Blood is all I can think about.

Tid: Omkring midnat.
Sted: Terre's gågade.
Omgivelser: Få mennesker, der trækker frisk luft ude foran en pub.
Vejr: Halvlunt og skyfrit.

Clary sad på et dørtrin foran en af de mange butikker på gågaden og stirrede i retningen af den lille pub, der lå godt 15 meter længere henne på modsatte side af gaden. Musik strømmede ud fra den åbne dør, og der stod en lille flok mennesker og talte højrystet sammen uden for pubben mens de trak frisk luft. Clary havde siddet i samme stilling i godt 30 minutter og iagttaget dem nu. Hun havde aller mest lyst til at sætte tænderne i dem og suge dem tøre for blod, men hun hadede altid sig selv når hun stod og kiggede ned på det uheldige menneske, der var blevet dagens aftensmad. Problemet var bare, at når hun først var i gang, kunne hun ikke finde ud af at stoppe igen. Hun stoppede først, når hun havde sunket den sidste dråbe blod der havde befundet sig i deres åre. Hun havde ikke fået noget blod idag, så hun var sulten. I dagstimerne var hun fanget i sin lejlighed, men af og til kunne hun finde på at bestille noget takeaway og forføre udbringerdrengen til at komme indenfor. Det havde hun ikke gjort idag. Hendes hænder var knyttet så meget at knoerne blev hvide og hendes blik veg ikke fra menneskerne på den anden side af gaden. Hun sultede og det eneste hun kunne koncentrere sig om var lugten og lyden af blod. Det var ved at gøre hende vanvittig. Hver aften havde hun det sådan her; Hun sad og havde en indre kamp med sig selv og prøvede at bilde sig selv ind, at hun ikke behøvede at slå nogen ihjel idag og ligepludselig slog hun øjnene op og kom til sig selv og så ned på de 2-3 stilleliggende menneskekroppe som lå smidt foran hende. Nogle gange kunne hun ikke engang huske, at hun havde drukket af dem og andre gange var det lige som om hun vågnede af et mareridt og opdagede at det ikke havde været en drøm.
Clary tvang sit blik væk og slog hænderne for panden. For fanden da også, hvor hun hadede sig selv! Hun havde lyst til at græde og skrige på en gang men den følelse lå nummer to lige nu. For på førstepladsen lå trangen til en varm, tyk væske; blod.

Han bevægede sig hurtigt gennem gaderne, gemt i skyggerne, og usynlig. Hans aften var kun lige starten, solen gik så sent ned om sommeren, han havde været fanget hele dagen på hospitalet, og nu var han endelig fri. Han havde sat kurs mod en nærliggende bar, det var blevet til en vane at starte natten ud med et glas rom og cola. Det var ikke fordi han betragtede sig selv som alkoholiker, og hvis andre gjorde var det deres problem. Han kunne drikke flere glas uden at blive fuld, og kun lettere beruset, og han fik aldrig tømmermænd, det var den perfekte grund til at drikke. Det kunne dog godt blive ensomt, men når det blev for meget, fandt han altid en, det var det han havde sit ansigt til, og kroppen for den sags skyld, en evige kvindemagnet. Han satte ned i tempo da han nåede gågaden, og valgte en langsom gang, som et naturligt menneske ville have valgt. Han forsatte og lod sit blik glide over butiksvinduerne. Han fik så øje på en lystig lille bar forude, som han hurtigt valgte ud, han var egentlig ligeglad med stedet, bare der var alkohol. Han forsatte sin gang og nåede tættere på, tæt nok på han kunne se den lille flok der havde samlet sig uden for, han trak vejret dybt, og noget irriterede hans næse. Hans blik skød rundt og fik øje på en en kvinde sidde alene på en trappested, hans første indtryk var at hun nok havde fået lidt for meget at drikke og lige var ude for at trække luft, eller også ventede hun på nogen. Hans næste indtryk ændrede det hurtigt, han kunne næsten med det samme dufte hende, og det gik hurtigt op for ham, han måske ikke var den eneste vampyr i byen i aften. Da hun så op blinkede han drillende til hende, bare en venlig hilsen, inden han forsatte mod baren.

Clary sænkede atter sine hænder fra ansigtet og stirrede frem for sig, fast besluttet på at ignorere menneskerne og larmen fra pubben lidt længere nede af vejen. Alligevel gik der ikke særlig lang tid før hendes blik gled over mod flokken af mennesker, der stod ude foran. Måske hvis hun stoppede i tide behøvede de ikke at dø? Clary rystede svagt på hovedet. Hvem prøvede hun at narre? Så snart hun havde fået blodet over sine læber, var der ikke nogen chance for at hun stoppede før ofret var fuldstændig drænet for blod. En af ulemperne være at være nyfødt, tænkte hun. Hun vidste selvfølgelig ikke om det blev nemmere med årene, for hun havde aldrig rigtig snakket med andre vampyrer før og der var aldrig nogen, som havde hjulpet hende eller fortalt hende noget. Hun havde været nødt til at finde ud af alting på egen hånd. Det havde ikke været så svært faktisk. Hendes forbedrede udseende havde lokket mennesker - oftest mænd og drenge - til sig, så det havde ikke været svært at finde ofre. Før hun blev forvandlet havde hun været ganske almindelig og selvom hun stadig så ud som hun gjorde før, var der bare detaljer ved hende, som havde hævet hendes udseende til nye højder. Hendes hud var flawless, hendes læber buede, hendes næse fin og lige og hendes øjne havde en farve så dyb at man næsten kunne drukne i dem. Der var bare noget over hende, som fik de fleste hankønsvæsner til at dreje hovedet efter hende. Det var helt sikkert noget der hørte med til at være vampyr! Selv i aften, hvor hun blot var iklædt en hvid løs v-neck t-shirt, et par sorte jeans, næsten intet makeup og håret strøget væk fra ansigtet i en høj hestehale, lagde folk stadig mærke til hende. Det havde hun efterhånden vænnet sig til.
Da hendes øjne atter søgte menneskeflokken blev hendes blik fanget af en person, der kom gående ned af gaden i retning mod baren. Han så på hende og hans ene øje lukkede sig i et drillende blik inden han atter så væk. Først troede hun bare at han var et mennesker, men der gik ikke særlig lang tid, før hun indså at han ikke lugtede lige som et. Han lugtede bestemt ikke som mad. Han kunne ikke være et mennesker, så han måtte altså være en vampyr ligesom hende selv. Eller en af de andre skabninger, som hun stadig ikke helt havde fået styr på. Det forklarede også hans unaturlige gode udseende. Uden rigtig at have tænkt over det, var Clary pludselig på fødderne og på vej over mod baren ligesom ham.

Han nåede indgangen og sendte flokken uden for et høfligt blik inden han åbnede døren og smuttede ind. Han så sig langsomt omkring og bedømte stedet til omkring en fire, ud af ti? Tjaaa. Det var okay. Han forsatte efter en blid opstandsning så målrettet op med baren. Han gled ned på en af de høje bar stole og ventede høfligt på betjening. Hans indre tog en mørk frakke på, og gled langsomt længere og længere væk ind i underbevistheden.. han var ved at tæmme djævlen, og i aften så det ud til at der ikke skulle meget til. Han fik sig hurtigt en rom og cola, hans fortrækkende.. han tømmede glasset uden at blinke og bestillede endnu en, og så en til. Efter hans trejde glas vendte han sig væk fra bartenderne, som lignede en der var klar til at skænke op igen. Nej pause, han ville ikke være fuld.. han ville bare.. spærre sig selv inde.. så han ikke valgte forkert, han kunne ikke kontrollere det længere. Sådan havde det været i et års tid nu.. at han ikke kunne kontrollere det.. ikke lige nu, aldrig.. og egentlig så gad han ikke engang prøve, han havde det fint, og der var jo masser af alkohol.. og alkohol kunne kontrollere det, og han døde ikke af det? Så.. why the fuck not. Han bestilte et glas mere.

En af fyrene, der befandt sig i den lille menneskeflok foran baren, fløjtede af hende, da hun gik forbi. Clary så op på ham og han sendte hende et stort flirtende smil som hun ikke gengældte. I et forsøg på ikke at springe på ham, eller en af de andre der stod uden for, bed hun tænderne sammen og tvang sig selv til at få ind gennem døren og ind i pubben. Der lugtede af alkohol, røg, sved og blod inde i baren og faktisk så opdagede Clary at de tre førstnævnte lugte gjorde det en lille smule nemmere for hende at ignorer duften af blod. Hun fulgte fyren, der havde blinket til hende, op mod baren og da han gled ned på en barstol stoppede hun op og tvang sit blik rundt i lokalet. Der var rimlig mange mennesker derinde og de fleste af dem var godt højlydte. Clary var sikker på at det skyldte alkohollen. Hendes blik flakkede atter hen til fyren ved baren og så at bartenderen var ved at skænke op i hans glas for anden gang og der gik ikke ret lang tid før anden gang blev til fjerde. I sin nysgerrighed overfor den fremmede som måske var af samme race som hende selv, førte hendes fødder hende op til baren og snart befandt hun sig på en barstol ved siden af drengen, der så ud til at være et par år ældre end hun selv var. Hun henvendte sig til bartenderen og bestilte en drink, som efter kort tid stod foran hende i et cocktailglas. Hun tog en lille tår af den lyserøde vaske og lod bagefter glasset så på baren. Hun brød sig egentlig ikke om at drikke alkohol, for det gjorde hende mere ligeglad med at hendes ofre døde og det fik hende ofte til at gå endnu mere amok end hun plejede, men en enkelt kunne vel ikke skade? Hun snoede en hårtot rundt om sin finger og tog endelig mod nok til sig til at vende hovedet og sende fyren ved siden af sig et svagt smil. "Hej," sagde hun med en fin, lys og uskyldig stemme mens hun betragtede hans ansigt. Han var helt bestemt ikke grim!

Alias tømte endnu et glas da han lagde mærke til at duften af et andet væsen af samme race som ham, nu havde sneget sig tættere på ham. Han vendte sig lidt overrasket mod hende, inden hun havde nået at sige noget. Han lod sit blik glide langsomt op af hende, og så ned igen.. fortryllende det måtte man sige, en meget smuk ung vampyr. Han kunne gætte sig til hun ikke var mere end et år gammelt, det strålede ud af hendes øjne, usikkerheden, uvisheden, frygten.. det hele.. det som han lige nu drak væk. "Du skal bare drikke en masse vodka, så blive du så ligeglad det ikke gør undt mere" sagde han højt til hende, og prøvede at overdøve musikken. Han nikkede roligt da hun sagde hej "Godaften" sagde han roligt og sendte hende et frækt smil, "Fulgte du efter mig?" spurgte han, og så sig om i lokalet, "hvor gammel er du? hvor er din skaber?" mumlede han så bare, en nyfødt vampyr fik da sjældent lov til at strejfe rundt på egen hold. Han selv havde først forladt sin skaber efter mange årtier. Uheldigvis.. haha. Han vendte blikket mod sin drink og skyllede den ned, og bestilte så endnu en. "Jeg er ikke særlig rar at være sammen med efter et par drink, så måske du skulle smutte igen inden jeg får sagt noget bull shit" grinede han og skyllede endnu en drink ned. Han vendte blikket mod hende, åhh hvor så hun så.. lille og.. uskyldig ud.. mhmm.. han ville nu gerne sno hende om sin lille finger.. trække hende med hjem til en omgang hård sex.. why not? "Du må selvfølgelig selv om det, du kan sagtens blive" sagde han så.

Clary så overrasket op, da der blev snakket til hende. Hendes øjne fandt hurtigt kilden til stemmen og hun rynkede panden lidt. "Øh," mumlede hun til hans ord. "Hvad?" Hun havde udemærket godt hørt hvad han havde sagt, men fordi hun ikke vidste hvad hun skulle svare, valgte hun bare at lade som om hun ikke forstod det. Hun brød sig ikke vildt meget om at drikke. Ikke fordi hun ikke kunne lide at være beruset, men fordi hun hadede konsekvenserne af det; flere bloddrænede mennesker, end hvis hun havde været ved sin fulde fem. Hun hadede at vågne op og huske hvad hun havde været ligeglad med igår. Siden han havde spurgt måtte han vide, at hun var vampyr.. men selvfølgelig vidste han det. Han havde sikkert snuset hende ud inden hun havde opdaget at han ikke var menneske. Det lyste ud af ham at han havde været vampyr i et godt stykke tid. Han var rolig og afslappet; en total modsætning af hende!
Da han spurgte om hun havde fulgt efter ham, rødmede hun og slog blikket ned. "Nej," sagde hun og løftede igen blikket med et sødt, genert smil. "Jeg har siddet udenfor i små to timer." Det var sandt. Hun havde siddet i næsten samme stilling i to timers tid og taget sig sammen for ikke at flå hovedet af alle de mennesker, der befandt sig uden for pubben. Hun var ikke gået herind, for hun regnede med at det ville være sværer og værre at kontrollere sig i et lille lokale, men det var det faktisk ikke. Det gjorde det en smule lettere at være i nærheden af ham fordi han ikke lugtede af mad, og så hjalp lugten af alkohol, rød og sved også på det. Hun betragtede ham let, ved hans næste spørgsmål. "18." Sagde hun promte og rynkede så panden forvirret. Hun havde stadig ikke vænnet sig til det her. "Eller 1... altså, you know." Hun vidste ikke om han mente i menneske år eller i vampyrår, så hun besluttede sig for at give ham begge svar. Så trak hun på skuldrene. "Pas." mumlede hun og tog endnu en tår af sin drink. "Jeg har aldrig mødt ham... eller hende." Det irriterede hende, at den person der havde forvandlet hende, bare var skredet inden hun var gennemgået forvandlingen til vampyr. Hun var vågnet op uden fuldstændig uvidende og hun havde været nødt til at lære alt på egen hånd. Hun betragtede ham, og hvordan han skyllede drink på drink ned. Enten kunne han holde til utrolig meget eller så ville han snart blive utrolig stiv! Det trak i hendes smilebånd, da hun hørte hans næste ord. "Bare rolig," sagde hun med et charmerende smil. "Jeg kan heldigvis godt passe på mig selv." Clary kunne sagtens tage vare på sig selv og hvis hun syntes, at han blev for meget, så var hun den der var skredet. Men lige nu var han bare interessant fordi han var den første af samme race som hende selv som hun rent faktisk havde haft en samtale med.

Alias smilede bare og drak endnu en tår af sin rom, uden cola denne gang, det var ligegyldigt. Han kunne godt mærke hvordan det begyndte at snurre i fingerspidserne, og hans utrolig skarpe syn blev mindre skarpt, hvis han blev ved ville han til sidst se som et menneske.. det ønskede han alligevel ikke, mennesker så verden på en meget forvrængede måde, det skjulte sandheden.. han lukkede sandheden ind. Dog var det nu rart at være lidt små fuld, det hjalp ham med at skubbe problemerne til side, en efter en, til han ikke havde andet end.. mhmm, nej det kommer vi ikke ind på.. hah.. tilbage. Han betragtede det generte smil og den kraftige rødmen, der spredte sig over hendes kindben og næseryg.. hmm.. helt klart jomfru. Han lagde hovedet på skrå "Du fulgte efter mig" konstanterede han så bare, ellers måtte hun vel blive sidende. "Der er ikke mange der sidder uden for en bar, de fleste sider inden i en bar.. hvorfor er du modsat?" spurgte han uden helt selv at kunne forstå spørgsmålet, men det var ligegyldigt.. han blev ærlig når han var fuld, selv om han egentlig altid var ærlig, i hvert fald i hans mening og holdninger.. men hemmeligheder, dem måtte han heller passe på med. "Hvad hedder du?" spurgte han så, det var ligesom det alt afgørende spørgsmål.. og så selvfølgelig om hun ville med hjem.. det ville hun nok ikke.. men han skulle nok få hende til at ombestemme sig.. han kunne sagtens være sød og engel agtigt.. desuden så fik han altid det han ville have.. og lige nu ville han gerne have hende i sin seng. "Ikke det?" sagde han undrende, hvordan kunne man undgå at møde sin skaber? "Ubelejligt.. så lidt skylder man da i miste sit offer, synes du ikke?" mumlede han bare og tog en tår mere. "Drik op, jeg giver den næste" sagde han så og pegede på hendes drink. Han lænede sig ind over baren og fik med det samme øjenkontakt med en bartender, "Rom og cola, uden cola.. og en øh.. hvad hedder de? Sex on the beach?" mumlede han bare, og grinede kort.. bartenderen himlede med øjnene og fyldte op igen, og lavede så hendes drink, og satte den foran hende. "Så.. " sagde han og vendte sig mere imod hende. "Hvordan klare man sig uden en skaber?" spurgte han, oprigtigt nysgerrig.. det havde han jo aldrig prøvet.

Clary blev helt forlegen ved den måde han kiggede på hende på. Det var meget indgående og betragtende og hun var ikke vant til den slags. Da han konstaterende sagde, at hun havde fulgt efter ham, så hun bare på ham. Tja, man kunne vel godt sige, at hun havde fulgt efter ham. Det havde i hvert fald været hans skyld, at hun havde taget sig sammen til at rejse sig op og gå ind i pubben. Hun havde på en underlig måde følt sig draget af ham. Om det var fordi hun vidste at han havde været vampyr eller om det var hans udseende, vidste hun ikke. Måske var det en blanding. Og nu sad hun så her på barstolen ved siden af hans. Da han spurgte hende, hvorfor hun havde siddet udenfor bare, tøvede hun inden hun svarede. "Jeg har stadig utrolig svært ved at styre mig," mumlede hun lavmældt og mærkede i samme øjeblik hvordan en brændende smerte løb gennem hendes hals. Hun var så forfærdelig tørstig og det krævede alt hendes viljestyrke ikke at springe på det første og bedste menneske, som var inde for rækkevidde.
Clary smilede lidt genert, da bad om hendes navn. "Clary," præsenterede hun sig selv og smilede til ham. "Hvad med dig?" Han havde før spurgt hvor gammel hun var, og hun sad nu og prøvede at finde ud af hvor gammel han mon var. Både i menneskeår men også i vampyrår. Han så ud til at være først i tyverne, men det var svært at vurdere. På grund af hans kropsbygning kunne man godt tro at han var i den første halvdel af tyverne, men der var et mere drenget glimt i hans øjne, der afslørede at han måske slet ikke var så gammel som han så ud. Og med hensyn til hvor længe han havde været vampyr.. så kunne hun slet ikke regne det ud. Han kunne have været det i 20 år.. eller 1000  - den tanke skræmte hende en del! - det var ikke til at vide.
Clary rystede svagt på hovedet. "Nej," mumlede hun bekræftende til det han sagde. Så så hun undrende på ham. "Tjo, i guess." Sagde hun og rynkede panden. "Har du da mødt din skaber?" Overraskelsen var tydelig at høre i hendes stemme. Hun vidste ikke hvordan det fungere og var heller ikke helt klar over, hvad der skulle til for at forvandle et menneske til vampyr. Som sagt; hun var ret ny i alt det her. Hun vidste ikke at de fleste vampyrer blev trænet af deres skaber. Nej, hun troede at det var normalt at man blev efterladt og blev nødt til at finde ud af det hele selv.
Da han gjorde en håndbevægelse mod hendes drink og bad hende færdiggøre den, smilede hun. "Okay, hvis du siger det." Mumlede hun med et skævt smil, inden hun løftede glasset og lod resten af væsken løbe ned i halsen. Fordi Clary ikke var særlig stor, skulle der ikke ret meget til at gøre hende fuld og hun kunne allerede mærke en lidt tåget fornemmelse i hovedet. Der måtte være ret meget stærkt alkohol i den drink! Hun sendte bartenderen et smil, da han igen stillede et nyt glas foran hende, og vendte derefter sin opmærksomhed mod fyren. Hun drejede sig, ligesom ham, lidt på stolen, så de nu sad mere med fronten mod hinanden istedet for at side med siden til hinanden. Clarys ben var ikke lange nok, til at kunne nå fodstøttet på barstolen, så hun lagde anklerne over kors i den fri luft inden hun gav sig til at svare på hans spørgsmål. "Um," sagde hun tænkende og tog tår af den nye drink, inden hun igen stilte den på bardisken. Så kiggede hun op på ham. "Jeg er ikke sikker," Hun sendte ham et smil. "Jeg ved ikke hvor godt jeg synes, at jeg klarer det."

Alias smilede kort til hende inden han igen, for hundrede gang, tog en stor tår af sin drink, han tømte dem hurtigt, men det påvirkede ham ikke, ligesom det gjorde med mennesker og andre racer.. der skulle meget tid. Han så op og grinede bare lidt af hende "Hvorfor overhovedet prøve?" sagde han så bare, "Hvorfor gør du det ikke bare?" mumlede han og så sig omkring i baren "De fleste herinde er alligevel trætte af deres lorte liv, det ville være ligeglade.." mumlede han bare, et udtryk, man kunne læse ud fra deres ansigter, og deres øjne.. gnisten der bare var væk, og selvfølgelig grunden til de var her, at drikke deres sorger væk, ja ligesom ham selv vel. "Clary" sagde han roligt og smagte på hendes navn og nikkede kort, "Alias Brody Yahweh, frøken" sagde han høfligt og lavede en lille bukkebevægelse, som man nu præsenterede sig i den tid han var fra. Han sendte hende et kælent legesyg blik.. han ville rigtig gerne lege, men ville hun? Tjaa.. han fik jo altid sin vilje, så til helved med hendes! Haha. Og hvis alt slog fejl, så havde han jo altid lidt magi han kunne ryste ud af ærmet.. det ville hun sikkert ikke have noget imod at smage på. Han så lidt på hende og rystede lidt på hovedet, det kunne han ikke forstille sig, hvem havde overhovedet lært hende, hvad hun var? Han kiggede lidt på hende og nikkede så langsomt, "Tjaa.." mumlede han bare. "Angelina" mumlede han bare og lavede en bevægelse med hånden "Min skaber" mumlede han, som om hun dukkede op bare fordi han sagde hendes navn, men det gjorde hun selvfølgelig ikke. "Jeg ville gerne bytte med dig hvis jeg kunne.." sagde han drillende og tænkte lidt tilbage i tiden, han bed tænderne sammen og rystede på hovedet, som om han kunne få de dårlige minder væk på den måde. "Det ved jeg ikke, måske har du bare ikke lært det endnu?" sagde han så bare og kiggede på hende.. med de øjne der.. næh.. han var ret sikker på hun ikke havde lært noget som helst. "Mennesker er mad Clary.. kun mad" sagde han bare og så rundt i rummet "Og dog.. sex kan de også bruges til hvis det skal være.. men så ha' sex med dem først, og spis dem bage efter.. omvendt får du ikke meget ud af.. tro det, jeg har prøvet" sagde han og sendte hende et fræk smil.. han var ondskaben selv jo.. mhmm.. helt sindsyg.. hun burde skynde sig væk før det gik galt.. men det var allerede gået galt.. og nu ville han have hende.

Clary så overrasket på ham, da han spurgte hende hvorfor hun overhovedet prøvede på at kæmpe i mod trangen. Hvordan kunne han overhovedet sige sådan? Han måtte have været vampyr i lang tid, siden han nu udelukkende så mennesker som mad. Hun misundte ham. Det måtte være meget lettere bare at kunne gøre det, istedet for at hade sig selv bagefter. Hun ville ønske, at hun kunne se på mennesker på samme måde som han kunne, men det kunne hun bare ikke.. endnu. Måske om nogle år, når hun for alvor havde vænnet sig til tanken omkring at være vampyr. Man kunne vel alligevel ikke bebrejde hende, at hun havde svært ved det. Der var ingen der nogensinde havde fortalt hende, at det var okay at have det sådan. At mennesker blot var mad, og at hun ikke skulle føle skyldfølelse bagefter. Clary trak på skuldrene og sænkede blikket. "Jeg ved det ikke." Mumlede hun og så ned på sine hænder. Helt ærligt så vidste hun ikke hvorfor hun pinte sig selv sådan. Det ville være meget nemmere, hvis hun bare kunne føle ligesom Alias, og bare spise som det passede hende uden at føle den mindste fortrydelse omkring det. Hun så sig omkring i lokalet. Han havde højst sandsynligt ret. De fleste af pubbens gæster, var helt klart folk som lignede at de var godt og grundigt trætte af livet. Allgievel kunne hun ikke lide tanken om at skulle ende deres miserable liv. "Jeg kan bare ikke lide at slå ihjel," sagde hun omsider og så atter op på ham.
Hun så på ham mens han gentog hendes navn. Clary. Det lød godt mellem hans læber og hun tog sig selv i at fange underlæben mellem tænderne mens hun betragtede ham. Hun nikkede langsomt, da han præsenterede sig selv og da hans blik ændrede sig til at være kælent og legesygt.. sexet.. fik hendes kinder igen en lyserød farve. Hun så dog ikke væk som hun i de fleste andre situationer ville have gjort. Det var bare et eller andet over ham, som fik hende til at føle sig... ja, draget til ham. Hun kunne ikke forklare hvad det var, kun at det faktisk var en behagelig følelse.
Clary rynkede panden i undring, da han sagde et pigenavn som hun ikke genkendte. Hun skulle lige til at rette ham og sige at hun altså hed Clary og ikke Angelina, men i samme sekund fortsatte han og forklarede, at det var hans skaber, som hed Angelina. Clarys udtryk blev forstående. "Åh," sagde hun blot og havde fortsat sit blik på hans ansigt. Så han havde altså mødt sin skaber! Heldige ham.... eller måske ikke. Eftersom hvordan han sagde, at han gerne ville bytte med hende, lød det ikke som om han havde haft det vildt fedt sammen med denne hersens Angelina. "Det tror jeg alligevel ikke, at du ville." Sagde hun og gengældte hans smil. Han vidste ikke hvor forfærdeligt det havde været at vågne op uden at vide, hvad hun var blevet, og bare have en stigende trang til blod. Hun havde troet at hun var ved at blive sindssyg. Det troede hun stadig ind i mellem!
Hun trak på skuldrene, da han foreslog, at hun måske slet ikke havde lært det. Det kunne der måske være noget om. Selvom han så rundt i rummet mens han talte, fastholdt hun sit blik på hans ansigt. Jo mere han sagde, desto rødere blev hendes kinder. Hun var ikke vant til at snakke om sex og hun havde så sandelig ikke haft det med nogle af sine ofre. Hvordan havde han overhovedet selvkontrol til at være så tæt på dem og ikke bare slå dem ihjel med det samme? Nej, det ville hun ikke være i stand til. Det eneste hun kunne tænkt på, når hun var i nærheden af et menneske, var blod. Blod, blod, blod. Det var noget andet at være i nærheden af ham, fordi han ikke var vampyr. Godt nok lå trangen til blod stadig i hendes bagtanker - det gjorde de altid - men nu havde hun frihed, til at tænke på noget andet. En blanding mellem et fnys og et grin udslap hendes læber, da han sagde, at det var bedst at vente med at spise dem, indtil man havde haft sex og ikke omvendt. "Du er slem," konstaterede hun ham med et skævt og kunne ikke lade vær med at sende ham et beundrende blik.

Han så bare på hende og trak på skulderne "Giv slip" mumlede han bare, det hele ville blive meget lettere for hendes hvis hun gav slip. Det havde Alias skaber vist ham på den hårde måde, når han ikke selv ville give slip, skulle hun da nok sørge for at kappe alle bånd, og med det mente hun at brænde hans landsby ned, så han ikke havde andet end hende og verden. Han huskede det alt for godt, og hver gang han mindes det fik han stadig en prikkende fornemmelse i hjertet.. han skyllede det væk med alkohol. "Skål" mumlede han og klirrede sit glas mod hendes, da han havde bemærket hun ikke rigtig drak af sit glas, hvilket var en skam. Han grinede bare og rystede på hovedet "Mhmm.. " mumlede han og lukkede sine øjne kort, alt det snak om død og ødelæggelse gjorde ham sulten, og han måtte bevare fatningen for at hans mørkebrune øjne ikke skulle begynde at skifte farve herinde, hans øjne kunne blive noget så uhyggelige.. hvis han virkelig ville have det. "Ellers har du bare ikke fundet den rigtige måde at dræbe på endnu.." sagde han stille og sendte hende et frækt smil. Han holdte dog den rigtige måde for sig selv, det kors han havde hængende om halsen, var han eget, og han delte ikke den slags med nogen. 
Han så lidt på hendes triste smil, og rystede bare på hovedet, han ville bytte sin skæbne for alt i verden. Dog ville han aldrig bytte sit evige liv med nogen, han holdte af at være den han var, selv om det havde været en lang rejse, og en forfærdelig en af slagsen. Han grinede lidt da hun sagde at han var slem og sendte hende et djævelsk smil "Du har ingen andeles" hviskede han drillende, og lænede sig lidt tilbage og tømte sit glas. Han fiskede nogen sedler op af lommen og lagde dem på bardisken, inden han rejste sig. "Kommer du med?" sagde han så roligt og ventede på hun ville rejse sig og følge med.. der var vidst ikke mere for dem derinde. Desuden var han sulten, og han ville elske at se hende i aktion.. det var meget sjældent han fik lov at jage sammen med en anden vampyr, og selv om hun var nyfødt gjorde det ham ikke noget.. det var blot hyggeligt.. lidt farve til den triste grå hverdag.

Clary så bare på ham. 'Giv slip' havde han sagt. Han fik det til at lyde så nemt, hvilket det slet ikke var! Det var ikke noget man bare lige gjorde. Jo, hun kunne da sagtens give slup når hun var midt i det. Af og til lagde hun ikke engang mærke til hvad det var hun foretog sig. Det var først bagefter hun var færdig, at den dårlige samvittighed og fortrydelsen skyllede ind over hende. Han havde haft meget længere tid til at vænne sig til det end hun havde, og hun var sikker på at der også ville komme en dag, hvor hun ikke havde svært ved det. Men der var kun gået et år og hendes tanker blev stadig hjemsøgt af alle de mennesker hun havde dræbt.
Hans stemme hev hende ud af hendes tanker og hun så på sit glas da han lod sit eget glas ramme det i en skål. Et smil fandt vejen frem til hendes læber og hun løftede glasset mod ham, som for at gengælde hans skål, inden hun førte det op til sine læber og drak en god del af det der var i. Så lod hun tungen glide hen over læberne, for at sikre sig, at der ikke var en dråbe alkohol, der gik til spilde.
Clary spærrede øjnene op da han sagde, at hun nok bare ikke havde fundet den rigtige måde at dræbe på endnu. Var det en joke. Det kunne umuligt blive nemmere at dræbe blot fordi man gjorde det på en anden måde. Og hvis hun endelig skulle dræbe nogen, så foretrak hun at drikke deres blod, indtil der ikke var mere tilbage istedet for at vride halsen om på dem. Hun kunne ikke forstille sig, at skulle slå dem ihjel på andre måder end at drikke deres blod. "Jeg tror ikke det ville gøre det nemmere," sagde hun med hensyn til at slå ihjel på en anden måde.
Clary kunne ikke lade vær med at tænke over at han havde utrolig meget ret i det han sagde. At hun ikke havde nogen anelse om hvor slem han var. Hun kunne godt gætte sig til, at han måske ikke var naboens søde dreng, men hun var ret sikker på at der var mange flere ting gemt under hans badboy facade. Ting som hun måske slet ikke ønskede at vide noget om! Hun betragtede ham lidt undrende, da han endnu engang tømte sig glas og rodede efter noget i sin lomme. Det var en stak pengesedler. Havde han tænkt sig at gå fra hende? I et øjeblik blev hun helt forvirret og ærgelig for hun havde ikke lyst til at han allerede skulle smutte, men så henvendte han sig til hende, og spurgte om hun ikke kom med. Et smil bredte sig på hendes læber og hun nikkede. "Ja," sagde hun inden hun løftede sit glas op til læberne og tømte det for al dets indhold. Så stillede hun det tomme glas fra sig og lod sig glide ned fra stolen. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun og følte sig pludselig både nervøs og spændt på en gang. På vej ud af pubben gik de tæt forbi to ældre fyre og Clary mærkede en svidende smerte løbe gennem hendes hals. Hun var så sulten! Hun håbede han havde planer om at skulle finde noget af spise! Eller i hvert fald finde noget af spise før de end gik derhen, hvor han havde i tankerne.

Alias smilede bare da hun fulgte med, det gav ham håb om at han stadig kunne.. det der blik og det der smil, det virkede heldigvis stadig. Han smilede bare da han nægtede at tage ved lære af han smarte kommentar, hun hørte dårligt nok efter. Han tænkte tilbage, havde han været sådan? Stædig, havde han nægtet at dræbe? Han havde en periode i sit liv været på dyreblod, kendte hun til det? Vidste hun der var en anden vej? En vej han havde fundet i trængte tider.. hvor mareridt hjemsøgte en selv i dagens klare sollys. Han rystede kort på hovede og smilede over sine filosofiske tanker, jaja whatever. "Har du tænkt på at blive vegetar?" spurgte han roligt "Jeg mener kun drikke fra dyr?" spurgte han, hvis nogen aldrig havde fortalt hende man kunne leve sådan, hvor skulle hun så også vide det fra? Og på den anden side.. hvilken ung pige havde aldrig hørt om vampyrer før? hvem i hendes alder havde ikke læst Twilight? Han smilede. "Tænkte bare på en aften spadseretur.. Nu når man er de øverste i fødekæden, kan man godt tillade sig at vandre rundt i mørke gyder, voldtægtsmænd og lommetyve kan da bare komme an" grinede han og lagde hovedet på skrå, "De burde vide bedre end at ligge sig ud med sådan et djævels skabning!" sagde han dramatisk, og hans øjne flammede op, de mørke brune i dem forsvandt langsomt, og hans pupiller svandt ind til to små prikker, og rundt om brændte en rød farve op, næsten lige så virkelig som havde der været ild i hans øjne. De lyste frem i mørket. Og han smilede frækt så hans sylespidsehugtænder kom til syne. Sikke dog et monster. "Wanna lean how to kill?" hviskede han drillende og hev hende med ind i en gyde og gled langsomt igennem den. "Har du nogen skjulte egenskaber? Overnaturlige evner?" spurgte han, det kunne de lige så godt få på plads til at starte med, han brød sig ikke om at sådan noget dukkede op hen af vejen.. han brød sig ikke om overraskelser og han kunne godt lide magt, det var jo sådan det var.

Det var dejligt at komme ud i den friske luft igen og det var ikke før nu hun opdagede hvor indelukket, der havde været i pubben. Hun gik stille ved Alias' side ned langs gågaden. Han førte an, for hun vidste ikke hvor han havde tænkt sig at gøre hende hen. "Vegetar?" Spurgte hun og rettede et undrende blik mod ham. En vampyr kunne da ikke blive vegetar. De kunne da ikke blot leve af frugt og grøntsager osv!? Da han uddybede det og forklarede at det betød, at man udelukkede drak blod fra dyr, følte hun sig dum. Selvfølgelig betød det det! Det burde hun da have kunnet regne ud. Clary rystede på hovedet. "Nej," sagde hun og trak på skuldrene. "Jeg bryder mig ikke om det." Hun kunne lide dyreblod lige så lidt som hun kunne lide at slå mennesker ihjel, og det sagde ikke så let. Hun havde engang knækket halsen om på en hjort og i et desperat forsøg på mad, drukket fra dens åre, men hun havde ikke fået den tilfredsstillelse, som hun søgte. Det smagte bestemt ikke ligesom menneskeblod. Måske kunne man lære at vænne sig til det, men ifølge Clary smagte det hæsligt! Ganske rædselsfuldt!
Clary nikkede som for at sige, at hun var okay med hans forslag. "Det lyder godt," sammentykkede hun bare. På en spadseretur kunne der klemmes et aftensmåltid ind et eller andet sted. Hendes smil voksede og blev lettere hånligt, da han nævnte voldtægtmænd og lommetyve. Det var noget af det ved at være vampyr som hun bedst kunne lide; de fuckhoveder der var ude på at gøre hende fortræd kunne bare komme an. Hun kunne klare dem til hver en tid, og hun elskede at gøre en ende på deres liv, hvis de havde været ude på at gøre en ende på hende. Hun elskede den magt det gav hende.
Clary så bare på Alias, da hans øjne ændrede sig. En del af hende blev skræmt ved synet, men størstedelen fandt det fascinerende og coolt. Et legesygt og spændt smil fandt vejen frem til hendes læber ved hans spørgsmål, men inden hun nåede så meget som at nikke, hev han hende ind i en gyde og hun hvinede og begyndte at fnise. Det hele var vildt spændende, syntes hun. Hun havde aldrig før prøvet af jage med nogen og havde aldrig før set hvordan andre gjorde. Selv foretrak hun at forføre en eller anden fyr og derefter lokke ham med ind i en gyde, hvor hun så ville sætte tænderne i ham og drikke indtil der ikke var mere blod tilbage i ham. Hun var ikke rigtig typen der kom springende frem og knækkede halsen om på alle der var i nærheden.
Hun fulgte Alias ned gennem en gyde. Deres skridt var lydløse og de blev pretty much skjult af skyggerne. Hun rystede svagt på hovedet af hans spørgsmål. "Ikke så vidt jeg ved," svarede hun lavmældt og rynkede panden let. Skjulte egenskaber? Det havde hun aldrig hørt før? Havde nogle vampyrer specielle evner? Nu følte hun sig endnu mere ubrugelig, fordi hun ikke havde sådan en. Eller i hvert fald ikke en hun kendte til.

Alias grinede bare og rystede på hovedet "Nej det er der vidst ikke nogen der gør" mumlede han bare, han havde heller aldrig kunne lide det, men alligevel havde han levet af det i en længere periode.. men der havde han også været på dybt vand.. nu havde han fundet sig selv, eller nok nærme, han selv havde fundet ham. Samvittighed var blæst væk sammen med så mange andre menneskelige følelser, det forsvandt langsomt med tiden. "Det bliver bedre med tiden" mumlede han bare for at opmuntre hende lidt, "Altså ikke dyreblodet, men du ved.. din samvittighed, du bliver ligeglad.." mumlede han så og lod sit blik glide gennem gyden, på udkig efter en nat snack. Han rettede sine dyriske dæmon øjne mod hende igen og smilede bare, "Nå ikke" sagde han så stille og grinede. "Hvis du ikke kan lide at dræbe, burde du måske ikke se på imens jeg gør det.. jeg kan godt lide at dræbe" sagde han drillende, og søgte efter et offer i natten. Han kunne godt lide hendes fnisen, det var ret sødt.. selv om det var lidt irriterende, da han godt kunne lide at snige sig lydlyst ind på sit bytte. Han fik så øje på en fyr for enden af gaden, og lod sit blik glide op og ned af ham. "Wanna have som fun?" hviskede han til hende, og tyssede så på hende. Så forsvandt han i et lyn hurtigt tempo, og stod nu bag fyren, som måske var en smule fuld. Omkring de 17 år, ville han skyde på.. men nå ja, det var jo også nogen gode år.. haha. Han lagde sin hånd omkring hans nakke og trak ham baglæns ind til sig. Da fyren begyndte at kæmpe imod lagde han sine læber mod hans øre. "Shh.. " hviskede han kælent "Ikke så meget larm.. der er ingen der kan høre dig" mumlede han og lagde en hånd over hans mund. "Okay Clary.. det her.. er luft røret" mumlede han og viste hende fyrens hals og pegede, "Hvis du starter med at rive det ud, slipper du for at dit bytte tiltrækker unødigt opmærksomhed.. han kan ikke skrige" sagde han roligt og smilede kort til hende. "Hvis du skal rive hjertet ud, så gør det bag fra, så ribbenene ikke kommer i vejen" sagde han langsomt, "Hvis idioten ikke gør som du siger, bræk nogen knogler.. dem i benene f.eks. så de ikke kan løbe deres vej" sagde han og med det starkede han fyren ind over knæet, så det gav et knæk fra sig og han faldt ned på knæ, Alias holdte ham oppe. "Shh" tyssede han på fyren, de skreg bag hans håndryg, "Sig pænt goddag til miss Clary.. eller jeg brækker det andet ben også" mumlede han og fjerende sin hånd få sekunder, som fyren brugte på at skrige efter hjælp. Han brækkede det andet ben. "Du har også knogler i armene.. sig nu pænt goddag" sagde han roligt, og fyren sagde endelig hej, og hvorfor, efterfyldt af nogen be om, og skån mig, og åh gud.. som de alle sammen sagde. "Så Clary.. ved du hvad det bedste er ved at slå ihjel?" sagde han roligt og rettede sit blik mod hende.

Clary nikkede let og så afventende på ham, da han spurgte hende om hun var med på lidt skæg og ballade. Selvfølgelig var hun det. Hun var sulten og havde det som om hun kunne dræne en hel hær for blod hvis det skulle være. Det ville hun sandsynligvis ikke kunne, men oh well. Clary fulgte Alias' blik ned til enden af gyden, hvor der stod en fyr helt alene. Hurtigt gled hende blik lidt rundt for at eftertjekke, at han ikke var sammen med en, men det lod til at han var alene. Det lød heller ikke som om der var andre på vej i deres retning. Han så ikke ud til at være særlig gammel. Måske på alder med hende eller deromkring. Og han var tydeligvis ikke ædru. Hvad lavede sådan en fyr alene her i en gyde? Alias forsvandt med en fart, og Clary blev tøvende stående, men hun betragtede de to fyre. Hun kunne ikke lade vær med at have ondt af drengen, som Alias havde i et stålgreb. Der var ikke noget at gøre for ham. Han havde blot været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Langsomt begyndte Clary at bevæge sig ud af skyggerne og over mod dem. Hun gik med langsomme afmålte skridt og hendes ansigt afslørede ingen form for følelse. Hun så kold ud. Dog var det ikke sådan hun følte sig inden i. Normalt undgik hun altid at lægge for meget mærke til ofrets ansigt, fordi hun vidste at det ville hjemsøge hende senere, men nu kunne hun ikke tage blikket fra drengens ansigt. Hans rædselslagende blik fik hende til at tænkte på om det var sådan alle hendes ofre så ud når de fandt ud af, hvad hun havde tænkt sig at gøre med dem. Clary stoppede om omkring en meter fra dem, og fulgte Alias' finger med øjnene, da han viste hende hvor fyrens luftrør gemte sig. Bare tanken om at at flænse hans hals åben og rive det ud, gav hende kuldegysninger, men hun viste det ikke. Hun ville ikke virke svag overfor Alias. Hun havde helt klart mødt en erfaren vampyr her og hun ville ikke gøre sig selv til grin overfor ham. Hun stirrede på deres hjælpeløse offer mens Alias snakkede. Rive hjertet ud? Hun kunne lige akkurart tage sig sammen til ikke at gyse. I stedet nikkede hun og så op på Alias. Han så rolig ud. Som om det her var noget han gjorde hver dag... hvilket sikkert også var tilfældet. Da Alias spakede fyren over knæet og Clary hørte knogler der brækkede og et smertefuldt skrig afdæmpet bag Alias' hånd, gav det et sæt i hende. Selvom hun ikke brød sig det mindste om at indrømme det, var der noget i hende der nød det. Hun nød at høre smerten og rædslen i fyren stemme. Det gav hende en følelse af magt. Hun fangede Alias blik, da han spurgte hende, om hun vidste hvad det bedste ved det var. Hun svarede ikke lige med det samme, men trådte helt tæt på dem, så fyren nu sad på knæ mellem dem. Hun bøjede sig lidt ned og så på ham. Han var ganske køn faktisk. Ærgeligt at han skulle befinde sig lige der, lige nu. Hun tog bestemt fat om hans hage med sin ene hånd og tvang hans hoved op, så hun kunne se ordentligt på ham. Hendes kolde mørke øjne mødte hans blanke, rædselslagende og bedende øjne. "Magt?" Svarede hun Alias uden at tage sit blik fra den knælende fyr. Det var det eneste hun kunne komme på. Det var det der flød gennem hende lige nu; magt. Hun rettede sig op og slap han hoved og vendte atter blikket mod Alias for at få bekræftet om hun havde gættet rigtigt. Hun vidste at der ikke ville gå ret lang tid før hun ikke ville kunne styre sig længere. Duften af menneskets blod gjorde hende vanvittig og fik hende næsten til at se tåget. Hun vidste at der ikke skulle ret meget til før hendes tænder sad dybt begravet i ofrets hals og af en eller anden grund fandt hun tanken spændende og erotisk fordi hun vidste at enten ville Alias drikke sammen med hende, eller så ville han se på. Det var en tanke, der gav hende kuldegysninger på den gode måde.