et eller andet over denne glade, uskyldige pige. Noget han ikke kunne beskrive. Hun var anderledes. Han fandt af en eller anden grund dette eventyr sjovt, også selv om at han som vampyr ville have kunne klare alle disse ting nemt. Så var dette faktisk sjovt.

Han fulgte hende og satte sig på hug bag hende. Hans tanker måtte vente til senere. Han satte blidt en hånd på hendes skulder og satte sine læber så tæt på hendes øre at han næsten rørte det med hans læber og hviskede '' Hvad er planen nu ''. Han sagde det med en stemme der viste han syntes dette var sjovt og spændende, hvilket jo ikke rigtigt var løgn. Da hun sagde de skulle skynde sig tog han blidt fat i hendes hånd og hviskede '' Jeg er lige bag dem, frøken''. Hans hvisken, hans nærhed og at han tog hende i hånden. Det hele var en del af hans plan.

Louis fik lange rolige kuldegysninger langs rykken som stoppede lige ved hendes hårgrænse i nakken da hans læber næsten ikke kunne komme tættere på hende. Hun sankt kort og kunne mærke hans tætte nærvær. Hvorfor følte hun sådan, det var ikke normalt for hende. Hun havde ikke være i kontakt med en anden mand siden, ja.. alt for længe siden. Hun vidste dårlig nok hvordan man gjorde. Hun fik et kort gys og det føltes som om hendes hjerte skippede et hop, da han tog hendes hånd. Hun klemte den og smilte imens hun bed sig i læben, man kunne se på hende at hun nød dette øjeblik.
"okay, når jeg siger nu, så løber vi over til den elevator der over.. okay?" svarede hun ham, og klemte stadig om hans hånd, hun skulle være sikker på hvor hun havde ham henne. Hun så ud igen på gangen og det så ud til at der var roligt. Hun vendte hovedet om til Malakor, "nu!" hviskede hun hæst og sprang næsten ud på gangen og hev i Malakors hånd og løb hele vejen over til elevatoren og trykkede på knappen. Hun tog en dyp indånding. Hun slap hans hånd og så op på ham. "Hvilket værelse skal du til? Har du nøglen?" spurgte hun og kunne mærke hvordan andrelinen pumpede, da hun var bange for at blive opdaget.

Malakor kunne ikke lade være med at smile sødt til Loui. Men bag ved smilet var der gemt en skummel bagtanke. Det hele var en leg for ham og hun var ved at falde for ham præcis som han havde planlagt. Han havde i sinde at føre sin plan helt ud i verden og han var allerede godt på vej.

Da hun klemte hans hånd kiggede han på hende med et spændt udtryk i hans ansigt. Han bed sig blidt i hans underlæbe og hviskede så '' Det her er meget spændende, yndige frøken''. Da hun bed sig i sin læbe lagde han ikke skjul på at han kiggede direkte på hendes læber. Han kom kort med et længselsfuldt blik som om han havde lyst til at kysse hende. Da hun rev ham afsted fulgte han efter. Han nikkede da hun spurgte om han havde nøglen og komplimenterende med et kort ''Ja tredje etage nummer 32''. Han viste hende nøglen. han kiggede på hende i det de stod der i elevatoren. Han tog et skridt tættere på hende så han stod helt op af hende. Han kiggede på hendes læber imens han sagde ''Tak fordi de hjælper mig. Hvordan skal jeg da nogensinde kunne takke dig''. Han ville se om hans lille trick virkede. Der stod de så imens elevatoren langsomt kørte op imod etagen. Hans plan havde udspillet sig perfekt hidtil og alt flaskede sig perfekt.

Kuldegysningerne havde taget overhånd. Alt var bare så følsomt på hende, som om hun havde følelserne uden på tøjet, hvilket sad stramt og irriterede hende en lille smule, men det var hendes mindste problem lige nu. Malakor var hendes problem, altså ikke direkte men lidt. Hun var så tæt på ham, at hun gik i selvsving, stod bare og stirrede helt forgabt ind i hans tiltalende øjne, hun prøvede at få ord ud, men der skete ingenting. Hendes puls løb hurtigere som om hun var ude og løbe, hun stolede på ham og så alligevel ikke. Hun vidste ikke om hun skulle vælge den naive del af hendes synspunkt eller om hun bare skulle være ligeglad og gøre det der faldt hende ind. Loui var så forvirret. Hendes mange tanker løb rund i ring til hun blev forstyrret af elevatoren der stoppede, *DING* lød der, og hun vendte hovedet over mod åbningen. "eh.. så er vi her" sagde hun, uden at ha' givet ham et svar. Skulle hun følge ham hen til hans dør eller skulle hun bare blive her. "ehm.. ses vi igen?" spurgte hun så i stedet, det virkede ikke så desperat og så ville han jo også have chancen for at invitere hende ind, men hun var for genert til selv at tage iterativ.

Malakor var ved at bryde sammen inden i, selv om han ikke viste det. Hans plan, hans vidunderlige mesterværk af en plan var ved at gå i vasken. Han kunne ikke fatte det. Et kort øjebik stod han bare og kiggede på hende. Så fandt han sin fatning igen. Han smilede venligt og sagde ''Hvorfor kommer de ikke med ind. Det er da det mindste jeg kan gøre efter de har hjulpet mig så meget. Jeg insistere''. Malakor gik over til hans dør. Kiggede rundt for at sikre sig at ingen kiggede. Han kunne høre der ikke var nogen i nærheden men han ville ikke vise Loui at han havde styr over situationen. Han skulle jo forestille at være en levende prins og ikke en prins af mørket. han åbnede døren og hviskede '' Skynd dem''. Han grinede en smule for at lade som om han stadigvæk syntes det var spændende. Han ville ikke lade sin vidunderlige plan gå i vasken. Han kunne jo ikke læse hendes tanker så han vidste ikke at hun håbede på at han inviterede hende indenfor. Malakor havde planlagt hvert et skridt, alt var gået perfekt. hans plan hidtil havde været fantastisk sjov. Den ville kun blive sjovere herfra.

Loui bed sig i læben i håb om at hun havde været nem nok at læse, så at han ville invitere hende. Måske virkede det for billigt? Hun skød den tanke hurtigt væk igen. Hun kom hurtigt væk fra hendes tvivlende tanker da hun hørte ham invitere hende indenfor. Hun så op og stod helt ret. Hun sankt en enkel gang og begyndte at smile med hendes tænder. "Ja tak" svarede hun og gik hen mod Malakor i hendes alt for stramme lånte tøj. Hun havde ingen ide om hvad de skulle lave inden for hans værelse, men hun var bare glad for at blive inviteret indenfor, så måtte hun vel bare vente og se hvad han havde gemt i ærmet, måske havde han penge nok til at tage fra minibaren i en drink, imens musikken spillede lavt i baggrunden? Hendes tanker gav hende kuldegysninger. Hun kom hen til ham, smilte sødt og trådte ind på hans værelse, så sig hurtigt om og vendte ansigtet hen til Malakor. "hvor spændende, hvad står deres aften så på nu.. prins?" spurgte hun og havde det sødeste smil på.

Da de kom indenfor lukkede han døren bag dem og førte hende op af døren. Han stod med sine arme på hver side af hende og satte sit øre mod døren. Lidt efter drejede han sit hoved hen foran hendes og sagde smilende ''Jeg tror ikke at der kommer nogen''. Han var ved at træde ind i sidste fase af hans plan. Dette ville være så perfekt. Han skulle snart til at have det rigtig sjov med Loui. Hun vidste ikke at hun lige var trådt ind i løvens hule.

Malakor førte meget langsomt hans hoved hen imod hendes imens han kiggede hungrede på hendes læber og sagde ''Måske at et kys kunne være en tak for din hjælp''. Inden i var han ved at springes af glæde. Hans leg ville snart nå dens højdepunkt. Han ville snart have hende i hans hule hånd. Hun ville tro hun lige havde kysset en prins. Han ville have hun skulle forgabe sig helt i ham før han ville afsløre at alt dette var en stor leg han havde lavet og hun var hans bytte, hans måltid. Han ville se hendes øjne når hun opdagede at alt havde planlagt og at hun frivilligt var gået direkte ind i en vampyrs hule. Han glædede sig som et lille barn.

Loui følte han tætte nærvær. Han var så tæt på, og hun ville ha' at han skulle være tættere på. Hun fugtede sine læber som en refleks da han spurgte efter et kys, hun var ikke typen der normalt tog stilling til sådan et spørgsmål, det plejede bare at ske og så tog hun normalt en beslutning bagefter, men nu havde hun faktisk magten. Skulle hun afvise ham? Det ville jo være typisk at gøre, for at genopleve tenagere kostbarheden igen. Men hun kunne jo også bare være ligeglad og så bare gå efter hendes mave? Maven fortalte hende at hun bare skulle løsrive sig, kysse ham og følge kropssproget. Hvor derimod hendes tanker om at blive såret rasede på den anden side af hendes tanker. Nej, ikke flere tanker.
Hun så op på ham begyndte at smile svagt, længede sig hen til ham med læberne først, læberne ramte blidt på hans, hun lukkede øjnene og kyssede ham.

Da de kyssede tog Malakor hurtigt blidt fat i hendes hofte, med hans stærke arme og løftede hende op så hver af hendes ben var på hver side af hans hofte. Han gik over i sengen og lagde sig ned med hende under sig. hans læber slap ikke hendes. Han tog blidt fat i hendes hænder med hans egne og lod deres fingre flette sig ind i hinanden. Han slap kysset og begyndte at kysse hende på halsen. Efter lidt tid hviskede han i hendes øre '' Nyder de det, frøken? ''.

Efter hun havde svaret løftede han langsomt sit hoved ind foran hendes og kiggede på hende. han smilede og sagde ''De vil i hvert fald ikke nyde det mere''. han brugte sin overnaturlige styrke og hurtighed til at skifte fra at flette fingere med hende til at holde om hendes håndled. Han pressede sin krop ned mod hendes så hendes ben var spredt ud til siderne. Hans smil forandrede sig til et ondskabsfuldt smil og han åbnede langsomt munden. Langsomt fik han hans hugtænder til at komme frem. Han kiggede lidt på hende før han i en hurtig bevægelse sank hans tænder i hendes hals. Han sugede meget langsomt hendes blod. Han ville have hun skulle opleve det hele. Han havde ikke tænkt sig at dræbe hende så han vidste godt hvornår han skulle stoppe.

Det var romantisk, det var hedt det var perfekt. Endelig helt alene på dette fremmede hotel, sammen med den flotte og utrolig høflige fremmede. Hun nød kysset, og slog armene om ham da han løftede hende og og hun slog benene om ham og ville ikke slippede hans læber.
Da de landede på sengen, slog hun alle hendes tanker væk, hun var ligeglad nu, hun ville ha' ham. Hun lå og vred sig op af ham og havde en dyp vejrtrækning, hun har altid elsket dominerende mænd, det var så tændende. Hun slog øjnene op og så op på ham, "Ja. Ja jeg nyder det" stønnede hun og lukkede øjne i igen og nød hans nærvær.
Men alt det ændrede sig meget hurtigt, hun blev stille og lå stille og så på ham med et tomt blik, "Hva?" mumlede hun og så på ham med det her forvirret blik. Hans ansigt forandrede sig, han blev en anden, hans tænder voksede! "Hvad er du?!" skreg hun, lige inden hans tænder med boret ind i hendes hud. Hun prøvede med alle hendes kræfter at vride sig ud i hans klør, sparkede og prøvede at få hendes arme ud af hans greb, men til intet nytte. Et enormt hyl kom fra Loui, det gjorde ondt. Hvad var ham? en psykopat, en voldtægts forbryder.. et monster. Alt andet end dette havde været bedre. Hun skreg, og sparkede med hælene ind i ryggen på ham. "Stop!" bad hun, og græd en flod af tåre.

Malakor kunne mærke hvordan hun sparkede ham. Det gjorde ikke ondt på nogen måde. Efter han havde drukket lidt blod bed han sig i tungen og slikkede på hendes hals hvor han havde bidt hende så såret lukkede sig. Han førte sit ansigt foran hendes. Han smilede og drejede hovedet på skrå. Han betragtede hende lidt. Kunne det være sandt, kunne det være rigtigt. Et smil voksede på hans mund. Han sagde overrasket '' De nyder det faktisk. De nyder faktisk at jeg holder dem sådan her. At jeg suger deres blod, gør de ikke? ''. Malakor var overrasket. Måden hun græd på, tiggede ham om at fortsætte. Ville hun have at han skulle fortsætte. Nød hun det. Han kiggede undrende på hende '' Jeg er et væsen af natten.Jeg er en vampyr. Jeg tager glæde i at se mennesker lide. du burde være bange ''. Var hans leg ødelagt. Kunne denne kvinde lide måde han holdt hende nede og havde magten over hende. Så var hans leg ødelagt, nej ikke ødelagt. Så ville den bare ændre sig. Han holdt hende stadigvæk fast. Han lænede sig langsomt ned og hviskede i hendes øre '' Nu vil jeg teste det. Jeg vil drikke nok af deres blod til de bliver lidt svagere, til de ikke kan gøre så meget modstand, så giver jeg dig et par dråber af mit blod så deres sanser bliver forøget og de vil kunne mærke mine berøringer meget bedre ''. Han ville ikke forvandle hende for at gøre det skulle han jo drikke alt hendes blod. Han satte hans hugtænder i hendes hals igen og begyndte langsomt at syge mere blod. Han var mere opmærksom på hendes krops bevægelser, hendes hjerteslag og hendes lyde nu.

Louis øjne var røde af at græde, hun ville hjem og væk fra dette monster. Han havde lavet skuespil under hele deres møde, han havde narret hende. Hun følte sig så dum og naiv, alt hvad hun havde følt for ham var forsvundet, hun hadede ham. "Hvad helved snakker du om din psykopat?! Slip mig!" svarede hun arrigt med hylen i stemmen imens hendes tåre fortsatte løb ned af hendes kinder. Hun var så bange, men hun turde ikke stoppe med at gøre modstand, hun turde ikke tænke over hvad han havde i stand til at gøre, hvis hun bare lå stille. Hun sparkede videre med benene, men stoppede hurtigt da hun hørte ham sige.. vampyr? "Va..vampyr?" hviskede hun med en hæs og skræmt stemme. Hun havde hørt om disse væsner på film og i bøger, men aldrig troet at det var virkeligt. Hun fyldte hendes lunger med så meget luft de nu kunne rumme og skreg, "Hjælp! Hjælp mig! en eller anden!" hun skreg et højt skrig som skingerede selv i hendes øre. "Nej, nej nej nej nej nej.. jeg vil IKKE!" svarede hun ham med gråd i stemmen. Da han bed hende for anden gang, forsøgte hun atter at vride sig ud af hans greb og sparke ham, men pludselige var det som om hun fik et skyd morfin i kroppen og blev langsomt svimmel. Hele hendes krop blev tung og hendes øjne lukkede i. Loui besvimede.

Malakor rejste sig da hun besvimede. Det havde været sjovt. Meget sjovt. Men han ville gerne se hvor dette ledte hen. Men først når hun havde suget alt til sig. Han vidste at hun ville vide mere, at hun ville vide alt om vampyrer. At hvis han gik så ville hun tænke over hans ord. hun ville tænke på det hver dag til det til sidst åd hende på. Han skrev derfor sit mobil nummer og en adresse og lagde det i hendes hånd. Han rejste sig op og gik over til vinduet og åbnede det. Han kiggede tilbage på hende og hviskede ''Legen fortsætter.. De vil opsøge mig.. Loui ''. Et ondt smil bredte sig på hans læber og med et sprang han ud af vinduet og landede på gaden let og elegant. Han satte sine hænder i sine lommer og forsvandt ud i mørket.

Kort tid efter åbnede døren sig. Det var en anden gæst der havde hørt Louis skrig. Han gik over og ruskede i hende og sagde '' Hello.. Hello.. Kan du høre mig.. Hvad er der sket.. er du okay? ''.

Malakor vidste at Loui først ville tro det var en drøm men at sedlen i hendes hånd ville gøre hende nysgerrig, hungre efter mere. Men han kunne ikke være helt sikkert. Det måtte tiden jo vise.

Loui var langt væk. Hendes krop manglede blod, og hendes puls var lav. Hun ville komme til at huske på denne aften som hendes væreste marridt. En hel kold krop lå på sengen og Loui var ikke til at komme i kontakt til.
Da gæsten fandt Loui, var hun ikke til at vække. Der blev derfor ringet efter en ambulance som Loui blev hentet i få minutter efter.
Hun var ikke til stede, men alligevel klemte hendes hånd om det stykke papir som hun havde fået, hun ville få et grim overraskelse når hun kom til bevidstheden igen.

// don't know what to saaaay omg so evil. Out. //