Long Time No See (xxx)

Leetha smilede til 'hende' da hun sagde han var utrolig. Leetha følte sig nu også en smule fantastisk.. men på den anden side, så havde han jo netop pengene til det... og endnu mere så kende han stedet. Det var her han spiste hver gang hans bedste forældre kom til byen.
Han skubbede stolen ind da Bailey satte sig, og gik selv om på den anden side. Han satte sig ikke, men tog derimod flasken op af vinkøleren, og åbnede den.
Det kom et lavt knald fra flasken da han åbnede den. Han hælde op i de to glas, og satte sig der efter.
Han løftede sit glas og smilede varmt til Bailey "skål... for noget nyt" sagde han med et smil, og nærmest med en form for håb i stemmen.

Han tog en tår. Det var en sød og frisk champagne, en af den slags man bare kunne tømme flasker af, og hvor men enlig ikke ville ligge mærke til at man blev fuld.
Det var et rat dyrt mærke, men det var også den Leetha syntes bedst om, og også den han mente ville være LIGE noget for Bailey.
Han satte glasset. Han åbnede menu kortet, og så derefter på hende "du kan bestille LIGE det du har lyst til" sagde han

Bailey lag med det samme det ene ben over det andet, med det samme han sad godt på den bløde stol. Han fulgte Leetha med sine øjne, og holde et kærligt smil på sine læber imens. Han var glad som aldrig før, og kunne derfor ikke holde op med at smile. "uh" kom der kort ud mellem hans læber, når knaldet fra proppen kom. Det var en af de der ting som man aldrig kunne stoppe med at blive overrasket over, mest fordi man aldrig viste hvornår det ville ske "du ser jo ligefrem flot ud, når du står der" sagde han og lag sit hoved lidt på skrå, så noget af hans blonde hår faldt ned af skulderen. Han tog sit eget glas og holde blikket på Leetha imens "skål for det" sagde han og tog en lille tår, uden at fjerne sit blik fra ham. Han slikkede med en hurtig bevægelse sin overlæbe af "mmh.. den var god" sagde han og lod sit blik kort glide ned mod sit glas, i det han satte det tilbage hvor han tog det. Han tog selv det andet menukort, og gav et lille nik fra sig. De fleste andre piger ville nok vælge en salat, for ih og åh de skulle jo holde formen også ende med at grov æde når de kom hjem "en salat" sagde han og kunne ikke holde masken længe, og gav et lille grin fra sig "nah jeg laver sjov" sagde han med et smil på læberne "en rød bøf til mig.. og jeg er glad" sagde han og betragtede Leetha.

Leetha undrede sig oprigtigt da Bailey sagde en salat. Han troede ikke 'hun' var sådan en pige. Men det lettede da, da un grinte og sagde det var pjat. Leetha smilede over det med den røde bøf. Han lukkede menu kortet sammen og gjorde tegn til tjeneren.
Tjeneren kom over og tog menu kortene. Og så derefter på Leetha "hvad kunne i så tænke jer?" spurgte hun.
Leetha smilede høfligt til hende "vi vil gerne bede om jeres Østers til forretten.. derefter 2 af jeres BEDSTE bøffer og... så tror jeg vi slutter af med en chokolade fondant" sagde han og smilede til tjeneren, der ikke kunne lade vær med at smile lidt, da hun nok ikke var vant til at kunder bestilte SÅ mange og dyre ting.
"Og så skal vi selvfølgelig have vin der passer til" sagde han.
Tjeneren nikkede og forsvandt der næst.
Leetha så helt bestemt ud som om han var vandt til dette miljø, og til at omgår disse mennesker

Bailey blev med det samme stille når tjeneren blev kaldt over, og holde bare sit blik på Leetha som bestilte. Han var jo ligefrem paf i hvor meget Leetha passede ind i det miljø, den fjollede unge mand. Bailey var bestemt overrasket over ham, men ikke på andre end positive måder. Han så bare kort efter tjeneren, som forsvandt lige så hurtigt igen. Det tog ikke engang et sekund, før hans opmærksomhed atter var mod manden foran ham "du overrasker mig" sagde han med et kærligt smil på læberne, det der vel ikke var noget han nød mere end ting der overraskede ham "kommer du så her tit? hr. Sooku" spurgte han om i det han satte albuen ned mod bordet, og lag sin hage mod bagsiden af sin hånd. Han synes ligefrem det var sjovt at kalde Leetha hr. Sooku, så fint og fornemt at blive kaldt for en titel.

Leetha smilede "kun på den positive måde håber jeg" sagde han og tog en tår af sin champagne. Han så på hendes da hun kalde ham Hr. Sooku "vær sød ikke at kald mig det... jeg føler mig som min bedste far noget du siger det" sagde han med et grin.
Han satte glasset fra sig, og smilede på en næsten varm måde. "jeg kommer her med mine bedsteforældre når de er i byen" sagde han. Han så op på hende. "det er de eneste mennesker jeg nogle sinde har set op til" sagde han og foldede hænderne foran sig.

Bailey gav et lille nik fra sig, selvfølgelig var det på en positiv måde. Det var som om at Leetha faktisk gerne ville glæde Bailey, så alt det pjat med at de ikke så hinanden lag han bare på hylden. Der kom et lille fnis ud mellem hans læber "jeg synes det klæder dig.." sagde han og bed sig kort i underlæben, faktisk kunne han virkelig godt lide det. Smilet forsvandt langsomt fra hans læber, når han hørte ordene. Det betød jo bare at det sted var noget helt særligt, når man tog person der hen som betød så meget for en. En svag lyserød farve kom frem på hans kinder, som han kiggede ned på bordet kort "hvad så med dine forældre?" spurgte han om da han havde vendt blikket op mod ham igen, han ville jo bare vide alt om Leetha også selv om det kunne tage langtid.

Leetha smilede "det mener min bedstefar også" sagde han med et grin.
Nu han tænkte over det, så havde han faktisk ikke haft en pige med her ind før. Og han havde heller aldrig inviteret en dreng med ud og spise. Men.... Bailey var jo faktisk begge dele.. men Leetha glemte det tit.. hvilket måske heller ikke var en dårlig ting. Bailey ønskede jo netop at være en pige.

Leetha smilede til hende, men hans smil forsvandt hurtigt da han hørte det ord der altid havde gnavet inden i ham.
Han rømmede sig og rettede sig lidt op i stolen. "jeg har ingen kontakt til dem" sagde han bare. Næsten følelses løst.
Han så til tiden og kom med et høfligt smil da tjeneren kom med deres for rat "velbekomme" sagde hun og gik igen.

Bailey kunne virkelig ikke lade være med at grine af de ord som Leetha kom med "tror dog ikke din bedstefar.. mener det på samme måde som mig" sagde han og håbede det bestemt ikke, da det ellers ville være alt for underligt. Eller sådan var det i hans hoved, men nok også de fleste andre.
Havde han sagt noget forkert? han brød sig bestemt ikke om at smilet forsvandt fra hans læber "undsky..." han fik ikke sagt mere da tjeneren kom tilbage med deres forret, og Bailey kort så ned på tallerken. Han vende dog bare hurtigt blikket mod Leetha igen "Leetha det er jeg ked af" sagde han og det var vel dumt at bringe det på banen "jeg har heller ikke mine forældre i mit liv" sagde han og holde et svagt smil på læberne.

Leetha så lidt overrasket på 'hende' da hun sagde hun ikke havde sine forældre i hendes liv. Han smilede overbærende. "dette er okay... du kunne ikke vide det" sagde han.
Leetha tog lidt af sin for rat. Det underlige var at han aldrig havde fortalt nogle om sine forældre... om de ting der skete da han var baren.. og han havde hellere aldrig villet... men.. noget gav ham lyst til at fortælle Bailey om det.
Han så lidt ned "Okay... men dette er bestemt ikke nogle lykkelig historie.. og du bliver nok ikke i så godt humør af det men..." Leetha så ned og sank en gang.. det var som om han fik en klump i halsen "jeg har aldrig kendt min far... mine forældre blev skilt da min mor var gravid med mig... han ville ikke have børn.. så han skred." Leetha sukkede. "Da jeg var 8 år fik min mor en ny kæreste... og han var sød og sjov, og han var rigtig sød ved mig... " Leetha så ned som om han så billeder han ikke ville se "en dag da min mor var til noget velgørenhedsfest.. kom hendes kæreste mark ind på mit værelse... han sagde vi skulle lege.. og.. han begynde at røre ved mig.." Leetha kunne mærke at han fik det årligt bare ved tanken.
"dette stod på i 8 år... men jeg turde ikke sige noget til min mor.. for hun var jo så glad sammen med mark.. og han var også god mod hende... men da jeg blev 13 tog jeg endelig mod til mig og fortalte hende det... " der kom en form for latter fra Leetha, og det var tydeligt at det var fordi at selv nu var det latterligt "Hun gav mig en lussing.. og sagde jeg ikke måtte lyve... derefter blev jeg sendt hjem til mine bedste forældre... og der har jeg boet indtil jeg flyttede her til.. Hun sende mig til et HELT andet land.. blot fordi hun ikke kunne se sandheden i øjnene"
Leetha så kort væk, men derefter så han på Bailey for første gang mens han havde talt "Du bør nok vide om mig,.. at jeg stort set ikke stoler på andre mennesker... og det undskylder jeg for" sagde han
Leethas øjne var blanke, det var tydeligt at det absolut ikke var noget han brød sig om at tale om

Bailey ville bestemt ikke tvinge Leetha til at fortælle noget, han regnede vel med at han kom hvis han ville fortælle det. Det overraskede ham også når han begynde at åbne sig, mest fordi de faktisk ikke kende hinanden særlig meget. De skulle vel også åbne sig, for at lære hinanden bedre at kende ”okay?” sagde han bare kort og smagte lidt på sin forret, mens han lyttede efter på hvert et ord som Leetha sagde. Det var som om en sten faldt ned i hans hjerte, en smerte som ikke var til at beskrive. Det var jo ikke ligefrem en rar historie, en far som valgte at forlade en, en stedfar som forgreb sig og en mor som ikke valgte at tro på en.
Bailey kendte udmærket godt til smerten, når det kom til en ulykkelig familie. Hans far havde jo valgt at forlade familien, blot fordi Bailey valgte at være en pige. En mor der begynde at drikke, pågrund af et knust hjerte og gav sin søn hele skylden for det.
Han gispede kort, når han så hvordan smerten lå i Leetha’s øjne, de blanke øjne som han nok mest gerne ville forbande.
Han var ligeglad med at de var et fint sted, han rejste sig bare hurtigt op og gik om til Leetha. Han tøvede ikke en eneste gang, da han lag sine arme om ham og trykkede ham blidt ind til sig ”det er jeg ked af” hviskede han og kyssede ham i håret.

Leetha blev lidt overrasket over at Bailey pludelig rejste sig og endnu mere at hun kom over og krammede ham. Han sad først helt stille og vidste ikke helt hvad hans skulle gøre. Men efter lidt lod han stoltheden falde, hans arme klemte sig om Bailey. Han lukkede øjnene og lod sit ansigt gemme sig i hendes favn.

Det var underligt.. den eneste anden person der nogle sinde havde taget sig tid til bare at holde om ham var hans bedstemor...
Leetha sad lidt, men kiggede så op på Bailey "jeg er glad for jeg enlig fik det sagt... men du er også den første jeg har fortalt det til.." hans grab en smile løsere men han så stadig på hende "selv ikke Carl ved det" sagde han.
Der gik et øjeblik, og derefter kom der et smil på hans læber.. "Jeg er ked af det der er sket og jeg skammer mig over det... men intet af det er min skyld... der er aldrig børnenes skyld når deres forældre vælger ikke at elske dem mere.. eller slå hånden af dem.. desuden... tror jeg det er min mor der har det værst" sagde han

Bailey var nok ikke fin nok til at passe i overklasse miljøet, men nu var han heller ikke blevet født ind i det. Han var vel ikke bange for at kramme offentligt, give folk den kærlighed som de havde brug for `de forkerte steder´. Det var også derfor han ikke var pinligt berørt, over at gå hen og kramme Leetha også selv om der sad flere mennesker og stirrede på dem, hviskede om dem. Han holde bare sine arme tæt omkring Leetha, og sukkede ned i hans hår. Han lod sit blik blive mødt med hans, og var faktisk ret så glad for at han var endt med at blive den første.
Bailey tog virkelig hans ord ind, selvfølgelig var det ikke børnenes skyld. Bailey gav ikke sig selv skylden, for at vælge at være sig selv. Det var hans forældre der valgte ikke at elske ham, ikke støtte ham som den pige han faktisk var inde i. Det var forfærdeligt ikke at skulle have sin far, når man en gang skulle giftes. Det var nok hans eneste bekymring, siden han var 5 år. Det var dog ikke noget han lod sig gå på længere, han skabte sin familie og det var så meget bedre.
”han skal skamme sig.. for at gøre sådan noget mod dig, og din mor burde skamme sig.. for at vælge ham i stedet for dig” sagde han og trykkede blidt sine læber mod hans.

Leetha kunne ikke lade vær med at beundre Bailey som hun stod der. Og noget sagde han, at der var en Meget god grund til at det netop var blevet Bailey han havde fortalt det til.
Leetha smilede over hendes kommentar til hans mor og hendes kæreste.
Han gengælde hendes kys blidt. Men så derefter op på hende "lad og tale om noget andet..ikk?... Jeg vil ikke tænke på dem i aften... ikke i aften! .. det eneste jeg vil tænke på i aften er dig" sagde han med et blidt og varmt smil.

Det var noget ved Bailey der gjorde at han kunne slappe af, han kunne droppe rollerne han altid spillede.

Bailey holde bare kysset så længe han nu fik lov til det, men blev heller ikke skuffet når det blev stoppet. Han viste godt at det ikke ville være det sidste, hvis han så skulle stjæle et par kys igennem tiden så gjorde han det. Han gav et lille nik fra sig, og sende ham et kærligt smil ”det er fint..” sagde han og havde bestemt ikke noget imod at gøre at Leetha tænkte på ham, faktisk ønskede han bare at den mand gjorde det. Han gav ham et lille kys på næsen, før han bevægede sig hen til sin egen plads igen ”hvad har du så lyst til at vide om mig?” spurgte han om og smilte sødt, før han drak lidt af sit glas. Han havde bestemt ikke lyst til bare at snakke der ud, og risikere at blive kedelig at høre på.

Leetha smilede og så ud som han virkelig tænkte over det.
"tja... jeg ved jo f.eks. ikke hvad du laver til hverdag, om du studere.. eller om du har arbejde.." sagde han med et smil.
Leetha ville gerne vide mere om Bailey, og han ville gerne fortælle mere. For en gang skyld var der en han havde lyst til at tale med om alt det han altid var stille omkring med sine venner.

Bailey nød virkelig også at snakke med Leetha, det var så meget andet end blot en engangs ting. Han ville faktisk gerne fortælle om sig selv, og ikke mindst lære Leetha at kende. Dette betød da at det ikke bare kunne slutte? og hvis det gjorde, ville det bestemt knuse ham som ikke noget andet har gjort. Det var hårdt at åbne sig for nogen, mest når man ikke havde rigtigt mødt nogle mænd i livet som man kunne stole på. Det tænkende blik som Leetha havde, det betød jo bare så meget for ham. Han holde bare smilet på sine læber, også selv om han ikke var stolt over det han lavede "jeg arbejder på en café.. også selv om mine drømme er et helt andet sted" sagde han og følte sig ligefrem pinligt, sidde på et fint sted også blot have et arbejde på en café "jeg vil gerne være mode designere.. skabe fantastiske ting, som folk går i.. have mit navn på" sagde han og sagde det med en stor glæde, at hans øjne ligefrem rystede af ren spænding. Der kom et lille grin ud mellem hans læber, og hans kinder blev røde. Han begynde bare at spise videre, mens han prøvede at styre sine kinder.

Leetha sad med sin hage på sin håndryg.
Han lyttede til hvad hun fortalte og det var intrasant at se hvor meget hun brænde for det.
Han syntes ikke der var noget som helst galt i at arbejde på en café det havde han selv gjort lige da han kom til byen, og inden hans bedstefar syntes han var moden nok til at arbejde i firmaet.
Han så indgående på hende da hun begynde at tale om hendes drøm. Det var et utrolig udtryk der var i hendes blik.
Leetha smilede "hvem ved måske kunne jeg hjælpe dig med din drøm.. jeg kunne jo f.eks. præsentere dig for nogle af de designere der arbejde på beruset?" Sagde han med et smil, men lidt som om det var helt normalt

Bailey kunne aldrig få sig selv til at sige ja til sådan et tilbud, det var som at give hans mor ret i at han aldrig ville kunne klare sig selv. Give hende ret i at det var forkert at være det han var, og det kunne han bare ikke udstå. Hvis blot han havde været som alle andre homoseksuelle mænd, så havde han måske også haft en normal lejlighed, haft de ting som skulle til for at følge sin drøm. Måske haft en mor der elskede ham? Han var bare ikke en af dem, han var en pige som var født i den forkerte krop. En af de der som fik lykke ved at købe ting, tøj, sko, makeup og selv om det kostede så utroligt meget. Det gjorde ondt at tænke over det, men han prøvede bare at slå det væk. Han ville ikke ødelægge denne fantastiske aften, med sine dumme tanker. Hvis han aldrig havde været sig selv, skubbet sin drøm længere og længere væk. Så havde han heller ikke mødt Leetha, og det var en lige så forfærdelig tanke. Han smilte bare svagt og rystede på hovedet ”det kan jeg ikke tage imod” sagde han og lag sit hoved lidt på skrå, og sende ham et mere varmt smil. Før han forsatte med at spise sin forret ”andet du har lyst til at vide?” spurgte han om.

Leetha smilede til hende "det er ikke noget.. De piger der er på beruet, vil hellere end gerne give dig nogle gode råd" Leetha smilede og tog en tår af sin champagne. Han så derefter på hende som om han lige var kommet i tanke om noget . "Jeg tror faktisk at den ene af dem leder efter en... ja hvad kalder man det.. en elev" sagde han
Han spiste lidt af maden "vi kunne jo altid spørge hende" sagde han med et varmt smil.

For Leetha var dette en måde at gøre noget godt på, og det var noget han gerne ville.

Bailey kunne bestemt høre at Leetha ikke forstod det, at han faktisk ønskede at hjælpe ham. Det var virkelig svært for ham, og en indre kamp var igang. Det var jo ikke fordi han ikke havde lyst til at sige ja, for det havde han bestemt. Det ville måske hjælpe ham med at gøre sit liv lettere, at komme tættere på den drøm som han faktisk havde. Han gav et lille suk fra sig, men lod det kære smil forblive på hans læber ”igennem 11 år, fortalte min mor at jeg ikke var god nok, at jeg aldrig ville klare mig selv, hvis jeg skulle gå rundt og ligne et misfoster” sagde han uden at vise en eneste lille smule af tristhed i sit ansigt, smilet forblev bare på hans læber ”så hvor meget jeg end ønsker at sige ja,.. så er det som at give hende ret” sagde han og drak lidt af sit eget glas, mens han holde blikket over på ham.

Leetha så lidt overrasket ud, han vidste ikke at det var sådan 'hendes' forældre så på hende. Men han kunne godt sætte sig ind i at det måtte være forfærdeligt at være offer for at ens forældre mente sådan nogle ting.
Han smilede til hende. "Du klare jo netop dig selv... jeg giver dig bare et råd om hvad du kan gøre... jeg kan INTET gøre for at få dem til det.. jeg er bare sikker på at hvis du talte med dem.. særligt med hende der hedder Ann.. så kunne du netop komme i gang med din drøm" Leetha lagde sit bestik efter som han var færdig med forretten.
"Du skal jo selv snakke med dem, og vise hvad du kan... dette ville være som at være hos en hvilken som helst anden designer.." Leetha trak på skuldrende "jeg ved ikke... hvis det var mine forældre der havde sagt sådan til mig, så ville jeg NETOP vise dem at jeg godt kunne.. med eller uden deres hjælp..." Leetha rakte sin hånd frem og tog Baileys "Bailey... man kommer aldrig nogle steder uden andres hjælp... inden på den ene eller anden måde" sagde han med et varmt smil.

Bailey viste jo godt at Leetha gerne ville hjælpe, men det var bare så svært og det så ikke ud til at han ville give op. Han træk bare en enkel gang på skulderne, han viste jo ikke hvad han skulle sige. Det var som at få et slag i ansigtet, når han hørte hvad Leetha sagde. Bailey havde jo virkelig kæmpet for at vise sin mor, siden han var 5 år og først begynde at være sig selv. Til han var 16 år, og forlod hjemmet med beskenden om at han aldrig ville klare sig selv. Han havde siden der kæmpet på egen hånd, ved at være sig selv og få noget at spise. Han havde skam fået hjælp, fra de mænd som ikke havde nok i deres koner. Han skammede sig over det, og ved at få hjælp fra Leetha gjorde vel bare ondt.
Han så kort ned på deres hænder, og gav hans hånd et lille klem, før han lag sin anden hånd ovenpå deres begge ”jeg har ikke noget valg” hviskede han og bøjede sig lidt hen over bordet ”jeg kan ikke forklare det.. ikke nu og ikke her” sagde han og klemte hans hånd i sine hænder, som han sende ham et kærligt smil.

Leetha smilede bare blidt. Han forstod godt at det kunne være svært. Og han accepterede det også.
Han nikkede en enkelt gang "jeg forstår.. men mit tilbud vil altid stå åben" sagde han.
Han så over mod den tjener der kom og flyttede deres tallerken, og savere deres hovedrat.
Leetha trak stille hænderne til dig. Og takkede tjeneren. Og begynde så stille og spise

Bailey var bestemt glad for at de skulle stoppe snakket, så kunne de jo altid finde på noget andet at snakke om, og Bailey kunne tænke over det tilbud som Leetha gav ham. Der kom en helt svag brummende lyd ud mellem hans læber, når Leetha træk sin hånd til sig og de blev forstyrret af tjeneren. Kunne hun ikke se at de var igang med noget? At hun ødelagde et øjeblik, som Bailey nød så utroligt meget. Han smilte dog alligevel venligt til tjeneren og takkede, som vel var en del af høfligheden i livet.
Han betragtede bare Leetha, som han sad der og spiste i ro og fred. Bailey vippede bare let sin sko af, og et svagt lille bump kunne høres under bordet. Han lod sine tæer glide op af skinnebenet af Leetha’s ene ben, mens han lag sit hoved lidt på skrå ”hvad drømmer du så om?” spurgte han om, mens han smilte sødt. Hvis han ikke fik lov til at holde ham i hånden, så skulle han da nok gøre andre ting for at få lov til at røre ved ham. Han tog en bid af sin bøf, mens blikket forblev over på manden foran sig.

Leetha spiste roligt, havde havde da lagt mærke til at Bailey så på ham. Han nød faktisk at "hun" så på ham. Men på den anden side blev han også lidt urolig.. Netop fordi han jo helst ville se helt rigtigt ud, og var det nu også tilfældet.
Han stoppede kort med at tykke da han hørte et bump, men spiste dog videre.
Han mærkede noget der ramte hans ben, og begynde at musse det. En kildene fornemmelse løb helt nede fra hans ben, og hele vejen op og fik hans hår i nakken til at rejse sig. Og atter kom denne følelse igen.. følelsen og lysten til at rive tøjet af "hende" og mærke hendes krop.
Han så op på hende med et skævt smil, og et forførende blik. Han blev lidt overrasket over at høre hendes spørgsmål. Han så lidt eftertænksom ud. "Hmm... tja til at starte med troede jeg, at jeg skulle være danser... men efter jeg er begyndt at arbejde i min bedstefars firma... så.. ja så har jeg faktisk fundet ud af at det er et rat fedt job... så.. enlig drømmer jeg bare om at fortsætte firmaet, måske overtage det når min bedstefar ikke kan mere" sagde han og tog en tår af det boblende dråber.